Milkshake

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jun. 2014
  • Opdateret: 18 aug. 2014
  • Status: Igang
Anastacia Cooper er endelig færdig med skolen, og har nu fået arbejde på The Milky Way, en lille forretning i centrum af London, der ikke sælger andet end milkshakes. En dag træder den mystiske og samtidig fascinerende Harry Styles ind af døren, og dette bliver starten på en vild og uforglemmelig rejse. Harry er på den forkerte side af loven, og en dag bliver hans firma afsløret, hvilket sender ham på flugt fra politiet som en af de mest eftersøgte i hele England. Til Anastacias store skræk bliver hun trukket med ind i det, og pludselig er politiet ikke længere kun ude efter Harry – men også Anastacia.

296Likes
459Kommentarer
27154Visninger
AA

4. Kapitel 2

 

Zoey trådte tilbage ind fra bagdøren med et tungt suk og et frustrerende blik i ansigtet.

”Jeg fatter ikke, hvordan der kan blive byttet så drastisk rundt på to bestillinger. Havde de tænkt sig, at vi skulle bruge rå kylling til at lave milkshakes med eller hvad?” Hun lod sine fingre køre igennem det lilla hår, mens hun tog plads ved siden af mig bag disken.

”Jeg tror det ville give en del utilfredse kunder.”

”Om det ville!” udbrød hun. ”Stedet ville lukke ned, og vi ville alle miste vores job. Der er heldigvis styr på det nu, og varerne burde komme om en times tid… Er alt ellers gået som det skulle?”

”Mm-hm,” nikkede jeg. ”Der var den her virkelig søde lille pige, og så var der den her virkelig underlige fyr med tato-”

”Harry?”

Jeg sendte hende et forvirret blik.

”Harry Styles? Høj og mørkhåret? Tatoveringer og en læbering? Bestilte chokolade og mint?” Hun listede alle de forskellige facts op, og jeg blev mere og mere overrasket for hver ting hun nævnte, da de alle passede perfekt på den forholdsvis underlige fyr, der havde været her for en halv times tid siden.

”Det må vel næsten være ham så. Kender du ham?” Jeg gik næsten ud fra, at de havde en eller anden form for bekendtskab, siden hun kunne nævne så mange ting om ham, udelukkende ud fra at jeg havde sagt, at der havde været en underlig fyr med tatoveringer herinde.

”Ikke rigtig. Han kommer her bare tit, så vi har snakket lidt en gang imellem. Han virker ret… speciel, men samtidig cool nok. Og så bestiller han altid det samme.”

”Okay,” svarede jeg med et skævt smil, da jeg ikke anede, hvad jeg ellers kunne give hende af svar.

 

Resten af arbejdsdagen gik som smurt, og da klokken slog tre, kunne jeg endelig få lov til at tage hjem. Selvom jeg havde nydt at være her, var jeg ved at være godt og grundig smadret oven på de mange nye indtryk, der havde mødt mig i løbet af dagen. Jeg gik ud bagi butikken og tog min tynde sommerjakke på og svang tasken over skulderen.

Jeg sagde farvel til Zoey, der kunne komme den glædelige nyhed, at hun også ville være her i morgen, når jeg mødte ind på arbejde. Hun var helt klart min favoritmedarbejder indtil videre ud af den ene jeg havde mødt. Det gav jo meget god mening.

Det var en frisk og kølig luft, der mødte mig, da jeg efter seks lange timer trådte ud af butikken igen. Det var i starten af maj, så vejret var begyndt at tage et skift til de varmere temperaturer, hvilket ikke gjorde mig det mindste. Sne og kulde havde bare aldrig været min ting.

Min mosters hus lå ikke mere end ti minutters gang fra The Milky Way, så det var en gåtur, der var til at overkomme. De fleste ville nok undre sig en del over, hvorfor jeg boede ved min moster og ikke mine forældre, så derfor lod jeg helt være med at sige det til nogen. Det var ikke noget, jeg havde brug for at komme ud med, og jeg forsøgte derimod at komme over den skrækkelige periode i mit liv, hvor jeg boede hjemme hos dem. Hvilket ville sige de første 17 år af mit liv ud af de 20, jeg var den dag i dag.

Efter at have vandret op på fjerde etage i lejlighedskomplekset, låste jeg mig indenfor og smed overtøj og taske i gangen. Min moster, Kelly, var på arbejde indtil 18, så jeg havde lige nogle timer for mig selv, før hun også ville komme hjem.

Nu hvor jeg endelig var hjemme igen, føltes det som om al energien var blevet fuldstændig suget ud af min krop. Alle lemmer føltes slappe og gummiagtige, og jeg havde mest af alt lyst til at smide mig i min seng og sove indtil i morgen tidlig. Det ville dog være totalt umuligt, for hvis jeg kendte Kelly ret, så ville hun ikke lade mig springe aftensmaden over, blot fordi jeg lå og sov. Alle dagens tre måltider var uhyre vigtige, påmindede hun mig gang på gang, og jeg havde for længst opgivet at protestere.

Så i stedet for at lægge mig til at sove, smed jeg mig så lang jeg var på sofaen, hvorefter jeg tændte for tv’et. Mange ting kunne man sige om min moster, men hun var et af de mest stilrige mennesker jeg kendte, når det gjaldt indretning af lejligheder. Der var ikke én lille ting, der virkede fejlplaceret. Det hele var holdt i sorte og hvide farver, mens hun dog havde nogle få møbler i mørkt træ, der sikkert havde kostet det hvide ud af øjnene. Nu hvor det meste var så neutralt i farverne, havde hun dog sørget for nogle farveringe malerier, samt en stor, rød lampe der hang over spisebordet. Faktisk havde hun røde lamper i hele lejligheden. I starten havde jeg syntes, at det var underligt, men nu var jeg langsomt begyndt at holde af de røde lamper.

Jeg faldt over et afsnit af NCIS, der var det eneste nogenlunde interessante i tv’et, der blev vist på denne tid af dagen. Jeg havde bevidst undgået at gå ud på badeværelset, da jeg ikke ville risikere at rende ind i mit eget spejlbillede. I forvejen havde jeg en tendens til at blive utrolig nemt rød i hovedet over ingenting, og vejret i dag havde været gloende hedt. Når jeg allerede følte mig varm og svedig af den lille gåtur hjem, var det bare ikke noget jeg ville have bekræftet, ved at tage et kig på mig selv i spejlet.

Lidt efter lidt føltes mine øjenlåg tungere og tungere, og selvom jeg anstrengte mig det bedste jeg havde lært for at holde mig vågen, endte jeg alligevel med at give op og lade søvnen tage over.

 

”Ana? Ana!”

En velkendt stemme vækkede mig fra min fredfyldte søvn. Som jeg langsomt kom til mine sanser igen, kunne jeg ikke undgå at dufte den fantastiske duft af mad. Nu hvor Kelly tvang mig til at spise en hulens masse, var det i det mindste en god ting, at hun rent faktisk havde visse talenter inden for køkkenet.

”Jeg er vågen,” mumlede jeg søvnigt og gned mig i øjnene.

Efter at være vågnet en smule mere, satte jeg mig op i sofaen og slukkede for tv’et, der nu viste et eller andet show, jeg aldrig havde set før. Jeg kunne se Kellys rødbrune hår fare rundt i køkkenet bag halvmuren, der adskilte køkkenet og stuen. Hun var nogle år yngre end min mor, men hun kunne nemt udgive sig for at være langt yngre end i midten af fyrrene.

”Hvordan var første dag?” spurgte hun med et stort smil, da jeg endelig havde fået slæbt mig selv ud i køkkenet.

”Den var fantastisk. Hende der skulle hjælpe mig var mega flink, og hun havde lilla hår!” Af en eller anden grund følte jeg, at det ville være nødvendigt at nævne hendes hårfarve. ”Jeg har allerede lært de fleste ting, og det er generelt bare et rigtig fedt sted.”

”Det lyder skønt, Ana. Jeg er rigtig glad for, at det er gået godt.” Hun gav mig et lille kram, mens jeg smilede lidt af hendes svar.

Vi hjalp hinanden ad med det resterende af maden, hvorefter vi satte os ind i spisestuen og spiste. Vores aftener forløb altid nogenlunde ens. Vi spiste, snakkede en masse og endte til sidst foran fjernsynet, indtil en af os valgte at smutte i seng, hvorefter den anden som regel gjorde det samme.

I aften gik jeg lidt tidligere i seng end sædvanligt, da jeg vidste, at jeg skulle op og på arbejde igen i morgen. Og eftersom jeg var så smadret efter første dag, ville det værre direkte dumt at blive sent oppe. Det ville i hvert fald gøre i morgen til et rent helvede at skulle igennem. Jeg sagde godnat til Kelly, før jeg gik ud på mit lille badeværelse for at gøre mig klar. Mine brune, trætte øjne kiggede tilbage på mig igennem spejlet, og jeg turde slet ikke drømme om, hvordan jeg havde set ud lige da jeg kom hjem fra arbejdet. Da jeg var færdig på badeværelset, gik jeg ind på mit værelse og smed mig i sengen. Kort efter gik jeg ud som et lys og faldt hen i en tiltrængt søvn.

 

Der lå endnu en varm forårsdag i vente for London, og det var også nemt at bemærke, hvordan størstedelen af befolkningen, havde skiftet de lange bukser ud med shorts eller bluser ud med t-shirts. Jeg havde selv holdt mig til de lange bukser, da jeg havde glemt at spørge om, hvilke krav der var til påklædningen, når jeg var på arbejde. Nogle steder havde regler imod at bære shorts, mens andre ikke havde.

Da jeg ankom til The Milky Way, kunne jeg ikke undgå at få et lille smil frem. Nu hvor jeg endelig var færdig med at gå i skole, havde planen været at få skaffet sig et arbejde hurtigst muligt, så jeg kunne få tjent nogle penge.  Jeg havde altid haft en drøm om at arbejde på et forlag. Hvad jobbet så helt præcis indebar, kunne næsten være lige meget. Lige siden barndommen havde jeg altid holdt af bøger, og jeg ville langt hellere sidde med en god roman i forhold til at drikke og ryge indtil jeg faldt om.

Jeg havde vel altid været en smule indadvendt, hvilket nok var blevet indført i min opvækst, uden at det egentlig havde været hensigtsmæssigt.

Zoey var den første person jeg mødte, da jeg trådte ind af døren. Hun sendte mig et varmt smil, som jeg hurtigt gengældte. Min t-shirt var den samme hvide som i går med caféens lille logo i den ene side, og med mit navneskilt siddende lige oven over. Det eneste jeg havde medbragt i dag var en flaske vand og min mobil, så jeg havde ikke gidet slæbe en taske med som i går. Jeg samlede mit skulderlange, mørkebrune hår i en hestehale, før jeg gik hen til Zoey.

”Det bliver kun os to igen i dag,” sagde hun og tørrede disken af med en karklud. ”Men Aaron burde komme i morgen på et eller andet tidspunkt.” Jeg kunne ikke andet end at gå ud fra, at Aaron var en af de andre medarbejdere. ”Du skulle for resten have set Laurens ansigt, da jeg fortalte hende om kyllingeleveringen. Jeg var i et kort øjeblik bange for, at hun ville springe i luften. Det var ret underholdende,” grinede hun.

Lauren var ejeren af stedet. Hun var en ældre dame, der derfor ikke længere selv arbejdede her, men nærmere bare holdte styr på, at alt gik som det skulle. Til en af samtalerne med hende, havde hun dog sagt, at hun ofte tog et hurtigt kig forbi for at se, hvordan alting gik herinde. Indtil videre var jeg mere end tilfreds med både chef og medarbejdere.

Zoey og jeg fik de første timer til at gå med at snakke, samtidig med at vi skiftedes til at betjene kunderne. På en almindelig fredag formiddag var der ikke specielt mange forbi, da de fleste vel enten var på arbejde eller i skole.

 Jeg lærte en del mere om Zoey. Hun boede med sin kæreste og kat, kunne godt lide klassisk musik og havde spillet klaver i 11 år. Hendes musiksmag overrasket mig ekstremt. Det var nok temmelig stereotypisk, men jeg havde bare ikke lige forestillet mig, at en pige med lilla hår og masser af make-up ville være typen, der elskede klassisk musik. Men udseendet kunne tydeligvis bedrage.

Selvfølgelig ville hun også have nogle informationer ud af mig, nu hvor hun havde fortalt om sig selv. Jeg fortalte at jeg boede med min moster, ikke havde set mine forældre i tre år og havde en sindssyg kærlighed for ananas. Hun havde set ekstremt underligt på mig over det med ananas, og vi fik startet en lang diskussion om, hvorfor ananas ifølge mig var Guds gave til mennesket, mens hun gang på gang forsøgte at modbevise mig.

 

Lidt op af dagen begyndte kunderne at komme mere og mere regelmæssigt, og der blev mindre tid til at stå og hyggesnakke. Som tiden gik, fik jeg mere og mere styr på de forskellige milkshakes, og man lærte også hurtigt priserne i hovedet.

Da en velkendt person trådte ind af døren, kunne jeg ikke undgå at kigge efter en ekstra gang. Men jo, det var den samme fyr fra i går, som Zoey havde kaldt Harry et-eller-andet. Zoey var i gang med en anden kunde, så det ville tydeligvis blive mig, der skulle betjene ham igen.

”Hvad skulle det-” begyndte jeg, men han afbrød mig, før jeg nåede at tale færdig.

”Chokolade og mint. Du kan lige så godt bare huske det, for det kommer ikke til at ændre sig.” Hans ene mundvige trak sig en anelse op i et næsten utydeligt smil. Jeg kom frem til den konklusion, at han var alt for selvglad til, hvad der var godt.

”Det er ikke en del af jobbeskrivelsen at lære kundernes bestiller udenad,” svarede jeg skarpt tilbage, før jeg gik i gang med hans milkshake.

”Det sagde jeg heller ikke. Bare min.”

Jeg himlede med øjnene af hans svar, og hældte blandingen op i et glas, da den var blevet blendet færdig. Han havde allerede lagt pengene frem, da jeg stillede den på disken foran ham. Jeg tastede beløbet ind på kasseapparatet, før jeg kunne lægge pengene ned i kassen.

”Drøm videre,” var alt jeg svarede, hvilket blot fik hans minimale smil til at vokse en smule. Var der et eller andet galt med ham?

”Hvornår har du fri?”

”Klokken tre.” Jeg kunne ikke se, hvad han skulle bruge det til.

”Okay, der er kun en halv time til. Jeg venter her indtil du har fri.”

”Hvad?” Nu var jeg endnu mere forvirret.

”Så kan vi snakke.”

”Om hvad?”

”Aner det ikke.”

Zoey havde vist beskrevet ham som underlig i går – eller også var det mig selv – men lige nu passede det utrolig godt på ham. På den ene side var der et eller andet fascinerende over ham. Det skyldtes sikkert tatoveringerne. Men på den anden side virkede han bare ikke som typen, der ville være god at have lange samtaler med.

”Hvorfor skulle jeg overhovedet gøre det?” spurgte jeg, hvilket fik ham til at trække på skuldrene.

”Har du da noget vigtigt du skal?”

”Nej, men-”

”Godt. Jeg venter her.”

Før jeg nåede at komme med et svar, havde han vendt sig om og gik ned til et af de små borde med sin milkshake i hånden. Det så ikke ud til, at jeg havde et valg om at snakke med ham eller ej. Han havde tydeligvis taget beslutningen for mig. Og inderst inde, havde jeg egentlig ikke noget imod det.

 

// Wow, tusind tak for den gode modtagelse! Jeg har aldrig før prøvet, at en af mine movellaer har fået så mange likes og favoritter på så kort tid. Det er helt vildt, så tusind tak! Jeg regner med at lægge et kapitel  ud hver onsdag + en gang i weekend - så ved I cirka hvornår I kan regne med nye kapitler :) Husk at smide en kommentar <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...