Saved By You

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 apr. 2014
  • Opdateret: 9 jul. 2015
  • Status: Igang
Hvordan ville du ha det, hvis du fandt ud af du var adopteret, at din ægte familie er død. At de mennesker du boede hos ikke var andet end en flok løgnere der gemte dig fra den eneste familie du havde tilbage. Sådan har Kat det, hun har boet hos en 'familie' i 19 år som hun nu finder ud af uægte. En skoleopgave leder hende ind på en webside for forsvunde børn, hvor hun finder sig selv. Hun løber, langt væk, væk fra sin 'familie' fra sin normale verden. Hun ender i London, hvor hun finder en bror, en ven. En familie.. En opgave... ændrer hendes liv.

18Likes
20Kommentarer
2172Visninger
AA

8. De skal vide det..

LÆS BESKEDEN I BUNDEN :* <3 <3

 

Kats synsvinkel.

"H..Hej.." sagde jeg pænt lavt og kiggede på ham.  Stadig i chok.

"Øhm, jeg tror bare jeg går.." sagde Toby, der åbenlyst syntes det var akavet..

Jeg svarede ham ikke, kiggede bare på drengen foran mig. Det var ham, det var.. Liam..
Den Liam! Drengen jeg havde tænkt så meget på, ham jeg følte jeg havde noget specialt med.. Det ham, og, jeg havde ret.. Jeg kan ikke tro det..

"Kat, der så meget jeg skal ha fortalt dig.." sagde han og åbnede sine arme til et kram.

"Jeg har også så meget at fortælle." sagde du mens du løb ind i hans arme og krammede ham.

Der stod I, i omkring et minut, indtil i hørte det. 
Skrig, en masse skrig. I vendte jer om, og så en stor flok piger løbe mod jer.
Du stod frosset til stedet. Liam tog dig i hånden og løb.. I løb gennem hele banegården indtil i begge hoppede ind i en stor bus, højst sandsynligt hans tour bus. 
Jeg kiggede rundt, og han kiggede bare på mig. 

"Er du ok?" spurgte han.

"Ja, tak... "  sagde du og kiggede på ham.   Der var stilhed mellem jer, indtil du hørte en dør åbne  foran i bussen.  Liam kiggede straks på dig og siden du så helt forvirret ud tog han dig med op til toppen af bussen.

"Jeg kommer om lidt, nyd udsigten.." sagde han og gav dig et lille klem i hånden.
Så løb han nedenunder.

Jeg kiggede rundt, så gik jeg hen til enden af galeneret  og kiggede ud i luften, så samlede jeg modet og kiggede ned.  Der var langt ned.. Jeg fik pludselig en trang til at gå tættere på enden, selvom jeg har sygt meget højde skræk, der stod jeg og lænede mig ud.

Udsigten var smuk.
 

***************************************************************************************************************************

Liams synsvinkel.


Jeg løb ned og så drengene stå inde i stuen og kigge forvirret på mig.

"Hey Liam, hvorfor kom du aldrig til Nando's ? " spurgte Niall og hoppede ned i sofa'en.
 

"Havde ikke lige tid, vi kan tage afsted imorgen?" sagde jeg lidt nervøst og satte mig ved siden af Niall.

"Hey, er du okay?" spurgte  Zayn og klappede mig på skulderen..

Jeg nikkede og kiggede op mod trappen til toppen af bussen. De skulle ikke vide hun var her, hvad skulle jeg fortælle dem ? Jeg har ikke engang fortalt hende det endnu..
 

"Du trænger til luft Liam." sagde Harry og lige efter det råbte Louis op.

"SIDSTE MAND PÅ TOPPEN RYDDER KØKKENET OP!"

Nej, de måtte ikke gå derop. Nej!    Jeg løb så hurtig jeg ku' op af trappen.  Men det var forsent..

 

"Liam, hvem er det?" spurgte de alle i kor, i det Kat vender sig om for at se hvem det var.

Nu havde jeg intet valg, de blev nødt til at vide det..

______________________________________________________________________________________

 

Hey, sorry for ikke at skrive så meget, men jeg er på Julemærkehjem lige p.t og har ikke mugelighed for at skrive så meget.  Dog slutter mit ophold her om et par dage, og så kommer der bare kapitler.. I promise <3

Hvad syntes i om det her kapitel,  syntes selv det var ok, men måske lidt rodet..
Skriv jeres mening i kommentarne <3 :*

btw, sorry for stavefejl <3 :*

Husk at: Like, favorisere og alt det <3 :*  Det vil betyde meget :* <3

Elsker jer <3 :*

 

-Katy :* <3 :*

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...