Søster konflikt

For nogle år siden blev René storebror til Sara, ved at deres forældre giftede sig for anden gang. Nu står René i et dilemma som vil føre ham gennem en hård tid, mens Sara er uvidende om hvad han går igennem for hendes skyld.

14Likes
37Kommentarer
1254Visninger
AA

12. Alt det nye

Flyet landede og jeg sad roligt på min plads og begyndte at gøre klar til at stige af, jeg havde siddet på første klasse så det havde været en ret så behagelig rejse uden det store postyr, det meste af tiden var gået med at sove og høre musik. Turen havde taget godt og vel 7 timer, men det var ikke noget nyt, for dag far ikke havde nogen kvinde i sit liv havde jeg rejst med ham på forretnings rejser for at jeg ikke bare blev efterladt der hjemme men også for at jeg kunne lære noget om hans arbejde, til når jeg engang selv skulle til at gøre det samme.

Roligt steg jeg af flyet og gik igennem alt sikkerheden, og da jeg endelig kom ud, stod en kvinde I en sort knæ lang kjole og et slips, med et skilt med mit navn på, roligt gik jeg over til hende.

"Er De unge herre Jeoposon?" spurgte hun roligt. Jeg nikkede, hun rakte ud efter min kuffert som jeg slæbte med mig, jeg rakte den roligt til hende.

"Følg med mig unge herre Jeoposon, jeg skal eskortere Dem til Cechire villaen" forklarede hun og begyndte roligt at gå. Jeg fulgte roligt med, jeg vidste at Cechire familien var dem som jeg skulle bo hos og at det var herre Cechire jeg skulle assistere.

Vi gik ud til en sort bil og kvinden åbnede døren om til bagsæderne, og gik om bag i for at smide min kuffert ind. Jeg satte mig ind, og hun lukkede min dør da hun gik forbi. Hun satte sig op på førersædet og så først bag om til mig.

"Unge herre Jeoposon, mit navn er Jessie, jeg vil være Deres personlige kontakt person og stuepige, desuden fungere jeg som herre Cechires sekretær" sagde hun med et venligt smil.

"Bare kald mig René eller hvis du virkelig vil kalde mig herre, så er herre René fint" sagde jeg roligt. Frank kaldte mig godt nok unge herre, men det var mere det at blive kaldt 'unge herre Jeoposon' det var simpelthen for langt og for formelt, til at jeg kunne holde det ud. Jeg havde prøvet at få Frank til at kalde mig ved fornavn, men det nægtede han, så jeg var gået med til 'unge herre'.

"Som De vil herre René" sagde Jessie med et smil. Hun startede bilen og begyndte at køre, jeg sad roligt og så ud af de tonedruder, landskabet på den anden side var på en måde anderledes og dog ens i forhold til det jeg var van til, forskellen var mest bare temperaturen og plante livet som bestod af ret så mange palmer.

Bilen stoppede foran en stor port, jeg blev lidt mere opmærksom og så ud af forruden. Foran mig var der en stor hvid villa, så det var Cechires villaen!

Porten åbnede sig og bilen begyndte at trille ind på grunden, den stoppede foran hoved døren hvor en butler åbnede min dør. Jeg steg roligt ud og nikkede taknemligs til ham, det eneste tidspunkt jeg selv åbnede en bil dør, var når jeg selv skulle køre. 

"Velkommen til Cechire villaen unge herre Jeoposon" sagde butleren. Jeg nikkede blot igen til butleren og gik så med rolige skridt op mod den store dør, villaen lignede den der hjemme, så det var ikke noget overvældene. Da jeg kom til døren var en stuepige klar til at åbne den for mig og jeg smillede taknemligt til hende, og hendes kinder blev en smugle mere rosa end de normalt ville være, hvilket bare fik mig til at grine en smugle. Det var ikke første gang at en ung og ny stuepige, blev en smugle rød i kinderne efter at jeg havde smilet til hende.

"Velkommen til René" lød det så snart jeg havde trådt ind, foran mig stod en ældre herre på min fars alder og smillede venligt til mig, hans hår var blondt men med tegn på hvide hår her og der.

Jeg bukkede let og gav ham så hånden "goddag herre Cechire, det er hyggeligt at møde dig, jeg er virkelig taknemlig for at du giver mig denne her store mulighed" sagde jeg med et smil og entusiasme i stemmen.

"Det er nu ingenting, din far har fortalt mig en masse gode ting om dig, så jeg ville se det for mig selv, du skal trådalt arbejde sammen med min egen søn engang" sagde hr. Cechire med et smil og vi gav hinanden hånden.

"Jessie vil du være så venlig at visse vores gæst til hans værelse og forklare ham huset regler og derefter tage ham med ind på mit kontor" bad hr. Cechire. Jessie nikkede blot og gjorde tegn til mig om at følge hende mens hun let par på min kuffert.

"Godt mens De opholder Dem her herre René, er der som mester Cechire sagde et par enkelt regler du må overholde. Lyset bliver slukket klokken 00 og bliver igen tændt klokken 07 på den måde er der ingen mulighed for overarbejde og man forstyrrer ikke de andre beboer. Der må ikke blukkes blomster ude i haven. Og sidst men også det vigtigste, det er mester Cechires ord der er lov følg hans instrukser og det hele vil gå som smurt" forklarede Jessie mens vi gik op mod mit nye værelse, som jeg skulle havde de næste 3 år.

Jessie satte mine ting ned "De kan komme tilbage senere og pakke ud, nu skal vi ned til hr. Cechire kontor" sagde hun og vendte om og vidste mig vejen til hr. Cechires kontor.

Døren til kontoret stod åben og vi gik ind, hr. Cechire smillede venligt til os og viftede så let med hånden for at bede Jessie om at gå. Jessie nikkede og forlod rummet, og lukkede døren efter sig.

"Det er godt at se dig igen René" sagde hr. Cechire og gjorde tegn til at jeg kunne sætte mig i stolen overfor ham. Jeg satte mig og nikkede kort som tak.

"I lige måde hr. Cechire jeg er glad for at du giver mig denne mulighed" sagde jeg.

"Tænk ikke over det. Jeg har mine grunde til at ville havde dig her. Ser du min søn var med i en bilulykke, her for nogle måneder siden og han klarede den ikke" sagde hr. Cechire deprimeret. Jeg så chokkeret på ham jeg havde ikke hørt noget om at Brady Cechire var død. Brady og jeg havde været gode venner ikke nok med at vi begge vidste vi en dag ville være partner, men ingen af os havde været vildt opsatte på at blive overhoved af familie firmaet.

"Så René jeg har ikke kun kaldt dig her for at du skal være min assistent, jeg vil gerne havde dig til at overtage Cechire industri når den tid kommer, for jeg kan ikke overlade den til Janine, hun er ikke oplært i at styre et firma og hun bruger penge som var hun programmeret til det" sagde hr. Cechire. Nu var jeg overrasket hr. Cechire ville give mig Cechire industri når han gik på passion.

"Er De sikker på dette? og hvorfor lige mig?" spurgte jeg undrende. Det var ikke lige det jeg havde regnet med at få af vide når jeg kom her, jeg ville ende med ikke blot at styre et men hele to firmaer.

"Jeg har aldrig været mere sikker, du er dygtig, så meget ved jeg. Du har været her flere gange og nogle af gangene hjalp du Brady med matematik også selvom han var 2 år ældre end dig. Men intet er fuld kommen bestemt endnu, disse 3 år skal afgøre om jeg kan lade dig overtage mit firma, men en ting er sikkert overtager du det går 75% af indkomsten til min familie, indtil jeg er afgået så kan det blive en fifthy fifthy del da jeg ikke regner med at Janine vil kunne få sig et arbejde der kan give hende penge nok til alle hendes behov" forklarede hr. Cechire. Jeg nikkede forstående, og selv om 25% ikke lød af meget var det nok til at jeg sagtens kunne gå med på aftalen, jeg stadig havde min fars firma i baglommen.

Vi gav hinanden hånden og smilede derefter til hinanden "Tak for denne store mulighed, det gør mig virkelig ondt det med Brady, han var virkelig en god ven og jeg ville havde elsket at arbejde sammen med ham for at få begge vores firmaer til at vokse endnu mere" sagde jeg roligt.

I omkring 2 timer sad hr. Cechire og jeg og snakkede om hvordan og hvorledes mit ophold her ville forgå, jeg skulle holde styr på regnskabet, faktisk blev jeg bare til hr. Cechires bogfører, hvilket ikke gjorde så meget fordi jeg ikke havde noget imod matematik og fordi jeg alligevel skulle havde styr på bogføring så jeg var godt tilfreds med at jeg ikke bare skulle hente kaffe til hr. Cechire.

Efter vores samtale gik jeg op på mit værelse, for at få pakket ud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...