Behind the smile

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 feb. 2014
  • Opdateret: 9 mar. 2014
  • Status: Igang
Mai Winter på 20 år, en glad, klog, udadvendt, sjov og smuk person. Man kan ikke andet end at elske Mai, man har ihvertfald ikke noget at hade. Med hendes bedste venner, og familie kører hendes liv på skinner, hun er en eftertragtet model i hele verden, og klar til at springe ud i musik branchen, og der går det galt. Efter det vågner hun ikke op med det samme smil på læben, hun viser ikke hendes bekymringerene eller sorg. Hun sætter en facade op, som de færreste kan se igennem. Men når hun møder den verdens berømte bandmedlem fra One Direction, Liam Payne vil det hele måske vendt på hoved??? eller vil det hele bare blive værre. Og når hun møder resten af One Direction, vil det så være helt uskyldige blikke der bliver sendt til Mai. Læs med i "Behind the smile" med One Direction.

1Likes
5Kommentarer
341Visninger
AA

2. Nightmare

 

Når nattetimerne kommer kan jeg bedst lide at side med en varm kop te, i vinduskarmen, og kigge ud over London. Når mørket falder på, og lyset i vinduerne slukkes, er det eneste der er lyser London op Stjernehimlen (ud over lygtepæle,diskoteterne, casinorene osv,) man kan dog sjældent se Stjernehimlen helt klart, fordi London sender så meget lys op på himlen. Når man er ude på landet kan man se Himlen klart, hvis ikke det er skyer for, der elsker jeg at at ligge og kigge på himlen og stille spørgsmål som...

Er vi alene rummet????

er der liv efter døden??? Og hvis der er hvordan foregår det så???

Nogle ville kalde det livets spørgsmål, og sige at man skulle huske at nyde så længe man var i live. Jeg er ikke hel sikker på hvad jeg mener, noget i den retning.

Nu lyder jeg sikkert som en eller anden poetisk, kedelig og, klog person?

klog, det er jeg, og jeg mener det, selvom jeg er model, er jeg ikke en eller blondine dum, blondine, okay det gav måske ikke mening. Men jeg kan fire sprog flydende + norsk og svensk og jeg fik kun ti og tolv i eksamen, okay et syv tal i historie, men jeg kan ikke huske datoer hvor store slag var osv. Det interessere mig ikke. Kedelig, kedeligt, og kedeligere!!!

Nå men tilbage til det der poetisk,kedelig, og klog. 

Jeg er ihvertfald ikke kedelig. Men jeg har mine øjeblikke, når det gælder poesi.

Nå, men her sidder jeg igen i aften efter en lang dag. I Dag skulle jeg have taget billeder til..... 

Owww shit, jeg kan ikke engang huske hvad det hed, glemsom?? Det er jeg ....... Og klodset, så har du sku fat i den rigtige.

Men fotoshoot er bare så kedeligt, men det er også de færreste der syntes sådan noget er fedt, og så tænker du sikkert " hun er model burde hun ikke være van til det" men jo, det er noget jeg gør tit, men det er pisse kedeligt hver gang!!!!

Tilbage til hvorfor jeg sidder her, joooo nu skal du hører........

Jeg ved jeg kommer til at opleve mit livs værste dag, hvis jeg sover, det er hver nat, hver fucking nat. Jeg kan ikke holde det ud..........

 

Flashback:

Vi sad alle sammen oppe i stuen (min mor, far og tvillingbror.) Vi var alle lidt nede over at min storebror var taget til Afghanistan som soldat. Men vi prøvede at holde den hyggelige stemning oppe som der altid var, når hele familien var samlet. Det var dog sjældent, da jeg havde mit model arbejde og min tvilling/storebror (født 27 min før mig) lige var startet på Madrids fodboldshold. Det lyder ret cool den ene tvilling er prof fodboldspiller, og den anden model. Jeg har nu altid gerne have villet været sanger, jeg har jo stadig hele livet foran mi...

"Mai vil du ikke gå ud og lave lidt te" spurte min mor og vækkede mig fra min trance.

"Jo det kan jeg da godt" sagde jeg med min sukker søde stemme, jeg har altid gjort som mine forældre sagde, lille artige mig.

Jeg rejste mig, måske lidt for hurtigt og bankede mit knæ ind stuebordet...... Av!!

Jeg humpede resten af vejen ud i køkkenet. Mine forældre og bror begyndte at fnise lidt af mig, så jeg vendte rundt og gav dem dræber øjnene.

Min bror startede en samtale igen og jeg humpede resten af vejen ud i køkkenet og satte vandet over. Det var ikke ligefrem en lille vej der var ud til køkkenet. Jeg var hjemme hos mine forældre og de manglede ikke ligefrem penge. Min mor havde også været en succesfuld model, mens min far har været skuespiller. De mødtes og det er en meget romantisk historie som jeg har fået fortalt mange gange.....

kærlighed ved første blik, du ved, sådan starter det altid.

Så er der mig, der ikke har kæreste på eller har oplevet det der " kærlighed ved første blik" ikke at jeg ikke havde haft kærester, det havde jeg skam.

El kogeren sagde "klik" det betød den var klar, hmmmm hvad for en smag lakrids eller karamel. "KANTEEN IKKE VÆRE LAKRIDS??" Råbte min bror. Han kunne sagtens snakke normalt, jeg kunne godt høre ham.                                                                                                                                        "Det kan det godt" så tog Daniel vel den beslutning for mig, tænkte jeg. Jeg tog lakrids teen og lagde ned i termokanden.                                                                                                            

 Min fars dybe stemme lød " Daniel måske skulle du gå ud og hjælpe din søster, vi vil helst ikke have flere glas slået i stykker"                                                                                                          

"DET HØRTE JEG GODT!!!" Råbte jeg. Okay det er måske sket nogle få gange, ikke så mange. Daniel kom grinene ud i køkkenet. Jeg rullede bare øjne af ham og begyndte også at grine.  

" lad mig tage den, søs " sagde han og tog Bakken jeg havde stillet teen og kopperne på.        

"Jo tak tjener det må de da gerne" jokede jeg og gik forbi ham.

 Han sparkede mig i røven. Jeg vendte mig om og rodede rundt i hans hår, som var sat flot idag. Nu lignede det bolle hår, hahaha grinede jeg, for han kunne ikke gøre noget. Han havde Bakken i begge hænder. 

Han sendte mig dræber blikket og prøvede at sparke mig igen. jeg undvig som en Ninja og traskende videre ind stuen. Da jeg kom ind i stuen sad min mor og far flettet op ad hinanden. Nååååårrrrrrrhhhhhh..........  

Jeg satte i den anden sofa og gjorde plads til min bror. Daniel stillede Bakken på bordet men i det han skulle sætte sig ned, gik lyset ud........ Alt blev sort. Jeg tog min iphone op af lommen og gik ind på lommelygte. Jeg kom til at lyse min mor og far lige i hoved.                                   "Aaaarhh Mai få den væk fra vores hoveder" skælde min mor. Ups...                                           "Undskyld" sagde jeg hurtigt. Min far og Daniel rejste sig op, lidt efter rejste min mor sig også op "det må være en sikring der er sprunget eller noget i den stil" sagde min far og gik ned mod kælderen. Vent hvad jeg gad da ikke at sidde her oppe, alene.

Jeg skyndte mig efter de andre. Da vi kom forbi de store vinduer der er ude i entreen, kunne man tydeligt høre regnen blive slået mod ruderne og vinden, der rev fat i egetræet ude i forhaven. Det var meget uhyggeligt. Da vi nåede kælder trappen, ville min far gerne have min mobil lygte. Ohhww shit, nu skulle jeg gå ned af trappe i mørke! held og lykke Mai, tænkte jeg bare. 

Da vi kom ned i kælderen var jeg lettet og ret stolt over at komme hele vejen ned af trappen. Min far gik hen til panellet hvor alle de der strøm ting er og begyndte at tjekke om der var noget sprunget.

"det ser ud til alt er fint" sagde min far.

" det kan være det ikke kun er vores hus, men hele byens strøm der er røget" sagde Daniel

" jeg kan lige gå over og spørge hr. og fr. Markesen" sagde min mor.

" vent lige, jeg tjekker lige her inde" sagde min far og åbnede et skab af en slags. Inde i skabet var der en masse ledninger, han kiggede ind i det.

"hmm jeg tror der er en ledning der er gået løs, men det burde ikke gøre så hele huset ikke har strøm. Jeg for en elektriker til at se på det" sagde min far. Han skubbede ledningen til sidde, men lige i det han rørte den, kom alt strømen tilbage, det var som en stor strømbølge. Alle lamperne sprang. Min far begynde at ryste helt vildt,men samtiddig kunne han ikke røre sig. Man skulle være dum, hvis man ikke vidste at han fik stød.

" NEJ" råbte min mor. Hun gik hen og prøvede at trække min far væk.

Både mig og Daniel råbte "NEJ" men det var forsent, hun kunne ikke røre sig, strømen løb igennem hende.

  Jeg løb hen til strømpanellet og prøvede at finde håntaget, der slukkede alt strømmen.

Der var det. Hurtigt hev jeg ned i håndtaget. Min mor og far faldt til gulvet og der begyndte at lugte brænd. Jeg brød ug i gråd.

Det var sådan min verden gik i stykker, mor overlevede, men min far var død på stedet. Det er ½ år siden.              

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...