Milkshake

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jun. 2014
  • Opdateret: 18 aug. 2014
  • Status: Igang
Anastacia Cooper er endelig færdig med skolen, og har nu fået arbejde på The Milky Way, en lille forretning i centrum af London, der ikke sælger andet end milkshakes. En dag træder den mystiske og samtidig fascinerende Harry Styles ind af døren, og dette bliver starten på en vild og uforglemmelig rejse. Harry er på den forkerte side af loven, og en dag bliver hans firma afsløret, hvilket sender ham på flugt fra politiet som en af de mest eftersøgte i hele England. Til Anastacias store skræk bliver hun trukket med ind i det, og pludselig er politiet ikke længere kun ude efter Harry – men også Anastacia.

296Likes
459Kommentarer
27112Visninger
AA

13. Kapitel 11

 

Morgenen efter var gået meget strygende. Katelyn og Una havde nye mennesker, der skulle komme omkring frokosttid for at få taget billeder til noget ID, så vi skulle ud af døren forholdsvis hurtigt. Vi fik pakket vores ting sammen, hvorefter de fik forklaret os, hvilken vej vi skulle gå, for at komme hen til det hotel, hvor de havde booket en overnatning til os. Det jeg næsten var mest begejstret over var, at vi havde fået ny forklædning. Den hæslige, blonde paryk var blevet udskiftet med en sort, og vi havde fået nye jakker, der passede langt bedre ind på det ret så fornemme hotel, vi skulle overnatte på. Harry var ved at få en mindre krise, da Katelyn også kom med en paryk til ham, men han var den af os to, der havde det mest genkendelige hår, så det var nødvendigt. Harry blev pludselig blond, og jeg tror aldrig, at jeg har grinet så meget over noget som helst. Han så fuldstændig tåbelig ud, men alligevel var det ret sødt.

Efter at have sagt farvel til de to piger, begav vi os endnu en gang afsted. Nu hvor jeg tænkte efter, var det egentlig helt utroligt, så mange ting jeg havde oplevet, siden jeg mødte Harry. Jeg havde mødt mange skønne mennesker, og især Harry var på toppen af den liste. Selvom han var kompliceret og forvirrende, så var det alligevel lykkedes mig at falde totalt for ham.

Det var for stor en risiko at tage offentlig transport, for selvom vi havde paryk og solbriller på, så ville vi nødig blive genkendt af en eller anden. Vi skulle bare nå frem til hotellet uden nogen form for problemer, hvor vi forhåbentlig kunne slappe af resten af dagen. Klokken var kun lidt over ti om formiddagen, så vi havde i hvert fald en masse tid til at lave ingenting, når vi engang nåede frem.

 

Hotellet var ikke lige så luksuriøst, som det vi overnattede på den allerførste nat, men det var nu stadig rigtig lækkert. Efter at have tjekket ind med vores nye navne og udseende, var vi kommet op på værelset, hvor vi med det samme havde smidt os hen i sengen.

”Anastacia?” spurgte han efter lidt tid, hvilket fik mig til at dreje hovedet og se imod ham. Vi lå på hver vores side af sengen, hvor en eller anden film var gået i gang i TV’et, som virkede ret interessant.

”Ja?”

”Undskyld jeg fik dig rodet ind i alt det her.”

Det han sagde, fik mig til at sætte mig op i sengen og se ned på ham. Havde han lige undskyldt? Det virkede fuldstændig absurd, men det var en god forandring. Det ville i hvert fald ikke gøre mig noget, hvis han rent faktisk begyndte at tænke på andre end sig selv.

”Det er okay, tror jeg,” svarede jeg en anelse tøvende. For selvom det selvfølgelig ikke var det fedeste at være efterlyst over hele England, så var jeg kommet tættere på Harry, og jeg havde mødt nogle skønne mennesker. Det havde i hvert fald været en tur med en masse op- og nedture.

”Hm…” Han lignede en, der skulle til at sige mere, men kort efter rystede han let på hovedet, før han så imod TV’et igen. ”Jeg synes, vi skal tage ud og spise i aften. Altså bare på hotellet.”

Det han sagde, fik mig til at hæve øjenbrynene i overraskelse, da det i hvert fald overhovedet ikke var, hvad jeg havde forventet nogensinde ville komme ud af hans mund. Harry virkede bare ikke som typen, der inviterede på middag, men selvfølgelig var jeg totalt lykkelig over det.

”Det kan vi sagtens.. Men vi har jo ikke noget tøj at tage på.”

Vi havde kun noget så simpelt som bukser og t-shirts, hvilket havde fungeret okay indtil videre, når vi samtidig havde jakkerne. Men hvis vi skulle ud og spise, ville jeg gerne kunne tage mig bare en lille smule bedre ud. Harry så dog ikke den mindste smule bekymret ud, og han rettede sit blik imod mig igen, hvor et lille smil fandt frem på hans læber.

”Jeg fik Una til at pakke noget tøj til os, så jo, vi har noget at tage på.”

”Så du havde allerede planlagt, at vi skulle ud og spise?” spurgte jeg med et kækt smil og et løftet øjenbryn.

”Nej, ikke rigtig-”

”Jo, du havde… Indrøm det nu bare,” gav jeg igen. Hvis han havde sørget for at pakke finere tøj til os, måtte han jo have haft tanken allerede i morges.

”Jeg indrømmer intet,” grinte han blot, hvilket fik mig til at bide mig en smule i underlæben.

”Så stædig,” sukkede jeg, før jeg igen så tilbage imod fladskærmen henne på væggen.

Stilheden sænkede sig igen over os, men selvom der var stille i rummet, var mine tanke mere højlydte end nogensinde før. Harry havde inviteret mig med ud at spise. Var det et lille hint til, at han måske følte det samme som mig? Eller misforstod jeg det hele? Jeg håbede virkelig, at han kunne lide mig bare en lille, bitte smule, for jeg faldt efterhånden mere og mere for ham for hvert eneste minut der gik, og jeg vidste snart ikke, hvor længe jeg kunne finde ud af at holde det inde. Det var i hvert fald noget af en prøve at være omkring ham hele tiden, hvor jeg skulle prøve at lade som ingenting.

”Er det her en date?” kunne jeg ikke undgå at spørge om efter et stykke tid.

”Nej, da,” svarede han hurtigt med et grin, der i løbet af ingen tid fik mit humør til at falde helt ned til bunden igen. Skønt. ”Se det nærmere som to venner, der bare tager ud og spiser sammen.”

Det var lige før hans ord stak mig direkte i hjertet, og det gjorde ondt som ind i helvede. Det var i hvert fald overhovedet ikke de her ord, jeg havde håbet på at høre. Men hvad kunne jeg have forventet? At Harry ville deklarere sin store kærlighed for mig, hvorefter vi kunne leve lykkeligt til vores dages ende? Nej, sådan noget skete tydeligvis kun på film.

”Åh, okay,” svarede jeg med et fremtvunget smil, før jeg endnu en gang rettede blikket imod TV’et. Jeg følte mig totalt tåbelig, og nu måtte jeg bare klare mig igennem denne her middag så godt som muligt med min ven, Harry.

 

Resten af eftermiddagen var gået med at se film og være i bad på skift. Der var ikke sket det helt store, men nu var det endelig tid til, at vi skulle ned til middagen. Jeg havde ingen make-up eller noget som helst til at ordne mit hår med, så jeg måtte nøjes med føntørreren på badeværelset og en børste. Da jeg var nogenlunde tilfreds med mit hår, som egentlig bare var den sorte paryk, fik jeg trukket kjolen på, der var en helt enkel, sort en, der gik mig til midt på låret.

Den var en smule strammere end hvad jeg normalt kunne lide, men jeg havde ikke rigtig andre muligheder. Til kjolen havde jeg også fået et par stiletter der overraskende nok passede helt perfekt. Da jeg til sidst var færdig og klar til at tage af sted, trådte jeg ud fra badeværelset og ind på værelset, hvor Harry stod og ventede på mig. Han havde et par simple sorte bukser og en hvid skjorte på, hvilket klædte ham umådeligt godt. Man kunne svagt ane nogle af tatoveringerne igennem det hvide stof, og det gjorde bare et eller andet ved mig, der fik mig til at blive endnu mere vild med ham. For selvfølgelig var han attraktiv – rigtig meget endda, men det var faktisk mest hans personlighed, jeg var faldet mest for. Selvom han var ret mystisk og forvirrende, gemte der sig alligevel et omsorgsfuldt og flinkt menneske inde bag det hårde ydre.

”Du ser godt ud,” sagde han med et drenget smil, efter at havde ladet blikket glide op og ned af mig et par gange.

”Tak, det gør du også,” svarede jeg tilbage med et smil. ”Skal vi?” Han kom med et lille nik, før vi begge forlad vores hotelværelse og gik videre imod elevatoren. ”Det blonde passer ikke specielt godt til dig.”

”Tusind tak.” Ironien var tydelig i hans stemme, og han himlede samtidig med øjnene. Jeg kunne dog ikke andet end at indrømme, at det var lidt sjovt med de her parykker, vi var tvunget til at bære. Harry med blondt hår så bare ret komisk ud, mens min sorte paryk i det mindste ikke var så andeledes i forhold til min normale mørkebrune hårfarve.

Da vi kom ned til hotellets restaurant, blev vi med det samme ledt hen til et tomandsbord, hvor vi satte os ned på de to stole.

Vi sad begge i stilhed og kiggede vores menukort igennem, og alle de utrolig mange valgmuligheder hylede mig en smule ud af den. Jeg var simpelt hen så elendig til at tage de her beslutninger, når der altid var flere retter jeg gerne ville have.

”Hvad skal du have?” spurgte jeg Harry efter lidt tid. Han svarede tilbage, at han regnede med at tage den ret med kylling og pasta, hvilket også var en af dem, jeg havde overvejet. ”Okay, så skal jeg altså lige smage noget af din.” Han himlede blot med øjnene af mig, men med denne her løsning, kunne jeg bestille den anden ret jeg havde i tankerne, og samtidig få lov til at smage noget af den anden. Det var jo super smart!

Efter vi havde bestilt vores mad og drikke, kom drikkevarerne hurtigt hen på bordet. Harry havde bestilt en flaske hvidvin af en eller anden art, som han insisterede på, at jeg skulle smage. Hvad der dog undrede mig en del var, at han efter at have hældt noget op i mit glas stillede flasken hen ved siden af mig.

”Skal du ikke selv have noget?” spurgte jeg forvirret.

”Nej, jeg drikker ikke alkohol for tiden.” Han trak en anelse på skuldrene, mens hans blik fortsat hvilede på mig. ”Så du har flasken for dig sig.”

”Er du ude på at drikke mig fuld?” Jeg løftede det ene øjenbryn en anelse, mens han bare kom med et grin.

”Muligvis.”

 

Allerede efter et kvarter havde jeg drukket halvdelen af flasken. Vinen smagte himmelsk, og den gled overraskende nemt ned sammen med maden. Maden var også skønt, og faktisk var alting bare dejligt. Både maden, vinen og Harry. Jeg havde fået lov at smage noget af Harrys mad et par gange, og til min store skuffelse smagte det langt bedre end det jeg havde bestilt, men det måtte jeg desværre bare finde mig i.

”Hvorfor har du egentlig så mange tatoveringer?” Jeg lagde hovedet en anelse på skrå, mens jeg lod blikket glide lidt ned over hans ansigt. Ved kraven af hans skjorte kunne man se noget af det sorte blæk fortsætte en smule videre op af halsen.

”Det ved jeg ikke rigtig…”

”Ej, come on, du må da vide, hvorfor du har fået dem lavet?”

Vinen var nok så småt begyndt at have sin effekt på mig, men det føltes overraskende godt. Jeg havde været så anspændt og nervøs siden alt det her startede, så at drikke sig fuld i en god vin, virkede ikke ligefrem som nogen dårlig idé.

”Hmm, det har vel nok bare været en form for dagbog,” svarede han efter et øjebliks pause. Mit undrende blik, fik ham til at fortsætte. ”Altså der er jo mange der skriver dagbog, men i stedet for at skrive tingene ned, har jeg vel bare fået lavet tatoveringer. Hvis der er sket noget nyt eller stort i mit liv, har jeg fået lavet en tatovering.”

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg havde regnet med, men det var et godt svar, han var kommet ved. Først havde jeg bare troet, at han havde fået dem lavet fordi han kunne, og fordi han syntes de så godt ud. Men at det fungerer som en form for dagbog, var en langt bedre ting end hvad hun havde regnet med.

”Jeg har faktisk også en tatovering,” sagde jeg pludselig uden at tænke yderligere over det. Dog fortrød jeg det hurtigt, da jeg normalt aldrig snakkede med nogen om min tatovering, og Harry så da også utrolig overrasket ud.

”Hvad? Det mener du jo ikke…”

”Jo.” Jeg rakte min ene hånd frem imod ham, hvor jeg spredte fingrene ad, så han kunne få øje på det lille semikolon, der var tatoveret på siden af langefingeren. Den var totalt simpel og bare i sort, men den betød utrolig meget for mig.

”Hvorfor har jeg aldrig set den før?”  Han lød stadig virkelig overrasket over, at jeg overhovedet havde en tatovering, og han tog lidt fat om min hånd, mens han kiggede nærmere på den. Mens han inspicerede min tatovering, brugte jeg ventetiden på at få drukket endnu et glas vin. Måske burde jeg sætte tempoet ned… Men nej. ”Hvad er meningen så med den?”

Jeg var stille i et kort øjeblik, før jeg svarede. ”Jeg har fortalt dig alt det med mine forældre, og at jeg var tæt på at tage livet af mig selv… Jeg fik denne her lavet bagefter, fordi jeg vel på en måde er ligesom et semikolon. Det bliver brugt når en sætning kunne være blevet afsluttet, men hvor man alligevel har valgt at fortsætte. Jeg kunne være død, men jeg besluttede mig til sidst for at kæmpe videre, og nu er jeg ret glad for at jeg ikke bare gav op dengang.”

Harry så bare på mig uden at sige noget som helst, og jeg sad bare og ventede på, at han ville sige et eller andet, hvilket dog aldrig skete. Vi spiste vores mad færdig, mens jeg fik drukket det sidste af vinen. Det var rent faktisk lykkedes mig at tømme en hel flaske i løbet af en middag. Efter Harry havde betalt, bevægede vi os tilbage op imod værelset, hvor jeg egentlig havde planer om bare at smutte i seng. Alkoholen havde ramt ret hårdt, og Harry var alligevel i et underligt humør lige nu.

Da vi var kommet ind på værelset, sparkede jeg mine stilletter af, før jeg fortsatte videre ind på værelset. Hvorfor skulle Harry også være så forvirrende? Jeg syntes i hvert fald selv, at jeg var kommet med nogle små tegn hist og her om, at jeg var vild med ham. Han virkede bare til at være fuldkommen blind overfor det, og det var ved at drive mig til vanvid. Så i min ret fulde tilstand, fik jeg taget en spontan beslutning om, at det var nu det skulle ske. Hvis han afviste mig, så måtte det være sådan, og så ville jeg i det mindste vide, at han ikke var interesseret.

Jeg gik målrettet hen til ham, indtil jeg stod lige foran ham. Han sendte mig et lidt underligt blik, mens han lignede en, der ikke helt kunne finde ud af, hvad han skulle tænke eller sige. Vi stod et øjeblik bare og så hinanden i øjnene, hvor jeg i et kort øjeblik frygtede, at det her måske var virkelig dumt at gøre.. Hvad nu hvis han skubbede mig væk? Eller udleverede mig til politiet?

Før jeg nåede at lade tankerne tage for meget over, lagde jeg en hånd ved hans nakke, før jeg lidt forsigtigt lænede mig op og pressede mine læber imod hans. Alt føltes så perfekt, som jeg havde håbet på, men da jeg ret hurtigt kunne mærke, hvordan Harry stivnede totalt, var det som om det hele bare faldt til jorden med et kæmpe brag.

 

// Undskyld det først kommer i dag! Jeg har bare overhovedet ikke kunnet tage mig sammen til at skrive, så det hele blev lidt forsinket.. Men jeg håber I kan lide kapitlet OG HUN KYSSEDE HARRY! Men I må vente til næste kapitel med at se reaktionen ;) æhæhæ

Husk at like og kommentere! Det kunne være mega fedt, hvis den kunne nå op på 200 likes :O

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...