driemee *pause*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2014
  • Opdateret: 29 feb. 2016
  • Status: Igang
(dette er mit bidrag til fantasy konkurrencen. jeg har valgt nummer 4)Driemee blev efterladt i en kurv ude i skoven, da hun var helt lille. Hun blev fundet kort tid efter af en lille dreng. Han løb hjem, gav kurven til sin mor som opfostrede Driemee som sin egen datter. Driemee vokse derfor op, hos Fru. Moonlight og hendes to sønner og hendes ene datter, uden nogen fortid. - eller fremtid

5Likes
6Kommentarer
634Visninger
AA

4. Kampen

Det er tydeligt at Moonlight forstår hvad jeg mener. Miths næse begynder at blive mere og mere spids og hans ben bliver længere og længere. Neglene bliver til klør. Hans ryg bliver mere og mere behåret og større og større. Til sidst taber han mig og jeg triller ned af ryggen og videre ned på gulvet. Mens jeg ligger der og bare må kigge på sceneriet, stiger stemningen til første klasses slåskamp.

”Gør du hvad du kan” stønner Miths under sin forvandling.

Nu tager Sunio ingen chance. Hun tager en dyb indånding. Og kigger på det store ur. Så råber hun et eller andet. Hendes krop bliver hurtig større og bliver med et til en tyr. Jeg blinker med øjnene. Jeg må sove det kan ikke passe. Men jeg når ikke at tænke mine tanker færdige, for Moonlight forvandler sig lige så hurtig til en stor ulv.

De går langsomt rundt om hinanden. Ulve skikkelsen af Moonlight knurrer af tyren. Jeg skæver til uret klokken er endnu tættere på tre, end før. Men det er lige som om tiden går i stå i samme øje blik. Jeg trækker modvilligt øjnene ned mod kampen.

”Dit lille beskidte trek hjælper ikke noget” fnyser en overrasket Sunio. Overrasket over sig selv. Sunio er ikke van til at sige noget i den stil.

”Det kan du da se det gør, jeg beholder jo mine magi” knurrer Moonlight.

Og nu går det op for mig. Moonlight har stoppet tiden. Pludselig springer Ulven frem, og forsøger at bide tyren, men den springer til side og ulven ryger i stedet ind i den hårde stenvæg.

”Ha ha” griner Sunio henrykt over endelig at kunne skade nogen.

Jeg kigger igen på klokken og tiden begynder igen. Moonlight bliver lige så stille til sig selv. Og tyren udstøder et fnys og forvandler sig hurtigt til en stor løve. Moonlight kigger på løven og tager sig sammen. Jeg kan se at hun samler sig. Så forvandles hun hurtigt til en tiger og hvæser. Og tiden går i stå igen, så tæt på tre så man næsten ikke kan se om det er tre eller ej.

”Ha ha” griner Sunio. ”jeg klare dig allig…”

Hun når ikke længer før Tiger styrter frem og bider i nakkeskindet og kaster hende væk.

”nå så du kan ikke skade mig eller hvad… er det for synd for mig” griner Sunio efter at have ømmet sig.

Jeg kan mærke Sunio ikke er sig selv mere hun er mere blevet til et monster som sin far. Jeg kigger over på Miths. Til min store overraskelse sidder han bare og kigger på kampen som var han i teateret.

”Ja det er det, men derfor er jeg ikke svag” svarer Moonlight.

Sunio forvandler sig hurtigt til en stor ørn og dykker ned mod Tigeren. Moonlight forvandler sig til et lille korn og hopper ned i en skål med korn i. Ørnen forvandler sig til en høne og vælter skålen og begynder at spise alle kornene. Pludselig forvandler et af kornene sig til en ræv.

”Du giver mig intet valg” og med de ord bider ræven hønen i halsen og smider den over til Miths.

Jeg kan se at Miths bliver sur. Han går langsomt hen mod Moonlight i vareulveskikkelse. Han springer frem mod ræven. Men ræven river en ridse i den finde ulvepels. Og ulven må ligge sig ned. Ræven smiler.

”Vil du også dræbe mig” hvisler Miths.

”Med glæde” snerrer Moonlight.

Pludselig spreder der sig et kæmpe smil over hans læber. Og han kigger på klokken. Med et er alle vores øjne lænket til uret. Jeg gisper og ser at klokken er tre om natten. Ræven ser bange på mig og med et skrig den forvandles til Moonlight.

”Klokken er tre, Moonlight. Og nu skal du dø” siger Miths ondt og griner for sig selv.

En frygtelig frygt stiger op i mig. Jeg har været så sikker på at det var en drøm, men nu bliver det hele så virkeligt. Jeg kan mærke en styrke blive lukket ud inde i mig. En kræft jeg aldrig har følt det før.

En kniv formes i Miths hånd.

”Welryz” råber Moonlight, med sine sidste kræfter.

Jeg mærker med et at snorene løsner sig om mine håndled og fødder. Jeg vil væk nu.

VÅGNE

Jeg river stoffed væk fra min mund og skal lige til at løbe ud. Men mine ben lystrer ikke. Et helt nyt monster bliver slippet ud i mit hjerte og jeg løber hen mod Miths. Jeg hopper op og før jeg lander på hans ryk forvandles jeg til et eller andet væsen. Det hele sker så hurtigt. Men jeg ved dog hvad jeg skal.

Jeg presser mine klør ned i hans ryg. Miths taber kniven og falder til jorden. Jeg kigger forbløffet på mine hvide klør. Jeg lader blikket vandre ned af min krop, men ser ikke Driemee, men et hvidt panteragtig væsen.

Miths gør sit næste angreb og løber hen mod mig. Jeg forsvare mig ved at lave en lang flænge ned lang hans hoved. Det hele er så let, og så alligevel ikke.

Miths vakler tilbage og forvandles til sig selv da han rammer væggen. Han kigger ondt på mig og så dannes der et smil. Til sidst ler han højt. Jeg kan mærke at jeg bliver sur og så alligevel ikke.

”Du er svag, ved du godt det. Du er ond” siger han lidt mere seriøst, men stadig med et smil på læberne.

Jeg ved på en eller anden måde at denne kamp bliver ikke med kræfter men med selvtillid.

”Hvis jeg er svag…” begynder jeg. ”så er du intet”

”Det passer ikke. Jeg kan styrer mine kræfter, men det kan du ikke” siger han selvsikkert.

Jeg er stærk siger jeg til mig selv, men ved dog at det er sandt.

”Du er ond” siger Miths.

”Nej” næsten råber jeg.

”Jo. Hør godt efter… din far var en god troldmand, men din mor besad ikke de magiske kræfter. Og hun fødte et monster. Og det var dig. Hele den magiske befolkning var bange for dig, og mente du var ond. Og folk ville dræbe dig inden du blev en trussel…”

”Stop” udstøder en halv død Moonlight, og sætter sig op.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...