driemee *pause*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2014
  • Opdateret: 29 feb. 2016
  • Status: Igang
(dette er mit bidrag til fantasy konkurrencen. jeg har valgt nummer 4)Driemee blev efterladt i en kurv ude i skoven, da hun var helt lille. Hun blev fundet kort tid efter af en lille dreng. Han løb hjem, gav kurven til sin mor som opfostrede Driemee som sin egen datter. Driemee vokse derfor op, hos Fru. Moonlight og hendes to sønner og hendes ene datter, uden nogen fortid. - eller fremtid

5Likes
6Kommentarer
640Visninger
AA

5. Død

Jeg kigger forbløffet på Moonlight. Hun ligner ikke sig selv. Hun er helt bleg og hendes tøj er mere mørkere end det plejer. Hendes hår står vildt ud til begge sider. Hun kigger ondt på Miths. Jeg kan se han more sig.

Moonlight stiller sig op. Hendes øjne lyser mat. Hun går langsomt hen mod os. Det er lige før jeg bliver bange, hun ligner et lig.  Hun råber noget og alle lyde forsvinder. Jeg må sætte mig ned for at holde hovepinen ud. Jeg fatter ikke hvad det skulle hjælpe mig og Moonlight. Jeg kan se Moonlight råbe af Miths men jeg kan ikke høre hvad.

Moonlight forvandles til en ulv og springer frem mod vareulven. Men Miths smider bare ulven væk. Jeg springer frem i panter skikkelse og lander på ryggen af ham. Han hyler og ulven tager chancen og springer på den forfra. Men Miths slår igen Moonlight væk. Jeg springer af ryggen. Vi går stille rundt om hinanden. Jeg indser at Moonlight ikke kan hjælpe mig nu. Proppen i mine ører forsvinder og alle lydene kommer som et kraftigt vindstød.

”nå så er det os to igen. Hvor kom vi fra. Jo også blev din mor nød til… ”

Men mere når Miths ikke sige før jeg springer på ham bider han i struben. Jeg kan mærke blodet i min mund. Det løber slimet ud af mine mundvige. Det smager dårligt, det smager rødt og af metal, men jeg må ikke slippe ham. Miths begynder at blive mindre og til sidst er han sig selv. Men jeg slipper dog først hans hals, da jeg er sikker på han er død.

Jeg løber hen til Moonlight som ligger og stønner på gulvet. Jeg kan mærke tårerne løber ned af mine kinder og ned på min hvide pels. Jeg begynder at slikke hende sår. Hun prøver at smile til mig. Jeg kan se at jeg opdagede noget jeg ikke skal have af vide. Jeg stopper med at slikke hendes sår, for smagen er blod skulle jo nødig sætte sig fast i min mund. Jeg bliver langsomt mig selv.

Døren springer op, og Valdemar og Meli styrter ind.

”Mor” råber Meli og løber hen til Moonlight, som ligger helt stille.

”Hun er ikke død” siger jeg på mangel af andre ord.

”Hvad skete der? ” spørger Valdemar.

”Øh… ” siger jeg usikkert.

”Hvad skete der? ” gentager Valdemar ophidset.

”Altså… vi kæmpede og… ja, klokken var tre… og hun havde ingen kræfter” siger jeg på mangel af alt.

”Hvem taler du om? ” spøger Valdemar.

Pludselig er jeg fuldt opladt med ord og det flyver bare ud af munden på mig.

”Miths ville dræbe Moonlight. Og hun dræbte Sunio og. Og jeg dræbte Miths og Moonlight er… ” siger jeg alt for hurtigt.

”Stop. Stop! ” afbryder Valdemar.

Men jeg kan se at han forstår mig. Han kigger eftertænksomt på mig. Så vender han om og går hen til Moonlight. Hun ligger og stønner. Valdemar løfter hende op og hjælper hende over i sengen.

”Løb ned til skolen og find rektor og Asmar” siger Valdemar til Meli.

Meli kigger bange på sin mor, men løber så ud af værelset. Der er stille lidt, så går Valdemar truende hen mod mig.

”Var det dig? ” spørger han, mistænksomt.

”Nej! hvad tænker du på? ” udbryder jeg.

Der er stille i nogle sekunder før Valdemar råber noget. Der formes en ildkugle i hans hånd. Han sigter hurtigt på mig og skal lige til at kaste den, da Moonlight sætter sig op.

”Hun har intet gjort” siger hun. ”Valdemar, jeg ved du er bekymret for mig men… ” stønner hun.

Valdemar vender sig om og går hen for at passe sin mor. Der er uhyggeligt stille et stykke tid. Flere millioner tanker køre rundt i mit hoved. Så meget nyt der er sket. Men det er jo bare en drøm. Nej!!! , afbryder jeg mine egne tanker.

Døren åbnes og Meli og en dame kommer ind. Damen er ikke særlig høj. Hun har hvidt hår som krøller ned over hendes hoved til ørene. Det er meget svært at bedømme hendes alder, noget ved hende ser ungt ud og andet gammelt.

Hun løber hen til Moonlight. Damen mærker på hendes pande og på hendes arme. Valdemar stiller sig op og går hen til mig.

”Du skal vist i seng nu” siger han, og følger mig op på mit værelse. Før vi går skæver jeg til de døde kroppe der ligger sammen krøbet på gulvet. Jeg gyser.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...