Søster konflikt

For nogle år siden blev René storebror til Sara, ved at deres forældre giftede sig for anden gang. Nu står René i et dilemma som vil føre ham gennem en hård tid, mens Sara er uvidende om hvad han går igennem for hendes skyld.

14Likes
37Kommentarer
1248Visninger
AA

10. En smuk melodi

Jeg så mig diskret om jeg måtte komme på en plan og hurtigt, en plan der ville få mig til at se bedre ud end Sebastian. Jeg fik øje på pianoet, og rejste mig jeg kunne mærke de andres blikke følge mig mens de snakkede, jeg satte mig ved pianoet og gjorde klar til at spille. Roligt begyndte jeg at spille, Hungarian Sonata, jeg kunne mærke blikkene på mig og høre snakken stoppe, for at de kunne lytte til mit klaverspil. Et smil bredte sig på mine læber da Sara kom op til mig og satte sig for at lytte, hun kunne ikke spille klaver men hun kunne spille violin i stedet.

Da jeg blev færdg med at spille så jeg over på Sebastian "Nå kan du spille på nået?" spurgte jeg let som om det var det mest almindlige i hele verden at spørge om. Sebastian så en smugle nervøst på mig, men smillede så let igen "Ja jeg kan spille cello" svarede han roligt. Jeg knugede let min hånd, da jeg havde set mit nederlag der, jeg havde lige håbet at han ikke kunne spille på noget for så var han ude, i min familie skulle man kunne spille mindst et klassisk instrument.

Jeg skulle finde på noget nyt men hvad? Jeg havde ikke flere ideer, for jeg kunne jo ikke bare  begynde at lede efter hans dårlige sider, det ville de andre bemærke. Jeg besluttede mig for bare at spille klaver resten af aften på den måde var jeg sikker på at Sarah blev ved min side for at lytte.

Langsomt blev det senere og senere og til sidst rejste min far sig og klappede let i sine hænder, et tegn på jeg godt måtte stoppe nu. Jeg smillede let for mig selv i tilfredshed over at der ikke havde været den store konventation fordi jeg spillede og Sara sad ved mig.

"Godt det er vidst tid til vi siger farvel til vores gæster" sagde min far. Jeg rejste mig fra pianoet og strakte mig for at gøre klar til at gå. Vi gik alle ud i gangen.

Jeg stod foran min far først for at sige farvel til ham. "Tak igen" sagde jeg let og gav ham hånden, vi havde ikke krammet siden Sara og hendes mor var kommet ind i vores liv, så det var vores normale måde at sige farvel på.

Den næste jeg sagde farvel til var Saras mor, vi sendte hinanden et afskyende blik "så ses vi først om 3 år" sagde jeg letter munteret. Hun nikkede tilfredst og trak mig så ind til sig som jeg havde gjort tidliger med Sebastian "husk René der kan ske meget på 3 år, når du kommer tilbage er Sara voksen og det eneste du vil havde er firmaet" hviskede hun. Jeg var udemærket klar over at hun vidste at jeg godt kunne lide hendes datter, hvilket nok var grunden til hun hadede mig så meget, men måske også fordi vi mindede så meget om hinanden.

Jeg skubbede mig selv væk fra hende "Nok vil hun være voksen men det vil jeg også" sagde jeg med et smil og gik hen for at sige farvel til Sara, hun havde stået og snakket med Sebastian imens jeg havde sagt farvel til vores forældre. Da jeg kom hen til hende fløj hun nærmest ind i min favn, jeg vidste hun græd men hendes ansigt var skjult ind mod mit bryst så man kunne ikke se det.

"Jeg vil kun være væk i 3 år, vi ser hinanden igen, og vi kan altid chatte hvis det er. Men jeg regner da med du kommer og siger farvel i lufthavnen på onsdag" sagde jeg med et muntert smil. Det var nemmere for mig at spille den muntre storebror frem for den begymret for den begymret var for meget mig lige nu.

"Lov mig du kommer hjem igen" mumlede Sara ind mod mit bryst, jeg støg let en hånd over hendes hår. "Det lover jeg" sagde jeg roligt og skubbede hende så let væk fra mig for at kunne se hende i øjnene "Jeg lover at komme tilbage, desuden er det her mit hjem, og man vender altid hjem" sagde jeg roligt og med et opmuntrende smil og Sara lavede et let nik, som tegn på at hun var tilfreds med mit svar.

"Godt guldlok skal jeg køre dig hjem?" spurgte jeg og så over på Sebastian mens jeg viftede med mine bil nøgler. Han så en smugle nervøst på mig, og vendte derefter blikket mod Sara som nikkede opmuntrende.  Han nikkede så "okay, tak" sagde han med en taknemlig stemme.

Vi satte os ud i billen, jeg tændte den og radioen gik igang med at spille "Nå guldlok, hvor kender du min søster fra?" spurgte jeg roligt.

"Vi går i skole sammen og har engelsk sammen" svarede han en smugle nervøst.

"Er du bange? For det er der ingen grund til at være, jeg køre udemærket, og jeg har ikke tænkt mig at gøre dig noget, ihvertfald ikke så længe du opføre dig ordenligt over for min søster" sagde jeg roligt men lagde alligevel tryk på ordenligt.

"Nej nej, hvorfor skulle jeg være bange, ud over det faktum at du har skjulet ondt til mig hele aften"

Jeg afgav en let snøftende latter "nå det bemærkede du? Det er jeg da glad for så ved du hvor alvorlig jeg er når jeg siger..." jeg holdte bilen ind til siden og lænede mig ind mod Sebastian "... at du er en død mand vis du så meget som krummer et hård på Sara" jeg var virkelig alvorlig og jeg var ret så sikker på at Sebastian forstod hvad jeg sagde, for han så ret så skræmt ud.

Jeg startede bilen igen og kørte Sebastian hjem, mens jeg roligt fortalte ham at jeg havde folk til at holde øje med ham, mens jeg selv var ude af stand til at gøre det selv. Samt fortalte ham at dem der holdte øje med ham også saktens kunne, ende hans dage hvis han gjorde noget forkert.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...