driemee *pause*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2014
  • Opdateret: 29 feb. 2016
  • Status: Igang
(dette er mit bidrag til fantasy konkurrencen. jeg har valgt nummer 4)Driemee blev efterladt i en kurv ude i skoven, da hun var helt lille. Hun blev fundet kort tid efter af en lille dreng. Han løb hjem, gav kurven til sin mor som opfostrede Driemee som sin egen datter. Driemee vokse derfor op, hos Fru. Moonlight og hendes to sønner og hendes ene datter, uden nogen fortid. - eller fremtid

5Likes
6Kommentarer
628Visninger
AA

2. Lyset

Aftensolen ligger et rødt skær over skoven og markerne uden for mit vindue. Jeg sidder og tænker, bare tænker. Tudisene tanker suser gennem mit hoved. Det hele går så hurtigt at jeg næsten ikke når at opdage hvad jeg tænker. Det er så forvirrende ikke at kende sin fortid, eller fremtid.

Jeg ved ikke en gang hvem jeg er. Fru. Moonlight siger at min mor var en smuk og sød kvinde, men jeg tror ikke på det. Jeg kan mærke at det er forkert. Det er også så mærkeligt. Valdemar og Asmar laver hver aften noget hemmeligt nede i stuen, sammen med fru. Moonlight. For ikke særlig lang tid siden begynde Meli også og være med. Før følte jeg at jeg var en af dem, men nu er jeg ligesom fremmet og ikke en del af deres familie. Pludselig slår en tanke ned i mig.

”Jeg vil ned og se hvad de laver”

Tanken vil bare ikke give slip. Og til sidst beslutter jeg at udføre den. Jeg rejser mig og går hen til døren. Jeg må gøre dette uden at blive opdaget. Jeg stiller skoene ved døren. Så de ikke høre mine fodtrin. Jeg kikker forsigtigt ud af døråbningen. Der er ingen ude på den lange gang. Mine tænder begynder at klapre. Jeg vænner om og tager en strikke trøje over hovedet og lister hen til trappen. Nu kommer det sværeste for den gamle trappe knirker altid når man går ned og op af den. Jeg ved at det hele er slut hvis de høre mig. Jeg står lidt og tænker, men går så sidelæns ned af den stejle trappe. Et trin efter et.

Endelig når jeg ned. Den kæmpe indgangs hal, runger tomt ud for mig. Der er så stille så det næsten gør ondt i mit hoved. Jeg hopper lidt op og ned, for at få varmen, mens Jeg kigger ned mod døren ind mod stuen. Jeg indser at jeg ikke kan gå der ned uden lys. Jeg går den modsatte vej ned mod køkkenet. Det er dog en stor omvej, men jeg bliver nød til det.

Da jeg har listet et par meter, drejer gangen og danner en væg. I den væg står en skæv dør. Jeg åbner den og træde hen over det store dør trin.

Der er helt mørkt inde i det store køkken. Op af den ende væg står et gaskomfur og en balge vand og i midten er et bålsted, med glødende kul og et bord. Jeg stiller mig op på tæerne og kigger i de forskellige skabe. Men der er ingen lys. Det begynder at blive mere og mere mørkt mens jeg leder og jeg stopper op for at tænde bålet. Jeg henter brænde og nogle sten og tænder et pænt lille bål. Jeg varmer mine hænder over bålet og begynder med eftersøgningen igen. Da jeg skal til at bevæge mig over for at kigge i det andet skab, høre jeg fodtrin. Jeg griber en balge vand og smide den på bålet, og famler hen bag gaskomfurret i mørket. Jeg holder vejret. Mit hjerte banker, så jeg er bange for at jeg bliver hørt. Mine slimede hænder griber om en krog i vægen for ikke at vælte. Jeg holder været da nogen tager om håndtaget. Døren åbnes lidt op og det matte lys fra en olielampe skinner ind på det stadig våde ildsted. Da døren åbnes helt kommer silhuetten af en stor kraftig man ind af døren, efter fulgt af en lille forskræmt pige på min alder.

”er her nogen? ” spørger manden lyttende.

Han vender sig om og lukker døren bag pigen. Han kikker en ekstra gang rundt i køkkenet.

”du er med på planen ikke? ”

”øh ja” siger pigen meget usikkert. ”jeg har altså ikke lyst til… ”

”stop nu med det pjat” afbryder manden beslutsomt. Der er stille lidt.

”hvordan… øh… kommer jeg nu der… øh… ind? ” spørger pigen, rædselsslagen for at mande skal blive sur.

”har du nu glemt det din lille møg tøs” råber manden. Vi spidser alle tre ørene da vi høre fodtrin. Manden og pigen springer op og gemmer sig i kosteskabet. Døren åbnes og Fru. Moonlight træder ind.

”Hallo” råber hun.

Men uden svar. Jeg har lyst til at stille mig op og sige at der er mærkelige mennesker i huset, men så vil min chance for at finde ud af hvad de laver være spildt for altid. Fru. Moonlight kikker sig lidt omkring men går så ud af døren igen. Der er stille i lang tid der efter. Så kommer de to ubudne gæster ud af kosteskabet.

”hvorfor løb du ikke bare ud og dræbte hende nu? ” spørger pigen undersøgende.

” de andre ville opdage det” Siger han stængt og giver pigen en på kinden.

Med et stiger en mægtig vrede inden i mig. Jeg har allermest lyst til at gå op og kvæle mande, om det er på grund af lussingen eller planen på mordet. Men jeg bliver dog sidene i mit skjul.

”husk snig dig op og gem dig på loftet, og kom ned klokken 3 i nat, og ikke et minut før. For på det tidspunkt har Moonlight ikke sine kræfter” siger han eftertænksom. ”og dræb hende”

Mine tanker kræser rundt om orderne ”kræfter” og ”Fru. Moonlight”

”jamen far” stammer pigen.

”jamen jamen jamen, hvad er der dog galt Sunio? ” spørger manden surt.

”det er bare jeg har aldrig dræbt et menneske, eller dyr, eller noget andet” siger Sunio.

”husk nu. Moonlight, eller din kære lille mor” siger faren efter lidt tid.

Sunio går uden at sige noget hele vejen hen til døren og går uden videre ud af døren, som om hun ikke havde sneget sig ind i huset for at dræbe nogen. Sunio´s far kikker rundt i rummet en sidste gang før han sniger sig ud af døren. Jeg sidder som lammet. Jeg kan over hovedet ikke bevæge mig. En forfærdelig rædselstiger op i mig.

Jeg går helt lamslået op på mit værelse. Hvorfor… hvorfor sagde jeg det ikke til fru. Moonlight mens jeg havde chancen. Jeg ligger i min seng uden at kunne sove. Alt er galt i mit hoved. Tusinde spørgsmål.

”hvilken kræfter er det?”

”hvem er Sunio og hendes far?”

”hvorfor vil de myrde Fru. Moonlight?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...