Et nyt håb.

Nogle gange i livet kan man møde en persom som ændre hele ens liv. På den gode eller onde måde.

1Likes
1Kommentarer
123Visninger
AA

2. Kaffe date.

Han ledte hende hen til et ledigt bord i cafeen.
Hun vidste ikke rigtigt hvad hun skulle synes om cafeens indretning.
Gammel og slidt på en fed vintage måde.
“Hvad skal du havde?” spurgte han mens han tog sin jakke af.
“Bare en almindelig kop kaffe. Tak.” hun smilede igen.
Hun kunne ikke lade være. Glad. Lykkelig.
Det var for første gang i et år hun havde følt sig så glad i et andet menneske nærvær.
Eller bare været glad.

Han satte kaffen foran hende. Varm og dampende.
“Jeg har slet ikke præsenteret mig endnu.” han smilede igen. “Jeg er Jay.” sagde han og tog hendes hånd i hans og rystede den blødt.
Hans hånd var ru og varm.
“Lydia.” hun fnisede som en lille pige.
“Hyggeligt at møde dig Lydia.” Han var ikke stoppet med at smile.
Måske havde hendes mor haft ret, at det var godt for hende at skifte skole. Måske ville det blive godt igen. Måske.
De drik deres kaffe. Varm men fantastisk. 
Han havde ikke givet slip på hendes hånd og sad og aede hende kærligt.
Følelsen af igen at blive kærtegnet af et menneske gjorde hende varm og blød i hele kroppen.
“Havde jeg ikke ret da jeg sagde at de laver den mest fantastiske kaffe?” Han havde et drillende glimt i øjet.
“Det smager virkelig godt. Det er længe siden at jeg har fået så god en kop kaffe.” 
Hans smil blev større som om han var glad for hendes svar.

En time senere forlod de cafeen efter at havde drukket adskillige kopper kaffe.
Hun troede aldrig at hun skulle komme så tæt på en fyr som Jay.
Han var anderledes. Mørk og dyster.
Men han var flink, rar og en fantastisk samtale starter.
De krammede hinanden da hun steg på bussen og aftale at mødes udenfor skolen porten.
For første gang i meget lang tid glædede hun sig til at skulle i skole igen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...