Angst

En ærlig, selvbiografisk fortælling om det at blive ramt af angst som teenager. Jeg forsøger at fortælle om, hvordan jeg slap fri efter flere lange perioder med voldsomme angstanfald. En sand historie, så godt som jeg kan skrive den. Jeg håber at andre unge vil kunne genkende sig selv eller bedre forstå venner og familie gennem min beretning.

10Likes
1Kommentarer
372Visninger
AA

1. Om mig

Hej, jeg er en pige på snart 20. Vi kan sige, jeg hedder Elvira. Jeg bor hjemme, sammen med min mor, far og to yngre søstre, men håber på snart at have tjent penge nok til at kunne flytte hjemmefra. Fra jeg var meget lille, har jeg elsket både at læse og selv at finde på historier, og jeg tror, at de to ting hænger tæt sammen. Da jeg var yngre, læste jeg især fantasybøger, fordi de gav mig lov til at drømme mig ind i en anden verden. Efterhånden som jeg er blevet ældre, læser jeg flere skuespil, digte og flere ’voksen-klassikere’, men jeg kan stadig nyde alle genrer.

Den historie, jeg har skrevet her er meget personlig og handler om mine lange perioder med angst fra 6.-9. klasse. Det har været svært at huske, både fordi jeg har fortrængt meget af det, og fordi det er ubehagelige minder, men jeg håber, at I får noget ud af det. 

I 9. klasse, da jeg følte mig nogenlunde ovenpå og normal igen efter tre lange år med angstanfald, skrev jeg det her digt, der ikke er stor kunst på nogen måde, men som jeg synes giver et meget godt indtryk af, hvordan jeg havde det dengang:

Regnbuer om natten


Umulige drømme
Som skud i usynlig tåge
Bløde blikke
Fra ingen
i mit hoved
Afmagt og vrede,
bedre end INTET.
Sorg,
bedre end INTET.
Men hellere
INTET
end frygt
Regnbuer om natten
drømme i tågen
beskytter
mod angst

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...