Milkshake

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jun. 2014
  • Opdateret: 18 aug. 2014
  • Status: Igang
Anastacia Cooper er endelig færdig med skolen, og har nu fået arbejde på The Milky Way, en lille forretning i centrum af London, der ikke sælger andet end milkshakes. En dag træder den mystiske og samtidig fascinerende Harry Styles ind af døren, og dette bliver starten på en vild og uforglemmelig rejse. Harry er på den forkerte side af loven, og en dag bliver hans firma afsløret, hvilket sender ham på flugt fra politiet som en af de mest eftersøgte i hele England. Til Anastacias store skræk bliver hun trukket med ind i det, og pludselig er politiet ikke længere kun ude efter Harry – men også Anastacia.

296Likes
459Kommentarer
27087Visninger
AA

16. Kapitel 14

Kapitlet er ikke gennemrettet, så undskyld for stavefejl.

Kapitlet indeholder en seksuel scene, så hvis du er meget sart omkring sådan noget, så spring over den del :)

Jeg vågnede op med en forfærdelig hovedpine og med ondt i ryggen. Jeg måtte være faldet i søvn i går aftes, før solen skinnede ind igennem de store vinduer i fabrikken. Der var stadig intet syn af Harry. Bekymringen var begyndt at vokse sig større og større inden i mig. Hvad nu, hvis politiet rent faktisk havde fanget Harry? Hvad hvis han blev sendt i fængsel, og jeg aldrig ville se ham igen. Chancen var selvfølgelig altid, at jeg selv ville blive sendt i fængsel, og så kunne vi være sammen der. Men jeg ville dog helst undgå det. Et fængsel var ikke det mest romantiske.

Efter nogle minutter rejste jeg mig op fra det hårde betongulv, mens jeg lod blikket glide rundt herinde. I dagslys var det nemmere at se alle detaljerne, men der var virkelig ingenting herinde. Det var ét stort, firkantet rum, hvor der ikke var placeret et eneste møbel.

Som om det ikke var slemt nok, at jeg ikke havde nogen anelse om, hvor Harry befandt sig, så kunne jeg for alvor mærke, at jeg havde drukket så meget vin i går, for det havde givet bagslag som en dunkende og smertefuld hovedpine. Og jeg havde hverken piller eller noget andet til at kunne mindske smerterne. Hvert eneste minut føltes som en evighed, og det føltes næsten som om jeg sad og ventede på noget, som jeg inderst inde vidste, aldrig ville komme. Men alligevel var der et spinkelt håb om, at Harry nok skulle komme. Jeg håbede i hvert fald på at han gjorde det…

 

Der gik flere timer, hvor jeg stadig var alene i den enorme, tomme bygning. Jeg begyndte så småt at overveje, om jeg bare skulle give op og forlade stedet. Jeg kunne ikke blive hængende her og vente på at han dukkede op, hvis han nu rent faktisk aldrig ville komme. Men netop da jeg begyndte at bevæge mig imod udgangen, blev håndtaget trukket ned i døren. Det gav et sug igennem mig, og jeg frygtede virkelig, at det var politiet, der havde sporet mig hertil. Men da døren blev svunget helt op, væltede lettelsen ind over mig, da jeg så Harry stå der. Han så virkelig træt og smadret ud, men han var her og han var i live. Før jeg nåede at give det en ekstra chance, havde jeg sat i løb hen til ham, hvor jeg slog armene omkring ham i et stramt kram. Han lagde armene omkring mig, og alt føltes bare trygt og dejligt igen.

”Er du okay?” spurgte han som det første, hvorefter han trak sig lidt væk fra mig, så vi bedre kunne se på hinanden.

”Jeg har ondt i hovedet efter vinen, og jeg måtte springe ud af et vindue fra første sal.” Hans øjenbryn hævede sig en del, mens han så på mig med et overrasket ansigtsudtryk. ”Men jeg har det okay. Hvad med dig?” spurgte jeg med et lille smil. Han så stadig en smule undersøgende på mig, som for at tjekke, at jeg nu rent faktisk var okay.

”Sådan nogenlunde… Jeg lever da endnu,” svarede han med et skævt smil, mens han lod fingrene køre igennem sit krøllede hår. ”Jeg fik en del lige i hælene, og jeg kan knapt nok huske, hvordan jeg slap væk. Det hele er en smule sløret, men jeg endte i hvert fald med at løbe utrolig langt. Jeg blev skud i armen, og-”

”Åh Gud, så er du jo ikke okay!” sagde jeg hurtigt. Før jeg havde sagt sætningen færdig, havde jeg allerede fat omkring kanten af hans skjorte, hvor jeg trak den af ham og smed den ned på gulvet. Det overraskede mig dog en smule, at der var forbinding på hans venstre overarm, da han med sikkerhed ikke selv havde rendt rundt med noget førstehjælpsudstyr. Så jeg så endnu en gang op på ham, hvor jeg regnede med at få en forklaring.

”Tro mig, jeg har det altså fint. Men jeg var kommet så langt væk, og min arm gjorde ondt som ind i helvede, så jeg ringede til Aaron, som kom ud og hjalp. Han er virkelig en altmuligmand, for han fik fjernet kuglen, renset såret og lagt forbinding på. Så om nogle uger er den så god som ny.”

”Jeg er bare virkelig glad for at du er her igen,” hviskede jeg med et lille suk af lettelse, før jeg endnu en gang stillede mig helt ind til ham og lagde armene omkring hans overkrop. Han satte et lille kys på toppen af mit hoved, og jeg kunne stadig blive helt overvældet over, hvor godt det føltes at være i hans nærvær. Det var bare helt perfekt.

Nu hvor jeg havde fået trukket skjorten af ham, kunne jeg ikke undgå at lade mine hænder glide fra hans ryg og ned over maven i stedet. Derefter så jeg op på ham med et lille smil, og før jeg vidste af det, var mine læber plantet på hans. Selvom det først var i går, at vi endelig fik vores følelser for hinanden på plads i går, så føltes det som om jeg havde følt det her i en evighed – hvilket jeg også cirka havde.

Kysset udviklede sig ret hurtigt og blev langt mere intenst, end det havde været i starten, og jeg fangede mig i at have den tanke, at jeg ikke ville have noget imod at gå hele vejen med Harry. Lige nu.

Desværre var der bare det problem, at jeg aldrig havde gjort det før, hvilket jeg synes var en anelse pinligt, efter jeg trods alt havde ramt de tyve år. Men jeg havde været inde og google det engang, hvor jeg til min store lettelse kunne læse mig frem til, at der faktisk var mange, der først havde deres første gang efter de var fyldt tyve. Jeg var bare ikke en af dem, der ville få det overstået med en tilfældig fyr efter en bytur. Det betød rent faktisk noget for mig, og det kunne godt være, at det var gammeldags i forhold til nutidens samfund, men jeg ville have, at det skulle være noget specielt. Og Harry var speciel.

”Harry?” spurgte jeg efter at have trukket mig fra kysset. Jeg havde stadig mit ansigt få millimeter fra hans, og jeg holdte blikket på ham, mens jeg bed mig en smule i underlæben.

”Anastacia?” svarede han tilbage i samme tone, hvilket fik mig til at grine en anelse.

”Jeg vil gerne sådan… du ved…” Der var ikke rigtig nogen nem måde at sige det på, og jeg havde aldrig været en, der snakkede specielt meget om sådan noget.

”Du vil gerne hvad?” Han så en smule forvirret ud, hvilket fik mig til at sukke tungt. Man var da også nødt til at skære alting ud i pap for den knægt.

”Du ved… Os to… Uden tøj og, ja…”

Hans ansigt lyste en smule op, og han virkede endelig til at forstå min hentydning. ”Så du vil knalde, eller hvad?”

Jeg skød øjenbrynene op i vejret over hans sprogbrug. ”Harry! Du kunne i det mindste sige det lidt pænere.” Mit svar fik ham til at grine, mens han fjernede en tot hår fra mit ansigt og kørte den om bag mit ene øre.

”Okay… Så du vil have sex? Elske?” Han så ligesom afventende på mig, som for at få bekræftet, at hans sprogbrug nu var godkendt.

”Ja… Hvis du altså også vil,” svarede jeg lavt. Det var lidt underligt at stå og snakke om det, men det skulle vel gøres.

”Selvfølgelig vil jeg det.”

I stedet for at sige mere, lænede jeg sig endnu en gang op og pressede sine læber imod hans. Kysset udviklede næsten sig selv i løbet af ingen tid, så det nu også var med tunge. Jeg trak blidt i hans hår, hvilket resulterede i en tilfreds brummen fra hans side af. Nu hvor jeg allerede havde fået hans skjorte af, fandt mine hænder ned til kanten af hans bukser, hvor jeg hurtigt fik dem åbnet og trukket ned. Han trådte ud af dem og tog derefter fat om min kjole, så han kunne komme til at trække den af mig.

Vi stod begge kun i undertøj, og det hele gav en meget underlig følelse indeni mig. Det jeg var mest nervøs for lige nu var, hvor ondt det ville komme til at gøre. Han trak sig en smule væk fra mig, hvor han lignede en, der tænkte så det knagede.

”Er der noget galt?” spurgte jeg stille.

”Nej. Betongulvet er måske bare ikke det mest behagelige, men der er jo ikke så mange andre muligheder,” svarer han med et skævt smil. Derefter tager han min kjole og får den bredt ud på gulvet, før han nikker imod den, som en hentydning til at jeg lægge mig ned. Jeg gør som han vil have, og heldigvis følger han selv med ned lige efter. Min vejrtrækning var allerede hurtig, og mit hjerte hamrede for livet løs.

”Men Harry,” sagde jeg ret pludseligt, da jeg kunne mærke hans hænder nede ved mine trusser. ”Jeg har ikke sådan… gjort det før.” Min stemme var ret lav, og jeg var egentlig utrolig spændt på at se hans reaktion. Hans ansigt så da også komplet forvirret ud over det jeg sagde, og der gik nogle sekunder, før han endelig virkede til at tage det ordentligt ind.

”Seriøst?”

Jeg nikkede kort som svar.

”Wow. Det er ret vildt, men jeg er glad for at jeg er den første. Jeg skal nok være sød,” svarede han med et smil, før han kyssede mig kort på læberne.

”Godt.” Vores læber mødtes endnu en gang, og mens vores læber bevægede sig imod hinandens, lykkedes det os at få skilt os af med den sidste beklædning vi havde på.

Jeg kunne mærke nerverne bygge sig mere og mere op, og da Harry efter lidt tid trak sig ud af kysset, kunne jeg ikke undgå at se imod hans nedre regioner, hvilket bare skræmte livet endnu mere ud af mig. Det var da meget normalt at have en frygt om, at man ville blive flækket eller noget lignende… Ikke sandt? Harry måtte have kunnet se frygten i mit ansigt, for han grinte lavt, før han gav mig et blidt kys i panden.

Mine tanker var en smule rundt på gulvet over alt det her, så jeg var slet ikke kommet så langt, som til at tænke på beskyttelse, men der var Harry heldigvis et skridt foran mig, for han rakte ud efter sine bukser, hvor han hev en lille foliepakke frem.

”Vil du?” spurgte han med et kækt smil og rakte pakken frem imod mig. Selvom jeg gerne ville spille rolig og bare give ham det på, så rystede jeg alligevel på hovedet. Det var nok i sig selv, at vi rent faktisk skulle til at gøre det. Men jeg stolede fuldt ud på, at Harry var den rigtige at gøre det med. Endnu en gang smilte han bare af mit svar, før han selv fik rullet det på. ”Er du klar?” Han havde fået lagt sig til rette mellem mine ben igen, mens mine hænder fandt om på hans ryg, hvor jeg holdte ham tæt nede ved mig.

Jeg kom med et lille nik som svar, hvilket var alt der skulle til, før han langsomt skubbede sig ind i mig.

Godt nok havde jeg hørt om, hvor ondt det kunne gøre på nogen, mens andre slet ikke havde smerte. Men jeg var åbenbart en af dem, der fik ondt, for det var en hel ubeskrivelig smerte kun fokuseret i ét område. Jeg kom med et lille støn i ubehag, mens jeg klemte øjnene sammen.

”Er du okay? Skal vi droppe det?” Jeg kunne næste fornemme Harrys bekymrede blik på mig, og jeg fik efter nogle sekunder taget mig sammen til at åbne øjnene igen.

”Nej, det er fint.” Jeg åndede tungt ud, da jeg slet ikke havde bemærket, at jeg var kommet til at holde vejret fuldstændig. ”Hvor langt inde er du?” kunne jeg bagefter ikke undgå at spørge. For det gjorde så pokkers ondt lige nu, så hvis han skulle længere ind, var jeg bange for, at jeg ville begynde at græde eller noget lignende.

”Ehm…” Han så væk fra mit ansigt og ned til hvor vi smeltede sammen. ”Omkring halvvejs. Hvorfor?”

”Det gør ondt,” svarede jeg med et lille grin. Grinet var nu mest for at løfte stemningen, for der var ikke meget at grine over lige nu.

Han nikkede stille, og jeg var bare glad for, at han ikke begyndte at bevæge sig, når han vidste, at jeg havde ondt. I stedet lænede han sig ned og plantede små, korte kys overalt i mit ansigt, hvilket jeg ikke kunne andet end at smile af. Det hjalp også en smule med at tænke på noget andet end smerten. Til sidst pressede han sig dog det sidste stykke ind, hvilket fik mig til at bide tænderne sammen. Det føltes virkelig underligt, og lige nu kunne jeg ikke rigtig forstå, hvorfor så mange snakkede om ikke at kunne leve uden sex. Men smerten forsvinder selvfølgelig, så måske skulle den første gang bare overstås, og så ville næste gang blive langt bedre.

”Du er alt for stor,” mumlede jeg lavt, mens jeg kort lå lidt urolig.

”Tro mig, det vil du blive glad for senere,” svarede han blot med et drenget smil, hvilket fik mig til at ryste på hovedet.

”Du må godt bevæge dig. Jeg har det fint.” Det gjorde stadig lidt ondt, men smerten forsvandt lidt efter lidt. Harry så først på mig i lidt tid, før han langsomt begyndte at bevæge sig. Jeg koncentrerede mig mest om at slappe af og glemme smerten, men det stikkede stadig en smule.

”Husk at trække vejret,” grinte han efter lidt tid, og først da han sagde det, gik det op for mig, at jeg lå og holde vejret. Så jeg pustede luften ud mellem læberne og så op på ham. Selvom der ikke var så meget nydelse over det her for mig, så var det virkelig godt at kunne se Harry nyde det.

Som tiden skred fremad blev smerten mindre og mindre, men jeg ville stadig ikke betegne det som behageligt. Alligevel fortrød jeg ikke det her. Nu var den værste del i hvert fald overstået, og så kunne det kun blive bedre herfra.

 

Harry var ret smadret, efter vi var færdige, mens jeg selv bare var øm. Så selvom det kun var sidst på eftermiddagdagen, besluttede vi os alligevel for, at det nok var bedst, at lægge os til at sove. Vi havde trukket i vores tøj igen, da det føltes en smule underligt at ligge nøgne i sådan en stor, tom fabrik.

Der gik ikke mere end få minutter, før vi begge lå og sov som en sten, og alt føltes bare perfekt og trygt ved siden af Harry.

Freden blev dog afbrudt noget så voldsomt. Jeg vågnede langsomt op ved lyden af bildøre, der smækkede. Det var der i sig selv ikke noget galt i, men da jeg bemærkede det skiftende røde og blå lys igennem de store vinduer, var det ren frygt, der i løbet af ingen tid overtog hele min krop.

 

// Undskyld ventetiden! Men har været i København og taget mig den frihed at holde lidt ferie ;)

Og æhæhæhæ, de gjorde det frække. Håber i lever endnu..

Men jeg har desværre nogle dårlige nyheder: Der kommer ikke en 2'er alligevel, og jeg har tænkt mig at skrive en længere forklaring om hvorfor, men den får I efter Milkshake er slut :)

OG.. DER ER KUN 1 KAPITEL TILBAGE!!! Så den er færdig lige om lidt.. Husk at smid en kommentar <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...