Save Me From Myself ((One Direction))

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 apr. 2014
  • Opdateret: 17 maj 2016
  • Status: Igang
Sick of crying. Tired of trying. Yes I'm smiling, but inside I'm dying. Juliett Wilder er ikke din typiske pige. Hun er langt fra det. Med det tragiske minde, ar for livet, og en far der hader en fordi han tror hun er grunden til morens død? Ja, så er ens liv kun et helvede, bortset fra deltalgen at moren prøvede at dræbe hende med sig. Men da Juliett flytter til Riverside, og starter på Riverside High School, bliver hendes liv vendt på hovedet. Med hemmeligheder,løgn, gys, og kærlighed, kommer bogen. Save Me From Myself. "The wildest rollercoaster you'll ever ride, is Life" *Drengene er ikke kendte, og kender ikke deres kærester endnu*

17Likes
17Kommentarer
1770Visninger
AA

11. Kapitel 9 "Do it once, it's mistake, do it twice, it's on purpose"


"Do it once, it's mistake, do it twice, it's on purpose"

 

 

 Da jeg sad og spiste med der henne, var det som den familie jeg altid havde ønsket mig.

Efter så mange år med tavse og akavede samtaler derhjemme, er jeg glad for at være her, hvor der var så meget liv, og jeg mødte Harrys søster Gemma, hun virker mega flink, hun går på det universitet inde i midt i byen. Som efter sigende er en af de bedste.

Det undrer mig derfor at Harry karaktere ligger så lavt, taget at hele hans familie virker meget kvikke. Plejer det normalt at køre videre i familien?

Måske fordi han pjækker hele tiden, eller er en total idiot overfor de fleste lærer, og ender med at få trukket karakteren ned.

Men da vi blev færdig, og træk os til stuen imens Anne gik ud og tog opvasken, jeg tilbyd at hjælpe, men hun sagde at det var hendes karaoke tid, hvor hun tænder radioen meget højt og skråler med.

Jeg kan ikke andet end at grine, jeg ville ønske jeg havde en mor som hende, eller bare i det hele taget have en mor, som ikke prøver at dræbe dig.

Da vi sad inde i stuen og hørte Anne skråle i baggrunden til tv’et, hørte jeg pludselig Gemma spørge.

”Hvor længe har i så været sammen?” jeg kigger forskrækket hen på hende, og er ved at blive kvalt i mit eget spyt.

”Vi er ikke sammen!”

”Hun er ikke min kæreste!”

Siger både mig og Harry på samme tid, med det der forsvarende tonaanfald som får Gemma til at se grinene på os.

”I ser ellers sådan ud” siger hun og nikker til hvordan vi sidder, Harry sidder kun få centimeter fra mig, med over en halv sofa ved siden af os, hvor han kunnet havde siddet.

”Men det er vi ikke,” siger Harry surt til sin søster. Jeg griner lidt, ”rolig Harry, hun syntes bare det så sådan siden der er så meget plads i sofaen og du sætter dig ikke engang en centimeter fra mig” siger jeg, og smiler. Jeg ser det røde stige til hans hoved.

Jeg griner. ”Du rødmer!” siger jeg højt.

”VENT HVAD?! RØDMER MIN LILLE SKAT?” råber Anne fra køkkenet og kommer løbende ud fra køkkenet.

”Det her må jeg se! Jeg har ikke set han ejer følelser siden han var fire!” siger hun, og tager sin telefon frem, og tager et billede af hans nu hele tomat røde ansigt.

”Mor! Styr dig!” siger Harry og begraver sit hoved i sine hænder.

Senere på aften, så jeg på tiden, og tænker jeg burde gå hjem.

Når jeg kigger på uret, er klokken næsten allerede elleve. Og jeg skal være hjemme ca. der så jeg ved far nok bliver lidt sur.

Men jeg rejser mig, og går imod døren med Harry bag mig.

Jeg går imod døren, og tager mine sko på, og tænker, mine taske ligger jo ovenpå.

”Min taske ligger på dit værelse” siger jeg, lidt ment som en hentydning, taget at jeg ikke vil rende rundt i deres hus med mine beskidte sko.

”Jeg henter den” siger Harry. Han løber hurtigt op af trapperne.

Hans mor kommer hen til mig. ”Går du allerede?” spørg hun, og ser ret trist ud.

”Ja, jeg skal være hjemme on to minutter.” siger jeg, og begynder at panikke, hvis jeg ikke er hjemme om bogstavlig talt ét minut, far vil dræbe mig!

Hun giver mig et kram, ”ses senere kære” siger hun, og forsvinder tilbage i stuen, og Harry kommer ned af trappen med et forvirret ansigt. Hvad skete der mon der oppe?

”Her” siger han og rækker mig den. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg lænede mig hurtigt ind og gav ham et kys på kinden, og forsvandt ud af døren.

Jeg løber ned af gaden, og skynder mig ned af haveindgangen.

Jeg åbner døren stille, og prøver ikke at larme for meget. Men jeg får et sjok da jeg vender mig om og far står der.

”Hvorfor er du ti minutter forsinket!?” vrisser han.

Jeg stirrer panikken på ham. Mine øjne er sikkert på størrelse med en ugles, men jeg synker den klump jeg har i halsen og får stammet frem få ord.

”Undskyld, jeg holdte ikke øje med tiden” siger jeg, og kigger ned.

Han sukker, og hiver mit hoved op. ”Kig på mig når du snakker til mig!” råber han.

Jeg nikker og river mit hoved ud af hans hænder. ”Hvis det sker igen, så for du forbud mod at være med dine venner” siger han, og forsvinder ind i hans kontor igen. Jeg sukker.

Jeg slap let. Jeg går op til mit værelse og ligger min taske, og falder ned i sengen.

Der ligger jeg ikke længe før min Facebook siger en lyd fra sig, som betyder nogen har skrevet til mig.

”Er du stadig oppe?” står der. Det er en besked fra Niall.

Jeg smiler af skærmen og svarer hurtigt tilbage, ”er du oppe?”.

Jeg går hen til mit skab og smider tøjet, og skifter hurtigt til en alt for stor trøje, som jeg har for altid.

Jeg sætter mig op af senge ryggen, og tager min bærbar op på låret.

”Ja ;D Skal du noget i morgen?”

Jeg tænker over det. Skole. Skole. Lektier. Blive råbt af ham… 

”Nej, skal ikke noget?” skriver jeg tilbage.

Dog efter noget tid så gider jeg ikke venter mere. Klokken er slået lidt i midnat. Så jeg logger af, skuffet slukker jeg min computer ned, og jeg ligger mig inder dynen. Lyset er allerede så dæmpet som muligt.

Jeg kan stadig se ud af vinduet, fordi jeg ikke vil trække gardinet for. Men nu kan jeg stirre på månen til jeg falder i søvn.

Jeg lukker mine øjne, jeg kan dog ikke lade vær med at tænke på. Hvad Niall ville? Kedet han sig bare, eller ville han mig noget? Hvad hvis han ville hænge ud og jeg var for utålmodig og skal nu tilbringe hele dagen her hjemme?!

Da min ringetone lyder får jeg et enormt sjok, jeg rejser mig hurtigt og slukker lyden før han hører det.

Jeg ser navnet, og tager en dyb indånding før jeg svarer.

”Hey” siger jeg.

”Hey,” siger han. Jeg hører nogle ting blive rykket frem og tilbage i baggrunden.

”Hva’ så?” spørg jeg forvirret, ”du ved godt klokken er over midnat ikke?” griner jeg.

”Seriøst? Hold da op, det havde jeg ikke lagt mærke til…” siger han, ”okaay” svarer jeg igen, og venter på han kommer til sagen.

Efter noget tid tror jeg han indså det.

”Nå ja. Uhm der var en grund til jeg spurgte om du skulle noget. For jeg ville. Altså, jeg ville. Hvordan skal jeg spørge…” mumler han.

”Niall!” siger jeg højere.

”Ja?” siger han forvirret.

”Tag dig sammen, og lav en sætning” griner jeg.

”Godt råd! Så her kommer det. Vildutagepåendatemedmig?” siger han i en lang køre, som jeg ikke rigtig forstod.

”Hvad?”

Han sukker før han siger det lidt langsommere.

”Vil du tage på en date med mig?” siger han.

Jeg er helt stiv af sjok. På en date? Med Niall? Sådan en date date. Hvor to idividere går ud og spiser, ser en film og højtsandsynlig vis kysser til sidst?

Sådan en date?!

”Ved du hvad, bare glem jeg nogen sinde spurgte” siger han hurtigt før han ligger på. Jeg kigger forbløffet på min telefon?
Hvad skete der lige der?

 

❈❈❈


 

 

Igennem de sidste par dage har jeg virkelig tænkt om jeg skulle spørge hende eller ej.

Mine nerver er ved at dræbe mig, jeg savner hendes bløde berøringer når jeg sidder alene på mit værelse. Jeg drømmer om hende, i mine arme, der er så meget der er galt de sidste dage.


Jeg kan ikke stoppe med at tænke på hende, på hendes bløde hår, hende engle agtige grin, og hendes smukke ansigt.

Min krop brænder under hendes berøringer, og mit hjerter falder i to hver gang jeg ser hende med en anden.

Selvfølgelig snakker jeg om Juliett.

Jeg har siddet og kigget igennem de forskellige menneskers facebook opdateringer, og nogle sjove videoer der er lagt op, men så opdager jeg at hun er online på så jeg samler noget mod og klikker på hendes navn og skriver:

"Er du stadig oppe?" skriver jeg hurtigt og trykker på enter knappen før jeg kan kyllinge ud af det her.

”Er du oppe?” skriver hun tilbage lidt efter og jeg griner af hendes svar.

”Ja ;D Skal du noget i morgen?” skriver jeg tilbage til hende, og venter spændt på hendes svar. Jeg håber virkelig jeg kan gøre det her...

Jeg tjekker uret på computeren men der er kun gået omkring tre minutter, og jeg kan mærke mit hjerte banke lidt hurtigere end normalt.

Jeg er alt for spændt og nervøs til at hun er så langsom...

”Nej, skal ikke noget?”  skriver hun endelig tilbage, og jeg mærker mit hjerte banker endnu hurtigere. For nu er det nu.

Jeg skal spørge hende.

Men det kan jeg da ikke over facebook chat? Hvordan er det romatisk på nogen måde, hvordan skal jeg sige at jeg spurgte hende på den første date over facebook chat? Sådan er man kedelig og uoriginal, så vil sikket skrive nej.

Eller tage for lang tid om at svare, og jeg skal have et svar hurtigt.

Jeg rejser mig op, og tager min telefon og finder hendes nummer, og stirrer på det i et øjeblik.

Jeg trykker på nummeret, jeg hører bip tonen og jeg kan mærke min krop stivne. Jeg mærker mit hjerte pumpe hurtigt fyldt med nervøsitet. Jeg begyndt roligt at skramle med lidt papir, og rykke lidt på nogle puder.

Da hun endelig tager den.

”Hey” siger hun med den smukke lyse stemme. Jeg mærker gåsehuden kravle sig hen over mine arme og ben, og jeg får lysten til at klø over det hele men jeg ignorer det.

”Hey,” siger jeg igen, og prøver at få mit åndedrag på plads, så det ikke lyder som om jeg lige har løbet et marathon.

”Hva’ så?” spørg hun efter et par sekunders stilhed, ”du ved godt klokken er over midnat ikke?” fortsætter hun med et lille grin. 

Der mærker jeg et smil krybe op på mine læber efter at have hørt hendes latter for et split sekundt. Men er den virkelig over midnat? Den var da lidt over elve da jeg valgte at kontakte hende? Har det virkelig taget mig så lang tid at få modet til mig? Hold da op, jeg er mere nederen end jeg troede.

”Seriøst? Hold da op, det havde jeg ikke lagt mærke til…” siger jeg stille.. Og holder vejret et sekundt. Eller det føltes det som, ”okaay” siger hun pludselig som får mig til at tænke over hvorfor jeg ringede til hende i det hele taget.

”Nå ja. Uhm der var en grund til jeg spurgte om du skulle noget. For jeg ville. Altså, jeg ville. Hvordan skal jeg spørge…” mumler jeg, nervøs. Jeg er ikke klar på hun afviser mig?! Det tror jeg ikke jeg kunne klare..

”Niall!” råber hun, og afbryder min mumlen..

”Ja?” siger jeg stille... Jeg ødelægger da også alting!

”Tag dig sammen, og lav en sætning” siger hun grinende. Jeg tager en dyb indånding, og samler al mod jeg har i mig.

”Godt råd! Så her kommer det. Vildutagepåendatemedmig?” siger jeg hurtigt, og lavt mumlende.

”Hvad?” siger hun forvirret. Hun hørte det ikke! Jeg bliver nød til at tage mig sammen, langsomt og højlydt.

”Vil du tage på en date med mig?” siger jeg igen, min stemmer ryster lidt til sidst, og jeg kan mærke mit hjerte banke hurtigt, og mine ben ryster, jeg står helt stiv ved siden af mit skrivebord.

Dog er hun helt stille. Jeg kan høre hendes åndedrag som efterlader gåsehud på hele min krop. Efter lidt tid, kan jeg mærker tårene presse. Hun tænker sikkert over hvordan hun skal afvise mig uden at såre mig. Men jokes på hende. Det har hun allerede med sin stilhed.

Hun får mig på mit mest sårbarste øjeblik, og hun rev mit hjerte ud.

Måske er det lidt over dramatisk. Men det sådan det føltes...

Forhelvede følelser er kompliceret! 

”Ved du hvad, bare glem jeg nogen sinde spurgte”  siger jeg hurtigt og ligger på, og ligger mig ned i sengen mens tårene ryger ned af kinderne, fyldt med smerte. Jeg kan også mærke det pinlige øjeblik jeg lige lavede for os. 

Det her bliver en kælling at gå igennem i morgen i skolen, hvis jeg ser hende.

Så jeg må bare undgå hende...

 

 

IKKE RETTET:I

 

Halløj mennesker! Hvad syntes i så?!

Nyt kapitel, nyt år, ny måned, og jah? Måske snart nye historier man ved aldrig xD

Såå, hvordan er nytåret indtil videre?

Hvad syntes om dette nye kapitel, og hvordan deres opkald gik? Ved godt kapitel ikke er det mest spændene, men jeg havde denne ide, og VILLE skrive det med det samme, og jeg mistede lidt inspiration, og så blev det jul, og så var det pludselig nytår, og her er jeg med ny inspiration og glæde over det nye år!
 

Så, glædelig nytår! Og alt det fiskeri:D :D XD

- Mad Matress
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...