driemee *pause*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2014
  • Opdateret: 29 feb. 2016
  • Status: Igang
(dette er mit bidrag til fantasy konkurrencen. jeg har valgt nummer 4)Driemee blev efterladt i en kurv ude i skoven, da hun var helt lille. Hun blev fundet kort tid efter af en lille dreng. Han løb hjem, gav kurven til sin mor som opfostrede Driemee som sin egen datter. Driemee vokse derfor op, hos Fru. Moonlight og hendes to sønner og hendes ene datter, uden nogen fortid. - eller fremtid

5Likes
6Kommentarer
632Visninger
AA

6. Jeg er mig

Da Valdemar går ud af værelset ligger jeg længe uden at kunne falde i søvn. Det er så forvirrende at kende lidt af sin fortid, efter ikke at have kendt den i flere år. Tænk at min far var troldmand.

”Er der så magi i mig? ”

Dette spørgsmål giver mig en følelse selvtillid. Det store sorte hul der er i mig bliver mindre, meget stille, men det betyder meget. Jeg kan ikke lade være med at smile. Jeg bliver så let om hjertet. Jeg ved pludselig, hvem jeg er. Jeg høre hjemme i denne verden. Det er mit hjem. Alt det ellers så mærkelige jeg har oplevet på denne ene aften virker helt normalt.

Jeg stiller mig op og ser ud af vinduet. Skoven og markerne virker helt blå i skæret fra månen. Men jeg kan ikke koncentrer mig om det smukke syn. Uanset hvad jeg gør, kommer jeg til at tænke på min mor og far. Flere og flere minder springer frem i mit indre. En lille hytte inde i en skov dukker op mellem minderne.

Tæt ved hytten løber en lille bæk forbi. Rislen fra vandet når mine øre gennem tankemassen. Døren til hytten går op og en ung kvinde løber ud. Hun løber hurtigt ned mod bækken med en lille baby i armene. Tårerne flyver om ansigtet på hende, da hun løber hen langs bækken. Bækken bliver langsommere bredere og bredere jo længere kvinde løber. Bækken buger uden om en bakke og mødes med en stor å. Kvinde stopper op ved åen og sætter sig grædende ned. Jeg får næsten ondt af hende. Men med et kender jeg hende. Hun ligner på en prik mig. Hendes rødbrune lokker hænger i en løs fletning fra hendes hoved. Men hun kan da ikke være mig. Pludselig husker jeg stedet, kvinden og sorgen. Mens jeg står der ved vinduet sortner det for mine øjne, og kvinden og barnet forsvinder.

 

”Hvordan kunne det ske? ” siger kvinden fra mindet.

Jeg kikker op i det smukke ansigt. Jeg vil svare hende. Sige at det hele nok skal gå men jeg kan ikke.

”Hvorfor skal de dræbe dig? ” spøger kvinde, men forventer ikke svar.

Dræbe mig hvad snakker hun om, men så går det op for mig at jeg ligger indsvøbt i et brunt tørklæde. Jeg er babyen.

JEG ER MIG

 

”Driemee vågn op”

Jeg åbner øjnene. Jeg ligger i min seng. Valdemar, Asmar og Meli sidder på gulvet, mens deres rektor prøver at vække mig. Jeg sætter mig op i sengen. Jeg sidder og blunder lidt. Valdemar og Asmar veksler blikke. Jeg kikker spørgende på dem, men rektoren begynder at tale.

”Jeg må hellere præsenter mig, Allegra Endenss. Men kald mig bare Allegra” smiler Allegra.

Meli stiller sig op og går hen til min seng. Hun smiler til mig og sætter sig på senge kanten.

”Vi skal til den magiske verden” siger Allegra.

Jeg kikker underne på hende.

”Er vi ikke der? ” spørger jeg.

Valdemar og Asmar griner, og jeg kan heller ikke lade være med at grine med.

”Vi skal gennem portalen for at komme til skolen, som vi kalder den magiske verden” siger Meli.

”Pak dine ting, det er ikke sikkert at være her mere” siger Allegra med en pludselig alvor.

De andre går ud mens jeg pakker mine få egnen dele. Min dagbog, et sæt tøj, sko, en bog med eventyr i og en lille æske der er forseglet med en rød ring med en drage i. Jeg har fået forbud mod at åbne den og jeg har aldrig gjort det.

Jeg åbner døren og kigger ned af gangen mod de andre værelser. Jeg skal egentlig bare vente på de andre, men jeg kan ikke lade være. Jeg går hen til Moonlight’s soveværelse. Der går nogle mærkelige mennesker rundt i sort og under søger værelset. De to lig ligger på to båre på gulvet. Moonlight ligger på en båre på gulvet på den anden side af sengen.

Jeg skal lige til at gå ind af døren, hen til Moonlight, da jeg bliver stoppet. Jeg drejer rundt på hælen. Foran mig står Asmar.

”Du skal ikke gå der ind. De skal have lov til at arbejde” siger han.

Jeg skal lige til at spørge om hvem de er og hvad de laver i vores hus, men det når jeg aldrig for de andre kommer hen til os og vores samtale slutter.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...