Save Me From Myself ((One Direction))

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 apr. 2014
  • Opdateret: 17 maj 2016
  • Status: Igang
Sick of crying. Tired of trying. Yes I'm smiling, but inside I'm dying. Juliett Wilder er ikke din typiske pige. Hun er langt fra det. Med det tragiske minde, ar for livet, og en far der hader en fordi han tror hun er grunden til morens død? Ja, så er ens liv kun et helvede, bortset fra deltalgen at moren prøvede at dræbe hende med sig. Men da Juliett flytter til Riverside, og starter på Riverside High School, bliver hendes liv vendt på hovedet. Med hemmeligheder,løgn, gys, og kærlighed, kommer bogen. Save Me From Myself. "The wildest rollercoaster you'll ever ride, is Life" *Drengene er ikke kendte, og kender ikke deres kærester endnu*

17Likes
17Kommentarer
1763Visninger
AA

7. Kapitel 5 "We all make mistakes, it's just about making them right"


"We all make mistakes, it's just about making them right"

 

"Harry jeg forstår det bare ikke, hvorfor skal du gå sådan efter ham blondinen, han har den tydeligvis ikke" siger Louis. Jeg sukker og sætter mig ned i sofaen.

Ingen er hjemme lige nu, det er mine forældre aldrig så det ikke noget nyt.

"Men hvem fanden har den så?! Hva' Louis?! Han er den eneste der kunne havdet taget den!" råber jeg vredt ind i telefonen, jeg ved jeg overreagere men jeg er bare sur generelt i dag.

"Det ved du ikke Harry, det kunne havdet været Andy?" siger han igen, Andy? Den skøre fyr som skaffer os stofferne?

Hvorfor ville han gøre det, og hvordan? "Louis, tænk over det, han kunne ikke havdet gjort det" siger jeg, "nej, måske ikke" siger Louis og sukker.

"Vi snakkes med Zayn i morgen omkring det her, mød tidligere ved skuret" siger jeg og ligger på.

Jeg smider telefonen på stue bordet, og rejser mig fra den grimme blomster sofa og bevæger mig op af trapperne til mit værelse.

Jeg tager min computer og surfer lidt rundt på de forskellige sociale medier, men da jeg logger på Facebook, ser jeg en masse piger fra skolen har ansøgt mig, men af en grund begynder jeg at tænke på hende Juliett?

Hvorfor kommer hun bare ind på mine tanker?

Hvad hedder hun overhovedet til efternavn?

Jeg går ind på skoleregistret, og ser efter alle Juliett'erne på skolen, heldigvis er der kun fire på skolen med to t'er.

Den første er en brunette, så nej, den anden, ligner hende slet ikke, den tredje dog.

Det er hende, Juliett Wilder.

Jeg sender en ansøgning og venter på hun svarer, imens skriver jeg til nogle forskellige ligegyldige piger, som jeg alligevel vil glemme i morgen.

Jeg ved det, jeg er lidt af en player, og en heartbreaker.

Den havde Juliett ret i da vi snakkede i bussen forleden, vent hvorfor tænker jeg på det?

Nå ja, men alligevel, det bare blevet til den jeg er, jeg kan bare ikke holde mig til den samme, især ikke falde for nogen, det kan jeg ikke.

Jeg får en notifikation efter godt og vel en time senere, der står Juliett Wilder har accepteret din venneanmodning

Jeg griner før jeg sender hende en besked.

 

Harry: Vidste du ikke kunne ignorere mig;)

 

Jeg kigger på den, og venter på et svar, jeg surfer videre på folks billeder fra en fest i går.

Men min mor var faktisk hjemme og holdte mig her hjemme.

Misforstå mig ikke, jeg elsker min mor, når hun ikke er en bitch og holder mig væk fra mit "liv"

Men sådan er alle teenagere vist i dag.

 

Juliett: Hvorfor tror du dog jeg ignorer dig? Jeg lytter bare ikke til din ævlen.

Jeg griner lidt over hendes svar, og skriver hurtigt et svar tilbage. 

 

Harry: Det er det samme, Blondie.

Skriver jeg, jeg griner stadig over hendes bemærkning, hun er da også blond nogle gange.

 

Juliett: Siger Krøltoppen.

 

Ouch, hun dissede mit hår. Jeg skal lige til at skrive tilbage da jeg hører døren smække.

Jeg lukker computeren og går neden under hvor min mor står med tungen halvt nede i hendes kærestes mund.

"Hey! Hold det lige PG her ikke!" siger jeg og min mor trækker sig væk, og rømmer sig.

Men Robin smiler stolt over hans adfærd.

Svin.

"Hvad laver han her?" spørg jeg.

"Det ved du Harry, Robin kommer her hver tirsdag og torsdag og spiser med os" siger hun forvirret.

Forhelvede, igen?

Jeg sukker og går op på mit værelse, jeg åbner min computer igen for at se om Juliett stadig er på, men det er hun ikke og jeg lukker computeren igen.

Jeg går neden under og tager min telefon fra stue bordet.

Jeg tager sko, jakke på hurtigt, og smækker døren efter mig.

Som jeg går ned af den lange og kedelige fortov, ser jeg imens jeg ender længere og længere inde i byen, og igennem eftermiddagen.

Tankerne ryger frem og tilbage imellem min dumme situation, hvorfor jeg endte hvor jeg er er ret indviklet, jeg er stadig ikke sikker på jeg gjorde som jeg gjorde, men jeg var en forvirret pre-teen, som manglede penge.

Og jeg skaffede de penge vi manglede til at slippe af med de sidste renter på huset. Og jeg gjorde for min mor, og for mig. Ikke så hun kunne finde en rig mand og gifte sig til rigdom. 

Jeg ser på mit ur på telefonen og finder ud af jeg har gået rundt her, og tænkt over min situation, i næsten to timer, jeg vender mig om men går ind i en person.

"Se dig..." jeg ser på personen.

"Styles," siger han.

Oh shit.

"Tyler" siger jeg anerkende.

"Styles, jeg skal have mine penge!" siger han og tager fat i min trøje og hiver mine fødder over jorden.

Jeg gisper lidt, og skubber ham af mig.

"Rolig Tyler du får dem, på et tidspunkt" siger jeg, og prøver at gå forbi ham.

"Nej Styles, du har tre måneder! Hvis ikke du har skaffet mig de 10k inden, så du ude" siger han.

Og jeg ved hvad han mener med ude.

Jeg er så død.

 

 

❈❈❈

 

Jeg vågner op ret tidligt i forhold til jeg næsten aldrig kommer til første time, men på det sidste har min mor fattet mistanke om jeg pjækker.

Så jeg bliver nød til det.

Dog bliver jeg nød til at møde endnu tidligere end normalt begrund af møde.

Hurtigt tager jeg tøj på, sko og tjekker mit hår sidder ordenligt en enkelt gang, jeg smiler til mit spejlbilledet.

"Det skal nok gå, igen i dag" siger jeg påmindene.

Jeg er hurtigt ude af døren, og sætter mig ind i bilen, jeg sætter bilen i gear og kører imod skolen.

Gid den ville eksplodere når jeg engang har fået mit eksamens bevis.

Jeg parkere på min normale parkeringsplads.

Jeg slukker for motoren før jeg sætter mit hovedet imod ryglænet, jeg sukker og gnider mine øjne vågne.

Jeg sov knap nok i går, da Gemma kom hjem i går aftes var der en masse skænderier imellem hende og mor.

Jeg hader når de gør det.

Jeg ser mig omkring og så på uret på min telefon.

Jeg skal være der nu.

Jeg rejser mig fra sædet og smækker døren efter mig, jeg sukker men fortsætter imod skuret ude i skoven bag ved skolen.

Vinden hiver kraftigt til som får bladene og kroner på træerne til at ruske rundt.

Jeg sukker endnu en gang, og holder et gab nede imens jeg prøver at holde mig vågen da klokken er halv otte om morgnen, ingen elever ud over nørderne kommer så tidligt...

Jeg skubber døren op og Zayn og Louis sidder og spiller kort ved bordet.

"Endelig" siger Zayn, han smider kortenene ned på bordet, Louis gør det samme og retter opmærksomheden på mig.

Jeg rømmer mig og Zayn ruller øjne før han tager vores tavle frem.

"Her er alt vi ved indtil videre, noget i vil tilføje om den forsvunde kuffert med alle MINE penge i?" spørg jeg.

De kigger på hinanden, "hvad?" spørg jeg dem, Louis sukker. "Det kan ikke være hverken ham Horan, eller Andy, måske har Tyler snydt dig, Harry" siger han.

Jeg slår min hånd i bordet. "Nej tror i? Hvorfor ville han så stadig kræve 10k af mig?!" spørg jeg vredt.

De stirrer forvirret på mig, "10k?!" råber Zayn højt.

"Ja, er du blevet døv?!" råber jeg igen, jeg sætter en finger på min tinding, og prøver at få min hovedpine væk.

"Vi skal have fat i den Horan dreng, han er stadig en del af det her" siger jeg, og åbner døren, jeg går imod parkeringspladsen, biler er begyndt at komme, og mennesker går rundt her, og til mit held står Horan kun lidt længere henne på pladsen med et smil på vej imod hoveddørene.

Jeg går hen til ham, og hiver i hans arm, "du kommer lige med!" siger jeg vredt og hiver ham med, jeg trækker ham næsten hen til skuret, Zayn og Louis står uden foran.

"Harry, nu ikke nogen forhastede beslutninger vel?" siger Louis.

"Hold kæft!" siger jeg vredt og kigger på Horan, "du var der den aften, du var med på vagten" siger jeg, "hvor er pengene!" siger jeg vredt igen.

Han ser skræmt på mig.

"Jeg har ikke set dem, jeg ved ikke hvem der har dem"  siger han, jeg bliver irriteret over svaret.

Jeg lader vreden ud over ham, og slår ham lige i ansigtet. "Forkert svar!" siger jeg og slår ham igen, så han lander på jorden, Louis og Zayn holder i mine arme.

"Skrid Horan" siger Zayn, og skubber mig tilbage, jeg mister kort balancen, men kigger på dem.

"Så styrer du dig Harry!" siger Louis.

Jeg rømmer mig, og går forbi dem, hen til min bil, jeg skal ikke ses sådan i skolen, rygterne er slemme nok i for vejen.

 

 

❈❈❈

 

Sidste time er endelig slut, og jeg går igennem gangene, efter de første fire timer var overstået tog jeg tilbage, eller blev tvunget, mor og Robin, kom ret støjende tilbage til huset.

Jeg skyndte mig ud, og her hen, det bedre end at lytte til dem.

Men da jeg ser længere nede af gangen at Horan og Juliett snakker, jeg ved ikke.

Men jeg blev pludselig meget mere sur på ham en normalt, jeg ved ikke om det fordi han snakker med Juliett, eller fordi bare synet af ham gør mig sur, men i det mindste fik jeg et ordenligt slag på hans øje.

Jeg går ned af gangen, men da jeg ser Gemma har hentet bilen, og Juliett går hen til Horans bus i stedet vores, bliver jeg rasende, hun er den eneste der ikke hører eller har hørt rygterne.

Som tør snakke med mig uden at pisse i bukserne, fordi de har hørt et rygte om mig dræbe en mand, selvom jeg kun har banket en bevidstløs og været i spjældet i to dage.

Ikke to år, det hedder at dramatisere, og jeg hader drama teamet, de gør det meste.

Jeg sætter på min bus, og sætter mig bagerst, og placere min taske ved siden af mig så ingen sætter sig der.

Jeg har bare brug for at være alene.

Så jeg stiger af ved huset, smider min taske ved garagen og går hen til midten af byen, til stedet som en ven ejer. Det sted som måske ikke er den normale sted for en teenager, men det hjælper.

Der hvor jeg kan lade stressen falde, bekymringerne forsvinde, og følelserne glemt. Hvor jeg glemmer mine problemer og min tilværelse, hvor Tyler ikke presser mig til at aflevere ti tusinde kroner til ham inden tre måneder. 

Der hvor jeg ved jeg kan høre til uden et problem.

Den lokale bar.

 

❈❈❈

 

 

Halløj!:D 

Så endelig, et nyt kapitel! Det er nok ikke særlig langt, og alt for fyldene, men sådan er det bare, de små kedelige historier er også vigtige, de kan komme med små detaljer til større beskeder senere i historien.

Nå, men hvad synes i?

Tyler, han er en rigtig fiskehoved, synes i ikke?

Hvad med Harrys problemer? Og hans "små" problemer.

Og han gjorde det mod Niall :O Det havde i sikkert ikke regnet med! :)

Nå men, vi ses! I næste kapitel!

 

-Mad Hatress

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...