Lake Town

18'årige Violet lever et normalt helt aldeles normalt liv i det tidlige 1900'tallet, indtil verden bryder op i flammer, altså billedligt talt. Men kaos er der, overalt. En epidemi af varulve og vampyrer bryder ud og hun tvinges til at flytte til en fredelig lille by i det sydlige England, da hele hendes familie er blevet dræbt. Men helt fredelig skulle den ikke vise sig at være.

0Likes
0Kommentarer
104Visninger
AA

3. Det umage par

Fumlende kravlede jeg ned af stigen og kom efterhånden ned i kahytten, men jeg kan love jer det var svært med højhælede sko og en lang stram kjole. Jeg fik fundet frem til min køje og hvor min bagage lå jeg havde vel fire kufferter med, alt nødvendigt fra det gamle hus var pakket. Da jeg fandt ud af min onkel døde og godset var testamenteret til mig, kunne det ikke gå for hurtigt med at komme afsted.

I alt for mange år havde jeg levet i det hus, med de mange horrible minder om vampyrer. Jeg havde sjældent bevæget mig udenfor en dør i frygt for at blive overfaldet på gaden. Det skete dog sjældent om dagen, men jo mere inde jo bedre.

Der havde boet flere forskellige mennesker hos mig, men aldrig nogen jeg havde knyttet bånd til, i frygt for endnu en massakre.

Jeg prøvede at slæbe mine kufferter op af stigen, men i takt med jeg forsøgte flere gang, skvattede jeg ligeså meget.

”Har De brug for hjælp frk. Violet?” lød det fra den unge charmerende sømand, jeg kom frem til den konklusion at det havde jeg.

”Er De ude på noget bestemt hr.?” fik jeg sagt og stirrede olmt på ham, men jeg endte alligevel med at række ham mine kufferter.

”Hvad skal De dog med alle de kufferter,” måbede han.

”Flytte,”

”Hvorhen dog?”

”Lake Town,” svarede jeg stramt og rettede på mit hår der nok efterhånden var uglet lidt, efter alle de fejlagtige forsøg på at få mine kufferter op af stigen. Han kiggede lidt forundret, men smilte.

”Har De brug for et lift måske? Jeg bor i nabobyen til Lake Town, du er sørme modig at du tør vove dig derud,” grinede han.

”Ja, jeg vil gerne have et lift,” kvækkede jeg og prøvede at ignorere det sidste han sagde. Jeg blev selvfølgelig lidt draget af det og jeg ville hjertens gerne høre mere om det, men det gik ikke nu. Nu skulle jeg bare flytte ind.

Snøvlende kom jeg op fra kahytten og ud på skibet, jeg tog en dyb indånding og skulle hoppe over mellemrummet mellem skibet og havnen. Havnen var belagt med brosten og derfor valgte min hæl at plante sig ned mellem to sten og sidde fast. Sømanden grinede af mig, men jeg kom da heldigvis op. Jeg fulgte efter ham indtil vi kom til en bil, en af de første modeller nogensinde, man kunne i hvert fald ikke kalde den ny, da den ikke var i super god stand. Sømanden fik fumlet mine ting om i det lille bagagerum og åbnede bildøren for mig så jeg kunne træde ind. Mine hænder rørte ved det kolde læder betræk på sædet og mine ben lagde sig over kors.

Også kørte det umage par afsted mod Lake Town.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...