Saved By You

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 apr. 2014
  • Opdateret: 9 jul. 2015
  • Status: Igang
Hvordan ville du ha det, hvis du fandt ud af du var adopteret, at din ægte familie er død. At de mennesker du boede hos ikke var andet end en flok løgnere der gemte dig fra den eneste familie du havde tilbage. Sådan har Kat det, hun har boet hos en 'familie' i 19 år som hun nu finder ud af uægte. En skoleopgave leder hende ind på en webside for forsvunde børn, hvor hun finder sig selv. Hun løber, langt væk, væk fra sin 'familie' fra sin normale verden. Hun ender i London, hvor hun finder en bror, en ven. En familie.. En opgave... ændrer hendes liv.

18Likes
20Kommentarer
2166Visninger
AA

9. Sandheden.

*LÆS A/N I BUNDEN TAAAAK <3 :* * 

 

Nialls synsvinkel.

 

"SIDSTE MAND PÅ TOPPEN RYDER KØKKENET OP!" råbte Louis, og på under et sekund var vi alle løbet op af trappen. Vi grinte lidt over det pludselige løb vi lavede da vi bemærkede en pige stå og læne sig ud over relingen.. 

 

"Hvem er hun?" spurgte vi alle Liam om i kor. Scary right?.. 

 

Pigen vendte sig om og så skræmt ud, Liam sukkede og sagde han skulle snakke med os. 

Vi satte os alle ned på den sofa agtige dims, yes yes, vi havde sofa på taget. Man kan ikke have en tour bus uden en sofa på taget... 

 

"Boys, øhm, det her er Kat.." startede Liam og holdte pigen i hånden, man ku' se han gav hendes hånd et klem. Der gik det op for os. Men før vi kunne nå at sige det, råbte Harry op. 

"DATER I ?!?!" råbte Harry i chok.  

 

Liams synsvinkel.

 

"DATER I ?!?!" råbte Harry op i chok.  Jeg stirrede ned på ham totalt mundlam.. 

"Nej! Jeg har Sophia, jeg er lykkelig med Sophia!" råbte jeg op og kiggede chokeret på Harry. 

 

"Then, hvem er hun?" spurgte Niall mig, han kiggede længe på Kat. Måske lidt for længe. 
 

"Hun.. Hun er min søster.. AND BEFORE YOU GUYS SAY ANYTHING! Så lyt!" sagde jeg.  Jeg tog en dyb indåndning og begynde at fortælle historien, historien om hvordan min søster forsvandt.. 

 

"Jeg, jeg var ude og lege med min søster. Hun råbte og skreg at jeg snød, fordi jeg vandt i kryds og bolle. Kunne jeg bebrejde hende, hun var 7 år, alting var uretfærdigt hvis man ikke vandt. Eftersom jeg ikke kunne klare at se hende være ked af det, selvom jeg vidste det var for sjov. Valgte jeg at lege gemme med hende, den eneste leg jeg ved hun vinder. Altid." sagde jeg og et smil formede sig på mine læber ved tanken om de tider. 

 

"Vi legede i 2-3 timer, jeg var i fuld gang med at tælle da jeg hører et skrig, ikke bare et skrig. Hendes skrig, jeg løb rundt for at finde hende. Men hun var væk, sporløst forsvundet." forsatte jeg. 

"Hvad gjorde du ?" spurgte Zayn mens han holdte omkring sine knæ. 

"Hva ku jeg gøre? Jeg løb hjem, fortalte min mor hvad der var sket. Vi ledte overalt i 2 år, 2 freaking år. Uden noget held. Politiet ledte, vi ledte, folk vi kendte ledte.. Nærmest hele byen.. 

Eftersom tiden gik, var vi stille ved at miste håb. Min mor blev mere og mere tavs, mine søstre sad altid på hendes værelse. Min far sagde næsten aldrig noget. Alt var blevet ændret. Fra den larmende glade familie vi var, der kunne tage på ture gennem landet, blev vi til den stille familie, der sjældent gik rundt alene. " svarede jeg Zayn mens jeg holdte Kat's hånd. Hun stirrede ud i luften og var i komplet chok. Men hvad havde jeg regnet med. Hun hører sandheden nu, den hårde, kolde og onde sandhed. 

"Hva skete der så?" spurgte Louis og rev mig væk fra mine tanker. 

"Jeg blev ved, jeg vidste hun var der ude. Jeg sad altid ved en telefon, i håb om at nogen ringede. Og en dag, da jeg lavede en opgave om forsvunde børn i skolen. Slo det mig, jeg ville skrive hende ind på sådan en hjemmeside. Hvem ved, måske ville det virke.. 
But, no, der gik år, og år, og år.. Intet svar, intet.. Man skulle tro vi ville glemme hende.. men nej, vi havde hende altid i baghovedet, selvom vi havde lært at gå rundt og opføre os som den samme familie igen.. Bare minus et medlem.  Folk spurgte altid om hvorfor vi havde billeder af hende på vores væg. Vi svarede altid, fordi at hun også er en del af vores familie, om hun er her eller ej. "  Jeg sukkede og kiggede rundt på drengene og Kat. De lignede alle nogen der lyttede. 

"Tiden gik, og dagen kom. Jeg blev sat i en gruppe med jer.  Og, alt gik normalt, indtil igår. 
Jeg fik det her opkald, det var derfor jeg gik fra jer. Anyways, det var en pige der ringede, og ligeså snart hun begyndte at snakke, var jeg ikke i tvivl. Tiden var kommet til at hun ville vende hjem.. Og nu.. er vi her.. "  Sluttede jeg historien mens tårerne løb ned af mine kinder. Det at skulle fortælle de værste år af sit liv til sine bedste venner. Det var hårede en jeg troede...

 

Kats synsvinkel.

 

"Og nu.. er vi her.. " sluttede Liam sin historie på. Liam's ansigt var vådt efter at ha grædt. Og de andre drenge lignede nogen der kunne falde sammen hvert øjeblik. 

Jeg tænkte meget over Liam's historie, så det var sådan det var.. Det var sådan det var sket.. Derfor voksede jeg ikke op med min familie, mine søskende.. Min bror. 

 

______________________________________________________________________________________

A/N <3 <3 

 

Wooooooooaw, sidst jeg opdaterede er like, en milliard år siden.. 

Well, her kommer der et kapitel.. Og buuum, hvad siger i til den hårde sandhed?.. 

Hvad vil der ske, vil Kat blive hos drengene.  I mean, self vil hun da det, ellers var der ingen historie.. 
 

But everything can chance.. Even a story <3 

 

Husk at like og favorisere <3.. It means a lot.. 

 

Og så hjælper det også meget når man får Ris og Ros.. Så smid gerne en kommentar med hvad DU syntes om kapitellet.. :D 

Mange kram fra.. 

 

-Katy <3 :* 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...