abstraktion

digt // januar 2014 ││ foto af Silvia Grav

2Likes
3Kommentarer
127Visninger

1. Abstraktion

Det er når mørket falder på, hun finder kniven frem

Flygter fra problemer, blod, ussel tankegang



Ydre smerte er så meget nemmere at håndtere 



Det hele stiger hende til hovedet, hun kan ikke mere



Men et glimt af stolthed strejfer hende nu



Hun overlevede i dag uden at gå itu 



Hver dag er en kamp, og en sejr er at overleve 



Ville det gøre en forskel, hvis hun ikke blev?



Hun har aldrig prøvet at tabe, men det er egentlig det, hun ønsker



Livet er en gåde for hende, hun ser kun spøgelser 



Stemmer hvisker til hende, at det nok skal blive bedre 



Men hun er så langt fra ros, optur og hæder 






De tror, de forstår, men er så langt væk fra hende 



Hun vil ikke snakke med nogen, lukker sig inde



Det betyder, venner flygter, nu står hun helt alene



Som om hendes tanker ikke var et stort nok problem






Det' tomheden indeni, hun kan ikke holde det ud mere



Uanset hvad hun forsøger, er det kun dårlige ting, der sker






Alt er ligegyldigt, alt er bare det samme



Alt er sort-hvid, hun ser sin verden brænde






Men hendes indre er så koldt, flammerne de når hende ikke



Så hun kan se sin verden ligge i ruiner for sit blik



Hun har ingen drømme, intet hun vil



Det som at sidde med kniven for struben og vente, nogen siger til






Men ikke alt er sort, glimt af positivitet 



Men aldrig når hun er alene, husker kun dårlige ting, der er sket






De tror, hun er okay, for i skolen er hun glad



De kan ikke se igennem hende, kan ikke se, det er facade



De kunne sige, at hun ikke lever, overlever kun



Sprutten tynger hende, og gulvet kører rundt 







Kniv, blod, ar, smerte 



Du lever først, når du kan mærke det 



Kniv, blod, ar, problemer 



Slutter livet ikke her, så ses vi senere

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...