Hunted

Den sommer fortaltes der en historie i byen, som jeg havde svært ved at tro kunne være sandt. Jeg havde boet i Rosewood i 17 år. Lige siden jeg var lille. Selvom det var en lille by var den fuld med sladder, løgne, og intriger. Man kunne ikke gå ud i byen, uden at se grupper af mennesker på hvert gadehjørne, stå og hviske mens de pegede, på tilfældige mennesker, der gik forbi. Men det var min hjemby. Alt havde været som normalt. Lige indtil det skete...

2Likes
4Kommentarer
184Visninger
AA

3. kap. 3

Jeg havde klædt mig ud som Lara Croft fra filmen Tomb Raider. Med mit lange kuldsorte hår og fyldige læber og måske nogle små ændringer hist og pist kunne jeg godt ligne hende. Jeg tog en sort dragt på, og et store bælte på rundt om livet hvor jeg havde mine falske pistoler til at sidde. Jeg satte håret op i en stram hestehale, og så var jeg klar. Jeg gik langsomt ned af trappen, med tunge skridt for at vise min mor at jeg absolut ikke var begejstret for at tage af sted. Hun hjalp mig på med jakken, og mumlede nogle få trøstende ord. Jeg tog sorte højhælede støvler på og var nu igen udenfor.

Klokken var allerede ti, da jeg kom til min kusines hus. Jeg kunne høre musikken på lang afstand og fik meget hurtigt medlidenhed med naboerne. Hoved døren stod på vid gab, jeg gik ind og tog min lille jakke af. Gangen var pakket med folk, og luften var tyk af røg og parfume. De fleste folk var klædt ud som, forskellige superhelte fx, Iron man, superman, og wonder woman. Men der var nu også få, der var iført kostumer som Robin hood, Jack Sparrow, og figurer fra Avatar. Det gyngende dansegulv og de slingrende mennesker fik mig til at føle at jeg var fanget midt i et jordskælv. Jeg mavede mig forbi menneskerne på dansegulvet og kunne mærke deres ånde mod mine kinder. Jeg tog et glas sodavand, mens jeg stod lidt for mig selv. Jeg kunne se, at de fleste kiggede på mig. Jeg var sikker på, at det ikke var på grund af mit kostume. Men på grund af, min bedstevenindes død.

 

De viskede og pegede i smug. Og jeg vidste, at de snakkede om mig. Jeg trak vejret dybt og banede mig videre gennem huset. Folk dansede tæt, og jeg hoppede, da jeg kunne mærke, en der tog mig på røven. Jeg vendte min om, og fik øje på en dreng stå bag mig og kigge perverst ned ad min krop. Han trak mig ind til sig, og ragede på mine hofter. Hans ånde stank af øl. Jeg skubbede ham fra mig og løb gennem den store mængde på danse gulvet.

Der var folk i hver en krog af huset. De stod og hang op ad hinanden, mens de røg og drak. ”Becca!” råbte en skingerne stemme. Jeg vendte mig hurtigt om og nåde lige at reagere før Bolette, min kusine kastede sig i armene på mig. Hendes ånde stank af alkohol. ”Bolette hvordan går det?” råbte jeg og gennem musikken. Jeg undrede mig over, hvor hendes forældre var, og hvad de ville sige til, at deres hjem blev hæget på denne måde. ”Det går fantastisk. Jeg var faktisk lidt nervøs, for at du ikke kom. Du ved det der med, din veninde er død, og ja det. Hvordan går det med det?” jeg smilede et falsk smil. Jeg havde mest lyst til at ruske hendes skuldre, og råbe: HVORDAN TROR DU SELV DET GÅR? Men inden jeg kunne nå at gøre noget, jeg sikkert ville komme til at fortryde, trak hun mig hårdt i armen og løb gennem rummet, indtil vi kom til køkkenet. Der sad en solbrændt kvinde ved siden af et bord. Hun havde en farvestrålende kjole på og klirrende armbånd helt op til albuerne. ”Hun er clairvoyant, er det ikke sejt?” spurgte Bolette, og kiggede forhåbnings fuldt på mig. Jeg nikkede bare. Jeg ville ikke fortælle hende, at jeg faktisk hadede spåkoner, altså hvordan kunne man tro på det pjat. ”kom du skal da prøve” sagde hun og havde allerede skubbet mig ned på stolen. Jeg prøvede at sige fra, men hun ville ikke tage imod et nej. Jeg rakte modvilligt spåkonen min hånd, så hun kunne læse den. ”Jeg... jeg får et syn. Jeg kan se… Jeg kan se dig, der er helt mørkt” Åh nej nu begynder det! tænkte jeg, og jeg himlede med øjnene. Hun rynkede panden, da hun forsatte. ”Du løber… Du er bange, der er nogen der løber efter dig” Hun gispede og hoppede i stolen, mens jeg så måbende på hende. ”Hvad sker der? Det er forfærdeligt” Hun skreg, og jeg hoppede op af forskrækkelse. ”Der er blod… en masser af det. Du kan nu, se hvem der følger efter dig og…”

Jeg stormede ud af døren. Jeg var rystet over den oplevelse, at hun havde ramt så præcis angående mit maridt. Nej nu stopper du Becca. Sagde jeg til mig selv. Jeg tror jo ikke på sådan noget. Eller gør jeg? Hun laver sikkert bare sjov med dig. Eller gjorde hun? jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle tro. Jeg løb hurtigt hen ad fortovet på vej hjem. Vinden rev i mit hår, og kastede det fra side til side. Jeg følte en stikkende smerte i min side, og jeg stoppede forpustet op. Jeg lænede mig forover med mine hænder plantet på mine lår, og prøvede at få kontrol over mit åndedrag. Jeg rettede mig op med hænderne på den ene side. Jeg stod lidt der og betragtede den sorte skyede nattehimmel, det var fuldmåne. Jeg mærkede pludseligt nogle få regndråber lande på mine kinder og hænder. jeg lukkede stille øjnene, mens jeg nød regndråberne afkøle min hud. Mit tøj og hår var efterhånden blevet gennemblødt, og det klistrede til min krop, da jeg forsigtig løb videre. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...