Den Første Gang.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 feb. 2014
  • Opdateret: 23 feb. 2014
  • Status: Igang
Astrid er 19 år gammel og på hendes første år af college . Hun har et lidt fjollet crush på hendes historie professor mest fordi at hun synes han ser virkelig sød ud. Hendes historie professor er 28 årige Caleb der har sindet fra en 20 årig. Efter et par tilfældigheder ender de en nat sammen og det vil ændre alt. En vild forelskelse, et forsøg på at holde sig væk fra hinanden. Det bliver sødt, det bliver sjovt, det bliver akavet.

0Likes
1Kommentarer
265Visninger

1. Kapitel 1.

Han er 1,88 hvilket gør ham meget højere end mig, lidt over 20 centimeter. Hans hår er helt mørkebrunt, næsten sort. Han gør aldrig noget ved det, jeg har en teori om at det er fordi at han meget simpelt bare er for doven, det gør ikke noget det ser sødt ud til ham. Det er heller ikke så langt hans hår så det er kun hvis man kigger efter at man kan se det. Hans læber er noget jeg virkelig gerne ville kysse. Han barberer sig ikke så ofte, et par gange om ugen måske hvilket gør at han det mest har tiden har en mørk skægstubbe. Jeg ønsker lidt hele tiden at han ville gro det helt ud, det ville være virkelig hot, det er jeg helt sikker på. Han ligner en af de drenge jeg savler over.

Han er min historie professor, på college, det lyder gammelt, det er han ikke, han er kun 28. Jeg er 19, det er 8 år i forskel, det er ingenting i forhold til hvad der er i mellem andre. Så virker han også yngre, han er en god lære, det er godt at have en på vores egen alder. Og så er han bare virkelig, virkelig lækker. Måske ikke sådan typisk lækker, men de andre piger er efter ham også, det betyder noget, bare at han næsten er vores alder gør alle pigerne vilde. Han kunne få, hver en pige på campus, så der er ingen grund til at han skulle ligge mærke til mig, men det gør mig ikke noget, jeg har det helt fint med bare at kigge på ham og drømme om hvad han måske er. Hans officielle kalde navn er Professor Kelly, han hader når vi kalder ham det, det er kun de andre professorere kalder ham det, alle under 45 kalder ham Caleb.

 

Hver fredag går mig og min bedsteven Ryan ud, bare få at få en øl, siden vi mødtes i min første uge. Jeg må ikke drikke, men han køber til mig, det er det eneste positive ved hans 21 år, eller der er sikkert andre ting, men det dårlige er at han er færdig før mig og jeg tror ikke at jeg kan overleve resten af college uden ham. Jeg er glad for at have ham nu, de fredage er det eneste tidspunkt jeg kommer længere end til timerne, Ryan er altid hjemme ved mig og jeg pjækker fra cirka halvdelen af mine timer, men disse fredage er mine lyspunkter. Det er altid den samme bar, vi sidder altid i den samme bås og vi drikker altid den samme øl, to flasker hver gang og jeg elsker det. Vi snakker også om det samme hver eneste fredag, drenge.

Vi er midt i vores første øl og underemnet er det samme som de har været de sidste to uger. Ryan er forelsket i hans roomie. Jeg er begyndt at være ligeglad, jeg elsker Ryan men snart er det mere interessant at netflixe og æde mig tyk alene mens min roommate råber af mig at jeg lugter, burde gå ud, burde gå i bad, end at høre på Ryan snakke om Josh denne såkaldte roommate.

Jeg lytter kun halv til hvad Ryan siger ellers sidder jeg og ser på menneskerne omkring os, prøver at finde ud af hvilke personer de er, noget af det jeg bruger rigtig meget tid på når jeg endelig kommer uden for. Jeg er i mine egne tanker da Caleb går ind, jeg går i panik, jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, jeg stirre på Caleb mens jeg vinker af Ryan for at få ham til at holde kæft. Jeg fryser i denne her virkelig akavede stilling, mine øjne sat på Caleb, min mund let åben og min højre hånd foran Ryans ansigt, centimeter fra det. Caleb kommer tættere på, det ligner han går målrettet efter os. Jeg vender mig mod Ryan for at give ham et blik, for at fortælle ham igennem dette blik at han skal opføre sig ordenligt. Jeg beundrer Ryan for hans evne til at være fuldkommen ligeglad med hvad at folk tænker om ham, han kan sige lige hvad han vil til folk og være fuldkommen ligeglad med hvad de tænker, sådan er jeg bare ikke desværre. Jeg ligger begge min hænder om øl flasken og presser, jeg holder mit blik på Ryan, jeg tør ikke at kigge op på Caleb, jeg har allerede fået plantet det her lille håb om at han måske faktisk vil snakke med mig og jeg vil ikke ødelægge det.

Jeg får næsten et hjerteanfald da jeg hører Calebs stemme til min højre side. ”Hej, eh Astrid.” Først bliver jeg overrasket over at han kan mit navn og et smil spreder sig på mine læber, men så kommer jeg i tanke om at jeg sidder på forreste række i alle hans timer og han nævnte mit navn lige her i morges. Mit blik bevæger sig mellem Ryan og Caleb for et øjeblik, et eller andet sted håber jeg at Ryan vil sige noget men på den anden side håber jeg også bare virkelig at han holder kæft. Først der ligger jeg mærke til at Caleb har briller på, han har aldrig før haft briller på til timerne og jeg må indrømme at det klæder ham virkelig, virkelig godt.

Jeg bider mig let i læben, Calebs nærvær stresser mig lidt, jeg føler at jeg ikke engang er værdig til at snakke med ham, mit hjerte begynder at banke hurtigere og jeg kan mærke mine håndflader begynder at blive varme, jeg lyner min hættetrøje ned for at få lidt luft. Det værste er at jeg ikke ved hvad jeg skal sige, det er som om at jeg har glemt hvordan man taler. Jeg bliver virkelig nødt til at sige noget, det kan være hvad som helst. Jeg stryger noget af mit korte blonde hår om bag ved mit øre, efter jeg så to på flugt besluttede jeg mig for at klippe det ligesom Rapunzel har det til sidst i filmen, hvilket betød at jeg satte mit hår op der ellers gik mig til lidt under brystet og klippede hestehalen af, af en eller anden grund har jeg det stadig sådan, lige så dårligt klippet, men jeg elsker det. Caleb lader en hånd løbe igennem sit eget hår, han venter på at jeg siger noget helt sikkert, ingen tvivl om det.

”Halløj, godt at se dig det her er min Ryan.” Lige så snart at jeg afslutter sætningen går det op for mig at ordet ’ven’ mangler og jeg går lidt i panik. Lige pludselig fortryder jeg at jeg har brugt alle mine teenage år uden nærmest at gå udenfor en dør. Hvis jeg nu faktisk havde tilbragt noget tid med mennesker var jeg sikkert ikke gået i panik og havde sagt sådan noget som det.

”Jamen hej Astrids Ryan. Jeg hedder Caleb og jeg er Astrids historie professor.” Ryan griner og jeg går endnu mere i panik end jeg var før fordi at jeg ved at han siger noget dumt nu, jeg kender Ryan så godt og han kan ikke modstå chancen. Jeg lukker mine øjne og tørre min hænder af i mine sorte jeans. ”Ingen grund til at nævne det, ved det allerede.” Siger Ryan i sådan en stemme som kun Ryan kan gøre det og det gør det bare endnu værre end jeg havde frygtet. Jeg presser mine tænder sammen og sparker Ryan under bordet hvor efter jeg smiler et anstrengt smil til ham. Jeg er ikke klar til det her overhovedet, jeg er ikke klar til at have en helt almindelig ’uden for skole’ samtale med Caleb.

”Så altså jeg ved ikke om det her underligt eller hvad men jeg tænkte om jeg måske må sidde med jer. Jeg ved godt det er vildt underligt og creepy, en college professor der prøver at være ung igen men jeg sad bare der hjemme og så Supernatural.” Jeg retter mit blik op mod Caleb, jeg troede faktisk at han ikke kunne være mere perfekt og så siger han sådan noget. ”Men så fik jeg den her tanke. ’Ey jeg skulle gå ud, have det lidt sjovt, vent nej jeg har ikke nogen venner i hele den her stat, men altså jeg har nogle elever, nogle af dem virker ret cool og jeg har hørt dem snakke om at hænge ud på denne her bar, jeg burde gøre et forsøg.’ Det viser sig at jeg er ret heldig fordi at her er Astrid og jeg ved at hun er sådan ret cool. Altså fordi er på starten af året begyndte hun at grine helt vildt midt i timen og jeg fik hende til at fortælle til os alle sammen hvad det var og det var min textpost, hvilket jo så betyder at hun både har vildt god smag og tumblr. Så her for et par måneder siden dukkede et af hendes selfies op på mit dashboard og så viser det sig at jeg har fulgt hende i vildt lang tid og at hun har en vildt awesome blog.”

Caleb afslutter. Jeg kan ikke lide måden at han snakker til Ryan som om at jeg ikke er der, jeg kan heller ikke lide at han følger mig på tumblr, tumblr er mit fristed, der er der hvor jeg kan være lige præcis så freaky som jeg har lyst til, og åh gud mine selfies, mine selfies er nok det sidste jeg vil have Caleb til at se. Jeg sidder og bevæger min fod op og ned, op og ned, op og ned i hurtige bevægelser, den rammer kun gulvet halvdelen af gangene. Jeg piller lidt ved øl flasken, den er tom så der ikke særlig meget sjov i den. Jeg er ret sikker på at det er blevet varmere derfor lader jeg den sorte hætte trøje glide af mig og finde plads bag ved mig. Ryan siger noget da det nok går op for ham at jeg ikke tænkt mig at sige noget. ”Selvfølgelig kan du sidde med os.” Jeg griner fordi at der står ’You can’t sit with us’ på min tank top. ”Hvis du giver en omgang fordi du har faktisk et arbejde og vi er fattige studenter.” Jeg håber virkelig at dette er Ryans forsøg på at få Caleb lidt væk så vi to kan få snakket, bare hurtigt. ”Hm, okay men Astrid du er 21 og jeg er ikke din lærer, hm kay.” Caleb smiler til os og går i mod baren hvilket efterlader os alene.

Ryan ser efter Caleb da han går og jeg kan se i Ryans øjne intet problem at han synes Caleb er mindst lige så lækker som jeg synes. Det gør mig ikke noget, for han er lækker, men jeg ved at han ikke er til drenge så det betyder at mig og Ryans chancer er omkring lige store.

”Okay, tøs jeg tænker bare højt men du opfører dig lidt som om at han er en One Direction dreng eller sådan noget. Jeg er mindst lige så lækker og du opfører dig ikke sådan omkring mig.”

Jeg griner sarkastisk, han er ikke sjov. Jeg sparker ham under bordet igen, han stønner, det lyder som et porno støn, hvilket får mig til at grine helt ekstremt.

”Når han kommer tilbage skal du bare slappe af, for en gangs skyld virker rådet bare vær dig selv nok. Han har sagt at du er cool, han følger dig på tumblr, han kender dig sikkert bedre end du gør og han er inde i alt det der shit du også er, det kan faktisk ikke gå galt.”

Lige da Ryan afslutter, kommer Caleb hen til os igen og placerer tre flasker på midten af bordet. Han sætter sig ved siden Ryan, han glider ind ved siden af Ryan og det er faktisk ret smukt. Båsen er smal så jeg kan mærke Calebs fod strejfe i mod min egen.

”Jeg er ret sikker på at selv hvis du var over 21 Astrid så må jeg ikke gøre det her så i holder begge to kæft for jeg vil virkelig gerne beholde mit job.” Siger Caleb med et skævt smil på læben.

Ryan griner men jeg kan ikke se det sjove i det så jeg rækker ind til midten af bordet og er den første til at tage en flaske, jeg drikker af den med det samme, jeg kommer nok ikke igennem hvis jeg ikke er på en buzz. Jeg håber virkelig at Ryan kan bære samtalen, men selvfølgelig, det er noget af det han er bedst til.

”Så altså Caleb, vi burde ikke ændre emnet bare fordi at du er kommet, så du kan joine os i det vi altid snakker om. Josh.” Måden Ryan siger navnet Josh. Jeg ruller mine øjne det er sådan ret tæt på at jeg slå Ryan på halsen hvis han nævner Josh en gang til. Jeg beslutter mig for at give Caleb en lille update om hvad det er der sker.

”Ryan er bøsse, Josh er hans roomie. Ryan er madly forelsket i Josh, Ryan snakker ikke om andet.” Siger jeg, Caleb griner og jeg griner helt afslappet hvilket er dejligt.

Vi bliver ved med at snakke i timer. Jeg ligger ikke mærke til hvornår at Ryan går, det kan have været efter ti minutter (hvilket nok er mest sandsynligt) eller efter en time. Caleb og jeg vi snakkede så godt, det var tumblr det meste af det, viser sig at det slet ikke var så slemt at han følger mig fordi det viser sig at han er lige så skør som jeg er hvilket Ryan jo egentlig også sagde. Det er virkelig dejligt.

Jeg er i gang med min femte øl og Caleb er i gang med sin fjerde da han spørger mig. ”Jeg er helt sikker på at Astrid ikke er amerikansk, hvor er det fra?” Jeg gider ikke engang og snakke om det, jeg har så mange dårlige minder fra det sted, alligevel svarer jeg ham. ”Det er finsk, jeg er halv finsk halv amerikansk.” Udover fra de dårlige minder fra da jeg boede i Finland så er det også grunden til at jeg er så bleg hvilket bare stinker. Udover det så giver det mig også et strejf af en finsk accent når jeg er virkelig fuld.

”Finland, er der overhovedet et land der hedder det? NÅRH JA! Det er det lille land, i Skandinavien alle er sådan lidt ligeglade mig.” Jeg nikker bare til hans ord, det er helt sandt, gud hvor ville jeg nærmest gøre alt for at være 100 % amerikaner. Jeg placerer begge mine albuer på bordet i sådan en position at jeg kan lade min pande hvile imod mine håndflader. Jeg svarer ham ikke, jeg er for træt og for fuld til denne samtale. ”Så altså snakker du sådan finsk?” Siger han. Jeg nikker igen og ser op på ham mens jeg griner lidt. ”Jeg boede der til jeg var seks hvilket egentlig vil sige at det var mit første sprog i seks år, det stinker. Seks år i det kedeligste land i hele verden.” Siger jeg, jeg snakker højt alt for højt, det kommer af en blanding af mængden af øl jeg har indtaget og så er stedet også blevet mere fuldt så jeg prøver at overdøve den lette summen. Noget andet når jeg bliver fuld er at jeg bliver ekstremt fnisende og irriterende.

Vi har en længere samtale om, om at Finland virkelig er det kedeligste land i hele verden. Caleb er uenig. Jeg overhører navnet på landet der er hans mod argument, jeg er ligeglad, han kan ikke sige noget der vil få mig til at tro andet end at Finland er det kedeligste.

Min sjette øl og Calebs femte, jeg fniser og læner mit hoved lidt på skrå bare i et par sekunder inden at jeg retter det op igen. ”Vil du ikke nok binde mit snørrebånd?” Siger jeg mens jeg prøver at lave det cuteste look like ever. Øjeblikke som dette er det perfekt at have så uhyggeligt store øjne som jeg har, enten vil Caleb synes at det er helt vildt søde og vil selvfølgelig binde dem, eller så vil han synes at de er vildt uhyggelige og være nødt til at gøre det for at få mig til at stoppe. Jeg ligger mit hoved lidt på skrå så noget af det blonde hår sætter sig på mine læber der er meget let fugtige af øllen. Mit smil er stort, jeg gider virkelig ikke selv at skulle til at binde dem. Han sukker og ruller sine øjne. ”Okay, så kom herover jeg kan ikke nå dig under bordet.” Lige da han siger det ved jeg at han lyver, båsen er smal, vores fødder rør hinanden, selvfølgelig kan han nå mig under bordet, intet problem. Det er ikke fordi jeg har noget imod det så med et triumferende smil går jeg over på hans side. Jeg sætter mig så langt væk fra ham som muligt så det passer med at jeg kan have min højre fod i hans skød. Han binder hurtigt og smukt skoen.

”Du har altid været min ynglings elev, altså jeg er ret sikker på at du er en af de eneste der faktisk lytter op hvad det er jeg siger, og så opfører dig sig som idioter det fleste af dem, eh. Jeg elsker at være lærer men gud, det er lige før at jeg ville give alt op bare for at undervise i de helt små klasser.” Jeg har stadig min fod i hans skød og jeg har ingen planer om at flytte den. ”Det tror jeg ikke, jeg er faktisk ret sikker på at …” Han afbryder mig. ”Ja ja det er lige meget, jeg tjener gode penge nu så kan resten være lige meget.”

Jeg lukker mine øjne, jeg bliver bare nødt til at komme væk i et par sekunder, jeg har fået den her virkelig store lyst til at kysse ham, nej ikke bare lyst til at kysse ham, jeg har brug for at kysse ham. Jeg åbner mine øjne igen og lader mit blik hurtigt løbe over hans træk. Han barberede sig her til morgen, det er tydeligt han er helt glat, han hår er ikke fedtet hvilket det ellers rigtig ofte er hvilket betyder at han nok også lige har været i bad. Det sammen med brillerne får ham til at ligne en der ikke er meget ældre end 22.

”Prøv og giv mig den hånd.” Siger Caleb roligt ud af ingenting. Jeg retter mig op og rykker tættere på ham. Det gør at i stedet for er min fod i hans skød er det slutningen af min læg og mit knæ. Jeg rækker min hånd i mod ham han tager den med begge sine. Han ser ned på min håndflade og følger nogle af linjerne med sine ene pegefinger. Jeg mærker en let rysten gå igennem min krop. Han ser ikke op da han begynder at sige ”Jeg kan læse hænder.” Jeg flytter mit blik fra vores hænder op så jeg kan se ham med hovedet bøjet. ”Virkelig?” Spøger jeg ham med et smil på læben. Han ser op på mig. ”Nej, men jeg holder din hånd nu.” Han griner og trækker mig lidt tættere på. Hele min krop kommer tættere på hans. Det er nu mit lår der ligger i hans skød og på et tidspunkt, jeg er ikke helt sikker på hvornår at mit andet ben også rykket med så de begge ligger over ham. Min numse rører lige præcis ved hans lår. Der er ikke mere end 15 centimeter i mellem vores ansigter. Mit hjerte føles som om at det snart hopper ud af min. Hans hænder er varme og ligger nu begge to om min der nærmest er forsvundet. Jeg er ret sikker på at min hånd er svedig, det føles sådan men enten har han ikke lagt mærke til det eller så er han ligeglad.

Caleb slipper grebet om min hånd med hans højre og ligger i stedet denne hånd på min kind. Han har en virkelig stor hånd i forhold til mit ansigt. Han lader sin tommel glide ned over min kæbelinje ned til min hage som han skubber forsigtigt op så jeg ser lige ind i hans øjne. Han rykker tættere på, ti centimeter i mellem os. ”Jeg burde virkelig ikke gøre det her, du kunne blive bortvist.” Siger han I sådan en rolig stemme at jeg nok ikke ville kunne have hørt ham før, men summen fra alle de andre omkring os er helt forsvundet. Han bevæger sin hånd og stryger noget af mit lidt vilde blonde hår om bag ved mit øre og lader så sin hånd hvile der. Jeg ryster så mit hoved svagt og siger, ”Du kunne blive fyret, det er værre.”  Han rykker endnu tættere på, fem centimeter i mellem os. ”Jeg er ligeglad.” Hans ånde dufter af lakrids tyggegummi, øl og har et lille hint af kaffe hvilket næsten får mig til at grine. Jeg ryster meget let og i modsætning til før hvor mit hjerte var tæt på at hoppe ud føles det som om at det står helt stille nu. Jeg har stadig ikke fattet at det sker. Vores læber mødes. Han venstre hånd finder min hofte, jeg har min ene hånd i hans hår og den anden har et greb i hans nakke der trækker ham tættere på.

Jeg finder meget snart mig selv presset op i mod indersiden af døren til han lejelighed, vores læber er stadig sammen og har ikke været meget væk fra hinanden siden vi forlod baren. Vi har begge tunge vejrtrækninger og vi når ikke at stå mod døren længe inden at Caleb trækker mig længere ind i lejligheden. Jeg er lige ved at falde over noget som jeg ikke er helt sikker på hvad det er, en t-shirt muligvis.

Caleb tager fat om mig, en hånd på hver side lige under brystet for at holde mig fra at falde. Han trækker sig fra kysset og ligger sin pande mod min, han griner meget svagt. Han lader sine hænder glide ned over min krop, jeg holder vejeret indtil at hans hænder stopper lige under min numse, han lader sine hænder mødes. ”Undskyld, jeg havde ikke regnet med gæster.” Jeg åbner min mund for at sige noget men der når ikke at komme nogen lyd før at han løfter mig op, i en let næsten ikke eksisterende bevægelse. Jeg ligger mine ben omkring hans hofter. Jeg har mine arme om hans nakke og jeg strammer grebet en lille smule da jeg ikke helt stoler på at han holder mig oppe. Vores læber mødes igen i et vildt kys. Jeg mærker ham bevæge sig igennem lejeligheden med lidt besvær. Jeg tror i et øjeblik vi falder da han snubler over noget på gulvet men det lykkedes ham at finde balancen igen hvilket jeg er ret imponeret over.

Vi ender i hans seng hvilket ikke er overraskende. Midt i kysset får jeg chancen og begynder at fumle med at knappe hans skjorte op. Det er ikke nemt, jeg mærker hans hænder glide rundt på min krop, nogle af han berøringer giver mig lyst til at bryde ud i grin, men jeg gør det ikke. Efter at det har lykkedes mig at få fire af knapperne op hjælper Caleb selv til og trækker skjorten op over sit hoved og af.

Det lykkedes ham at få knappet mine busker op og trukket dem halvt ned alt i mens han ikke bryder kysset mod min hals. Pludselig føler jeg det trængt, før var det ikke et problem med hans vægt ovenpå min. ”Caleb, jeg har aldrig…” Ordene kommer ud så lavt at jeg ikke er sikker på om han har hørt mig da han afbryder mig. ”Jeg har ikke noget,” Han holder en pause og trækker min T-shirt af. Han kysser mig lige der hvor hals og skulder mødes, hvilket får mig til at tage det roligt igen, ”beskyttelse, og jeg vil,” han kysser mit kraveben så let at det kilder, og jeg kan ikke undgå at høre at hans vejrtrækninger er blevet tungere. ”gøre dig gravid,” Nyt kys lige under kanten på min bh, mine muskler trækker sig sammen, hver eneste i hele min krop. ”så du må,” Et nyt kys, bare en lille smule til højre, min krop slapper af igen. ”nøjes med det her.” Et nyt kys på min hofte imens han trækker mine trusser ned.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...