Revenge Between love and hate - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 feb. 2014
  • Opdateret: 21 jan. 2015
  • Status: Færdig
Cady Groves er 17 år, og lever med sin far, hun har mistet sin mor fornylig og det har været virkelig hårdt for hende. Hun begynder på en ny highschool og bliver bedste venner med Gemma, Gemma styles - jep, Harry Styles' søster. Hun har mødt ham, men synes at han er en højrøvet, belastende og forkælet unge. De to hader hinanden, for Harry har aldrig mistet en, så han er ikke den forståelige person. Hvad sker der når én dag ændrer alt? Når de begynder med at hævne sig på en forkert måde? Hvad med Harry? Han hævner sig for groft - Vil Cady's sår nogensinde blive helet igen, og hvordan? Er Harry nøglen til hendes rigtige jeg? xx ....

20Likes
21Kommentarer
2688Visninger
AA

13. Du må ikke gå, Cady.

Louis' point of view 

 

Jeg forstod det ikke. Virkelig. Hvorfor sagde hun det? Hvorfor ville hun have at vi skulle glemme hende? Det var ikke fair. 

"Det mener du ikke, vel?" røg det hårdt ud af mig. Jeg var virkelig chokeret, for jeg forstod ikke noget af det hun sagde. Hun havde skam fortalt mig det hele, Niall var en idiot, men hun kunne da ikke bede os - mig, Liam og Zayn til at glemme hende? Ikke mindst Harry? Niall ville aldrig glemme hende, det vidste jeg, men altså. Harry. Hvad ville han ikke gøre? Han elskede hende så forfærdelig meget, og så ville hun bare forlade os, forlade det hele. "Jo, jeg mener det faktisk." sagde hun koldt. Nu ville hun være kold, og prøve på at få os til at hade hende. Det gik bare ikke. "Hvorfor? Cady, hvorfor? Hvordan kan du gøre det imod os, imod Ha-" "Du skal ikke sige hans navn!" afbrød hun mig. "Cady, kan du ikke prøve på at tænke fornuftigt? Hvad vil du gøre når du tager hjem til Los Angeles?" Spurgte jeg, stille, så det måske ikke blev lidt for ondt, jeg skulle jo være 'Bedstevennen' i situationen, men hun gjorde det bare sværere for mig. "Være sammen med min mor," hørte jeg hende sige grådkvalt. Hun var ved at græde, og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Det eneste jeg kunne gøre, var at lægge armene om hende, og kramme hende ind til mig. Et par sekunder gjorde hun modstand, men så opgav hun og krammede med. Tårerne begyndte med at trille ned af hendes kinder, ikke fordi jeg så dem, men de ramte min skulder, så min t-shirt blev lidt våd, men i det her tilfælde gjorde det ikke noget. Jeg skulle bare trøste min bedsteveninde og gøre alt for at hun ikke tog afsted. Jeg forstod godt at hun savnede sin mor, men hun kunne besøge hendes gravested, hun skulle altså ikke flytte derhen for evigt, hvor hun ville have at vi mistede hende for altid. Det ville ingen af os kunne klare. Jeg bed mig i læben, og tog telefonen op. Skulle jeg gøre det? Hun gav mig ingen andre muligheder, så jeg skrev til Harry imens jeg krammede hende, så hun ikke så det. 

@Harry, skynd dig at komme over til Cady, og jeg mener det.@

 

Lidt efter kom der en besked.

 

@Er der sket hende noget?! :o@

 

Jeg smilede lidt, han var så beskyttende. 

 

@Ikke endnu, hun vil flytte tilbage, og du skal komme inden hun går om lidt!@

 

Derefter smed jeg mobilen væk og trak mig. "Er du lidt okay nu?" spurgte jeg og hun nikkede. "Tak Louis, du er den bedste, men det ændrer stadig ikke min mening." hun rejste sig op, hvor hun tog fat i hendes kuffert. Hun skulle flyve klokken 04.00 og klokken var nær 12 om natten. Hvad skulle hun? 

 

 

 

 Cady's synsvinkel 

 

Jeg tog min kuffert, jeg kunne ikke holde ud af at være i det hus længere. "H-vad skal du?" spurgte Louis med den mest stille stemme jeg nogensinde havde hørt ham komme med. "Jeg tager afsted nu, og du skal ikke gøre noget for at forhindre mig.." røg det ud af mig, og efter få sekunder var jeg gået. Det gjorde ondt at forlade byen, og drengene på den her måde, men jeg kunne ikke stille noget op. Mit liv var forandret her, jeg ville ikke have et anderledes liv end jeg havde. Hver gang jeg tænkte på oplevelserne, blev jeg så frustreret over hvorfor jeg overhovedet var kommet - jeg kunne ikke komme med andet end problemer. Det havde Harry vist mig, sødt. Mærk ironien. Tårerne trillede som aldrig før, siden min mor døde, havde jeg ikke grædt så meget. Smerten på læben var stor, da jeg bed mig hårdt i læben, men jeg bed det i mig, hvorefter jeg fik sat mig ind i bilen, for derefter at køre hen mod lufthavnen.

 

 

Jeg sad, og ventede på at de ville kalde til kontrol. Klokken var lidt fire, og pludselig hørte jeg i højtalerne, at de skulle komme til kontrol, endelig. Med et suk, rejste jeg mig op og gik mod kontrolstedet. Et højt gisp røg ud af mig, da der var en der tog hårdt fast i min arm. Jeg blev trukket tilbage, og min hånd landede på personens bryst. Duften af parfume ramte min næsebore, og uden at kigge op, vidste jeg hvem der stod foran mig. Langsomt, rettede jeg mit blik op, hvor jeg efter et par sekunder kiggede ind i nogle helt mørkegrønne øjne. Man kunne se angsten og bekymringen bag blikket. "Hvor tror du, at du skal hen?" hørte jeg den hæse stemme spørge. Jeg kunne ikke sige noget, jeg var næsten målløs. At se Harry lige foran mig, det havde jeg ikke troet, og slet ikke SÅ tæt på. "J-jeg.. skal hjem." fik jeg fremstammet, og kunne ikke fjerne mit blik fra hans. Min vejrtrækning blev lidt tungere, og da jeg hørte stemmen i højtalerne, mit fly snart ville lette, fik jeg mig med besvær fri fra ham. Han sagde intet, kiggede bare på mig, og jeg kunne se at han gjorde alt for ikke at bevæge sig. Da jeg indså at han ikke gjorde noget, vendte jeg mig om og begyndte med at gå. På en måde blev jeg skuffet. Et sted indeni mig skreg til Harry om at han skulle gøre noget, men jeg vidste at det ikke nyttede noget. 

"Du må ikke gå, Cady." hørte jeg Harry sige højt. Jeg hørte noget mærkeligt. Græd han? Jeg kiggede tilbage, selvom jeg ikke skulle have gjort det. Tårerne trillede ned af Harry's kinder, og jeg kunne længere ikke holde mine tårer inde. Hvorfor havde han den effekt på mig? Han fik min mave til at slå flere kolbøtter på en gang. Hurtigt var jeg henne ved ham, og han lagde armene om mig mens jeg puttede mig ind til ham. "Jeg elsker dig, Cady.. Det vil jeg altid gøre."

 

-----------------------

 

Det blev kort, undskyld, men jeg skal lige friske mig selv op igen, ik? aha. love ya. xx 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...