Save Me From Myself ((One Direction))

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 apr. 2014
  • Opdateret: 17 maj 2016
  • Status: Igang
Sick of crying. Tired of trying. Yes I'm smiling, but inside I'm dying. Juliett Wilder er ikke din typiske pige. Hun er langt fra det. Med det tragiske minde, ar for livet, og en far der hader en fordi han tror hun er grunden til morens død? Ja, så er ens liv kun et helvede, bortset fra deltalgen at moren prøvede at dræbe hende med sig. Men da Juliett flytter til Riverside, og starter på Riverside High School, bliver hendes liv vendt på hovedet. Med hemmeligheder,løgn, gys, og kærlighed, kommer bogen. Save Me From Myself. "The wildest rollercoaster you'll ever ride, is Life" *Drengene er ikke kendte, og kender ikke deres kærester endnu*

17Likes
17Kommentarer
1771Visninger
AA

10. Kapitel 8 "People who try to fit in, tend to lose themselves..."

 


"People who try to fit in, tend to lose themselves..."

 

 

Efter mit lille sammenstød, med Juliett. Tager jeg hen til Louis. Men til mit dejlige held som altid, har Gemma bilen lige nu.

Så der er bus, eller gå. Og der er ikke særlig langt, så jeg tror bare jeg går.

Efter en halv time ankommer jeg til hans vej, jeg tænker kun på mig og Julietts samtale. Der var noget, som var lidt ved siden af kan man sige. Hun virkede nervøs?

Var hun bange for mig? Har hun hørt rygterne? Det håber jeg ikke...

Vent, siden hvornår har jeg bekymret mig om sådan noget?

Jeg hører råb, og en rude der smadrer, jeg løber hen til Louis hus. Ja, han bor alene, hans familie og ham kom op i et enormt skænderi, så han som lovlig 18 årig, flyttede hjemmefra.

Han har ikke snakket med dem siden, og det er ret syndt siden de var så tætte.

Jeg når til hans dør, den er sparket ind, det ses på låsen, jeg løber ind i stuen hvor Louis er i fuld gang med at smadre ens kæbe, jeg hiver ham væk, og kigger på ham og manden han fyrede slaget i mod.

"Hvad fanden laver du?!" råber jeg, så naboerne sikkert kunne høre det. Men fuck det!
"Han kom ind, i mit hus, og begyndte at råbe af mig. Han fortalte mig en besked til dig fra Tyler." siger han og ryste sine hænder, manden der ligger på gulvet falder helt ned. Så i stedet for at sidder op af væggen falder han til gulvet, med et bump.

"Og så banker du ham?" spørg jeg, og kigger på den store mand. "Nej! Han angreb mig!" siger han og løfter armene for effekt. Jeg sukker, og kigger rundt i det smadrede rum.

"Hvad sagde han" siger jeg, og kigger tilbage på Louis.

"En måned"

Jeg kigger på ham, forvirret. Og også sur, han giver mig en måned? Til at skaffe fucking 10k!

Hvordan skulle jeg kunne det.

"Louis, du er klar på alt ikke?" spørg jeg.

"Jo?" siger han forvirret.

"Vi skal muligvis lave endnu et kup..." siger jeg, og Louis nikker, men ser irriteret ud, og jeg forstår ham, jeg troede også vi havde lagt det bag os, men nu er det livsnødvendigt...

 

 

❈❈❈

 

Jeg ligger der hjemme, jeg kan tydeligt høre min mor som snakker højt med Rob over telefonen på værelset for enden af gangen, og jeg skruer bare op for min musik.

Hip hop, flyder igennem højtalerne fra min computer, jeg logger på Facebook, og ser nogle venner som holder fest i morgen.

Lyder interessant, pludselig får jeg en besked…

Fra Juliett?

Juliett: Harry, vi skal virkelig i gang med vores projekt…

 

Jeg sukker, jeg ved det er til på fredag, det vil sige at vi har tre dage til at skrive en sang, og præsentere hvad teksterne betyder.

Hvordan skal vi kunne gøre det?

Hvorfor skulle jeg lige trække Musik?

Harry: Jeg ved det, jeg kommer over i morgen

 

Jeg venter lidt på hendes svar. Men der går næsten ti minutter.

Juliett: Kan.. Kan det ikke være hos dig?

 

 Jeg griner, hvorfor mon? Vil hun se mit hus, eller er der noget mere til det?

Jeg tænker ikke rigtig over det, men skriver bare hun kommer bare omkring klokken ti, og så kunne vi komme i gang.

Jeg lukker computeren ned, og går neden under efter noget at drikke.

Lige i det jeg når bunden af trappen åbner døren og Gemma træder ind ad døren.

"Hey Gem, hvordan var din dag så?" spørg jeg imens hun smider skoene, og hatten. Og hænger jakken.

"Ja, ligesom alle andre dage efterhånden. Og der skal benzin på bilen. Jeg havde ikke lige nogle penge på mig" siger hun, og går til køkkenet, og går på jagt efter nogle rester.

Siden klokken nu er halv fem, og hun kun lige har fået fri fra både college og arbejde, er hun sikkert træt og sulten som altid.

Mor kommer ind i larmende ind i køkkenet med Rob i telefonen. Ah, hvorfor skulle de lige være sammen.

Hun laver nogle kysse lyde, og ligger telefonen på bordet, og kigger på os.

"Halløj, jeg tænkte på noget pizza til aftensmad i dag?" siger hun for en gangs skyld pænt.

Det overrasker mig også at hende og Gemma ikke skændes endnu. 

Jeg nikker, og Gemma smiler blidt til hende, "jeg henter så, bare det sædvanlige?" spørg mor os. Vi nikker igen, og hun går hen til døren hvor hun hurtigt tager sko og jakke på, og lige før hun går ud af døren tager jeg tasken og rækker imod hende.

"Mor, taske" hun rækker efter den og smiler.

"Tak Harry" og så er hun ude af døren.

"Nå, uhm..." siger jeg, og kigger på Gemma.

"Jeg går ind i stuen, du kommer bare Harry" siger hun og går til stuen, jeg tager en vandflaske som er min originale tanke om hvorfor jeg kom ned, ikke for at snakke.

Jeg tager flasken og går ovenpå igen.

 

 

 

❈❈❈

 

Lyden af mit vækkeur vækker mig op på denne søndag, jeg har virkelig bare lyst til at drukne uret og gå tilbage til søvnen, men Juliett kommer snart, og selvom jeg nyder ikke at have så meget tøj på, tror jeg nok ikke det er den bedste ide når Juliett kommer.

Så jeg står op og går ud på badeværelset og tager et hurtigt bad.

Da jeg træder ud af badet hører jeg min mor kalde på mig, jeg tager et håndklæde omkring livet, og åbner døren, og råber igen.

"Ja?" og begynder at rode efter et par underbukser.

"En pige er her ude!" råber hun. Jeg tager underbukserene på, og begynder at få stress. 

Shit, hun er her allerede.

"Sig jeg kommer om lidt" råber jeg, og tager noget tøj på hurtigt, og taget jeg ikke når at gøre noget ved håret ender det i en vild krølle manke.

Jeg går neden under og ser Juliett sidde og grine med min mor, jeg kigger forvirret på min mor, og Juliett vender sig om.

"Nå, hej Harry. Skal vi komme i gang?" spørg hun, og rejser sig.

Iført kun et par shorts, og en kort trøje har jeg god udsigt til hendes ben fra midt lår og hendes arme.

Jeg smiler lidt for mig selv, sådan som jeg bare checker hende ud og hun ikke ligger mærker til det.

Vi går ovenpå, jeg viser hende hen til mit værelse og jeg sætter mig ned på sengen og hiver computeren frem og gå på word.

"Kan du egentlig spille på nogle instrumenter?" spørg jeg hende, hun kigger væk og får øje på min guitar som jeg fik af min far da jeg var fem, dengang jeg ville være rockstjerne.

Hun smiler og tager den, hun laver det som ligner en akkord, men guitaren er ikke stemt så det lyder ret dumt.

"Har du en tuner?" jeg nikker og peger på bordet, som hun rejser sig for at tage, og hun stemmer min guitar.

Bare måden hun kigger ud i intetheden da hun lytter om tonen er rigtig, den måde hun sidder så bestemt med den guitar.

Der er bare noget som siger klik i min hjerne.

Som synet af hende, ville aldrig blive gammelt.

Hvad er det jeg snakker om?! Jeg kan da ikke?! Jeg vil ikke?!

Aldrig, Harry Styles ville aldrig falde for en pige.

Aldrig!

Men når jeg ser på hende, får jeg lyst til at smile.

Jeg ved ikke, måske er jeg begyndt at udvikle et lille crush på Juliett?

Nej, det kunne jeg ikke. Sådanne ting sker bare ikke for mig.

Hun smiler og ligger tuneren på sengen ved siden af hende, og hun begynder at spille melodien til Radioactive af Imagine Dragons.

Jeg smiler da hun når til omkvædet, og hun begynder at stille at synge med. 

"I'm breaking up, i feel it in my bones, not to make my system go, Welcome to the new age. Welcome to the new age, to the new age, to the new age, i'm radioactive. Radioactive." jeg smiler da hun stopper. Undervejs er jeg selv begyndte at synge med. Den sang er bare meget fængende. 

"Du er ret skrap til den guitar der," griner jeg, hun griner og ligger guitaren tilbage på holderen.

"Du burde ikke sige noget, du har en smuk sangstemme" siger hun og skubber for sjov til mig, jeg smiler og kigger hende lige i de mørkeblå øjne.

Jeg læner mig en smule frem, og hun ser ikke ud til at stoppe mig, jeg læner mig lidt mere, men hun fjerner øjenkontakten og jeg rømmer mig.

"Nå, lad os skrive den dumme sang, hvilket emne?" spørg jeg, hun ser ud til at tænke over det.

"Jeg syntes der er så mange kærligheds sange, og slå op sange, hvad med sange om at være anderledes?" spørg hun.

Jeg tænker lidt over det, det lyder som en god ide.

Jeg kan heller ikke klare de sange, så jeg nikker, "lad os gøre det."

Jeg sidder klar på tasterne.

Vi sidder og tænker i et stykke tid om hvad det kunne være, hvad der ville give mening.

"Hvad med:

So many people are struckling to fit in,

So many, forgets who they really are," siger hun først, jeg tænker lidt, og kommer med noget jeg kunne tilføje. Så jeg skriver hendes ned, og tilføjer mit eget.

"Er det her okay?" spørg jeg, og viser hende skærmen.

 

"So many are struckling to fit in,

So many, who forgets who they really are,

But truth is, you're never going to fit in,

'Cause nobody's the same,"

 

Hun smiler, og nikker. "Det lyder godt, hvad med vi tilføjer: So many trying to get famous," siger hun, jeg nikker og skriver.

"Og så kunne det være: They change into somebody they're not,"

 "Ja, det er godt!" siger hun, og vi sidder igennem det de næste fire timer, og skriver nok til et vers og et omkvæd.

Pludselig var der nogen som banker på, og min mor stikker hovedet ind, ”Harry, vi skal lige have snakket… Oh hej,” siger hun og kommer helt ind.

Hvorfor lige nu mor!

”Mit navn er Juliett, jeg er her bare for at lave et projekt med Harry.” siger hun og tager hendes hånd, og ryster den lidt før hun akavet slipper den.

”Nååå! Hvorfor har du ikke sagt noget Harry! Har du løst til at spise med? Vi skal have lasagne i dag” siger hun lidt for muntert, hun lyder slet ikke sådan normalt, og det jeg hader når der er gæster hjemme for hun opfører sig aldrig sådan normalt.

”Uhm, hvis det altså ikke gør noget for Harry vil jeg gerne?” siger hun stille, og kigger hen på mig, jeg vil virkelig ikke have hun er her for jeg ved at min mor sikkert vil gøre mig til grin, eller sige nogle ting jeg ikke kan forklare eller sådan noget.

Hun skræmmer altid pigerne væk.

Og jeg vil helst have Juliett bliver.

 

 

❈❈❈

 

Halløj læsere, jeg undskylder for at tage så lang tid men jeg endte i en skrive blokade, og jeg skriver på 6-7 historier, på to sider, og så med blokaden og skole start er der en smule stress, jeg fik rettet og skrevet dette færdigt dog, så håber i kan lide det:D

-Mad Hatress

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...