Save Me From Myself ((One Direction))

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 apr. 2014
  • Opdateret: 17 maj 2016
  • Status: Igang
Sick of crying. Tired of trying. Yes I'm smiling, but inside I'm dying. Juliett Wilder er ikke din typiske pige. Hun er langt fra det. Med det tragiske minde, ar for livet, og en far der hader en fordi han tror hun er grunden til morens død? Ja, så er ens liv kun et helvede, bortset fra deltalgen at moren prøvede at dræbe hende med sig. Men da Juliett flytter til Riverside, og starter på Riverside High School, bliver hendes liv vendt på hovedet. Med hemmeligheder,løgn, gys, og kærlighed, kommer bogen. Save Me From Myself. "The wildest rollercoaster you'll ever ride, is Life" *Drengene er ikke kendte, og kender ikke deres kærester endnu*

17Likes
17Kommentarer
1764Visninger
AA

8. Kapitel 6 "It's not luck, it's coincidence"


"It's not luck, it's coincidence"

 

To dage er gået siden mig og Juliett hang ud der hjemme, hun hyggede sig virkeligt sammen med Greg, Theo og Denise, også med mor og far.

De snakkede løs om alt muligt, jeg fik knap sagt et ord, men det at hun ikke blev skræmt væk af dem er nok, så jeg behøvede ikke at sige noget til deres samtaler, jeg spiste bare og grinte med på joksne.

Men det er faktisk lørdag nu, så jeg har endelig fået lov til at sove længe og ikke tænke på lektier, for dem har jeg lavet for længst.

Jeg kan høre folk snakke i stuen, men jeg gider ikke gå derud lige nu, desuden var jeg heldig at Juliett kendte et trick så under middagen at de andre ikke så det blå øje, hun havdet taget noget af mors makeup og dækket det, det lignede slet ikke at jeg havde et blåt øje, men når jeg ser i spejlet så er det ikke så slemt længere, jeg kan sagtens åbne øjet helt igen.

"Niall!" kalder mor, jeg rejser mig og går hen til dør kammen, tv'ets høje lyde fylder det meste af stuens støj, men Theo er sikker på at overdøve det.

"Kom lige" siger hun, jeg kommer ind og så hen på tv'et men hen til mor.

"Hvad?" spørg jeg,

Hun nikker imod tv'et og jeg kigger der hen.

"Vi vil råde alle beboer i Riverside området, og nærheden af West Rivers til at passe på de næste uger indtil det mystiske mord sager er opklaret, især teenager, siden at største delen af ofrene har været mellem 15 og 21 år."

Fortæller damen i nyheds sendelsen, "hold da op" siger jeg og sætter mig ned.

"Bare vær lidt forsigtig okay?" siger hun, jeg nikker og giver et rigtigt Horan kram!

"Jeg lover at passe på mor" siger jeg, hun smiler til mig, "hvad med du går ud og hænger lidt ud, med dine mates" siger hun, og griner, mest fordi hun prøver at snakke nutidigt.

Det lyder nu meget sjovt. 

"Mor, du behøver ikke snakke som en teenager for at føle dig som en" siger jeg grinedende, "du stadig den seje dame i huset" siger jeg grindene. Hun rødmer lidt men slår mig blidt over hovedet.

"Niall, din fedterøv!" siger hun grinende, og går imod køkkenet, "vil du have noget?" spørg hun, "nej tak" råber jeg igen.

Jeg går ind på mit værelse og tager min computer, Juliett sendte mig en Facebook anmodning i går, og det endte med vi snakkede til omkring to om natten, med de mærkeligste beskeder mest.

Som er halvdelen af samtalen, grinende trykker jeg på hendes navn og skriver en besked.

Niall: Kan du hænge ud i dag? 

 

Jeg ser på uret, 12:48.

Nej, det ikke for sent, eller det ville det nok først være efter klokken fem, men så kan man tage til nat forestillingerne i biografen.

 

Juliett: Selvfølgelig! Hvor mødes vi? 

Hvor mødes vi? Ja, hvor gør vi... Hmm...

 

 Niall: Hvad med vi tager i biografen, eller ud at bowle, det skulle regne omkring klokken 13.

Skriver jeg, hurtigt svarer hun at vi bare mødes i bowling halen i centrum.

 

Jeg lukker min computer og tager noget ordenligt tøj på, man kan vel ikke gå rundt i sweat pants og en slidt, trøje som snart burde vaskes.

Jeg sætter hurtigt op før jeg smutter ud af døren.

"Jeg tager ud og bowle med Juliett!" råber jeg, "vær hjemme klokken 6!" råber min mor, jeg smækker døren og går hen til bus stoppestedet, og tager den første bus imod centrum.

Men da vi forbi de dyre huse ser jeg Juliett stige på, jeg griner og vinker hende hen.

Jeg vidste ikke hun boede i det her område.

"Hey Juliett!" siger jeg, "hey" siger hun og smiler igen. 

"Er du klar på at blive tævet i bowling?" spørg jeg grineren.

"Nej aldrig! Jeg er da den bedste!" griner hun, "Lad den bedste vinde!" siger jeg og rækker min hånd frem, hun tager den og trykker den, vi når stoppet i centrum og stiger af.

Imellem tiden igennem bus og den korte bus tur ender vi med at snakke om alt og intet.

Ingen akavede pauser sjovt nok.

Vi fortsætter bare, og det er ret så hyggeligt.

Da vi kommer beder vi om vores sko, og betaler for en bane, vi splitter regningen, som den tumpe jeg er, har jeg kun penge nok til noget af det, så Juliett valgte med et smil at betale resten.

"Lad os spille!" siger jeg og kaster den første kugle.

Jeg får mig en strike i første forsøg!

"Woohoo!" råber jeg og griner og går imod Juliett.

"Slå den!" siger jeg og sætter mig, hun tager en kugle og kaster den med lethed, og får en...

Strike.

"Hvad?" siger jeg mundlam.

"Du har måske mødt din lige mand?" spørg hun.

Jeg griner, "måske, måske ikke" siger jeg og tager en ny kugle. 

Jeg kaster den men først efter jeg har prøvet at bruge mit trick, at være præcis, det er det hele.

Jeg kaster og får mig endnu en strike.

"Ha! Strike!" siger jeg, hun tager sin kugle og skubber mig til side.

"Lad mig vise dig hvordan man gør" siger hun og næsten uden at kigge kaster hun bare kuglen og er så tæt på at skyde ud af banen, men den flyver tilbage og laver en strike?

"Hold da op" siger jeg, jeg tager min kugle og sigter, jeg kaster og ender med at lave 10 7 splittet.

"Haha, du kan ikke klare den, det kun professionelle." griner hun.

"Oh.. Lad mig prøve!" siger jeg i hærdig, jeg kaster kuglen men rammer kun 10'eren.

"For pokker" siger jeg, "ked af at tabe til en pige?" griner Juliett, med sin lyse stemme, den måde hendes øjne skinder, og stråler glæde er faktisk beroligne, jeg ville sikkert være sur, for en pige slår mig, i bowling.

"Næ" siger jeg, og prøver at slippe vores øjenkontakt, men det er næsten umuligt.

"Lad os bowle!" griner hun og kaster sin kugle. Men hun rammer kun en split.

Efter et par runder mere ender det hele med 116 til mig, og...

119 til Juliett.

"Haha! Jeg vandt!" griner hun.

"Ja, du gjorde" siger jeg forbløffet.

"Ved du hvad?" siger hun, "næ? Men du fortælle mig det vel?" siger jeg grinende. Hun smiler, "jeg synes taberen skylder is!" siger hun, jeg kigger mig omkring, uden for bowling centeret, hvor vi står, er der et par butikker væk, en is butik, som har de bedste is.

"Okay!" siger jeg og hiver hende efter mig ned til butikken.

Vi når den hurtigt, oh bestiller to vanilje is, som vi sætter os i hjørnet og spiser.
"Du har ret! Det er den bedste is nogen sinde!" griner hun.

Hendes telefon starter at ringe, hun tager den op og kigger på den, men ligger på.

"Hvem ringer?" spørg jeg, "ikke nogen" svarer hun hurtigt, har hun måske gjort noget dumt? Hvem ringer?

"Okay?" siger jeg forvirret, men tager en bid af min is.

Hendes telefon ringer igen.

Men hun ligger på igen.

Hun tager en bid af sin is, men ender med is på næsen.

Jeg begynder bare at grine, "hvad?" spørg hun forvirret, og slukker sin telefon.

"Du har noget" siger jeg og tager isen fra hendes næse med min finger.

"Oh, ups" siger hun grinende.

Efter vi havdet spist vores is færdige gik vi hen til parken og vi satte os på gyngerne og begyndte bare at snakke igen.

Igen bare om alt det vi kan komme i tanker om.

Jeg fik lidt mere at vide om hende, og hun fik om mig.

Eksempel som at hun elsker farven grøn, og hun er født den 14 januar, hendes mor er død, og hun bor alene med sin far i et stort hus, fordi han er en forretnings mand.

"Hey, hvad er klokken?" spørg hun pludselig, som om hun husker noget, jeg kigger på min telefon, "halv 6" siger jeg, "vi burde tage hjem!" siger hun hurtigt.
"Eller jeg skal hjem" siger hun.

"Ja, vi burde tage hjem ad," siger jeg og vi går imod bussen.

Men da vi går hen af fortovet kommer en limousine kørenede og stopper. To mænd kommer ud.

"Kom Juliett, din far er rasende!" siger de og tager i hendes arme, jeg rækker efter hende.

"Undskyld Niall!" siger hun og døren bliver lukket og de kører væk.

"Hvad pokker skete der lige der?" spørg jeg mig selv, men går videre imod bus stoppe stedet

 

❈❈❈

 

Da jeg var hjemme, og fortalte hvad der skete, grinede min mor bare.

Og da jeg opdagede hvor stille der var der hjemme, så fortalte hun også at Greg, Denise, og Theo var taget til Irland.

Jeg vidste ikke engang de var taget afsted, hun sagde også det var ret pludselig, men jeg ved det er fordi han spurgte om jeg måtte komme med, de endte sikkert med at skændtes, og tog det første fly til Irland.

Aften var meget stille, tv'et er stadig fyldt med sladder, jeg har faktisk ondt af alle de stakkels kendisser, der bliver jo bedt om at lave stunds for opmærksomhed, fordi de tror de skal have opmærksomhed, men de fleste gør det fordi de vil føle sig vigtige, det i hvert fald hvad jeg regner med.

Jeg tager min computer frem, og tjekker de forskellige medier, selvom der ikke er sket så meget siden jeg tjekkede i går.

Pludselig ringer min telefon, jeg kigger på den overrasket, det ret sjælendt den ringer, og de eneste som ringer er Liam, mor, Greg, og Juliett, eller, vi sms'er mere, men det et næsten det samme.

"Halo?" siger jeg ind i telefonen.

"Hey, kan du komme over?" spørg Liam. Jeg kigger hen på uret, godt nok er klokken halv ti om aften, men det er jo lørdag. Så det går vel.

"Jeg kommer" siger jeg, og ligger på.

Jeg rejser mig fra sengen og slukker for tv'et, og tager sko og jakke på.

Jeg går ind til mor og fortæller jeg smutter.

Og så går jeg den korte vej hen til Liams hus.

Jeg går ned af den velkendte vej, hvor bilerne langsomt kører forbi, og vinden tager ordenlig fat.

Jeg går op af indgangen, og den blomstrede sti til hoveddøren hos Liam.

Jeg banker på og bliver mødt af Liams mor, hun smiler venligt til mig, og fortæller at de sidder op på hans værelse.

Men hvad mener hun med 'De'?

Jeg går op af trappen til første sal og Liams værelse, men jeg bliver godt forvirret da jeg ser Liam sidde med en grædene Juliett på sengen.

"Juliett? Liam hvad sker der?" spørg jeg og sætter mig ved siden af hende, og lægger en arm om hende.

"Hun kom hen til mig, da jeg boede tættest på, men bedte om du også kom, hun har ikke fortalt noget til mig heller" siger han, jeg nikker og venter på Juliett får taget sig sammen, til at snakke og hun trækker vejret normalt igen.

"Juliett, hvad sker der?" spørg jeg, og aer hende over skulderen.

Hun tager en dyb indåndning, og puster ud.

Hun kigger på os, men selv med våde, og hævede øjne, skinder de stadig smukt.

"Min far, han... Han.. Ham og mig kom op i et stort skænderi før jeg tog hen for at møde dig Niall. Så jeg stak fra ham... Og da Joe og Mark kom og hentede mig, kom jeg hjem og min far skældte ud og jeg prøvede at forsvare mig, men han... han slog mig" siger hun, jeg lægger bare begge arme omkring hende, og det samme gør Liam.

"Han mente det sikkert ikke" siger Liam. "Han stirrede bare på mig da han havde gjort det, og så løb jeg" siger hun imellem korte vejrtrækninger.

"Du må godt sove her i nat, jeg er sikker på det er okay at i begge kan" siger Liam glad.

"Ja, det skal vi da!" siger jeg og rejser mig, jeg smider jakken og går ned til Liams mor.

"Hey, Mrs. Payne! Er det okay at mig og Juliett sover her i nat?" spørg jeg, hun kigger ikke væk fra tv'et, hun griner bare. "Jaja, bare ikke noget med natspisning igen Niall,og vær nu sød ved den stakkels pigebarn" siger hun grinende.

"Jaja, og pokkers" siger jeg og griner, jeg løber op af trapperne igen, til Liam og Juliett igen, hun sidder med et lille smil og griner stille.

En lille del bliver lidt vred, men jeg ignorer det bare, og sætter mig på sengen.

"Ser ud til du hænger på os nu Juliett" siger jeg, hun kigger på mig med et smil.

"Det gør da ikke noget!" siger hun og læner sig tilbage, og så gør Liam det samme.

"Sleepover! OMG vi skal lave vores hår, og negle, og stalke alle mulige kendte!" siger jeg med min lyseste stemme, og Juliett slår mig blidt på brystet, og vi bryder alle ud i grin.

Det er da ikke så slemt at hænge på hinanden, det må jeg sige. Jeg har nogle gode venner.

 

 

❈❈❈

 

Nånå, så. De holder sleep over:D

Og de er vist blevet gode venner alle, bortset fra Harry og hans 'slæng'.

Jeg har virkelig ikke meget af sige, ud over jeg håber i kan lide kapitlet, og det ville være dejligt med noget konstruktiv kritik i kommentarene, for jeg ved, der er sikkert massere af fejl i teksten, men jeg er ikke typen der går sindsygt op i komma, og sådan..

Nå, men, vi ses!

I næste kapitel.

 

-Mad Hatress

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...