Love makes trouble - pause

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 feb. 2014
  • Opdateret: 19 mar. 2014
  • Status: Igang
(Du behøver ikke have læst 1'eren først) Den unge vampyr Mira er tilbage, og denne gang med flere problemer end nogensinde før. Mens hun kæmper mod sine følelser for Zayn og Harry, bliver flere og flere onde kræfter vækket til live. Harry kæmper i smug for at få Mira fjernet, mens Zayn må lære at håndterer sine nye kræfter. Hvad vil det hele ende med? Og hvad med den sindsyge hybrid Akon? Vil han stadig have brug for Zayn, og hvad er det enligt han har brug for ham til? Find ud af det hele i: Love makes trouble

9Likes
2Kommentarer
364Visninger
AA

4. Just a dream?

Aaras synsvinkel:


Miras lyse hår lyste op under lygtepælen. Hendes tøj var det samme som da hun fandt mig, og skulle jeg ikke tage meget fejl, så befandt vi os stadig i samme dag.
Blodet rundt om hendes mund, løb ned af trøjen på hende, og klumpede sig ind i hendes hår. Hendes øjne var røde, skinnede af tørst, og der var slet ikke noget menneskeligt over hende. Det mindede mig ærligtalt om første gang jeg så hende.

Det havde været en sen sommerdag, og eftersom vejret stadig var lunt, havde jeg valgt at gå en tur. Vinden blæste stille, og fik bladene til at rasle i skoven. Selvom det var aften, var der stadig godt med lys i skoven, og jeg udnyttede muligheden til at begive mig dybere ind.
Nogle kaniner løb om kap mellem nogle træer, nogle meter fremme, og uglen fulgte dem med nysgerrige øjne. Den ventede sikkert bare på at en af dem ville komme til skade, så den havde mulighed for at gå til angreb.
Jeg stoppede op, for at suge noget af den friske skovduft ind gennem næsen. Men i stedet for en dejlig beroligende duft, kom en tung stank af frisk blod strømmende. Jeg stoppede brat op, og kikkede mig omkring. Mine øjne skimtede mellem træerne efter tegn på et såret dyr, men der var ikke noget. Dyre der kom fordi, så sunde og raske ud, og uden en eneste skramme.
”Det må være noget jeg bildte mig ind.” Mumler jeg, og fortsætter frem ad, da en skikkelse pludselig tårner sig frem foran mig. Af ren forskrækkelse snubler jeg over en sten, og slår hovedet ind i en træstub. En smerte breder sig i hovedet af mig, og jeg tager hånden op til det ømme punkt, hvilket resulterer i et chok. Blod. Min hånd er rød af blod, og jeg kan mærke det løbe ned af siden på mig.
Hurtigt rejser jeg mig op, og ser skikkelsen komme imod mig i en gruelig fart.
Skrækslagen strækker jeg armene ud, i håb om at personen stopper. Men i stedet for at blive væltet om kuld, mærker jeg et stød gennem mine arme, og da jeg åbner øjnene ligger skikkelsen bevidstløs nogle meter væk.

Jeg kommer tilbage til virkeligheden, da jeg mærker Mira rykke på sig, og gå væk fra lyset fra lygtepælen. Hendes øjne skimter hen over vejen, og da ingen bilister kommer kørende, løber hun skråt over vejen, og fortsætter hen mod marken nogle hundrede meter væk. 
I et alt for hurtigt tempo, er jeg oppe på siden af hende, og ser til min skræk 8 lig ligge foran mig. Deres hals er fyldt med blod, og huden er allerede bleg.


”Hvad har du gjort Mira?” Hvisker jeg skuffet, men for ikke noget svar. Hun skænker mig ikke et eneste blik, men begynder i stedet at grave i jorden, og ca en meter nede kommer der noget til syne. En tønde med benzin, og en lighter.


”Mira lad vær, du vil fortryde det i morgen!” Prøver jeg desperat, mens mit blik et fastlåst til hende. Hurtigt hopper hun ned i hullet, og på ingen tid har hun fået tingende op, og gravet hullet til igen. Hendes øjne bliver lyst op af ilden, men ingen følelser er til at tyde i dem.  Forbavset kniber jeg øjnene i, og med et begynder det hele at snurre rundt.

   ”Nej!” Råber jeg, og sætter mig hurtigt op. En drøm, det var bare en drøm. Jeg kikker mig rundt i omgivelserne, og ligger mærke til at jeg er inde på et værelse. Jeg rejser mig op for hurtigt, og kan mærke kvalmen stige op gennem halsen på mig. Min puls kører på max hastighed, og jeg finder langsomt vej over til døren.

                                                    ****

”Det var bare en drøm.” Hvisker jeg, og bevæger mig ned af trapperne, og over til hoveddøren. Den havde virket så ægte, drømmen, og jeg blev nødt til at få fat i Mira. Hvorfor det lige var hoveddøren jeg gik imod, havde jeg ingen anelse om, men min mavefornemmelse fortalte mig at det var det rigtige at gøre.
”Mira?” Hvisker jeg, da en skikkelse kommer frem fra mørket. Synet der møder mig er skrækkeligt. Mira. Smurt ind i blod lige som i drømmen, og hendes øjne er glødende røde. Forskrækket træder jeg til side, og lader hende komme ind.
Måske havde det ikke BARE været en drøm?

 

___________________________________________________________________________

 

Hej alle sammen, undskyld jeg ikke har fået skrevet i lang tid, men der har været noget i vejen. Håber i kan lide kapitlet, og undskylder hvis der er lidt stavefejl, men det er ikke rettet igennem.

:) <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...