Revenge Between love and hate - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 feb. 2014
  • Opdateret: 21 jan. 2015
  • Status: Færdig
Cady Groves er 17 år, og lever med sin far, hun har mistet sin mor fornylig og det har været virkelig hårdt for hende. Hun begynder på en ny highschool og bliver bedste venner med Gemma, Gemma styles - jep, Harry Styles' søster. Hun har mødt ham, men synes at han er en højrøvet, belastende og forkælet unge. De to hader hinanden, for Harry har aldrig mistet en, så han er ikke den forståelige person. Hvad sker der når én dag ændrer alt? Når de begynder med at hævne sig på en forkert måde? Hvad med Harry? Han hævner sig for groft - Vil Cady's sår nogensinde blive helet igen, og hvordan? Er Harry nøglen til hendes rigtige jeg? xx ....

20Likes
21Kommentarer
2698Visninger
AA

2. HOLD KÆFT!

Cady's synsvinkel

Der var gået en uge og jeg havde allerede vænnet mig til skolen, det var Gemma der bakkede mig op. Vi er faktisk blevet rigtig gode venner, nærmest bedsteveninder og hun er det omvendte af sin bror. Vi var næsten altid hos mig, da jeg ikke gad at være hos hende, fordi hendes bror var der, og så taknemlig som hun nu var, forstod hun mig. Jeg ville ikke se den idiotiske, egoistiske, og den mest selvoptaget nar. Jeg sad på sengen mens Genma var på toilettet, aha. Pludselig begyndte en ringetone at ringe, det var ikke min telefon, så det måtte være Gemma's. Skulle jeg tage den? Jeg gjorde det alligevel og inden jeg overhovedet nåede at sige noget, råbte en, "Gemma, du skal hjem NU! For fanden pige, hvad har vi snakket om? Jeg gider ikke at have at du er sammen med en der ikke har en mor, hun vil ikke være et godt forbillede!" Av. Det gjorde ondt. Jeg bed tænderne sammen, for ikke at græde. Jeg vidste at det var Harry, så jeg bed smerten i mig og fandt min kolde stemme frem, for derefter at sige, "Gemma er på toilettet, og hvis du snakker sådan om mig igen, så kommer jeg og smadrer dit lille yndige ansigt!" Jeg lagde hurtigt på og så rundt, hvor Gemma kom. "Hva så?," spurgte hun og jeg kiggede måske lidt for koldt på hende, for hun løftede et øjenbryn. "Din bror har ringet, du skal hjem nu, og så kan du måske også fortælle ham at selvom jeg ingen mor har, så er jeg et menneske, ligesom alle andre. Og at jeg ikke er ligeså hjerteløs som ham. Sorry Gemma, men det gjorde ondt det han sagde," afsluttede jeg hvorefter jeg gik nedenunder. "Cady, undskyld. Jeg vidste ikke at han var sådan, jeg skal nok snakke med ham.. Vises imorgen, sagde hun stille og jeg mumlede et, "Mh." Vi krammede kort og hun gik, hvorefter jeg gik ind i køkkenet og fandt en bøtte Ben&Jerry is. Jeg smed mig derefter ned i sofaen, og tændte for tv'et hvor jeg begyndte med at spise is - det gjorde jeg hvergang jeg blev sur, mærkeligt ikke? No Sherlock. Jeg så at One Direction kom frem og jeg skiftede hurtigt kanal. Den eneste der havde et hjerte af guld, var Louis Tomlinson, OG OG den overlækre Justin Bieber. De var så søde og dejlige, jeg havde mødt Justin til hans koncert, M&G aha. Jeg så MTV og smilte lidt for mig selv. Jeg skulle begynde på arbejde igen i aften. Jeg glædede mig rigtig meget, for jeg var lige begyndt. Jeg arbejde på et diskotek, et virkelig stort diskotek, det var det mest kendte diskotek i byen. Jeg skulle være bartender, selv kunne jeg godt lide arbejdet. Det var svært at få arbejdet, men Gemma hjalp mig, søde veninde.

 

 

Jeg havde arbejdet hele dagen, det var virkelig hårdt, men ganske let. Der var rigtig mange der flirtede med mig, hvilket var virkelig irriterende, så jeg slog bare den kolde facade frem og ignorerede dem. Jeg gik udenfor, og hen til fortovet. Jeg var helt smadret, og ville hjem, men jeg blev nødt til at gå hjem fordi jeg ikke kunne få fat i en taxa så sent om natten og fordi at jeg ikke havde købt en bil endnu, ja, jeg var dum nok til ikke at gøre det, men mig og Gemma skulle ud og vælge en bil senere, så det gik nok nu. Jeg kom ud på fortovet, og gik stille over vejen. 

 

 

Harry's synsvinkel

Jeg var fucking sur, sur på Gemma og derfor gav jeg bilen gas, så den kørte rigtig hurtigt. Jeg var ligeglad med de biler der dyttede efter mig og sådan, jeg var bare vred og det skulle gå over vejene. Jeg drejede hurtigt bilen om på en lille motorvej noget, eller det lignede det ihvertfald og gav den mere gas, men så så jeg en pige gå over vejen og jeg bremsede rigtig hårdt, så jeg slog hovedet, men det gjorde ikke så meget ondt. Jeg var forskrækket og jeg så pigen faldt ned, men godt nok ramte jeg ikke, måske faldt hun af skræk? Jeg skyndte mig at gå ud og løb hen til pigen hvor jeg trak hende op. "Hej undskyld, virkelig," kom der ud af mig, og pigen kiggede op. What the fuck? Det var hende der gik ind i mig på hotellet og hende der ingen mor havde, altså Gemma's bedsteveninde. "Pas dog på, Styles," vrissede hun og skubbede til mig. "Så gå dog ordentligt, idiot!," halv råbte jeg af hende. Jeg kunne se at hun kiggede virkelig irriteret på mig, og man kunne se gnisten i hendes øjne. "Du skal ikke kalde mig en idiot, din egoistiske nar, og du kan bare rende mig! Den der har givet dig kørekort, må gerne rådne i fængslet!," hørte jeg hende sige rigtig hårdt, hvilket selv fik mig til at se forskrækket på hende. Hun skyndte sig væk, og jeg så at hun nærmest haltede, så jeg løb efter hende. "Lad mig køre dig hjem, du skal vel ikke gå sådan her om natten?," spurgte jeg hende, stadig koldt. Hun rystede lidt på hovedet og kiggede dumt på mig. "Det er ikke noget du behøver, men noget du skal," sagde hun ret spydigt. Jeg sukkede og satte mig ind i bilen, mens jeg kort kiggede på Cady der satte sig ind på forsædet ved siden af mig. Jeg kørte, og hun sagde hvor hun boede. Jeg kørte derhen, med akavet stemning i bilen. Hvorfor skulle man også snakke når man hadede hinanden? Alligevel var der noget ved hende, der virkelig gjorde mig sløret. Måske var det den gnist hun havde i øjet, der gjorde det. Jeg sukkede lidt, og parkerede ved hendes villa noget. Hun gik bare ud, og kiggede kort på mig. "Pas på næstegang, Styles, eller bliver det ikke godt for dig selv," og med de ord, gik hun ind til sin villa. Jeg bakkede tilbage, og kørte hjemad. Hvad mente hun med at det ikke blev godt for mig selv? Hm.. Jeg kom hjem og smækkede døren i hvor jeg derefter gik ind i stuen. Gemma sad og græd, så jeg gik hen til hende, satte mig ned ved siden af hende og lagde en arm om hende. "Undskyld.." Hun kiggede op og nikkede stille, hvorefter hun krammede mig. "Du har forandret dig Harry, du var ikke så ond og hjerteløs," sagde hun, og jeg kunne give hende ret, men helt seriøst, hende Cady ville bare give problemer og være et dårligt forbillede for Gemma, hendes mor var død, ok? Ikke min, men hendes. Måske var jeg egoist, men hun var virkelig irriterende. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, så jeg krammede hende bare kort og derefter gik jeg op på værelset hvor jeg lagde mig ned på sengen, for at hvile lidt og tænke over hvad der var sket. Jeg lukkede mine øjne, og lod mine tanker fylde inde i min hjerne.. Men åbnede dem hurtigt igen, for da jeg lukkede min øjne, fik jeg billeder af Cady foran øjnene. Hun var så trist og så vred. Jeg sukkede, og tænkte på om jeg virkelig var hjerteløs. Om jeg virkelig ikke forstod hvordan det var at miste en? Jeg bed mig selv i læben, og tog min telefon frem hvor jeg skrev med drengene. Måske kunne de hjælpe mig? Jeg tog noget nyt tøj på, og gik nedenunder hvor jeg uden at sige noget til Gemma, gik ud og hen til min bil. Jeg satte mig ind og kørte hen til Liam, for alle drengene skulle mødes der, inklusiv mig selvfølgelig. Med et suk, steg jeg ud og gik op til hoveddøren hvor jeg så bare gik ind og råbte, "Er her nu drenge." Drengene kom hen og krammede mig kort, hvorefter vi allesammen gik ind i stuen for at sidde og snakke. Jeg fortalte dem alt om Cady, og hendes mor, samt Gemma og ulykken, som han var ved at begå. Da jeg så drengenes ansigtudtryk, begyndte jeg at grine, for de så helt forkerte ud. Jeg sukkede lidt, og Liam sagde, "Du er gået lidt over stregen, Harry. Tænk hvis din mor døde, og der var en anden som sagde noget dårligt?" Og Louis sagde, "Harry, du skal ikke prøve at stoppe Cady i at være sammen med Gemma. " og de andre nikkede bare som at de var enige med Liam og Louis. Jeg nikkede blot og så en anelse irriteret ud. "Jamen.. Min mor er ikke død, og jeg er ligeglad. Jeg vil ikke have at Gemma skal have medlidenhed med Cady, og være ked af det, når hun ikke burde være det," startede jeg med, men Liam afbrød mig, "Harry, du kan ikke gøre sådan. Det er Gemma's liv, og hvad med Kendall? Du var venner med hende selvom  vi godt vidste at hun brugte dig.. " Jeg kiggede lidt mærkeligt på ham, men nikkede så, "Right.. Nåh, så smutter jeg." jeg rejste mig op og gik ud, hvor jeg så kørte hjem. 

 

 

 

Cady's synsvinkel

 

Jeg kunne ikke sove, for hver gang jeg lukkede mine øjne, kom min mor frem. Tårerne pressede på, men jeg forhindrede dem i at komme. Måske tænkte jeg for meget? Måske tænkte jeg for meget på det, Harry sagde til mig. Jeg sukkede en anelse forvirret og lukkede mine øjne, jeg tvang dem til at lukke sig. Jeg kunne virkelig ikke falde i søvn, det var svært, så jeg lå bare og tænkte, med lukkede øjne. Jeg hørte min far komme hjem, hoveddøren blev lukket og skridtene kom tættere på, så han kom sikkert ind til mig. Som tænkt, kom han ind og jeg kiggede over på mig. Jeg satte mig op og klappede på sengen. "Kom far, sæt dig ned," sagde jeg og smilede stille til ham, mens jeg betragtede ham sætte sig ned ved siden af mig. "Hvordan gik din dag, min skat?," spurgte han og jeg trak på skuldrene, hvorefter jeg mumlede, "Det gik fint nok, de blev glade for mig, så nu er jeg fast ansat." Han smilede og kyssede mig kort på kinden inden han gik ud og lukkede døren efter sig. Jeg bed mig selv i læben, og tog min bærbar frem for at logge på twitter. Jeg havde fået mange følgere fordi at jeg var bedsteveninder med Gemma Styles, som så er søster til selveste Harry Styles, rettere sagt Harry Idiot Styles. Jeg smilede lidt af mine tanker, da jeg var ond imod ham, men han havde da fortjent det. 

 

Jeg vågnede klokken 07.30 næste morgen, hvilket ville sige at jeg havde ca 1 time til at jeg skulle være på skolen. Dovent, rejste jeg mig op og gik ud på badeværelset hvor jeg gik i bad, derefter fik tøj på og makeup, der bestod af mascara og eyeliner, samt lidt lipgloss. Jeg tog min mobil ud af opladeren og pakkede min taske hvorefter jeg gik nedenunder og ind i køkkenet for at spise morgenmad, der bestod af et æble, jeg var næsten aldrig sulten om morgenen. Jeg kiggede på min mobil og så, at jeg havde 35 minutter tilbage, så jeg gik ud til gangen, og tog mine converse på hvorefter jeg gik ud. Jeg ringede til Gemma, vi skulle følges i skole. "Hej søde, henter du mig idag?," spurgte jeg og smilede lidt, jep, hun fik mig altid til at smile. "Ja, det gør jeg, jeg er der faktisk... nu," svarede hun og lagde på. Ganske rigtigt så jeg hendes bil komme kørende, og jeg sprang frem, for ikke at få vand i tøjet, for hun kørte over en vandpyt. Jeg satte mig ind og krammede hende kort. "Hej søde," sagde jeg og hun svarede med et hej smukke. Vi kørte over på skolen og kom ind, men gæt hvad jeg så? GÆT! Harry? Harry fucking Styles stod sammen med mine venner. Jeg gik hen til dem og stod foran ham. "Hvad laver du her?" Spurgte jeg og han svarede, "Mine venner er her.." Han sagde det koldt og jeg skubbede til ham. "Hvad fuck er dit problem med mig?!," halv råbte jeg og så på ham. Alle samledes omkring os, men jeg var ligeglad.

Harry's synsvinkel

Hvorfor råbte hun af mig? Hvad fuck bildte hun sig ind i? Jeg skubbede kort til hende, før jeg råbte, "du skal ikke råbe af mig! Mit problem er, at du fucking tager min familie fra mig! Din mor døde, du kom og troede at du kunne eje det hele! Du tog min søster fra mig! Jeg er fucking ligeglad med dine følelser og alt det du har mistet! Du er et dårligt forbillede, du driver alle til vanvid. Hvorfor døde din mor? Døde hun ikke af at du var sådan en irriterende og en lille ynkelig pigebarn? Men du får ikke lov til at irritere min søster eller noget. Fatter du dit ynkelige barn?!" Ordene røg ud af min mund og alle omkring os gispede. Jeg kunne tydeligt se, at Cady blev såret og at det gjorde virkelig ondt det her, for jeg kunne se at tårerne strømmede ned af hendes kinder. Jeg kløede mig i nakken og så på hende. Jeg mumlede, "Cady, jeg.. Unds-" "HOLD KÆFT!," vrissede hun og pludselig mærkede jeg at hun gav mig en lussing, og jeg tog mig til kinden... Var jeg SÅ hjerteløs?

- Så, endnu et kapitel. Håber at i vil like og smid movellaen til favoritter. Den næste skal nok blive lige så lang eller længere, dog har jeg lidt travlt for tiden, så nu ser vi.. Okii?

HAR IKKE RETTET DEN, så undskyld hvis der er fejl..

Hvad mon i tror der sker med Harry og Cady? Cady blev såret, men vil Harry fortryde det han har sagt? Smid gerne en kommentar om, hvad der kunne ske.. :) xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...