Revenge Between love and hate - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 feb. 2014
  • Opdateret: 21 jan. 2015
  • Status: Færdig
Cady Groves er 17 år, og lever med sin far, hun har mistet sin mor fornylig og det har været virkelig hårdt for hende. Hun begynder på en ny highschool og bliver bedste venner med Gemma, Gemma styles - jep, Harry Styles' søster. Hun har mødt ham, men synes at han er en højrøvet, belastende og forkælet unge. De to hader hinanden, for Harry har aldrig mistet en, så han er ikke den forståelige person. Hvad sker der når én dag ændrer alt? Når de begynder med at hævne sig på en forkert måde? Hvad med Harry? Han hævner sig for groft - Vil Cady's sår nogensinde blive helet igen, og hvordan? Er Harry nøglen til hendes rigtige jeg? xx ....

20Likes
21Kommentarer
2700Visninger
AA

15. Hun er min.

 

 

Harry's synsvinkel

 

Jeg var glad for, at hun ikke tog afsted. Følelsen af at kramme hende, var fantastisk og hvis ikke det var fordi vi var i lufthavnen og fans allerede havde overtaget den, så ville jeg ikke trække mig. "Skal vi gå?" spurgte jeg hende, og bed mig hårdt i læben. Cady fyldte allerede min hverdag og det ville være løgn, hvis jeg sagde at jeg ikke elskede det - for det gjorde jeg i den grad. 

Da hun nikkede, tog jeg hendes hånd, og gik mod udgangen. Jeg kunne med lethed høre alle fansene, hvordan de skreg og prøvede på at komme hen til os. Jeg elskede dem, ja, men nogle gange kunne det godt blive for meget, både for mig, drengene og endda for Cady. Nu hvor hun var sammen med mig, altså, ikke som kærester, men når hun gik rundt med mig, så ville de være mere ivrige - og gud, hvor ville jeg gerne være kærester med Cady. Hurtigt fik jeg et flash back af, da hun kom her til landet, og boede her, hvor jeg hadede hende sygt meget, fordi jeg troede at hun ville stjæle min familie fra mig bare fordi hun ikke havde en mor. Hvor var jeg egentlig ond, eh. 

 

"Harry?" jeg kiggede forskrækket frem, og fandt ud af at det var Cady. Jeg blødte lidt om, og så på hende. "Mh?" spurgte jeg, og hun grinede lidt. "Du stener." hun havde ret, men hvad kunne jeg gøre? Den pige jeg hadede mere end noget andet, elskede jeg nu, og hun var lige ved siden af mig, tæt nok til at få mine hår på armene til at rejse sig. Med et tilfreds suk, kom vi ud til bilen, og jeg fik taget hendes kuffert, lagt den ind i bagagen, hvor jeg så åbnede bildøren for hende. "Gentelman," mumlede hun smilende og satte sig ind. Da jeg havde sat mig ind, startede jeg motoren, og begyndte med at køre. Nogle gange kiggede jeg i smug på Cady, og jeg kunne ikke fjerne mit smil fra mine læber. 

"Jeg er så glad, for at du blev," sagde jeg stilfærdigt. Det var jo sandt, hvis ikke det var for hende, så ville jeg ikke indse hvor hjerteløs jeg egentlig KUNNE være. Nu var jeg det jo ikke, vel? Selvglad måtte man da gerne være, bare lidt, aha. "Mh, det er jeg også," kommenterede hun på det jeg sagde, og det fik mig bare til at smile endnu større, hvis det kunne være muligt. 

Det var ved at blive lyst, klokken var lidt i fire, så morgen ville det blive. Egentlig var jeg slet ikke træt, og tanken om at skulle vågne, hvor Cady pludselig ikke var der, fik mig til at blive lysvågen igen. Jeg parkerede og vi steg ud, hvor jeg tog hendes kuffert - vi var ikke kommet hjem til hende, men derimod hjem til mig og Louis. Vi boede altså sammen, wuhuu, ej. Det var måske ikke så godt for tiden, for nogle fans troede stadig på Larry, og kæft, det kunne være så irriterende. Man grinte af det ja, men det kunne også blive for meget nogle gange. Virkelig. "Loooouiis!" råbte Cady, da vi var inde i lejligheden. 

"Drenge, Cady er kommet!" hørte jeg Louis hvine og løb ud til gangen hvor de krammede. Eh, deres forhold forvirrede mig altid. Det var nok fordi de både var bedstevenner, og så var de også begge tog det stik modsatte af hinanden. Når den ene var glad, kunne den anden være irriterende, hvis det gav mening, haha, det var bare sjovt nogle gange for de kunne pisse hinanden af som ingen anden. "Okay, stop det der, og lad os nu komme ind i stuen," mumlede jeg halvirriteret. De grinte bare og sagde bare noget i retningen med; "Du bare jaloux." oh, og nu blev jeg beskyldt for at være jaloux? Dejligt. Jeg stønnede opgivende og gik ind i stuen, hvor jeg smed mig ned i sofaen. 

"Nå, Hazza, du fik hende med hjem? Det må vi give dig." Jeg kiggede på Zayn, der havde et smil på læberne, og jeg mente det, når jeg sagde smil, så var det virkelig et flabet smil, arh. Hvorfor var alle så meget imod mig?

De andre grinede også lidt, og rettede deres nysgerrige blikke mod mig. "Hvad?" røg det ud af mig, og jeg kiggede mærkeligt på dem med et løftet øjenbryn. "Hvordan fik du hende så hjem?" spurgte Niall, og jeg lagde hovedet lidt på skrå med et drillende smil om læberne. "Det gad i godt vide, var? Hvorfor spørger i ikke Cady, det var hende der ikke kunne stå for mine ord..?" Sagde jeg, og kiggede på Cady der daskede mig en på skulderen, tak? Men hun rødmede, det kunne jeg se og alle udbrød et 'aw' før Louis begyndte med at kilde hende på maven. "Loooouiiis, stooop!" grinte hun og jeg kunne heller ikke fjerne mit smørrede grin, mens jeg så hende blive kildet. "Så sig det, at du ikke kunne stå for Harry's ord," sagde Louis mens han kildede og smilede. Det var faktisk mig der burde gøre det der, men når Louis gjorde det for mig, kunne jeg ikke klage. 

 

"Okaaaay, jeg ku-kunne ik-ke stå for H-h-Harry's oooord." grinede hun, og Louis stoppede. Hun prøvede på at se alvorligt på ham, men hendes smil ødelagde det hele og lidt efter flækkede hun af grin igen. Seriøst, den pige var mærkelig. 

 

Jeg kunne kalde hende min. 

Men det var også en af grundene til at jeg elskede hende.

 

Cady er min.

 

----------------------------------------

Det blev virkelig kort, i know, men ved i hvad? 

Jeg har virkelig mistet interessen for at skrive på den her, da jeg synes at jeg er forfærdelig til at skrive på den her, åhh. Men altså. Laver en epilog og så slutter jeg den, for derefter at starte på min elskede nye movella No Control - One Direction. I må meget gerne tjekke den. :') Undskyld igen for denne dårlige historie. :i 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...