Love makes trouble - pause

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 feb. 2014
  • Opdateret: 19 mar. 2014
  • Status: Igang
(Du behøver ikke have læst 1'eren først) Den unge vampyr Mira er tilbage, og denne gang med flere problemer end nogensinde før. Mens hun kæmper mod sine følelser for Zayn og Harry, bliver flere og flere onde kræfter vækket til live. Harry kæmper i smug for at få Mira fjernet, mens Zayn må lære at håndterer sine nye kræfter. Hvad vil det hele ende med? Og hvad med den sindsyge hybrid Akon? Vil han stadig have brug for Zayn, og hvad er det enligt han har brug for ham til? Find ud af det hele i: Love makes trouble

9Likes
2Kommentarer
363Visninger
AA

2. who belongs to the scream?

Miras synsvinkel:


”Hvordan gjorde du det?” Spurgte jeg for syvende gang, og kikkede op på Zayn, som blot slog blikket ned i sine hænder.

”Jeg ved ikke hvad du mener!” Vrissede han, og satte tempoet op. Siden vi var kommet ud af skoven, havde han ignoreret mig.  Jeg sukkede, og løb hen til ham. Det nyttede ikke at han lod som om intet var sket.

”Ude i skoven. Hvad var det du gjorde for at få de misfostre væk?” Han vidste min hemmelighed, så det var ikke retfærdigt at jeg ikke måtte vide om hans. Nok var det ikke af min gode vilje, at jeg fortalte ham om mig. Men det havde han lært at håndterer, så hvorfor skulle det så være så svært for ham at håndterer sin egen evne?

”For sidste gang, jeg ved ikke hvad du m…” Et skrig afbrød ham, og vi stoppede brat op. Mørket havde sænket sig, og der var ikke nogen at se. ”Det er bare vinden!” Mumlede Zayn, og begyndte at gå igen. ”Kommer du eller hvad?” Råbte han, og vinkede med armene, for at få min opmærksomhed. Jeg rystede hårdt på hovedet, og vendte mig om. Skriget havde ikke bare været vinden, det viste jeg. Så lang tid som jeg havde været vampyr i, havde jeg lært at høre forskel på et skrig, og vinden.

”Vi må se hvem der skreg, det kan være personen er i fare!” Sagde jeg, og lagde armene over kors, som konstatering på at jeg ikke gik videre. 
Zayn tog en dyb indånding, og gik hen til mig igen. ”Fint, men hvis det bare var vinden, så er jeg den der er skredet!” Og med de ord, satte han farten op, for at føre an. Typisk ham…
     Vi vandrede gennem de mørke gader, i noget der føltes som timer. Stor overdrivelse, for det havde kun taget nogle minutter. Men det faktum at det var bæller mørkt, og derfor umuligt at se, fik det hele til at virke som lang tid.
Jeg drejede rundt om hjørnet ved en gammel cafe, og duften af friskt blod borede sig ind i næsen på mig, som tunge sten. Ja okay man har nok ikke så tit sten i næsen, men i ved hvad jeg mener.

”Den her vej!” Hviskede jeg, og fortsatte stille fremad. Duften blev stærkere, og jeg kunne mærke lysten til at give efter, blive voldsommere, jo tættere vi kom på.
Jeg kneb øjnene sammen, og kunne skimte en skikkelse ligge på jorden, nogle meter henne, og tog jeg ikke meget fejl, så var det personen som vi havde ledt efter. Duften sværmede om skikkelsen, og jo tættere vi kom på, jo mere begyndte jeg at få en mistanke om hvem det var. Kun få personer havde blod der duftede så godt, som den person.
Jeg satte mig på hug foran personen, og kørte mine hænder igennem hendes hår. Et gisp kom fra hende, hvilket fik mig til at ånde lettet ud. Hvis hun havde været død, havde vi haft et forklaringsproblem, for vi ville jo ikke bare kunne havde ladet hende ligge.

”Her.” Mumlede Zayn, og rakte mig hans mobil. Jeg rystede stille på hovedet, og bad ham i stedet om at gå ind under ’lommelygte,’ så vi kunne se personen.
Han gjorde som jeg sagde uden at brokke sig, og lyste ned på personen. Et gisp undslap mine læber, da jeg så hvem det var. Aara. Min bedsteveninde gennem syv år, lå såret foran mig.

”Hold hende!” Kommanderede jeg, og lagde hendes hoved på hans skød. Hurtigt bed jeg hul i mit håndled, og maste det mod hende. Blodet sivede ind i munden på hende, og hun drak ivrigt af det. Jeg strøg hende over håret, mens jeg holdte øje med hendes sår, som langsomt begyndte at hele.

”Kom vi tager hende med hjem.” Sagde Zayn, og løftede hende op i hans favn, da hun var færdig med at drille. Jeg nikkede som konstatering, og rejste mig op. Når hun vågnede måtte jeg finde ud af hvad der var sket med hende, for hendes sår havde set alt for velkendt ud. 

 

__________________________________________________________________________

Hej alle sammen. Undskyld jeg ikke har fået skrevet i langtid, men har haft meget travlt med skole, lektier osv.

Håber I kan lide kapitlet, og I er meget velkommende til at smide et like :-) <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...