Hunted

Den sommer fortaltes der en historie i byen, som jeg havde svært ved at tro kunne være sandt. Jeg havde boet i Rosewood i 17 år. Lige siden jeg var lille. Selvom det var en lille by var den fuld med sladder, løgne, og intriger. Man kunne ikke gå ud i byen, uden at se grupper af mennesker på hvert gadehjørne, stå og hviske mens de pegede, på tilfældige mennesker, der gik forbi. Men det var min hjemby. Alt havde været som normalt. Lige indtil det skete...

2Likes
4Kommentarer
182Visninger
AA

5. kap. 5

Regnen føltes som små nåle mod min hund, mens grenen tog fat i mit tøj, og rev det i stykker. Skridt trampede hen over jorden bag mig, men jeg havde ingen ide om, hvor langt væk de var. Jeg kiggede tilbage og så, at den var tæt på. Jeg skreg, da den tog fat i min arm og kastede mig ind i et træ et stykke væk med overmenneskelig styrke. Jeg rullede hen ad jorden og om på ryggen, mens jeg tog mig til hovedet. Men før jeg kunne nå at rejse mig op, var den over mig og bed mig i den ene skulder. Jeg skreg af smerte og slog løs på den med min ene hånd. Jeg fumlede efter noget jeg kunne forsvare mig med og fik fat i en stor pind, som jeg kastede ind i hovedet på den. Den veg tilbage og faldt om på jorden. Jeg vidste, at den ikke var død, men jeg tog chancen og prøvede at løbe. Jeg var nået et godt stykke vej, da det store sår i min arm begyndte at svige. Jeg stoppede op, og træg forsigtig ned i ærmet på dragten. Jeg bed mig i læben for ikke at skrige, da jeg prøvede at børste jord og skidt af. Jeg prøvede desperat at finde ud af, hvor jeg var? Og hvilken vej der var ud? Men med de uudholdelige smerte der dunkede i mit hoved og i min arm, gjorde det svært at fokusere. Jeg tog et skridt videre men mistede fodfæstet, og skreg da jeg faldt ned på den hårde jord. Jeg tog fat om min fod, som jeg havde vrikket om på, og ømmede mig. Jeg prøvede at komme op at sidde, men mine hænder gled i det våde græs. Mine bukser sugede fugten til sig, da jeg kravlede ud og ind mellem de forskellige grene og træer.

Jeg prøvede at samle mine tanker, omkring hvad jeg nu skulle stille op. Min krop stivnede, og jeg spændte alle muskler, da en knasende lyd af skridt nærmede sig. Jeg mavede mig om bag et træ og rejste mig op med en stor kæp i hånden til at forsvare mig med. Jeg kunne høre et hyl, men ingen varulv. Mit blik for rundt, for at få så meget med som muligt men der var for mørkt, til at man kunne se noget tydeligt. Der blev med et stille, jeg spejdede gennem mørket. Lyden af skridt vendte tilbage, og da så jeg den. Den snusede i luften, og den kunne heldigvis ikke spore min duft.

Den gik væk fra mig men vendte sig så om og stirrede direkte på mig, da jeg trådte et skridt tilbage og knækkede en gren med min hæl.

Den spurtede hen imod mig og væltede mig omkuld. Den slog mig i hovedet og kradsede mig på siden af min kind med sine skarpe klør. Jeg tog et hårt greb i kæppen, og stak den ind i dens mave med alt kraft, så den faldt omkuld ved min side. Jeg rejste mig hurtigt op og tørrede sveden af min panden. Jeg tog et skridt væk men snublede næsten over mine egne fødder. Mit hoved føltes omtåget, og jeg kunne næsten ikke kæmpe imod den kvalme, der fyldte min hals. Jeg tog et skridt til men mistede balancen og faldt om. Jeg kom til bevidstheden, da lyden af skridt nærmede sig. Jeg lå på ryggen og kunne mærke kulden trænge op gennem min dragt. Min krop lå i en smertefuld vinkel. Jeg prøvede at bevæge mig, men jeg kunne mærke, at alle mine muskler kæmpede imod og skreg af smerte. Jeg brugte alle mine kræfter, og fik mig rejst op. Jeg vendte mig om mod lyden af skridt og blev forvirret over at se noget lys der hoppede op og ned i takt med skridtene… en lommelygte. Jeg småløb hen mod lyset men stoppede brat, da lyset stoppede ved mit ansigt og blændede mig.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...