Saved By You

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 apr. 2014
  • Opdateret: 9 jul. 2015
  • Status: Igang
Hvordan ville du ha det, hvis du fandt ud af du var adopteret, at din ægte familie er død. At de mennesker du boede hos ikke var andet end en flok løgnere der gemte dig fra den eneste familie du havde tilbage. Sådan har Kat det, hun har boet hos en 'familie' i 19 år som hun nu finder ud af uægte. En skoleopgave leder hende ind på en webside for forsvunde børn, hvor hun finder sig selv. Hun løber, langt væk, væk fra sin 'familie' fra sin normale verden. Hun ender i London, hvor hun finder en bror, en ven. En familie.. En opgave... ændrer hendes liv.

18Likes
20Kommentarer
2166Visninger
AA

12. Drømmen.

Kats synsvinkel.

Mørke.

Mørke var alt jeg kunne se, det var som om at det mørke tomrum sugede sig fast til mig.

Hvor var jeg?

Her var stille. Skræmmende stille, men stilheden blev pludselig afbrudt af fodtrin. Høje hæle. 

"Kat.."

Stemmen kom tættere, jeg stod som frosset til stedet. Jeg havde en dårlig følelse i maven, og mit instinkt fortalte mig jeg skulle løbe.

Men jeg kunne ikke.

Jeg prøvede desperat at få mine ben til at lystre, men intet held. Fodtrinene blev højere, stemmen kom tættere.

Jeg var bange, rigtig bange. Hvad skulle der ske nu, hvad skulle jeg gøre.

Der var så mange spørgsmål, så lidt svar.

En hvis skikkelse kom frem i mørket. Mit hjerte slog et ekstra slag.

"Hvem er du? "

Min stemme var hæs. Skævlende. Jeg var bange. Nej, jeg var rædseslagen.

Skikkelsen kom tættere. Tættere.

Den stod nu helt foran mig. Jeg kunne fornemme en kvinde krop.

En hånd lagde sig pludselig for min mund, og jeg skreg.

 

Jeg vågnede med et sæt. Min krop var dækket af sved, og min vejrtrækning var panisk. En hånd lå placeret på min mund, og jeg kæmpede febrilsk med at få den væk.

"Slap af, det bare mig!" stemmen lød bekendt, og jeg prøvede at slappe af. Et sekund elller to senere, og hånden blev fjernet fra min mund. Jeg tog en dyb indåningen før jeg prøvede at finde ud af hvem personen var, i mørket.

Lyset blev pludselig tændt, og Harry's ansigt var pludselig faretruende tæt på mit.

"Harry, hvad laver du her?" min stemme var lav, og rystende.

Han rystede bare på hovedet, lagde dynen ordenligt på mig igen, og smilte svagt til mig.

"Jeg forklarer imorgen, sov nu." hans stemme var hæs, han lød træt. Rigtig træt.

Jeg nikkede bare, og han gik derefter ud af rummet.

 

Mine tanker kørte rundt på hvorfor han var der, da de lige pludselig faldt tilbage på drømmen.

Hvem var den kvinde.

 

_______________________________________________________________________________________________________

 

Hej igen.

 

Hold da op, det længe siden jeg har skrevet, tænkt, på denne historie. Faktisk er det omkring et år siden sidst.

Hvordan har I det?

 

Har det selv helt fint. Min skrive lyst er kommet tilbage, og idag skal  der skrives, skrives, skrives!!!

Jeg vil prøve at opdatere denne historie lidt mere. Selvom den i starten har virket lidt latterlig, og mit sprog har været noget af en joke, så er jeg sikker på at den nok skal klare sig, hvis den får lidt ekstra kærlighed.

 

Det kunne I evt hjælpe med? ;)
Smid et like, en kommentar og som altid må I gerne favorisere. :D

 

Det var alt for nu.

 

- Katy M.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...