Pretty Little Girl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 feb. 2014
  • Opdateret: 24 feb. 2014
  • Status: Færdig
En mand reflekterer på sit liv og sit livs store kærlighed

4Likes
5Kommentarer
363Visninger
AA

1. Pretty Little Girl

Kan du huske da vi mødtes? Det er lang tid siden, så jeg forstår godt hvis du siger nej. Det står stadig klart i min ellers svindende hukommelse. Doktorerne siger det er normalt, så du skal ikke bekymre dig. Jeg glemmer det alligevel aldrig. Du var sammen med en af dine veninder, jeg med mine kammerater. Du duftede af blomster, jeg kan stadig huske hvilken slags. Det var perfekt, du var perfekt, indtil du introducerede din forlovede. Han var høj og mørk, og jeg var lille og splejset. Jeg kunne ikke måle mig med ham,  og det vidste jeg jo godt. Men du var ligeglad, og på en eller anden måde var det mig du faldt for. Jeg fik chancen for at elske dig, ved du hvor glad jeg var? Det var vores hemmelighed, vores liv, vores kærlighed. Du var højdepunktet på min uge, når du kom snigende hen af de kolde brosten, blot en skygge i natten. Jeg plejede at have lyset tændt i køkkenet. Det var vores signal, kan du huske det?

Jeg elskede at elske med dig, og når du lå på mit bryst bagefter, stakåndet og smukkere end nogensinde før var jeg lykkelig. Men jeg ville mere, ville jeg ikke? Det var lige ved at gå galt en dag. Efter det, var det anderledes. Jeg kunne ikke trækkes med alle hemmelighederne. Jeg fik dig til at vælge, gjorde jeg ikke? Jeg tror det var en god beslutning.

Nogle gange spekulerer jeg på hvordan vores liv havde set ud i en anden verden. Et liv uden normer, traditioner, religioner, standarder. Jeg tror jeg kunne blive ved for evigt. Hvad synes du?

Jeg var faktisk bange, for at du ville vælge ham. Jeg tvivlede på dig, men du kom jo alligevel, gjorde du ikke? Dine tasker var pakket, og det var mine også. Du troede ikke jeg lagde mærke til dine blodskudte øjne eller det røde mærke på din kind, men det gjorde jeg. Selvfølgelig gjorde jeg det.

Vi kørte i lang tid. Du ville hele tiden længere væk. Det var dit gamle liv, var det ikke? Du ville bare væk.

Det kom vi også. Rigtig langt væk, hvor ingen kendte os. Kan du huske da vi tog på Rådhuset? Du græd og smilede og sagde ja, og jeg var lykkelig. Jeg havde fået hvad jeg ønskede.

Jeg kan huske da du fortalte mig om Mille. Er du overhovedet klar over hvor glad du gjorde mig? Vi havde ikke meget, og du var så bekymret. Jeg blev ved med at fortælle dig, at jeg ikke ville bytte noget af det, og jeg tror du havde det på samme måde. Havde du ikke?

En familie med dig var det eneste jeg nogensinde ønskede, men jeg ved du savnede dine forældre. Du var jo også med til deres begravelse. Vi tog af sted sammen, husker du?

Mille blev større og vi blev ældre. Jeg kan huske da hun startede i skole, du fulgte hende af sted. Årene gik hurtigt, pludselig skulle hun i gymnasiet. Det var deromkring det skete. Du sagde det bare lige ud, som var det hverdagsinformation. Først blev jeg sur, kan du huske det? Jeg var vred, jeg tror ikke jeg troede på dig i starten.
At acceptere det var én ting, at se dig forsvinde var noget helt andet. Langsomt svandt du ind, indtil du mindende om en falmet sommerfugl, der har hængt for længe i solen. Jeg kunne næsten ikke klare at se dig sådan. Var du bange? Det virkede aldrig sådan. Du var så stærk, stærkere end jeg nogensinde har været.

Jeg håber du ved jeg savner dig. Jeg savner dig virkelig, virkelig meget. Vi tænker på dig hele tiden, Mille er jo blevet stor nu. Hun skal snart giftes. Jeg ville ønske du kunne se det.

Jeg ved ikke rigtig hvorfor jeg fortæller dig alt det her. Du var der jo, var du ikke? Jeg ville bare ønske, der var en måde jeg kunne fortælle dig hvor meget jeg elsker dig. Mine ord rækker ikke.

Jeg tror ikke jeg har lang tid tilbage. Lægerne fortæller mig noget andet, men jeg kan bare mærke det. Det er tid. Jeg elsker dig.

Vi ses på den anden side. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...