Chrismas love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 feb. 2014
  • Opdateret: 24 feb. 2014
  • Status: Igang
Jaaa det er næsten jul og mig og mine bedste venner skal holde jul sammen. men bliver det sådan en jul som Zelina havde regnet med? der kommer både problemer ved hendes kærlighedsliv, men også hos hendes bedste veninder.

1Likes
2Kommentarer
170Visninger
AA

8. kap. 7

Stille lod jeg min ryg glide ned langs væggen. Jeg lukkede blidt mine øjne i for at holde tårene tilbage. Hvor er jeg bare dum! Jeg kunne på en måde godt forstå mig selv, jeg mener efter det igår har jeg lov til at være utryg men han har ret.. Han kan ik være omkring mig hele tiden. Mens tankerne fløj rundt i hovedet på, tog en tåre chancen til at finde sin vej ned langs min højre kind. Normalt ville jeg have tørret den hidsigt væk, jeg er ikke personen der græder. Men denne her gang følte jeg mig svag.. Som om alt inden i mig var tom. Jeg var ikke sikker på hvad der ville ske nu. Jeg tænkte faktisk slet ikke på Duncan? Det var som om at de ikke engang havde nævnt ham? Mens jeg sad der i mine egne tanker gik døren langsomt op, den knirkende lyd kunne lev høres men jeg forholdt mine øjne lukkede. Derefter lukkes den igen og fodtrin kan høres efter. Jeg kan fornemme personen overfor mig, jeg havde ik engang lyst til at vide hvem det var.. Jeg havde mest af alt lyst til at kravle dybt ind i en hule og aldrig komme ud. Du suk forlod den anden persons læber " Zelina..? " en forsigtig spørgende stemme kunne høres og den var let at genkende, Harry. Men jeg sagde ingenting, hvad skulle jeg sige? Alt var da også så fandens kompliceret! Efter lidt tid tog jeg mig sammen " har du nogensinde følt ingenting og så en masse på samme tid? " mit spørgsmål kom nok lidt bagpå ham. " Zelina, du må lære at stole på ham.. Han prøver virkelig. " jeg åbnede øjne og så lige ind i Harrys bekymrede grønne øjne. Jeg vidste han havde ret. " jeg ved det Harry, men det er så svært.. " du suk forlod mine læber, da en masse råben og skrigen kunne høres. Det var tydeligt Anne og Katrines stemmer. Jeg krøb sammen som en lille mus, jeg havde bare ødelagt det hele! En eller anden skyd mig! Så stoppede alt råberiet og døren ud til gangen hvor mig og Harry sad gik op. Jeg så op mod den, Anne stod i åbningen og så på mig. Men de rasende øjne jeg forventede var der ikke, de var mere skuffet og ked af det " Harry må jeg snakke med Zelina? Alene? " Han nikkede og gik forbi hende i døren. Anne lukkede den stille efter sig, jeg var klar til det raseri udbrud hun ville få. Alle musklerne i min krop spændte og jeg så bare ned i jorden. Men intet skete. Hun satte sig der hvor Harry sad før. " Undskyld.. Undskyld for alt. Du har ret til at være sur. Du har ret til at hade mig, men undskyld" min stemme var skrøbelig og ved at knække nogle gang. Hun så på mig, men rystede på hovedet " det er okay, jeg ville også være usikker hvis Liam havde kysset med en helt anden pige, den ene dag og så skjulte noget sammen med din en af dine bedste veninder den anden" hun sendte mig du lille smil, som jeg gengældte. Mig og anne fik snakket ud om det hele. Men hvad med Niall?

 

 

-Zelina

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...