Sweet Like A Model

A gentleman, and a beautiful model. Is that too sweet? Their love is magic. They love each other. But being in a relationship with a famous boy band star, can sometimes be too much. Their love was strong. Would it still be strong if something happened...This love story never ends...

6Likes
3Kommentarer
460Visninger
AA

3. Invisibility

Sveden løb som et vandfald ned af hans kinder. "Du kan lide ham?" spørger Zoey nysgerrigt. "Nej!" svarer jeg hurtigt og prøver at kigge uinteresseret på ham, selvom jeg inderst inde synes at han ser virkelig sød ud. Dommeren tager fløjten op til munden. Fløjter kampen af. 7-13 til The Dublin High School. Jeg sidder der, og klapper lystigt, da Zoey afbryder mig. "Kig lige der hen...!" siger hun og griner. Jeg kaster mit blik hurtigt hen på drengene fra The Dublin High School. Der står han. Bar overkrop. Veltrænet. Og svedig. Så lækker. "Ja og hvad så?" svarer jeg og kigger dumt på Zoey. "Du er for åndssvag, Barbara!" sagde hun og gik hen til de andre piger. Så sidder jeg her. Sidder og nedstirrer en blond fyr. Prøver at lade være. Men det er jo umuligt. Han går hen imod mig, sammen med hans holdkammerater. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. 20 drenge i bar overkrop kommer gående imod mig, tro mig, det er svært at være ligeglad. "Hej..." Siger han, går videre og griner med de andre drenge. Jeg når ikke at reagere, sidder bare der med åben mund og polypper. Jeg er 100% optaget af hans muskuløse krop. Han vender sig rundt, kigger på mig, og smiler. Det flotteste smil, jeg længe har set. Jeg kunne have været besvimet. Men jeg har engang fået et trick fra min storebror som lyder. "Spil kostbar, drengene elsker det...", så den metode tager jeg straks i brug, selvom det er virkelig svært. Sidder igen, i mine helt egne tanker, da min mobil ringer. "Hvor bliver du af, Barbara?" fuck. Det er idag at jeg skal mødes med min mor på parkeringspladsen. "Jeg venter på dig! Skynd dig!" siger hun og lægger på. Jeg rejser mig hurtigt op og suser ind over de mudrede fodboldbaner, som en anden gazelle. Jeg løber alt hvad jeg kan. Stopper med et sét, da drengen står foran mig. Jeg kigger ned i jorden, og rødmer. "Hej, jeg så at du kiggede på mig nede ved banerne?" siger han pludselig til mig. Jeg hæver blikket en lille smule. Han står der, som han er, perfekt. Fuldstændig mundlam står jeg der og puster som en der lige har løbet et maraton. "Øh, det tror jeg nok ikke lige?" flyver det ud af mig. Hvad sagde lige jeg der? "Haha, nå okay så." siger han og begynder at gå den anden vej. "Eller vent? Hvordan endte kampen?" siger jeg pludselig. "Du var der jo selv?" siger han og griner af mig. Jeg kigger på ham, og han kigger på mig. Var det her mon kærlighed ved første blik? Der er helt mussestille da min mor ringer. "HVOR BLIVER DU AF!? Vi skal være hos Victorias om lidt!" skynder mig bare at lægge på. "Nå, ja jeg må nok også hellere tage hjem..." siger han. "Nej, vent lige. Jeg tror at vi har en god kemi? Hvis du forstår? Altså jeg er klar? Vil du have mit nummer?" siger jeg, og aner ikke hvad der flyver ud af munden på mig, tager mig selv til hovedet og sukker. "Bare sig nej. Det er bare mig der er....." siger jeg kigger ned. Han tysser på mig. "Nej, det er helt fint. Giv mig bare dit nummer." siger han og smiler. Jeg får jule lys i øjnene og giver ham mit nummer. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...