Revenge Between love and hate - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 feb. 2014
  • Opdateret: 21 jan. 2015
  • Status: Færdig
Cady Groves er 17 år, og lever med sin far, hun har mistet sin mor fornylig og det har været virkelig hårdt for hende. Hun begynder på en ny highschool og bliver bedste venner med Gemma, Gemma styles - jep, Harry Styles' søster. Hun har mødt ham, men synes at han er en højrøvet, belastende og forkælet unge. De to hader hinanden, for Harry har aldrig mistet en, så han er ikke den forståelige person. Hvad sker der når én dag ændrer alt? Når de begynder med at hævne sig på en forkert måde? Hvad med Harry? Han hævner sig for groft - Vil Cady's sår nogensinde blive helet igen, og hvordan? Er Harry nøglen til hendes rigtige jeg? xx ....

20Likes
21Kommentarer
2691Visninger
AA

3. Kun dit navn er kendt..

Don't know, don't know if I can do this on my own
Why do you have to leave me?
It seems I'm losing something deep inside of me
Hold on, on to me

Now I see, now I see

Everybody hurts some days
It's okay to be afraid
Everybody hurts, everybody screams
Everybody feels this way
And it's okay, it's okay..” 

Everybody Hurts ~ Avril Lavigne

 

 

Cady's synsvinkel

 

Hans ord ramte mig virkelig hårdt, for lige nu strømmede tårerne ned af kinderne på mig. Jeg kiggede ikke rundt, men kunne mærke alles blikke på mig, dog var jeg virkelig ligeglad, for lige nu handlede det kun om, hvor hjerteløs Harry var. Jeg var tilfreds med den lussing, jeg stak ham, for han fortjente den virkelig. Langsomt kiggede jeg hen på Gemma, der stod forskrækket og kiggede på sin uforskammede bror. Jeg begyndte bare med at gå ud fra skolen, og bare gå, hvor, vidste jeg ikke, men jeg skulle bare væk derfra, og det kunne ikke gå hurtigt nok. Mens tårerne kæmpede imod hinanden, prøvede jeg diskret at tørrer dem væk, hvilket var svært, for der kom bare flere og flere. Jeg hørte intet. Jeg hørte ikke engang Gemma der råb efter mig, så desperat var jeg for at komme væk fra stedet.

 

Jeg sad ude i skoven, ved ikke helt hvorhen, men i hvert fald langt inde i skoven. Det var ved at blive mørkt, og jeg frøs temmelig meget, hvilket gjorde at jeg strøg min hånd op og ned af mine arme. Jeg vidste ikke rigtig hvor langtid jeg havde siddet her, for jeg havde ikke min telefon med. Faktisk havde jeg slet ikke noget på mig, da det var blevet på skolen. Selv min jakke havde jeg ikke med, den havde jeg tabt fra min favn da Harry begyndte med at snakke. Harry. Idiot. Jeg bed mig irriteret i læben, så det blødte, og det smagte af lort. Jeg begyndte med at blive svimmel og rejste mig op, for at gå lidt, men hurtigt faldt jeg sammen, da mine ben ikke kunne holde mig oppe. Jeg skreg kort, da det gjorde virkelig ondt, og pludselig blev alt sort.

 

Harry’s synsvinkel

 

I langtid havde jeg ikke følt mg så dum, i langtid havde jeg ikke været så hjerteløs. Hvad gik der af mig? Ja okay, jeg kunne ikke lide hende, men alligevel burde jeg ikke være sådan en idiot. Jeg burde undskylde, så derfor var mig og Gemma ude at lede efter hende, vi kunne ikke finde hende nogen steder, og hun havde ikke sin mobil på sig. Gemma blev ved med at sukke, og kigge irriteret på mig. ”Det hele er din skyld,” sagde hun med afsky i stemmen, hvilket fik mig til at slå blikket ned og bide mig hårdt i læben. ”Sorry,” hviskede jeg og kiggede endelig rundt. ”CADY?!,” råbte jeg højt, men der kom ikke noget svar, så jeg blev endnu mere urolig. Hvorfor jeg blev så urolig, forstod jeg ikke. Jeg havde nok gjort hende ked af det, men så bekymret burde jeg ikke være. Eller hvad? Jeg kiggede på Gemma og sagde roligt, ”Gemma, bare kør hjem, jeg skal nok lede efter hende.” Hun nikkede lidt inden hun løftede et øjenbryn, mens hun svarede, ”Nu har du bare med at finde hende, ellers vil du ikke vide hvad der sker Harry Styles. Godt nok er jeg din storesøster, men respekt, det ved jeg ikke om jeg har mere for dig. Du skal ikke sige et eneste ord der gøre hende ked af det igen.” Jeg kiggede forskrækket på hende, for Gemma var ikke sådan en person, så vidt han kendte hende i hvert fald. Jeg kunne høre alvoren i hendes stemme, så jeg nikkede bare og så hende gå væk, imod sin bil. Med et suk, ledte jeg videre, stadig ingen som lignede Cady.

 

Jeg var ved at give op, men hver gang jeg valgte at tage hjem, tænkte jeg på det, Gemma sagde, ”Nu har du bare med at finde hende, ellers vil du ikke vide hvad der sker Harry Styles..” Jeg sank en klump, jeg havde aldrig set min søster så vred før. Jeg ledte videre, og gik helt ind i skoven. Jeg blev ved med at råbe, ”CADY!” men der kom bare intet svar. Da jeg til sidst ville vende tilbage, så jeg en pige ligge på jorden nogle meter væk fra ham. Jeg løb derhen og bar hende i mine arme. Det var Cady, og hun så så yndig og sm- okay stop dig selv Harry. Jeg måtte ikke tænke på sådan noget, især ikke om sådan en pige. Jeg bar hende hen til bilen og lagde hende ind på bagsædet. Hun var helt kold, og hun var bevidstløs, ellers også var hun bare faldt i søvn. Jeg satte mig ind bagefter og startede bilen, hvorefter jeg kørte hjemad. Jeg kunne simpelthen ikke lade vær med at kigge på hende nogle gange. Hun var virkelig sød når hun sov. Jeg smilede lidt for mig selv, men det burde jeg ikke gøre.

Eller burde jeg?

Nej det bur- okay, jeg tror i har fattet det.

Jeg parkerede hjemme ved mig selv, altså hjemme ved mig, Gemma og min mor, samt min far. Eh. Jeg steg ud, og bar Cady op i mine arme igen, hvorefter jeg gik op til huset. Jeg gik ind, og med det samme, løb Gemma ud til mig. ”Harry, har du fu- Cady?!,” gispede hun forskrækket, og jeg skyndte mig at tysse på hende. ”Ti stille, Gemma. Jeg lægger hende på min seng, og så kan jeg sove på sofaen, det her var jo min skyld. Gå du bare i seng,” sagde jeg lavt, og Gemma smilede pludselig. ”Godt du kunne indse det,” svarede hun og gik ind på sit værelse. Jeg sukkede og gik ovenpå, hvor mit værelse lå, og gik derind. Jeg orkede ikke at tænde for lyset, så jeg lagde bare Cady ned i sengen, og betragtede hende stille. Skulle jeg få hendes tøj af?

Måske ville hun fryse?

Måske skulle jeg lade vær?

Måske.. eh.. Måsk- okay jeg gør det.

Med et suk, fik jeg hendes tøj af, langsomt, så hun kun havde undertøj på. Jeg gjorde alt for ikke at kigge, men eftersom at det var mørkt, kunne jeg heller ikke se noget helt. Jeg smed tøjet ned på gulvet og trak dynen over hende, hvorefter jeg kort betragtede hende. Hun var yn- nu stopper du dig selv Harry. Jeg forlod værelset, lukkede døren og gik nedenunder hvor lyset allerede var slukket. Jeg lagde mig ned på sofaen, og lukkede øjnene, det var varmt, så jeg gad ikke dyne, og jeg gad ikke tage hele tøjet af, så jeg tog kun min bluse af, jeg havde til sidst bar overkrop. Jeg lukkede øjnene helt, og prøvede at tænke på noget realistisk. Men det eneste jeg tænkte på, var.. Cady. Det føltes forkert, men rigtig på samme tid. Cady, Cady, Cady. Damn.

 

Cady’s synsvinkel

 

Jeg vågnede af solen, der skinnede lige i øjnene på mig. Jeg kneb dem sammen, inden jeg så åbnede dem og så rundt. Jeg bemærkede at jeg ikke lå på mit værel- vent, hvad? Jeg lå ikke på mit værelse? Jeg lå ikke ude i skoven? Hvor var jeg? Jeg rejste mig op og kiggede rundt, hvorefter jeg hurtigt tog mit tøj på og løb nedenunder. Jeg så rundt, det var jo Gemma’s hus. Hvordan fanden kom jeg hertil? Jeg kiggede rundt, og så en ligge på sofaen, det var.. Det var. Jeg tror nok i ved det. Hvis ikke, så var det altså.. Det var.. Harry fucking Styles.. Fedt. Han så faktisk sød ud når han so- nej, sådan tænkte jeg ikke. Nej nej. Jeg vendte mig om for at gå ovenpå igen, men så så jeg Gemma komme ned af trapperne. ”Godmorgen,” hørte jeg hende mumle, hun var nok træt. Jeg nikkede som godmorgen, og sukkede. ”Hvis seng lå jeg i?” spurgte jeg, og jeg kunne se et smil danne sig om hendes læber. Jeg lavede store øjne, ”Nej, vel?! Hvorfor fanden sov jeg i den idiots seng?!,” råbte jeg, og var ligeglad med om Harry vågnede eller ej. Gemma sukkede og tyssede på mig, ”Rolig nu, han vil gerne undskylde,” sagde hun.

”Hvad sker der?,” hørte jeg en hæs stemme sige bagved mig, det kunne ikke være andre end Harry. Jeg kiggede mistroisk på ham, og lagde mærke til at han var i bar overkrop, fuck han havde en lækker mave, men jeg tvang mig selv til at kigge irriteret på ham. ”Hvad tror du selv? Først kritiserer du mig, osv, og så lægger du mig ned på din seng, hvem mon har taget mit tøj af mig? Dig? Var det fedt, eftersom jeg er en ynkelig pige som ingen mor har? Du skal ikke tro at jeg glemmer hvor en idiot du er!,” råbte jeg højt, og mærkede tårerne danne sig om øjenkrogene, men jeg tvang dem væk, hvorefter jeg hurtigt tog min ting, som underligt nok var endt hos Harry, og tog mine sko på. ”Cady,” hørte jeg Gemma sige, men jeg afbrød hende hurtigt, ”Gemma stop, det hjælper ikke noget,” sagde jeg og gik ud, hvorefter jeg smækkede døren i. Jeg var virkelig sur, og ked af det, for alt det som Harry fik sagt i går, det ramte mig virkelig hårdt. Med et snøft, begyndte jeg med at gå hjemad, min far var nok bekymret for mig, jeg var jo ikke taget hjem i går.

Da jeg kom hjem, smed jeg mine sko og tog min jakke af, hvorefter jeg hørte den velkendte stemme, ”Cady?” Det var min far. Jep, han lød virkelig bekymret, hvad skulle han ellers være? Hans datter kom ikke hjem en hel dag, og skrev det ikke engang til ham. ”Ja far, jeg er hjemme. Sorry jeg ikke skrev til dig i går, min mobil døde hen, og derfor sov jeg hos Gemma,” sagde jeg så realistisk jeg nu kunne sige det. Det var en løgn, en kæmpe løgn, for hvis han vidste hvad der i virkeligheden vidste, så ville han blive sur, og så ville han forbyde mig at være sammen med Gemma, og Gemma var jo min bedsteveninde, så jeg ville gerne se hende. Jeg gik ovenpå og ind på mit værelse, hvor jeg smed mine ting på sengen, og jeg smed mig med.

 Jeg var forvirret, og sur. Jeg ville ikke gøre noget forkert, så jeg tog en pude og strammede grebet om den, så mine hænder blev helt vide, det gjorde lidt ondt, men helt ærligt. Er det smerten fra en pude der gør ondt, eller smerten af sin døde mor, der gøre ondt? Selvfølgelig nummer to, og jeg var så heartbroken som aldrig før. Jeg vidste godt at Harry var hjerteløs, men jeg vidste ikke at han var SÅ hjerteløs, at han kunne sige sådan noget. Jeg slap puden som jeg strammede, og rejste mig op, hvorefter jeg satte mig foran min Mac Book. Jeg tjekkede facebook, twitter osv, hvor jeg havde fået nogle beskeder.. vent hvad?

Jeg fik beskeder fra fans. De skrev alt muligt om at jeg skulle fucke af, og skulle lade Harry være, og jeg blev okay sur, så jeg svarede dem alle sammen at jeg var fucking ligeglad med deres idol Harry, og om at vi ikke er sammen.

Jeg loggede derefter af, og gik nedenunder, hvor jeg blev mødt af en sød duft. Duften af mad, kæft jeg var sulten. Jeg kom ind i køkkenet og så at min far lavede lasagne, hvilket fik mig til at spærre øjnene op. ”Far? Du laver mad?,” sagde jeg, og han grinede kort inden han nikkede. ”Yeah, jeg tænkte, at jeg ikke brugte meget tid på dig, og jeg hele tiden arbejder, så jeg ville gøre noget specielt, selvom jeg ikke er så god til at lave mad.”

Jeg nikkede til det han sagde, og smilede stort, ”Tak far.” Han smilede bare som så lidt, og jeg satte mig ned på bordet, hvor jeg tog noget lasagne op på tallerkenen, noget cola blev hældt op i et glas og vi begyndte med at spise – i stilhed.

Da jeg blev færdig med at spise, gik jeg med til at tørre bordet af, og da jeg skulle til at gå ovenpå, sagde min far, ”Cady, vil du ikke med i tivoli? Kald på Gemma, så kan hun komme med.” Jeg kiggede chokeret på ham, for det lignede ikke min far at være sådan, så ja, det overraskede mig pænt meget.

Jeg nikkede så, og gik ovenpå, hvor jeg ringede til Gemma. ”Hey smukke,” sagde jeg og smilede lidt. ”Hej søde,” hørte jeg hende sige, og så fortalte jeg hende om min far, og om tivoliet. ”Selvfølgelig kommer jeg med, men henter i mig?,” hørte jeg hende spørge og jeg nikkede for mig selv. ”FAR, vi henter Gemma på vej derhen, ikkeee?” Han råbte jo, og jeg nikkede, men indså at Gemma ikke kunne se det da vi snakkede i telefon. ”Jep, vi henter dig,” hvinede jeg og vi sagde farvel, hvorefter jeg lagde på.

 

Gemma ventede allerede udenfor da vi kørte ind foran hendes parkeringsplads, den velkendte parkeringsplads. Hun hoppede ind bagved, og vi kørte mod tivoli. Vi smilede til hinanden fra bakspejlet og jeg lavede en grimasse, så vi begge begyndte med at grine, inklusiv min far. Han sagde at vi var mærkelige.

Var vi ikke også det?

Jo, det var vi da, lol.

Oh god, nu burde jeg stoppe med det her, ellers dræber jeg mig selv.

Nåh, men vi kom til tivoli, og da jeg kom ud samt Gemma, krammede vi hinanden. Hun hviskede i mit øre, ”Hvordan har du det?” Jeg sukkede og kiggede på hende med et intenst blik, mens jeg svarede, ”Det går..” Jeg smilede stille til hende, og vi, med min far, gik hen til det der billetsted. Jeg betragtede min far, der købte billetter.

Vi fik vores billetter, og jeg kiggede på Gemma. ”Vi skal prøve den der,” udbrød jeg mens jeg pegede på en vild tingest, som sikkert ville skræmme Gemma, for hun var højdeskræk. Jeg grinede ved tanken og kiggede afventende på hende.

Hun rystede på hovedet. ”Nope,” sagde hun, men inden hun nåede at insistere, trak jeg hende med hen til det der vild tog tingest. Vi gav en af de der kuponer til manden og satte os til sæderne. Vi spændte os fast eller hvad man nu siger, og karrusellen begyndte.

 

 

Vi havde prøvet lidt af hvert, da jeg pludselig havde lyst til candyfloss, yes, candyfloss is my life.

Elsker i det ikke?

Det smager vildt godt, ha.  

Nåh, men vi gik hen til kiosken og købte candyfloss. Jeg bed bare i det, imens Gemma hun spiste langsomt. Det betød, at jeg blev hurtig færdig og betragtede Gemma spise. Jeg skulle til at gå til side, da en person gik ind i mig, og jeg faldt ned, med personen over mig. Jeg kiggede op, og mødte et par grønne, smukke øjne. Det var.. Harry. Hvad lavede han i tivoli?

Jeg sukkede, og skubbede ham væk, han forstod hentydningen og sprang op, hvor han rakte en hånd ned til mig, men selvfølgelig, jeg var så sød, ikke at tage imod hånden.

Jeg rejste mig op selv, og børstede noget jord af mig, hvorefter jeg kiggede irriteret på Harry. ”Hvad fanden laver du her?,” sagde jeg med en monoton stemme, men han kiggede bare roligt på mig, hvilket gjorde mig endnu mere rasende.

”Jeg er her sammen med mine venner? Hvad laver du her?,” spurgte han og så ud til at more sig over at jeg var vred.

Jeg var Cady, og ingen skulle irritere mig. ”Nåh,” sagde jeg koldt og bed mig selv irriteret i læben, hvorefter jeg vendte mig om imod Gemma. Hun grinede, og det gjorde mig irriteret, men jeg kunne ikke lade være med at smile lidt alligevel.

 

 

 

Harry’s synsvinkel

 

Jeg kunne ikke lade vær med at grine, for Cady så virkelig sjov ud, især fordi hun var sur. Med et løftet øjenbryn, kiggede jeg på hende. ”Du ser virkelig vred ud, huh?,” sagde jeg med en grinende stemme, hvilket fik hende til at se vredt på mig, men jeg smilede bare. ”Hold nu kæft, okay? DU skal ikke snakke til mig,” hørte jeg hende sige virkelig irriteret. Jeg kunne virkelig irritere hende, hvilket morede mig faktisk. Jeg skulle til at sige noget, men hun afbrød mig, ”Og sig til dine fans, at vi hverken er sammen eller er venner, ELLER at vi snakker sammen. De skal ikke sende mig beskeder, og alle mulige lorte hatebeskeder. Jeg er ikke din kæreste som burde blive hadet, jeg er bare din søsters bedsteveninde.” Hun lagde ekstra tryk på søsters bedsteveninde, sikkert for at irritere mig, så jeg svarede ikke, men nikkede lidt. Jeg forstod ikke hvorfor jeg var så svag overfor hende? Det burde jeg ikke være, for hun var bare en pige.

 

 Jeg gik væk med mine venner, men hørte én sige, ”Du tror at du er noget, Styles, men i virkeligheden er du bare en idiot, der tror at han kan overtage alt og alle. Du tror at du bare kan score enhver pige som elsker dig, men nej, tro om, folk elsker dig kun fordi at du er kendt, og er rig, intet andet. Pas på, Styles. Man ved aldrig hvad der sker, måske mister du en ven en dag, og så kommer du idet mindste til at forstå en person. Du elsker ikke Harry, du tror at du elsker, men i virkeligheden bruger du alle omkring dig, selv dine såkaldte fans.”

Ordene ramte mig, og jeg vendte mig om mod personen. ”Dine ord er så falske, som dig selv,” sagde jeg

 men personen, som så var Cady, svarede igen med et hånligt grin, ”Huh? Harry Styles er tøsefornærmet, var?” Jeg blev faktisk sur, for hun lukkede kæften på mig hele tiden, men denne gang skulle JEG lukke hendes kæft, ”Skulle jeg være fornærmet over et par ord, som bare kan rende mig?” Hun grinede hånligt igen, og lukkede kæften på mig ved at sige, ”Hvis mine ord skal rende dig, så lad mig fortælle dig noget, Styles. Det er kun dit navn, der er kendt, men du er bare personen de bruger for at opnå berømtheden. BUM. ”

 

 

Har ikke rigtig rettet det, så der kan godt være nogle fejl.

Hvad synes i om den indtil videre? I må meget gerne kommentere, og like. Det ville betyde meget for mig. xx

Ordene ramte Harry, men vil han selv indse hvor dum han har været overfor hende? Vil han kunne forstå hende? Er det kun hans navn der er kendt? I så fald, kommer han så til at tro det?

Kapitlet er på 3.129 ord, så det næste skal nok være længere. xx

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...