Revenge Between love and hate - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 feb. 2014
  • Opdateret: 21 jan. 2015
  • Status: Færdig
Cady Groves er 17 år, og lever med sin far, hun har mistet sin mor fornylig og det har været virkelig hårdt for hende. Hun begynder på en ny highschool og bliver bedste venner med Gemma, Gemma styles - jep, Harry Styles' søster. Hun har mødt ham, men synes at han er en højrøvet, belastende og forkælet unge. De to hader hinanden, for Harry har aldrig mistet en, så han er ikke den forståelige person. Hvad sker der når én dag ændrer alt? Når de begynder med at hævne sig på en forkert måde? Hvad med Harry? Han hævner sig for groft - Vil Cady's sår nogensinde blive helet igen, og hvordan? Er Harry nøglen til hendes rigtige jeg? xx ....

20Likes
21Kommentarer
2697Visninger
AA

11. Glem mig..

Cady's synsvinkel 

 

Han var forelsket i mig. Det var ikke muligt, var det? Åh gud, save me. Jeg var forvirret, virkelig forvirret. Mest af alt var jeg forvirret over det kys, som jeg gav ham - hvorfor kyssede jeg ham? Hvordan kunne jeg? 

Gemma havde været hos mig og vi sad endnu mens vi snakkede, men mine tanker var andre stedet - nemlig Harry. "Hvad?" røg det ud af mig, da Gemma pludselig skubbede til mig. "Du lytter jo ikke til det jeg siger. Hvad tænker du på?" hørte jeg hende mumle, og jeg trak på skuldrene. "Jeg tænkte bare-" "Du tænkte på Harry, right?" afbrød hun mig, og hun havde ret, men det kunne jeg vel ikke bare sige? 

"Nej."  

"Jo du gjorde." Gemma, forhelvede.

"Nej, Gemma." 

"Jo, for du tænkte højt lige før.." 

What? Hvad ment- holy shit! Jeg havde tænkt for højt. Busted. 

"Gem-" "Nej, Cady. Du skal ikke lyve overfor mig, og jeg kan se på dig når du tænker."

Jeg sukkede. Det var ved at gøre mig sur, alt det her. "Og hvad hvis jeg gør? Jeg kan ikke komme over det, okay?" Jeg har for helvede kysset ham, hvad skal jeg gøre nu? Sige? Hvad hvis jeg møder ham og han tror at der er mere i det." Hvad hvis han troede at der var mere i det, når der ikke var? Eller var der? Nej, bestemt ikke.

"Cady, slap nu af.. Du kyssede ham kun, det er jo ikke fordi du gjorde noget andet, vel? Vær nu glad for at det ikke udviklede sig. Husk hvad han gjorde imod dig.. " da hun sagde de ord, kiggede jeg irriteret på hende. "Det kan jeg ikke glemme, men Gemma, han fortalte mig at han var FORELSKET i mig, sådan noget sker ikke hver dag, vel? Husk nu at han hadede mig fra start, han hævnede sig på forkerte måder og nu er han forelsket i mig? Giver det mening? Nej.. Hvis ikke det var fordi jeg så det i hans øjne, så ville jeg garanteret grine og sige at han bare jokede. Men han var seriøs." jeg mumlede det sidste, og trak på skuldrene. Hvad skulle jeg stille op? Skulle jeg snakke med drengene om det? Nej det kunne jeg ikke. Jeg kunne snakke med Niall om det, men jeg var lidt sur på ham - over det han havde gjort mod Gemma. Det kan være at de var sure og ville hævne sig, men ved at gøre det samme, nej.. "Hvordan har du det Gemma? Efter.. du ved." jeg kiggede trist på hende, og hun trak på skuldrene. "Okay." hun kiggede væk og jeg kunne ikke tyde hendes ansigtsudtryk, men jeg kunne mærke at hun ikke ville tale om det.

"Jeg tager hjem..." lød det fra hende, og jeg nikkede lidt. Vi krammede kort hinanden og så var hun væk..

Hvad havde jeg gjort? Sagde jeg noget forkert? Jamen jeg var hendes bedsteveninde og selvfølgelig skulle jeg bakke hende op omkring emnet med Niall. Åh gud.. Niall. Jeg havde helt glemt min aftale med ham. Vi skulle mødes.

Jeg ville ikke fortælle ham noget til at starte med. Han ville blive sur. På mig og Harry. Hvorfor kyssede jeg ham også? Jeg var altid så forvirrende, arh. Med et højt suk, rejste jeg mig op, og gik ned til min far. "Far, jeg smutter om en halv time, så jeg spiser altså ikke med." min far nikkede og mumlede et 'okay'. Han var sikkert i gang med projekt til arbejde eller sådan noget. Who cares? Jeg fiskede min mobil op fra lommen og fandt Niall's nummer under mine kontakter. Med en tøven, ringede jeg og flere lyde lød før en velkendt stemme snakkede. "Hey Cady," lød det fra ham, og jeg kunne høre at han ikke helt var glad. "Hej.. Er der noget galt?" røg der ud af mig. Det var vel ikke forkert at spørge?

"Vi må snakke sammen. " sagde han. Ja, vi skulle også mødes?

"Ja, og jeg kommer nu.." mumlede jeg, inden jeg tog sko og jakke på - hvorefter jeg gik ud til det kolde vejr.

Vejen derhen var ret hurtig, for han boede ikke så langt væk fra mig. Alligevel følte jeg at jeg havde været ude i kulden i mindst tre timer. Da jeg endelig nåede frem til huset, tav jeg og bankede på. Der gik ikke lang tid før jeg kunne se døren blive åbnet, og en træt samt sur Niall kom frem. Jeg gik ind og mumlede et hej, jeg forstod ikke helt hvorfor han så så sur ud, han lød også sur i telefonen. Det er uforståeligt. "Hvad ske-" "Har du kysset Harry?!" afbrød han mig hårdt og det var ikke altid at man så Niall så sur. 

Vent lige. 

Kysset Harry. Hvem havde fortalt ham det? "Hvor ved du det fra? Hvem fanden har for-" "det er fucking lige meget med, hvem der har sagt noget. Har du eller har du ikke kysset ham?" Kæft, jeg var ved at blive sur. Hvis der var noget jeg hadede allermest, så var det nok at blive afbrudt. "Ja, jeg kyssede ham, selvom det ikke var min mening. Hvad kunne jeg gøre da han fortalte at han var forelsket i mig? Det skete bare. Hvorfor fanden afbryder du mig heletiden? Du skal fandme ikke snakke, når du selv brugte min bedsteveninde og gik i seng med hende som hævn overfor Harry!" råbte jeg og hans ansigtsudtryk ændrede sig. Han blev pludselig virkelig opsat, og virkelig alvorligt. Som om han skammede sig over- "Jeg har ikke brugt hende. Det hele var løgn. Vi aftalte det på forhånd, så Harry troede at jeg havde gjort hende noget. Vi gjorde det for d-" inden han nåede at sige mere, stak jeg ham en lussing. Hvordan kunne han?! "Skrid af helvedes til, begge to." skubbede til ham, og gik så ud af døren, hvor jeg hurtigt forsvandt ned af trapperne. Selvom jeg hørte ham råbe efter mig, løb jeg. Jeg var ligeglad med dem. De kunne bare rende mig. Jeg kunne ikke fordrage tanken om at de løj for mig. Fuck dem. Jeg gik og gik, vejen hjem føltes som evigheder, men da jeg til sidst nåede frem, låste jeg mig selv inde. De havde ikke været sammen. Han havde ikke brugt hende, de havde løjet for mig. Selvfølgelig havde de løjet overfor mig. Jeg var jo bare en morløs pige, der ikke var noget værd. Alle hadede mig alligevel i den familie, og bandet. Hadet til dem, begyndte med at samle sig. De andre drenge havde ikke gjort noget, men når jeg hadede Niall og Harry så meget lige nu, så betød det, at de andre ikke fortjente mit venskab. Måske kun Louis. Tårerne samlede sig og pressede på, det var svært at opleve sådan noget. 

Hurtigt, fik jeg tændt min bærbar computer, så jeg kunne bestille en billet til Los Angeles, ja, mit forrige hjem. Jeg skulle derhen, til min mors grav, og være der sammen med hende. Ingen holdt alligevel af mig her. Med et suk, fik jeg bestilt en billet til en tidlig tid næste morgen. Efter bestillingen, pakkede jeg min kuffert, og satte mig ned på min seng. Jeg begyndte ubevidst med at græde. Jeg måtte snakke med en.. Jeg var uvenner med Gemma og Niall. Harry kunne jeg slet ikke snakke med, så jeg valgte at skrive til Louis. 

@Louis?@ Skrev jeg og sendte beskeden.

 

Der gik ikke så langtid før en besked tiggede ind. 

@Cady?@

Han ville drille mig, men jeg var ikke i humør til det. Virkelig. 

@Kom over, alene. Fortæl det ikke til nogen af drengene. Skynd dig. Please. Har brug for dig.@ svarede jeg og sendte den derefter. Jeg kørte en hånd gennem håret og prøvede på at tage mig sammen. Flere beskeder fra Gemma og Niall tiggede om at blive besvaret på, men jeg ignorerede begge to. Hvem ville skrive eller snakke med to løgnere? 

@Kommer nu@, så jeg Louis skrev.

Jeg var så taknemmelig for at Louis var min ven, for han var virkelig en dejlig ven. Han kunne hjælpe mig igennem alt, og han var den der hjalp mig mest - lige efter Niall. Den idiot. 

 

-------------------------------------------------

Louis var lige kommet, og jeg havde lavet te til mig, og ham selvfølgelig. Vi sad på sofaen, drak te og snakkede. Jeg havde fortalt ham alt det der var sket, men ikke om billetten. Det ville jeg gøre. "Louis, jeg rejser," afbrød jeg ham for han var igang med en samtale om hvor meget de var der for mig. "Hvad?" udbrød han og så chokeret på mig, ikke mindst trist.. 

 

"Jeg rejser, og jeg kommer ikke tilbage igen. Glem mig, og lad vær med at kontakt mig.." 

 

 

-------------------------------------------------------------------

 

Undskyld, den blev kort, men hvad synes i? Forresten, jeg flytter her til oktober, så jeg kommer ikke til at skrive inden. Jeg skal nå at pakke osv! København, her kommer jeg fra lille Odenseeee. Men ja, efter jeg er flyttet, skriver jeg hele tiden, det lover jeg! 

 

Love ya, kiss. 

 

FORRESTEN TAK TIL AMANDA DER HAR VÆRET SÅ SØD IMOD MIG! LOVE U 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...