Et nyt håb.

Nogle gange i livet kan man møde en persom som ændre hele ens liv. På den gode eller onde måde.

1Likes
1Kommentarer
124Visninger
AA

1. En ny start.


Hun smilede nervøst til drengen som sad alene i hjørnet i skolens spise sal.
Hun havde lagt mærke til ham ugen før.
Han var altid alene og som regel med en bog i hånden og dybt væk i en fantasi verden.
Lydia satte sig ved et ledigt bord. Alene.
Hun havde ikke fået nogle nye venner på den nye skole som hendes mor havde håbet.
En ny start havde hendes mor sagt.
Det var heller ikke hende som skulle starte på en fremmed skole hvor alle kendte hinanden og havde allerede dannede kliker.
Hun var en freak. Hun var anderledes. Mærkelig.
De andre børn var flinke nok men de ville bare ikke være sammen med hende.
Alene igen. Typisk.

Klokken ringede. Tid til at havde idræt.
Det var nok hendes værste time for det betød at hun skulle havde shorts på.
De andre piger i omklædnings rummet stirrede altid på hendes lår.
Først troede hun det var fordi hun var tyk indtil en pige, Jessica, spurgte hvordan hun havde fået så mange ar.
Hun følte sit hjerte stoppe.
Hun mumlede et svar frem, som slet ikke gav nogen mening.
Freak. Anderledes. Mærkelig.
Ingen ville havde hende med på deres hold så hun endte at sidde resten af timen på bænken.
Alene igen. 
Men denne gang var hun ikke alene.
Drengen som altid sad med bog i hånden sad også på bænken.
Han var flot. Brune øjne og langt mørkt hår.
Han smilede til hende.
Han havde et smil som kunne varme det koldeste hjerte op.
Han gjorde plads til hende på bænken.
“Hvorfor er du ikke med til idræt?” spurgte han forsigtigt. Han havde en dyb accent.
“Jeg gider ikke rigtigt at være med. Hvorfor er du heller ikke med?” hun gad ikke forklare ham hvorfor hun ikke var med til idræt.
“Det samme som dig. Jeg er ikke den største sportsudøver.” han smilede sit skæve smukke smil.
Hun følte at hun rødmede og kiggede ned på sin mobil telefon.
Ingen nye beskeder. Alene.
Hun kiggede op igen og mærkede at han med et trist blik kiggede på hendes lår. 
Hun hadede at skolens idræt uniform shorts var så korte.
“Hey skal vi ikke pjække fra resten af timen?” han kikkede afventende på hende.
“Det kan vi godt. Vi går ikke glip af ret meget. Jeg skal lige skifte lige tøj.” 
Han nikkede og smilede igen.
Det føles som om der var spærret tusind sommer fugle inde i hendes mave.
Var det sådan forelskelse føltes?
Hun gik hastigt ind i omklædnings rummet og skiftede fra shorts til nogle løse jeans.
Hun smed idræts tøjet ned i vasketøjs kurven og gik ud.
Han stod og ventede på hende.
Han løftede forsigtigt skulder tasken fra hende. “Jeg kender et godt kaffested hvor man kan få den bedste kaffe. Jeg giver. Hvad siger du? Han kiggede på hende med hans smukke brune øjne.
“Det er en aftale.” hun smilede og sommerfuglene fløj endnu en omgang i hendes mave.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...