Save Me From Myself ((One Direction))

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 apr. 2014
  • Opdateret: 17 maj 2016
  • Status: Igang
Sick of crying. Tired of trying. Yes I'm smiling, but inside I'm dying. Juliett Wilder er ikke din typiske pige. Hun er langt fra det. Med det tragiske minde, ar for livet, og en far der hader en fordi han tror hun er grunden til morens død? Ja, så er ens liv kun et helvede, bortset fra deltalgen at moren prøvede at dræbe hende med sig. Men da Juliett flytter til Riverside, og starter på Riverside High School, bliver hendes liv vendt på hovedet. Med hemmeligheder,løgn, gys, og kærlighed, kommer bogen. Save Me From Myself. "The wildest rollercoaster you'll ever ride, is Life" *Drengene er ikke kendte, og kender ikke deres kærester endnu*

17Likes
17Kommentarer
1777Visninger
AA

5. Kapitel 3 "Theres pain, not even chocolate can heal"


"Theres pain, not even chocolate can heal"

 

"Juliett! Kom ned og spis!" Råber min far.

Jeg sukker, og rejser mig fra skrivebordet, hvor jeg har siddet med dagens lektier.

Jeg går ned af de lange trapper, på vejen møder jeg nogle af de rengørings ansatte, de smiler og skynder sig videre med deres arbejde, det er jeg træt af.

Alle er så falske her hjemme, min far hader mig, men alle i personalet er bange for mig og ham.

Jeg ved ikke engang hvorfor. "Juliett!" Råber han endnu en gang.

"Jeg kommer, jeg kommer" siger jeg og går ned af gangen hen til spisestuen, jeg sætter mig ned, og tager mit bestik og skærer i bøffen foran mig.

Jeg burde nok forklare, at min far hader mig, sammen med hele min mors side af familien, personalet er bange for os, fordi jeg skulle havdet arvet min mord sindssyghed. 

Og jeg skulle kunne gå bersærk til hver en tid, men der er ikke noget galt med mig!

Men ingen lytter, jeg spiser langsomt, og få bidder.

Og så burde jeg nok fortælle at siden vi fik min mors livsforsikring, og det at min far er en kendt og respekteret advokat, at vi i hvertfald ikke mangler penge.

"Har du lavet dine lektier" spørg min far, jeg nikker blot.

Som om han faktisk vil høre om mit liv.

"Tak for mad" siger jeg efter lidt tid, jeg tager tallerken og stiller den i køkkenet for personalet kan vaske den og smide resterne ud.

Jeg går op på værelset, jeg tager mit tøj af for ar skifte til nattøjet, men da jeg hiver blusen over hovedet ser jeg det store ar på min mave.

Jeg ligger en hånd hen over det, og alle minder fra den aften kommer som et tog imod mig, og slår mig lige i hovedet.

Jeg mærker en enkelt tåre glider ned af kinden, men tørrer den væk og fortsætter med at skifte til nattøjet.

Jeg sætter mig ned i sengen, og tager min computer frem.

Intet specielt forgår på nogle af mine sociale medier.

Jeg lukker computeren ned, og lægger mig til at sove...

 

 

❈❈❈

 

En bidende smerte samler sig i min kind, jeg sætter mig hurtigt op, og et skub vælter mig ned på gulvet.

"Møgunge, klokken er kvart over ni, du kommer forsent!" Siger min far og skubber til mig igen.

"Undskyld" siger jeg og rejser mig op, selvom min kind og ryg gør ondt efter slaget og det lille fald, så skynder jeg mig op og tager tøj på.

Min far er sikkert gået for længst igen, men jeg først sikker da jeg hører døren smække, og jeg skynder mig at binde mine sko, og sørger for den hurtige eyeliner jeg puttede på, ikke sidder over det hele.

Jeg løber ud af døren, og går hurtigt imod skolen.

Jeg når kun lige enden af vejen, når...

"Hva, er den nye pige en rebel?" spørger Harry, jeg vender mig om og ser på ham, han står ved siden af sin bil.

Vent hvis han har en bil, hvorfor kørte han med bussen i går?

"Hvad vil du? Jeg er faktisk ret forsinket!" siger jeg frustreret.

Han griner, "vil du have et lift?" spørger han, jeg vender mig om, og går videre.

Jeg hører motoren starte bag mig, jeg regner med at han vil køre forbi mig, og bare køre, men han stopper ved siden af mig.

"Kom nu! Det starter snart at regne" siger han, jeg kigger op og han har ret, himlen er næsten helt sort.

Jeg sukker.

"Please?" Beder han?

"Fint" siger jeg overgivene, og sætter mig ind i den flotte mustang han kører rundt i.

En irriterende, og akavede stilehed sætter sig over os, mens han fokusere på at køre. Indser jeg, jeg kan lige så godt være en smule venlig, og ikke skabe det samme ryg som den sindsyge, og indelukkede pige...

"Juliett" siger jeg, han kigger forvirret på mig.

"Hvad?"

"Mit navn er Juliett" svarer jeg.

"Jamen hej, Juliett" griner han.

Jeg sætter mig tilbage og sukker.

Da vi næsten er der, kommer et spørgsmål til mig, "hvordan kan det være du kommer sent?" spørg jeg, han sukker og kører ind på parkerings pladsen.


Han parkerer og træder ud, jeg gør det samme men løber efter ham, "det okay hvis du ikke vil svare, men sig det i det mindste" siger jeg og skynder mig hen til mit skab, første time ender snart så det er ligemeget at komme der alligevel.

Jeg går imod engelsk hvor min anden lektion er.
Jeg hører skridt og ser bag mig.
Men der er ingen?


"Juliett"


Nej! Nej, ikke igen!
Jeg begynder at gå hurtigere, og til sidst løber jeg, men skridtende lyder lige så høje som før.


"Juliett!" Skriger stemmen.

 

Jeg når døren, klokken ringer, jeg ser bag mig og Harry står der helt forvirret, jeg trækker vejret hurtigt, og prøver at få min puls ned igen.
"Er du, ligesom, okay?" Spørg han, jeg kan tydelig høre han ikke er vant til disse slags situationer.
"Ja" siger jeg og sætter mig på min plads midt i klassen, smider bøgerne på bordet, og ligger hovedet i hænderne.


Jeg mærker samværet af de andre som kommer igen, klokken ringer igen som signalere de sidste elever at det er sidste chance.
Folk skynder sig ind af døren, og masser sig til de sidste gode pladser, for jeg har fundet ud af, vores engelsk lærer er en spytter, der ryger et vandfad ud hvergang han snakker...
Jeg ser ved siden af mig, selvfølgelig sidder Harry.

Læren går ind af døren, og al snak ophører.
"Nå klasse! I dag har jeg et spænende projekt for jer! I skal arbejde to og to" siger han og finder sine noter frem fra sin taske, hurtigt begynder al snak imellem venner der aftaler at arbejde sammen.
"Og i skal ikke engang tænke på at arbejde sammen med jeres venner, jeg har allerde lavet par som går efter jeres karakterer." siger han og en masse begynder at brokke sig.

"Så dem med gode karakterer skal arbejde som med, ja, dem med dårlige karaktere, det skal resultere i, med gode karakterer, skal lære de andre om at blive bedre elever." Siger han, og alle begynde på al deres brokkeri.

"Godt så, her er parene: Josh og Lily, Liam og Victoria, Terese og Nico, Juliett og Harry..."
Og der tabte jeg tråden.
Jeg kigger til siden og ser Harry sidde og grine lidt.
"Det her ender dårligt" siger jeg stille, "i skal finde et emne, af dem som står jer på tavlen, og lav en præsentation og jeres egen ide, som skal være kreativ."

Jeg kigger over listen:

 

Musik,

World War II,

Kærlighed,

Sygdomme,

Ny tidig mode.

 

"Godt så, i trækker et nummer fra hatten her, der står et tal imellem 1-5, og det bliver jeres emne, efter rækkefølgen på tavlen." forklare læren, og går rundt en kasket, med en masse sedler i.

Da han kommer hen til os, skal jeg til at række en hånd ud for a trykke, men Harry kommer mig i for købet og trækker en op.

Han åbner den og læser, han sukker den surt på bordet.

"Mr. Matthew! Jeg kræver et andet emne!" siger han, læren sukker. "Harry, hvorfor tror du at jeg gør sådan her? Og hvorfor du er sammen med den nye, men bedste elev i klassen?! For at lære, så lav noget produktivt!" siger han, og Harry sætter sig tilbage i stolen, jeg kigger mig tilbage i stolen, og tager hans svar ind?

Er jeg den bedste i klassen?

Siden hvornår?

Jeg tager sedlen op fra gulvet hvor Harry havde smidt den, og læser hvad emnet er omkring.

Musik

Under sedlen, står en sætning, om hvad han kræver omkring emnet, og vores siger:

Vis klassen hvad man virkelig udtrykker i sange, skriv jeres egen, om valgfrit emne

Jeg forstår hvorfor han blev sur, det er en hård opgave, men hvad er hans grund til at flippe sådan, er det fordi han skal arbejde sammen med mig?

Klokken ringer, "i arbejder med det er der hjemme, i har til fredag!" råber læren, og alle smutter stille ud, og helvede spredes på gangene.

 

 

❈❈❈

 

Klokken ringer for jeg ved ikke hvor mange gange i dag, men jeg bevæger sammen med horden imod cafeteriet.

Jeg ser mig omkring i det jeg træder igennem dørene, folk sidder i deres normale grupper, jeg ser dog et par borde der står alene, jeg går der hen, med maden jeg havde med hjemmefra, kokkene havde lavet til mig.

Jeg sætter mig ned, og hiver æblet frem, og lader sandwichen i tasken blive der.

Jeg føler mig ærligtalt ikke særlig sulten.

Jeg sidder sådan i et stykke tid, bare sidde og stirre i luften, og spiser lidt af æblet, indtil nogen sætter sig på hver min side, jeg falder ud af mine tanker, og kigger på dem.

Den ene er drengen fra i går.

Ham blonden, den anden er en brun håret, han smiler til mig, jeg kigger på dem forvirret.

"Uhm?" siger jeg forvirret.

"Vi sidder normalt ved det her bord, så en ny, skræmmer os ikke væk" griner den blonde.

"Skal jeg gå?" spørg jeg, jeg kigger imod blonden og så mod den brun håret.

"Nej, det fint, sid endelig. Normalt bliver vi ignoreret af de andre" siger han og kigger ned, før han kigger op og smiler.

"Jeg er Liam og det der, er Niall" siger han og smiler til mig.
"Jeg er Juliett" svarer jeg igen og smiler.

Nu ved jeg ihvertfald hvad ham med det blonde hår hedder, Niall.

 

 

❈❈❈

 

 

Ohhhh!

Vi møder endelig Liam! Og også finder ud af blondens navn er Niall!

Harry er blevet lidt venligere, med hvad med projektet?

Hvad sker der nu?!

Det ved man aldrig.

Skriv gerne jeres bud:D

Like gerne, og vi ses i næste kapitel!

 

-Mad Hatress

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...