Bad meets good 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 feb. 2014
  • Opdateret: 1 jul. 2014
  • Status: Igang
En måned er gået siden Chloe forlod Justin. De er begge ødelagt og håndtere det på deres helt egen måde. Turen går til Paris i tre måneder, hvilket betyder at der kommer en masse drama, sorg, kærlighed, jalousi og ikke mindst sex. BAD MEETS GOOD 2

201Likes
360Kommentarer
21301Visninger
AA

12. goodbye family

Jeg begyndte at ryste, havde han altid været ude efter mig? og er han det stadig, tanker fløj gennem mit hoved mens jeg kiggede skræmt på Daniel. 
"Sunshine, du er vågen" Sagde han kækt. Jeg var bange, nej jeg var rædselslagen. Jeg vendte mig og mod Justin som bare kiggede på Daniel. 
"Bro kan vi lige snakke sammen?" Lød det fra Justin. 
"okay - kom then"  sagde han og gik ud af døren. Justin rejste sig op og skulle til at gå ud af døren, men mit greb om hans håndled var stramt. 
"Chloe, slap nu af, vi har været venner siden shit, han ville aldrig gøre dig noget" Sagde han, men det ændrede ikke mit greb. 
"Chloe, tror du helt seriøst jeg vil lade nogen røre dig? Der vil aldrig ske dig noget slemt igen baby, jeg elsker dig" sagde han med en hæs stemme. Jeg sank en klump og nikkede til ham, hvorefter jeg gav slip. Jeg stolede på ham. 

tiden gik og gik, og jeg ville væde med at der i hvert fald var gået ti min. nu. Jeg var ved at være meget utålmodig nu. Jeg sad og fumlede med mine fingre da døren pludselig gik op. Jeg kiggede op i håb om ikke at se Daniel, men nej. Ind kom en grinende Justin og Daniel, ik godt. 
"J-justin?" Spurgte jeg nervøst og prøvede at afbrude deres grin. 
"what baby" spurgte han med et smile planter på hans læber. 
"Kan vi snakke?" Spurgte jeg nervøst. 
"selvfølgelig smukke" sagde han og vendte sig om mod Daniel. 
"Ses bro" Sagde han og klappede ham på skulderen. 
"Ses" Svaret han, og gik ud af døren. Justin vendte sig igen om mod mig, med et smil på læben. Han gik hen ved siden af min seng og satte sig ned på den lille sorte stol. 
"What's up?" Spurgte han og tog fat i min hånd. 
"j-jeg..." Prøvede jeg, men blev afbrudt af Justin. 
"Når ja, forresten så har jeg snakket med lægerne og de siger du kan komme ud i aften" Sagde han med et smil. Jeg skulle til at svare da hans smil pludselig ændrede sig. Hvad sker der?
"Hør her Chloe, du kan ikke komme hjem, i hvert fald ikke ind til at vi har fået ramt på Damien og hans gang" Sagde han. Jeg rynkede med det samme brynende og satte mig op. 
"Hvad mener du?" Spurgte jeg. 
"Daniel siger at Damien og hans gang er ude efter dig, og de vil gøre alt for at ødelægge dig og mig, så hvis du tager hjem, går de højst sandsynligt efter din familie..." sukkede han. 
Jeg begyndte at indse hvor alvorligt Damien og hans gang egentlig var, tårerende begyndte at trille ned af mine kinder mens jeg begyndte at ryste. Jeg ville ikke blive i Paris så lang tid, skolen tager hjem om en måned og min familie regner med af jeg kommer hjem. 
"shh-hh baby, set skal nok blive godt igen, okay?" Spurgte han beroligende, men jeg kiggede bare ned i mit skød. 
"Kig på mig Chloe" Sagde han, men jeg kiggede stadig ned. 
"Kig på mig når jeg siger det til dig" Sagde han, jeg kiggede stille op i hans øjne. 
"Hør her, Dig, Daniel, Liam, Carter og jeg skal bo i et kæmpe hus som vi fandt for nogle dage siden. Det ser meget efterladt ud så vi regner med at vi kan bo der. Det hele skal nok blive godt igen, jeg passer på dig Chloe" Sagde han og tørrede tårerende væk fra min kinder. 
"Men hvad med min familie? Hvad vil de ikke tro? De vil sikkert søge efterlysning efter mig" Sagde hun. 
"ja her kommer den svære part, vi er nød til at fortælle vores forældre at vi ikke vil hjem" Sagde han. 
"Du er nød til at sige til dem at du ikke kan klare at bo hos dem længere og at du har fundet et sted sammen med Justin og hans venner. Og hvis de stadig ikke vil lade dig gå bliver du nød til at sige at du hader dem, jeg ved godt det bliver svært, men det er den eneste mulighed, og du gør det for at beskytte dem, husk det søde" Sagde han. Jeg rystede på hoved mens tårende væltede ned. Hvordan kunne jeg sige det til mine forældre, de ville blive knust. 
"Her, ring til dem nu også køre vi hen til vores hjem" Sagde han og gav mig telefonen. Jeg tog røstende imod den og begyndte at indkode mine forældres nummer. 
"Jeg sidder lige her baby" Sagde han og satte sig ned på stolen. 
Jeg trykkede stille ring og den begyndte at lave de der "bib"bib"bib" Lyde. 
"hallo?" Kom en meget velkendt stemme frem hvilket fik mig til at stor tude, jeg savnede ham så meget. Det var min bror der tog den, jeg savnede ham så meget!
"Hey Alex, j-jeg savner dig rigtig meget" jeg blev nød til at sige det inden jeg skulle tage "afsked" I hvert fald for en tid. 
"tuder du søs?" spurgte han. 
"N-nej" Sagde jeg og tørrede tårende væk. 
"Kan jeg få mor?" Spurgte jeg. 
"Ja selvfølgelig" Sagde han. 
"Vent!" Nåede jeg lige at sige inden han gik væk fra telefonen. 
"Jeg elsker dig" sagde jeg. 
"wow søs, jeg elsker da også dig" Sagde han, hvilket fik mig til at smile. 
"Mor kommer nu" Sagde han. Jeg ventede stille på at min mor skulle komme, da hendes barnhjertelige stemme pludselig kom. 
"Skattepige er det dig?" Spurgte hun. 
"J-ja mor, det er mig" Sagde jeg tudende. Pludselig klemte Justin i min hånd of hviskede: 
"Kom til sagen, hun må ikke vide du er ked af det, ellers tror hun du ikke mener det" Hviskede han. Han havde ret, jeg må være hård hvis jeg skal beskytte min familie. 
"Hør her mor" sagde jeg bestemt og tørrede tårerende væk. 
"Jeg kommer ikke hjem igen, i hvert fald ikke i lang tid" Sagde jeg bestemt, men inden i, skreg jeg i smerte og græd. 
"Hvad mener du skat?" Spurgte hun lidt trist. 
"Jeg kommer ikke hjem, jeg vil ikke bo hos jer længere" Sagde jeg hårdt og koldt. 
"nej- skat det kan du- nej - jeg, jeg elsker dig" Grad hun ind i røret. 
"J-jeg hader jer, og jeg vil ikke bo hos jer længere, ik kontakt mig igen" Sagde jeg og lagde på. Med det samme jeg havde lagt på tabte jeg mobilen og brød ud i gråd, min mave gjorde ondt og jeg følte jeg havde forrådt min familie. 
"Sh-shh jeg kan ikke lide at se dig sådan her" Sagde justin og krammede mig. Jeg holdte hårdt fast i hans skuldre mens jeg grad, og grad, og grad, og grad. 

Der var nok ca. gået ti min. da min gråd var ved at være helt væk, jeg lå nu bare i hans arme og kiggede op i loftet. 
"Du er rigtig træt Chloe, du ville have godt af at komme hjem og sove" Sagde han. Jeg nikkede stille og satte mig op. 
"Jeg elsker dig Justin, du må aldrig forlade mig, du er den eneste jeg har tilbage" Sagde jeg og holdte fast i hans hånd. 
"Jeg forlader dig aldrig det ved du, jeg elsker dig mere baby, jeg kan ikke leve uden dig" Sagde han overbevisende og kyssede mig på panden. 

Efter flere timer på hospitalet, hvor de skulle tjekke mig ud og en halv time i bil, var vi endelig noget frem til vores hus. Eller i hvert fald der hvor vi skulle bo inden for de næste måneder. 
 


_______________________________
Håber i kunne lide kapitlet my baby's, ved godt det har taget en skarp og dramatisk drejning, men syntes selv at det var en god ide? Kan i lide ideen med at de alle sammen skal bo sammen? 
God ferie! <3 
Husk at like for hurtigere kapitler <3 


OG TUSIND TAK TIL ALLE SOM HAR ØNSKET MIG TILLYKKE MED MIN KONFIRMATION! JEG HAVDE DEN BEDSTE DAG! <3 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...