Søster konflikt

For nogle år siden blev René storebror til Sara, ved at deres forældre giftede sig for anden gang. Nu står René i et dilemma som vil føre ham gennem en hård tid, mens Sara er uvidende om hvad han går igennem for hendes skyld.

14Likes
37Kommentarer
1251Visninger
AA

14. Janine

Dagen efter jeg var flyttet ind hos familien Cechire, begyndte arbejdet jeg sad på hr. Cechires kontor med min egen computer og fik overført alle de filer som jeg skulle bruge for at kunne lave mit arbejde som bogholder. Der var en helt del der skulle overføres, og mens jeg sad og gjorde det bankede det på døren, jeg så op af ren refleks efter at hr. Cechire havde sagt "kom ind". Ind kom Janine hun gik hen og satte sig på sin fars skrivebord og så ned på ham, men kort efter bemærkede hun mig og i et kort øjeblik så vi hinanden i øjnene og hun sprang ned fra hr. Cechires skrivebord og gik hen og lænede sig op af mit bord.

"Hej René, hvor er det godt at se dig, vil du ikke med til en fest i aften" spurgte hun begejstret. Jeg rystede let på hovedet jeg var lige sluppet væk fra Louise og så kom jeg i tanke om at Janine var på samme måde, penge var alt hun så og alt hun behøvede.

"Åh kom nu, du burde få dig nogle venner her og den bedste måde at gøre det på er at komme med mig i aften" sagde hun med et smil og lænede sig frem mod mig mens jeg lænede mig væk fra hende, jeg så over på hr. Cechire der bare smilede, og kort gik det op for mig hvad han måske også havde i tankerne, men det kunne han glemme alt om, men alligevel endte jeg med at sukke og gav op og acceptere Janines tilbud. Hun klappede lykkeligt i hænderne og gik så ud af kontoret, jeg lænede mig træt over bordet.

"René? Har du en pige der venter på dig derhjemme" spurgte hr. Cechire mens han roligt sad og arbejdede ved sin computer.

"Ikke andre end min søster hr." svarede jeg roligt, udmærket klar over hvad han fiskede efter, men jeg gik ikke ud med Janine, hun var bare ikke min type, hun skulle havde en mand der tjente penge og ikke tænkte på hvordan de blev brugt og det var ikke mig.

Hr. Cechire nikkede forstående og jeg gik tilbage til arbejdet for at undgå flere spørgsmål, nu tog jeg jo med Janine i byen i aften så der var ikke noget hr. Cechire kunne gøre ved det faktum at jeg aldrig i mit liv ville være sammen med hans datter, og heldigvis vidste jeg at hr. Cechire selv havde giftet sig af kærlighed og ikke tvang, i forhold til min far. Men det betød ikke at farfar ikke godt kunne finde på at blande sig i mit liv, når det kom til stykket.

Jeg arbejdede vider med at få alt på plads på min computer og prøvede kun at tænke på det og ikke på hvad der ville ske med mig i fremtiden, for det vidste jeg jo ikke det var der ingen der vidste. Men en ting vidste jeg dog, der ville være folk i mit liv som prøvede at blande sig i min fremtid, prøvede at forme den efter deres behov uden mig som person i deres tanker.

Da jeg havde fået kopieret alle det mapper og dokumenter som jeg skulle bruge for at arbejde for hr. Cechire forlod jeg kontoret, med min bærbar under armen, klokken var halv fire, så jeg ville kunne få bare lidt tid til at slappe af, inden Janine ville komme og trække af sted med mig.

Jeg lagde min bærbar på skrivebordet på mit værelse og smed mig på min seng, jeg så op i loftet og rakte så ned i min skrivebordsskuffe og fandt billedet frem som Sara havde givet mig med. Mit fokus blev på Saras smilende ansigt, og et lille smil bredte sig på mine læber, tænk at hun kunne få mig til at smile bare ved at være på et billede. Efter at havde set på billedet i et par minutter, lagde jeg det ned i skuffen igen og tændte for TVet for at slappe lidt af inden Janine ville komme og slæbe mig med i byen.

Jeg lå nok to timer og så TV jeg sabede lidt rundt når der var noget jeg havde set før eller noget jeg syndes ikke virkede interessant, og til sidst bankede det på min dør.

"Kom bare ind" kaldte jeg dovent for jeg gad virkelig ikke med, men jeg havde heller ikke brug for at Janine ikke kunne lide mig de næste 3 år eller at hun brokkede sig over mig til hr. Cechire.

Døren fløj nærmest op og Janine kom ind på mit værelse iklædt en smaragd grøn cocktail kjole, den klædte hende meget godt, men det var også det eneste der var i mine tanker om den.

"Nå hvad syndes du? Grøn er din ynglings farve ikke sandt?" spurgte hun begejstret. Jeg satte mig bare roligt op og så en ekstragang på hende, kjolen ændrede ikke mine tanker om hende. Hun havde tydeligvis gjort sin research for hun havde ret i at grøn var min ynglings farve, men uanset hvor meget grønt hun klædte sig i ville hun stadig bare være Janine.

"Den klæder dig meget godt, grøn passer til dig" sagde jeg kort og uglede mit hår og gjorde klar til at gå, men Janine stoppede mig med en hånd mod mit bryst, jeg så undrende på hende.

"Du har ikke tænkt dig at tage af sted sådan der, har du?" spurgte hun. Jeg så kort ned på mig selv, en sort t-shirt og et bar sorte jeans, hvad var der nu i vejen med det?

"Jo" svarede jeg tomt og et gisp undslap Janines læber, hun tog mit håndled og løb nærmest ud af villaen.

"Du har tænkt dig at give mig en make-over inden vi går ikke sandt" sukkede jeg da vi sad i billen som Janine havde slæbt mig ud i.

"Ja det er lige hvad jeg har tænkt mig, jeg kan ikke præsentere dig for mine venner i den mundering" sagde hun som om det overraskede hende at jeg var ligeglad med hvordan folk så mig klædt, for det var jeg.

Vi stoppede foran en tøjbutik og jeg gik roligt med Janine som spændte af sted, da vi kom ind gik hun hurtigt i gang med at sætte et sæt tøj sammen til mig. Jeg nåede næsten ikke ind i butikken før hun kastede noget tøj i armene på mig "Prøv det her" beordrede hun. jeg sukkede men gik hen og klædte om mist for at finde ud af hvad hun havde fundet på til mig. Sættet hun havde givet mig indholdte et par beige farvet bukser en hvid stramt siddende t-shirt og en grøn jakke. Da jeg havde fået sættet på så jeg mig i spejlet det klædte mig nu meget godt, med et grinende smil så jeg mit spejlbillede i øjnene og beundrede mig selv "nogle gange forstår jeg godt at Kevin er vild med mig" sagde jeg drilsk og grinte så af min egen vits.

"René, er du færdig, jeg vil se" kaldte Janine og åbnede til omklædningsrummet jeg stod i, hun studerede mig skeptisk et øjeblik. "Du ser godt ud, kom" sagde hun og slæbte mig med op til kassen. "Vi tager det her sæt, og han beholder det på vej ud så hvis du vil fjerne alle mærkerne vil det være super" sagde Janine til ekspedienten, som nikkede forstående.

Efter Janine havde betalt satte vi os ud i bilen igen og kørte til den fest, som Janine så gerne ville havde mig med til. Festen blev afholdt i en klub som en af hendes venner vidst ejede, hun havde i hvert fald snakket om det på vejen, jeg havde bare været så uinteresseret at jeg ikke havde hørt efter hvad hun lige præcis snakkede om, for hun snakkede for meget efter min mening.

Jeg steg ud af bilen og gik sammen med Janine ind i klubben, hendes begejstring var ikke til at over se og så snart vi kom ind træk hun mig over til nogle af hendes veninder så hun kunne præsentere os for hinanden. Hendes veninder mindede frygtelig meget om hende selv, jeg kunne se på dem, at penge gjorde dem lykkelige, at de lige nu ikke havde brug for andet, og at de på intet tidspunkt ville blive min type.

Efter Janine havde præsenteret mig for sine næreste venner begyndte jeg så stille at gå rundt for mig selv i håb om at slippe væk fra Janine og de andre piger, for jeg orkede ikke piger lige nu.

"Hey det var dig der ankom sammen med Janine?" blev der spurgt bag mig. Jeg vendte mig og så en blond fyr står lænet op af væggen med en øl i hånden.

"Jo det var mig, jeg bor hos familien Cechire lige nu og arbejde for hendes far, så hun tvang mig med" forklarede jeg.

"Du behøver ikke komme med en undskyldning til mig for at følges med hende, jeg ved udmærket godt at hun slæber folk med til fester for ikke at ankomme alene" sagde fyren med et smil. "Navnet er forresten Noah, og dit navn er... lad mig gætte" sagde han og viftede en hånd over mod mig for ikke at få mig til at svare.

"Det starter med R, dit navn er René" sagde han så selvsikkert, jeg så skeptisk og dog overrasket på ham og så flækkede han af grin. "Undskyld, det ansigt er guld hver det, du laver lige nu. Som om jeg bare kunne gætte dit navn" han grinede lidt af og blev så lidt mere alvorlig. "Jeg vidste det for Janine bliver ved med at nævne dig så dit navn går rundt" forklarede han.

Han stak ind hånd ind i sin store lomme på hans hættetrøje og kastede mig så en øl, jeg greb den og nikkede som tak hvorefter jeg åbnede dåsen og tog en tår.

"Nå hvor længe skal du så være hos Cechire familien, René?" spurgte Noah og lænede sig igen op af væggen.

"Lige omkring 3 år" svarede jeg.

"Super det giver mig masser af tid til at lære dig at kende, du virker som typen der har en god baggrunds historie, og som har nogle interessante venner der hjemme. Jeg er helst sikker på din historie er nået vær" sagde Noah med et smil. Han forvirrede mig en del, det var som om han kendte mig uden at gøre det.

"Hvem er du helt præcis Noah?" spurgte jeg en smugle skeptisk.

"Åh jeg er bare mig, en rigtig menneske kender vil nogle folk sige, Min mor er en verdens kendt forfatter og min far er en verdens kendt filosof hvis jeg ikke vidste noget om mennesker ville der være noget gjaldt med mig" svarede han med et smil.Jeg sendte ham et smil tilbage, noget sagde mig at et venskab med Noah ville være interessant, og lærerigt.

(I dag er det et år siden denne Movella begyndte, et år og 14 kapitler og vi har stadig mange flere i vente, klæd jer. Men der er ikke derfor jeg laver denne forfatter besked, jeg vil bare sig at I nu har mulighed for at skrive med en af karakterende fra movellaen, så hvis I vil så skriv nede i kommentar, start med 'kære' og så den karakter I ønsker at skrive med, jeg gør det har med muligt for jeg at skrive med mine karakter, I må selv om hvad I vil skrive om, vil I give en af dem et råd eller bare snakke er i velkommen)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...