Save Me From Myself ((One Direction))

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 apr. 2014
  • Opdateret: 17 maj 2016
  • Status: Igang
Sick of crying. Tired of trying. Yes I'm smiling, but inside I'm dying. Juliett Wilder er ikke din typiske pige. Hun er langt fra det. Med det tragiske minde, ar for livet, og en far der hader en fordi han tror hun er grunden til morens død? Ja, så er ens liv kun et helvede, bortset fra deltalgen at moren prøvede at dræbe hende med sig. Men da Juliett flytter til Riverside, og starter på Riverside High School, bliver hendes liv vendt på hovedet. Med hemmeligheder,løgn, gys, og kærlighed, kommer bogen. Save Me From Myself. "The wildest rollercoaster you'll ever ride, is Life" *Drengene er ikke kendte, og kender ikke deres kærester endnu*

17Likes
17Kommentarer
1766Visninger
AA

2. Prolog

❈❈❈

 

Min åndedragt er tungt, jeg prøver at være stille, jeg sidder skræmt under min seng. Hendes trin fortsætter rundt i huset. ”Juliett…” prøver hun, men jeg krymper mig mere sammen i en kugle under sengen.

”Juliett!” råber hun, endnu en tårer sniger sig ned af min kind. Jeg ser hende åbne min dør til mit værelse, hendes bare tære, og stille skridt rundt på mit værelse.  Jeg holder alle lyde inde, jeg vil ikke fanges. Jeg er så bange, og jeg er forvirret.

Noget tager fat i min fod og jeg skriger. Jeg bliver trukket ud fra under sengen, hen ad gangen, og hun slipper min fod og jeg vender mig imod hende og skriger.

Ned af hendes pande drypper blod, sikkert fra den potteplante jeg kastede efter hende tidligere, hun smiler stort til mig. ”Hej Juliett, du har været en slem pige!” siger hun til mig, som om jeg er en hund.

Hun vender ryggen til mig, og bukker sig ned for at samle kniven op fra gulvet. Jeg kigger skræmt på hende.

”Mor, vil du ikke nok ligge den ned? Mor?” spørg jeg, jeg ligger stadig på gulvet, i min nat kjole. Jeg kan høre uglerne hyler uden for. Alt lys er slukket, som gør det hele en smulemere skræmmende.

Min mor træder nærmere, jeg skubber mig tilbage til jeg rammer væggen bag mig.

”Mor, stop nu! Du gør mig bange! Jeg vil ikke! Lad mig være!” råber jeg imens tårene triller langsomt ned ad mine kinder.

Hun smiler stort til mig.

”Roligt Juliett, det er hurtigt overstået” siger hun. Og hæver kniven, jeg ser min chance, og slår hende i maven, og skubber hende væk fra mig og løber ned af trappen, eller falder, for jeg faldt ned af det sidste trinene rejser mig hurtigt. Imod hoveddøren.

Jeg hiver og skubber i døren, men den vil ikke rokke sig.

Hun har låst den.

Jeg kigger bag mig, og ser hende på det sidste trin på trappen, jeg løber imod køkkenet for at tage køkken døren, en gammel glas dør.

Jeg løber der hen, og hiver i den dør, men den er også låst. Så jeg tager min eneste løsning.

Jeg kigger bag mig, min mor er næsten henne ved mig.

”Juliett, bliv nu her. Det er din egen skyld” siger hun blidt. Jeg kigger bange på hende, før jeg løber og smadrer lige igennem glasset.

Jeg lander ude på terrassen og med en glasgår i maven, rejser jeg mig selvom jeg har ekstrem smerte i min mave og i mit lår.

Jeg løber, midt om natten, midt ude på vejen.

Jeg løber ned af vejen, imod lysene. Jeg banker på døren hos en person jeg ikke kender. En ældre dame åbner døren.
”Du må hjælpe mig!” råber jeg, og går ind til hende, og krammer hende.

Hun kigger forvirret imod mig.

”Barn hvad er der dog galt?” spørg hun.

Jeg kigger op.

”Min mor er efter mig!” siger jeg.

Hun nikker, ”kom nu, hjem med dig, du kan ikke undgå ballade hvis du har gjort noget dumt.” siger hun og går imod min mor som står foran vores hus, men kniven er væk, men blodet drypper stadig.

”Nej!” siger jeg og rykker mig, men min mor tager min arm og hiver mig tilbage.

”Tak” siger hun. Damen nikker.

”Juliett, hvad er der galt?” spørg hun. Jeg kigger forvirret op på hende.

Blodet er væk?

Hun skubber mig indenfor, og lukker og låser døren.

Jeg vender mig i det låsen lukker.

”Mor?” spørg jeg, men hun smiler.

”Det er hurtigt overstået” siger hun, og kniven er fremme igen i hendes højre hånd.

”Mor?!” råber jeg.

En smerte jager sig igennem min mave endnu en gang.

Jeg ser ned, og kniven stikker ud fra min mave, og jeg falder ned på gulvet.

”Vi ses Juliett” siger hun, og jeg ser til, men hun tager vores hemmelige pistol, hvis der nogensinde skulle komme nogle tyve i huset, frem. Sætter den imod tindingen. ”Vi ses meget snart”.

Og hun trykker på trækkeren.

 

❈❈❈

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...