Ma Cecilé

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 feb. 2014
  • Opdateret: 24 feb. 2014
  • Status: Færdig
Mit One-shot til Valentine konkurrencen. (Naturligvis mulighed 1. et one shot om kærlighed)

3Likes
0Kommentarer
124Visninger

1. One-shot.

Danis latter var ligeså varm som solen der bagte omkring dem. Sommeren havde indtaget det sydlige Frankrig og både Danielle og Cecilie mærkede den varme luft strømme omkring dem. Pigerne halv-løb hen ad den grusede vej, grinende som altid når de var sammen. Ingen af dem ænsede de skyer, der nærmede sig.

”Han flirtede helt vildt med dig!” Dani lo igen, og slog armen om Cecilies skuldre. Dani var næsten 10cm højere end Cecilie. Hendes korte, lysebrune hår var halvt skjult af den slidte stråhat, der hang næsten helt nede i nakken på hende. Hun havde altid haft en helt særlig stil, der var ingen andre som hende.

”Hold op Dani, han var bare flink.” Cecilie kunne ikke lade være med at fnise. De havde været oppe for at købe brød hos den lokale købmand, der lå et par kilometer fra det afsidesliggende  sommerhus, hvor Dani og hendes far boede hver sommer. Ekspedienten var købmandens søn, en 17 årig dreng med halvlangt mørkblond hår trukket om bag ørerne og et nervøst smil.

”Ih ja, flink. 'Oh Cecilé, Cecilé, tu est tres belle ma Cecilé.'” Hun spidsede læberne i en overdrevet kyssemund. De næsten lydløse smask hun lavede fik Cecilie til at grine. Ikke fordi det lød dumt, men fordi det var den eneste måde hun kunne skjule den nervøse klump i maven, Danis accent og måden hun fremførte sig på fremkaldt.

 

Dani var født i Frankrig, hende og hendes far var flyttet til Danmark 3 år tidligere da hendes mor forlod dem. Danis far talte meget dårligt dansk, men Dani havde hurtigt lært sproget. Hun talte alligevel stadig med en tung fransk accent, der altid fik Cecilies hjerte til at springe et slag over.

”Du' så barnlig!” Grinede Cecilie, hun ænsede ikke ironien i at kalde Dani barnlig, selvom hun med sine 16 år, var næsten halvandet år ældre end Cecilie, der kun lige var fyldt 15.

”Hvad siger du til mig, stump?” Dani lo stadig, hun havde også stadig armen om Cecilies skuldre mens de fortsatte ned ad grusvejen. Selvom Cecilie og Danielle på mange måder lignede hinanden, var der alligevel noget barnligt over Cecilie. Hendes halv-korte mørke hår hang ned ad nakken på hende under den stråhat, Dani havde købt til hende. Hun var spinkelt bygget og havde ikke former på samme måde som Dani. Hun var ikke smuk som Dani. Det syntes hun i hvert fald ikke selv, selvom Dani ofte fortalte hende hvor godt hun så ud. Hun lyttede altid til Dani, og nød enhver af hendes komplimenter, alligevel vidste hun at hun aldrig ville blive som Danielle.

”Du er barnlig.” Gentog Cecilie. Dani stoppede op og slog begge hænder blidt mod Cecilies kinder og pressede dem sammen så Cecilies mund blev spidset og hendes kinder trykket op til øjnene på hende.

”Du er sød, ved du det?” Dani smilede. Et kort øjeblik troede Cecilie hun så et særligt glimt i Danis øjne, men det var  væk så hurtigt som det var kommet. Dani trak hurtigt hænderne til sig og så en smule forvirret ud. Cecilie smilede som havde hun vundet en million.

”Det er du også.” Sagde hun, før de to piger fortsatte i stilhed. De var nået halvvejs op til sommerhuset da skyerne for alvor trak sig sammen over dem. Solen veg til fordel for skyggerne. Pigerne satte i løb på samme tid, de havde ikke lige drømt om at blive fanget i en sommer-regnbyge.

 

De havde kun lige nået lågen ind til haven da regnen begyndte. Den faldt, som var der blevet åbnet en sluse lige over dem.

Dani skreg og greb Cecilies hånd før hun trak den yngre pige afsted endnu hurtigere. Græsset var stadig vådt og mudret efter den sidste byge og efter ganske få skridt gled Cecilie. Hun faldt forover og skubbede ubevidst Dani med ned. Før hun vidste af det lagde hun ovenpå Dani på græsset mens regnen faldt tungt over dem.

Cecilies hjerte hamrede. Hun rystede. Hun kunne ikke engang trække vejret. Hendes krop var presset mod Danis, de var landet så deres ansigter kun var få millimeter fra hinanden. Dani bed sig i læben, hendes perlehvide tænder skabte en kløft i hendes lyse underlæbe.

Cecilie lod sit blik springe fra Danis læber til hendes øjne, der var gemt bag solbrillerne, og tilbage til hendes læber. Hun førte sin hånd op til Danis hals, lod sine fingre glide langs hendes stærke kæber. Hun skulle bare flytte hovedet nogle få millimeter, det var alt hvad der adskilte dem; en enkelt, (u)skyldig handling. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...