Milkshake

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jun. 2014
  • Opdateret: 18 aug. 2014
  • Status: Igang
Anastacia Cooper er endelig færdig med skolen, og har nu fået arbejde på The Milky Way, en lille forretning i centrum af London, der ikke sælger andet end milkshakes. En dag træder den mystiske og samtidig fascinerende Harry Styles ind af døren, og dette bliver starten på en vild og uforglemmelig rejse. Harry er på den forkerte side af loven, og en dag bliver hans firma afsløret, hvilket sender ham på flugt fra politiet som en af de mest eftersøgte i hele England. Til Anastacias store skræk bliver hun trukket med ind i det, og pludselig er politiet ikke længere kun ude efter Harry – men også Anastacia.

296Likes
459Kommentarer
27141Visninger
AA

3. Kapitel 1

 

”For fanden da også!” bandede jeg, da blenderen for fjerde gang i løbet af den sidste time gik i stå.

Det var første dag på mit nye arbejde, og jeg var allerede dybt forelsket i stedet – bortset fra blenderen, der til tider havde sin helt egen mening om, hvordan tingene skulle foregå. The Milky Way var en lille milkshakecafé placeret i det centrale London, der havde godt med kunder hver eneste dag, hvilket for tiden nok mest skyldtes det lune forårsvejr.

At servere og lave milkshakes var langtfra drømmejobbet, men lige nu var jeg glad for det, som det var. Allerede fra første jobsamtale havde jeg forelsket mig fuldstændig i caféen. Der var det klassiske sorte og hvidternede gulv, mens væggene havde en kridhvid farve. Der hans adskillige malerier og fotografier på væggene, der alle var i de lyse farvetoner. Langs væggene var der placeret en række små, runde borde til de kunder, der valgte at nyde deres milkshake herinde. De fleste valgte dog at tage den med på farten. Det var i hvert fald, hvad jeg havde erfaret i de første tre timer, jeg havde været her i dag.

”Her, lad mig.” Zoey, en ung pige der havde fået til job at lære mig op, kom til min assistance, da hun bemærkede mine problemer med blenderen. Hendes violette hår var noget man ikke så nemt kunne overse, men hun var en af de få personer, der rent faktisk kunne bære det. Vi klingede utrolig godt sammen, og hun havde på ingen tid fået lært mig de mest basale ting, jeg skulle kunne.

”Det her er fjerde gang,” sukkede jeg og trådte et skridt til siden, så hun bedre kunne komme til.

”Jeg har flere gange sagt, at der burde anskaffes en ny, men ifølge dem er der vigtigere ting at tage sig af, end at skaffe stedet en ny blender. Hvilket jeg synes er komplet latterligt, da vi ligesom ikke kan lave milkshakes uden en blender. Og der er så den lille detalje, at det eneste vi sælger herinde er milkshakes.” Hun himlede med øjnene, og jeg kunne ikke undgå at komme med et lille grin.

Hun forsøgte både at tænde og slukke for den, hvorefter hun fandt en ske frem og rodede lidt rundt nede i blenderen med den. ”Nogen gange sætter bærrene sig fast,” sagde hun som forklaring. Zoey satte låget på igen, før hun endnu engang forsøgte at tænde for maskinen. Vi åndede begge lettet op, da den endelig startede og gav et højlydt brøl fra sig.

”Tak for hjælpen.” Jeg sendte hende et lille smil, før jeg fandt et bæger og sugerør frem. Da det hele var blandet god sammen, slukkede jeg for blenderen og hældte væsken op i glasset. ”Undskyld forsinkelsen,” sagde jeg og rakte kunden sin milkshake. Hun sendte mig blot et stramt smil, før hun vendte om på hælen og fortsatte ud af butikken.

Der var heldigvis ikke flere i kø efter hende, så jeg havde god tid til at vaske blenderen af. Vi havde to forskellige til benyttelse, men de fungerede begge lige ringe. Der burde virkelig blive anskaffet nogle nye. Da den var fuldstændig ren, stillede jeg den tilbage på plads igen og lænede mig lidt op af disken.

”Der har været ret mange mennesker i dag,” tænkte sig højt.

”Bare vent til weekenden. Lørdag plejer at være den værste dag.” Zoey stod med et viskestykke i hånden og tørrede nogle glas af.

Jeg følte mig ekstremt kedelig i forhold til hende. I hvert fald udseendemæssigt. Hun havde lilla hår, mens jeg havde en almindelig mørkebrun farve. Hun havde perfekt lagt make-up, mens jeg nøjedes med et enkelt lag mascara, hvilket sikkert sad ad helvedes til. Det var gået lidt hurtigt med at komme ud af døren her til morgen, så jeg havde ikke fået tjekket det ordentligt efter. Egentlig ville jeg selv sige, at jeg var ret normal. Men sammenlignet med Zoey, syntes jeg bare, at jeg fremstod som kedelig.

En lille tone kunne svagt høres, hvilket viste sig at væres Zoeys mobil.

”Leveringen med de nye bær og frugter er kommet. Klarer du den herinde, mens jeg går ud og tager mig af det?”

”Selvfølgelig,” svarede jeg, selvom jeg ærlig talt var en smule nervøs. Det her var stadig kun min første dag, og det her var første gang, jeg skulle prøve at være helt alene. Hun sendte mig et smil, før hun vendte om og gik imod bagdøren. Før hun forsvandt helt igennem den, vendte hun sig dog om og så tilbage på mig.

”Anastacia?” Da hun så, at hun havde min opmærksomhed, fortsatte hun, ”Du kalder bare, hvis der er noget, okay?”

”Det skal jeg nok,” svarede jeg med et nik. ”Og bare kald mig Ana.”

Anastacia var alt for formelt til min smag. Det lød nærmere som et navn, folk i kongefamilien burde have, og ikke en pige der i øjeblikket brugte sit liv på at sælge milkshakes.

”Okay, Ana. Jeg skal nok skynde mig!” Hendes lilla hår forsvandt ud af mit synsfelt, og jeg måtte tage en dyb indånding for at forholde mig nogenlunde i ro. Rolig, Ana, tænkte jeg for mig selv. Jeg havde klaret mig igennem de første tre timer, hvor jeg havde serveret en del kunder allerede. Det her burde ikke være så svært.

En lille klokke bimlede og signalerede dermed, at en ny kunde var trådt ind af døren. Jeg kunne ikke holde et smil tilbage, da en lille pige med fletninger og lyserød blomsterkjole trådte ind af døren. Hendes ben bar hende hurtigt hen over gulvet og stoppede først, da hun var nået frysedisken med de forskellige slags is.

”Hvad skulle det være?” spurgte jeg med et smil og så ned på hende.

”Chokolade og vanilje.” Hun var tydeligvist genert, sådan som hun så ned og svang sin kjole lidt fra side til side.

”Så gerne.” Jeg tog et par skefulde af de udvalgte is op i blenderen sammen med noget mælk og nogle enkelte isterninger. Til alt held opførte blenderen sig nogenlunde normalt, og jeg kunne få lavet pigens bestilling i god ro og orden. ”Vil du have flødeskum eller chokoladesauce i?” spurgte jeg og så hen på hende.

”Jeg har ikke nok penge til det.” Tristheden i hendes stemme var næsten hjerteskærende, og fordi mit hjerte var så svagt, som det nu engang var, kunne jeg ikke dy mig for at gøre pigen en lille tjeneste, der med sikkerhed ville gøre hendes dag en lille smule bedre.

”Det må blive på husets regning så.”

Man kunne direkte se, hvordan hendes ansigt lyste op i et stort smil. ”Tusind tak!” Hun hoppede næsten op og ned af glæde. ”Jeg vil gerne have flødeskum på.”

Jeg syntes, det var en smule unødvendigt, at man skulle betale ekstra for flødeskum eller anden form for toppings, når den ekstra pris alligevel kun var et minimalt beløb. Efter at have hældt milkshaken op i et krus, fyldte jeg godt op med flødeskum, før jeg puttede det gennemsigtige låg på og satte sugerøret i.

”Værsgo,” sagde jeg og stillede den på disken.

”Mange tak.” Et genert smil kunne endnu en gang ses på hendes læber, og hun rakte mig pengene, før hun forsvandt ud af døren igen. Hvis der dog bare var lidt flere kunder som den lille pige, ville mit job blive langt bedre.

 

Mine fingre trommede imod bordkanten, mens jeg efterhånden var ved at længes efter noget at lave. Efter den lille pige var gået, havde der været stort set ingen kunder. Zoey var hurtigt kommet tilbage igen og havde forklaret, at der var gået et eller andet fuldstændig galt, så vi havde fået leveret kylling og æg i stedet for frugt og bær. Så hun havde spurgt, om det var okay, at hun brugte lidt ekstra tid på at få det hele i orden, hvilket jeg selvfølgelig havde svaret ja til. Hvad skulle jeg ellers gøre? Nogen skulle jo ligesom tage sig af det, og jeg var helt bestemt ikke den rette til det.

Der var snart gået tre kvarter, og butikken havde været så øde, at jeg frivilligt havde taget en runde for at tørre alle bordene af, bare for at have noget at give mig til. Nu var der ikke længere noget at give mig til, så jeg kunne ikke andet end at vente på, at klokken ved indgangen snart ville ringe igen.

Dette skete heldigvis allerede få minutter efter, og jeg rettede hurtigt blikket imod indgangen. Synet var dog noget uventet, og min første tanke var, at han bestemt ikke lignede en, der kunne finde på at drikke noget så sødt som en milkshake. Det var næsten komisk.

Det første jeg bemærkede var tatoveringerne, der dækkede stort set hvert eneste stykke hud på hans arme. Hans t-shirt gjorde det i hvert fald nemt at se dem, og det så også ud til, at nogle få af tatoveringerne fortsatte lidt op af halsen. Han havde nogle umådelige gode ansigtstræk, hvilket fik alle mine pigesanser til at gå helt amok i et kort øjeblik, for helt ærligt, det tror jeg de fleste piger ville opleve, hvis de stod ansigt til ansigt med en lækker fyr. Han havde en simpel læbepiercing i den venstre side og mørkt, krøllet hår. Det mest fangede måtte dog være de skinnende, grønne øje, der ville kunne ses fra en kilometers afstand. Cirka.

Jeg nåede lige akkurat at få skubbet alle tanker væk og samle mig selv, netop som han nåede hen til disken. Det var svært at undgå, hvordan han lod blikket glide ned over mig, og jeg følte mig ret utilpas under hans brændende blik.

”Hvad skulle det være?” spurgte jeg og fik det obligatoriske smil frem.

”Du er ny her, er du ikke?”

Jeg måtte hæve øjenbrynene lidt over hans spørgsmål, da det ikke lige var, hvad jeg havde regnet med, ville komme ud af hans mund. Hans stemme havde en hæs tone over sig.

”Ehm, jo?”

Han nikkede langsomt og lignede en, der tænkt meget grundigt over et eller andet. ”Anastacia gætter jeg på?”

Mine allerede hævede øjenbryn røg lige endnu en tak i vejret. Hvordan kunne han vide det?! Jeg åbnede munden for at sige noget, men han afbrød mig, før jeg overhovedet nåede at få chancen.

”Chokolade og mint.”

Jeg sank en lille klump i halsen og valgte at gå i gang med hans bestilling, i stedet for at blive mere og mere frustreret. Da alle ingredienser var blevet blandet i, bad jeg en stille bøn om at blenderen ville fungere uden problemer. Den udstødte nogle hostende lyde, men de forsvandt heldigvis kort efter, og jeg kunne udånde af ren lettelse. Jeg hældte den færdige milkshake i en beholder, før jeg satte den på disken foran mig.

Han lagde pengene på bordet, før jeg overhovedet nåede at nævne prisen for ham. Han vendte sig om og gik nogle skridt imod udgangen, men stoppede så op og så tilbage på mig.

”Det står på dit navneskilt,” sagde han med et smørret smil, før han forlod caféen, og efterlod mig stående tilbage med åben mund efter at have set ned af mig selv, hvor et lille, rektangulært navneskilt var fastsat på min t-shirt.

 

// Wow, det er fantastisk endelig at have fået publiceret denne movella! Tusind tak for jeres modtagelse indtil videre, og jeg håber da at I fortsat har lyst til at følge med i det. Jeg kan i hvert fald love masser af drama og spænding. Det ville være skønt, hvis I ville smide en lille kommentar med på vejen <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...