Save Me From Myself ((One Direction))

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 apr. 2014
  • Opdateret: 17 maj 2016
  • Status: Igang
Sick of crying. Tired of trying. Yes I'm smiling, but inside I'm dying. Juliett Wilder er ikke din typiske pige. Hun er langt fra det. Med det tragiske minde, ar for livet, og en far der hader en fordi han tror hun er grunden til morens død? Ja, så er ens liv kun et helvede, bortset fra deltalgen at moren prøvede at dræbe hende med sig. Men da Juliett flytter til Riverside, og starter på Riverside High School, bliver hendes liv vendt på hovedet. Med hemmeligheder,løgn, gys, og kærlighed, kommer bogen. Save Me From Myself. "The wildest rollercoaster you'll ever ride, is Life" *Drengene er ikke kendte, og kender ikke deres kærester endnu*

17Likes
17Kommentarer
1774Visninger
AA

6. Kapitel 4 "If life's easy, then you're living it with closed eyes"

 


"If life's easy, then you're living it with closed eyes"

 

 

I løbet af to dage har jeg fået to venner, i normale kærligheds historier ville jeg allerede være populær, men arveligt nok, så er det her virkeligheden, og jeg på en måde hader allerede alle mine lærere, og Harry er pisse irriterende.

Jeg er på vej hjem lige nu, i den synkende bus, mens folk kaster papirsflyvere rundt og, skriger og råber.

Harry satte sig igen ved siden af mig og sidder og er pisse irriterende, han snakker bare selvom jeg ikke lytter.

"Juliett!" Siger Harry.

Jeg vender hovedet imod ham, han står op, jeg kigger mig omkring og indser at jeg var tæt på at skulle gå fire kilometer i stedet for 800 meter, "tak" siger jeg og rejser mig, bussen stopper og vi går ud.

Men der tænker jeg igen, hvorfor kommer han i en bil, og tager hjem i bus.

"Harry, hvad med din bil?" Spørg jeg, han sukker og går lidt. 

"Min søster låner den hver mandag til onsdag, og jeg har de resten af ugen, hun skal nå fra skolen hen til sit arbejde." forklare han.

Jeg nikker og han forsætter lige ud imens jeg drejer ned til mit hus, min far burde stadig være på arbejde så det kun mig og hushjælpen...


Døren smækker og jeg stivner på stedet, jeg sidder ved computeren og det har jeg gjort i godt og vel fire timer af ren kedsomhed.

Jeg går neden under for at sige hej, for ellers ved jeg han bliver sur. 
Han har den her ting med at jeg skal sige Hej. Jeg ved ikke helt hvorfor.

"Hej... Far" spytter jeg lidt ud, han nikker og sætter sig ved bordet, jeg går ud i køkkenet og tager et æble, som det første jeg spiser i dag.

"Gå op på dit værelse Juliett, du larmer" siger han, jeg sukker og går op af de mange trapper.
Jeg sætter mig i sengen, jeg tager computeren frem igen, og ser på min Facebook profil, at jeg har fået en venneanmodning.

Jeg stirre mærkeligt på min moniter, normalt har jeg ikke andre venner end min familie, men selv halvdelen af dem vil ikke engang kendes ved mig.

Selv ikke min far.

Jeg trykker og ser det er fra en Harry Styles?

Er det ham, den irriterende fra skolen?

Det må det nok være, jeg går ind på hans profil, under venner kan jeg se alle pigerne fra skolen, og jeg mener alle, billeder af vilde nætter, med druk, og en masse af ham som kysser forskellige piger.

Jeg kender hans type, men jeg er stadig dum nok til at trykke accepter.

Jeg sukker, jeg sætter den bærbare computer hen på skrivebordet før jeg går hen til badeværelset for at gå i bad.

Efter jeg har fået viklet håndklædet omkring mig, og trådt ud af badeværelset, går jeg ind på mit værelse, jeg sætter mig i sengen for at se om der kommet noget nyt, selvom der aldrig gør det.

Så er der et tal under ikonet for beskeder. På Facebook altså.

Jeg trykker forvirret på den og ser det er Harry som har skrevet til mig.

Jeg rynker øjenbrynene og trykke råd beskeden.

 

Harry: viste du ikke kunne ignorere mig;)

Jeg læser den om og om igen, og stirrer bare før jeg svarer uden at tænke over det.

 

Juliett: Hvorfor tror du dog jeg ignorer dig? Jeg lytter bare ikke til din ævlen.

Jeg stirrer på min skærm, skrev jeg lige det?

Hvor pokker kommer al den selvtillid til at svare sarkastisk tilbage?

Ligesom da jeg hjalp Niall.

Vent.

Jeg har jo muligheden for at spørge nu.

 

Harry: Det er det samme, Blondie.

Jeg fnyser over hvad han kalder mig, jeg er adeles ikke blod, eller mit hår er, men jeg er ikke blondine dum!

 

Juliett: Siger krøltoppen.

Svarede jeg seriøst sådan igen?!

Hvad er der galt med mig?

Hvor kommer al den her selvtillid fra?!

Jeg overvejer om at spørg omkring alt det med Niall og ham den første dag, men da han ikke svarer igen inden for ti minutter har jeg set han har logget af.

Jeg sukker, jeg tænker for meget over de simpelteste ting...

 

 

❈❈❈

 

Engelsk er godt i gang, det er fjerde time, og efter den her er der frokost, men jeg har tænkt mig bare at gå uden for siden vejret er godt i dag for en gangs skyld, eller sidde med Niall og Liam.

"Juliett!" siger min lærer, jeg kigger op på læren, og han ser surt på mig.

"Hvad?" spørg jeg hvilket for nogle i klassen til at må grine.

"Det ikke tilladt at sove i mine timer, hvis jeg ser dig gøre det en gang mere, så er det eftersidning du kan dagdrømme i!" siger han surt.

Jeg kigger ned, jeg skal helst ikke have eftersidning, hvad min far ville sige til det, en gang fik jeg det på min gamle skole og jeg fik to ugers husarrest, men det var før mor...Og før han blev helt vildt syg i hovedet.

Klokken ringer, og jeg skynder mig ud af klassen.

Jeg går ned til mit skab, og smider mine bøger, tager mit æble og går imod kantinen.

For enden af cafeteriet sidder Liam alene?

Jeg går der ned, og sætter mig. Liam smiler til mig, "hey".

Jeg smiler og tager en bid af mit æble.

Han sidder med en æblejuice, og et stort stykke pizza.

Bare ved synet kan jeg mærke min hals snurre sig sammen, jeg synker den klump som har lagt sig i min hals.

"Hvor Niall?" spørg jeg, da jeg lægger mærke til stilheden, ret hurtigt.

"Det ved jeg ikke, jeg har ikke set ham i dag." siger han, jeg kigger mig omkring.

"Hvad har du i næste time?" spørg han, jeg hiver mit skema frem, ja jeg kan det stadig ikke...

"Uhm, jeg har, historie med Mr. Burs." sukker jeg, han er den typiske lærer i historie, virkelig kedelig, isse, rund mave, og en virkelig dårlig lærer.

"Så kan vi kede os sammen, jeg er blevet flyttet til den klasse" siger han grinende.

"Hvorfor?" spørg jeg mens jeg ligger min telefon ned i lommen, hvor jeg havde skemaet skrevet på.

"Mig og Niall lavede en prank på min gamle lærer i historie, lim på bordet, på stolen, og på kridtet" siger han grinende.

Jeg stirrer på ham, og bryder så i grin.

"Hvorfor ville i gøre det? Godt fundet på men stadig" siger jeg grinene.

Han smiler og trækker på skuldrene, "han gav os altid så mange lektier man ikke kunne nå det, fordi man ikke lærte noget i timen, og hvis man ikke fik lavet det hele, eftersidning" siger han.

"Ahhh, giver mening" siger jeg, og tager en sidste bid af æblet.

"Skal vi smutte?" spørg han, jeg smiler og nikker.

Vi går ned af den travle gang hvor folk henter deres bøger og snakker.

Nogen har endda taget lejligheden til at stå og æde hinandens ansigter.

Ulækkert.

Jeg går hen til mit skab og tager mine bøger, og på vejen stopper vi også for at hente Liams.

Da jeg kigger mig omkring for at se hvem der er på gangene tre minutter før timen.

Dog ser jeg en bekendt blond.

"Hey, Liam, er det ikke Niall?" spørg jeg, han vender sig og smækker skabet.

Han ser forvirret imod Niall som står ved sit skab.

"Jo?" siger han, og vi går hen til ham.

"Hey, Niall?" spørg jeg.

Han vender sig om men har solbriller på? Indendørs? Hvorfor ville han dog det?

"Niall, hvad sker der med solbrillerne?" spørg jeg forvirret.

Han kigger ned, "ikke noget, det bare lidt lyst her inde" siger han og griner.

Jeg ser hen på Liam som ser på mig, vi har begge det der blik, som bare viser vi ikke tror ham.

Jeg kigger tilbage på Niall, men før jeg får lov til at spørge har Liam revet solbrillerne af, og viser Niall har et enormt blåt øje.

Jeg ligger hænderne foran min mund, og kigger nærmere.

"Hvad der sket Niall?" spørg jeg forvirret.

"Er det grunden til du ikke var her de andre timer?" spørg Liam.

Niall nikker, og kigger ned i gulvet, Liam rækker ham hans solbriller som han hurtigt tager på.

"Hvem... Gjorde det?" spørg jeg. Men klokken ringer.

Niall skynder sig forbi os, jeg sukker men mig og Liam følges til timen.

 

 

❈❈❈

 

Igennem hele dagen har jeg ikke kunne få synet af Nialls blå øje ud af hovedet, jeg ved ikke hvorfor, men jeg er forvirret.

Klokken ringer ud for sidste gang i dag og folk strømmer ud på gangene, jeg bliver dog bare for at skrive de sidste lektier ned, og tingene på tavlen fordi det skulle være til en test i næste uge.

Det er hurtigt gjort, jeg rejser mig og ser en næsten tom gang siden jeg brugte omkring ti minutter, og de fleste skynder sig væk herfra.

Men da jeg drejer om hjørnet stopper jeg, jeg ville ønske jeg kunne slette det billede.

Harry står med sin tunge langt nede i en piges hals, og jeg kan høre hende stønne hele ti meter der fra.

"Få et rum" siger jeg og går forbi dem, hvorfor jeg gjorde det ved jeg ikke, men jeg fortryder det hurtigt.

"Det gør vi måske" siger Harry igen.

Jeg ignorer ham, og smider mine noter ind i skabet sammen med resten af mine bøger, jeg tager de andre hvor vi har lektier i med ned i tasken og smækker skabet i.

Jeg vender mig og går ned af gangen.

"Juliett!" råber en bekendt stemme, jeg vender mig om og ser Niall komme løbende ned af gangen, jeg smiler og venter på ham.

"Hey" siger jeg og smiler til ham, han tager en dyb indånding før han smiler tilbage.

"Hejsa" griner han, vi følges ud i gården og snakker lidt i mens, men da jeg siger farvel og går i mod min bus tager han om min albue, "har du ikke lyst til at hænge ud i dag?" spørg han smilende, jeg trækker på skuldrene, "hvorfor ikke?" siger jeg grinende, og går med ham.

Vi går hen til hans bus og joker mere, selvom jeg knap snakker med folk, så kommer det helt naturligt at snakke med Niall, og Liam selvfølgelig. 

Efter omkring ti minutter med bussen stiger vi af, "det bare lige herhenne" siger han og vi fortsætter.

Men jeg kommer til at tænke på, han snakker stadig med den der sjove accent, "Niall, ikke for noget men hvor er du fra siden du har den accent?" spørg jeg nysgerrig.

Han griner, og ser ud til at savne hvor det han er fra, men kigger bare lige ud.

"Mullingar, Irland" siger han stolt, "giver mening" siger jeg. "Hvorfor flyttede i så hertil?" spørg jeg, han kigger væk et sekund, "det kompliceret, men man kan sige der var lidt familie drama på et tidspunkt" siger han.

"Hvor er du fra?" spørg han, for at fylde den akavede stilhed der opstod. "Jeg er født og opvokset i Californien, men min mormor er faktisk fra Danmark" siger jeg, "Danmark... Der har jeg været!" siger han grinende.

"Hvordan var det?" spørg jeg smilende, "koldt" siger han grinende, jeg griner bare med og hurtigt stopper vi foran et lille men sødt hus.

"Så er vi her!" siger han glad.

Jeg følger den lille grus sti ind til huset, "Ma! Jeg er hjemme!" råber han ind i huset, jeg følger efter han hvor vi kommer ind til stuen i det lille hus, en mindre dame kommer og giver Niall et kram.

"Hvem er det her så?" spørg hun nysgerrig, "jeg vidste ikke du havde fået dig en kæreste Niall! Hvor er hun dog sød!" siger hun og tager min hånd, og ryster den, "jeg er Maura!" siger hun energisk, jeg kan se hvor Niall har det fra.

"Ma! Hun er bare en ven" siger Niall, helt rød i hovedet.

"Nu ikke så forlegen! Hvad hedder du så søde?" spørg hun. Jeg griner, "han taler nu sandt, men jeg er Juliett" siger jeg og smiler til hende.

"Nå nå, så siger vi det! Men spiser du med os?" spørg hun, "hvis det ikke skaber nogle problemer?" siger jeg, "pjat! Det skaber ingen!" siger hun og forsvinder ind i et anden rum.

Niall går mod det som jeg tager er hans værelse, helt rød i hovedet.

"Nu ved jeg hvorfor du altid er så glad!" siger jeg grinende.

Han er stadig hel rød i hovedet.

"Ja, mind mig ikke om det, jeg er endda den stille herhjemme!" siger han grinende.

Stille begyndte vi at holde op med at grine og stilheden kom over os.

Jeg og jeg kan ikke ignorere han stadig har solbriller på.

"Niall?" spørg jeg, "ja?" siger han, jeg rykker mig lidt tættere på, og uden han ser det komme tager hans solbriller af.

"Lad være med at se på det" siger han og kigger ned.

"Niall, hvem gjorde det?" spørg jeg forvirret. "Det lige meget" siger han og ser i spejlet, hele hans venstre øje er omringet af en mørke lilla ring.

"Gør det ondt?" spørg jeg, han ryster på hovedet, "nej, det gør det ikke mere" siger han, men jeg ved bare han lyver.

 

❈❈❈

 

Halløj alle læsere:D

Hvordan har jeres fredag været?

Nå, her er endnu et kapitel, håber i kan lide det. De her første kapitler er mest bare fylde, præsentation og sådan...

Men vi når snart til selve historien. Det lover jeg:D

Niall har fået et blåt øje?!

Hvem tror i gjorde det? Og hvorfor?

Og hvad synes i omkring Liam, Niall og Juliett indtil videre??

Nå håber i har nydt kapitel 4.

Vi ses, i næste kapitel.

 

-Mad Hatress

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...