Save Me From Myself ((One Direction))

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 apr. 2014
  • Opdateret: 17 maj 2016
  • Status: Igang
Sick of crying. Tired of trying. Yes I'm smiling, but inside I'm dying. Juliett Wilder er ikke din typiske pige. Hun er langt fra det. Med det tragiske minde, ar for livet, og en far der hader en fordi han tror hun er grunden til morens død? Ja, så er ens liv kun et helvede, bortset fra deltalgen at moren prøvede at dræbe hende med sig. Men da Juliett flytter til Riverside, og starter på Riverside High School, bliver hendes liv vendt på hovedet. Med hemmeligheder,løgn, gys, og kærlighed, kommer bogen. Save Me From Myself. "The wildest rollercoaster you'll ever ride, is Life" *Drengene er ikke kendte, og kender ikke deres kærester endnu*

17Likes
17Kommentarer
1765Visninger
AA

4. Kapitel 2 "The wildest roller coaster you'll ever ride, is Life"


 

"The wildest roller coaster you'll ever ride, is Life"

 

Før første time begynder, vælger jeg lige at hente min telefon i mit skab. 

Jeg får ikke rigtig mulighed for at hente den før frokost og jeg kan godt lide at kunne holde øje med tid og sådan, og jeg er ikke rigtig typen der går med ur.

Jeg henter min telefon, og da jeg smækker låget i, står Harry der.

"Harry!" Siger jeg overrasket.

"Niall, hvor er den?" spørg han.

Jeg kigger forvirret på ham, "hvor er hvad?" spørg jeg, han kigger vredt på mig før han skubber mig op af skabet.

"Du ved hvad jeg snakker om! Hvor er den?!" råber han, jeg gisper efter vejret siden han holder om min hals.

"Hvad fanden laver du?!" spørg han, og råber ret højt.

Jeg kigger stadig forvirret på ham, "hvor er æsken?!" spørg han hviskende.

"Jeg har ikke taget den, lige meget hvad de andre siger!" siger jeg til ham, han ser på mig med et blik som bare skriger vrede.

Jeg ved hvordan det her ender. Han sender sin næve hårdt imod min mave, og han slipper taget og jeg glider ned af skabene og ligger mig på gulvet.

Min mave gør ekstremt ondt, og det føltes som om der er en kniv i den, han har sku lavet et godt slag.

"Er… Er du okay?" spørger en lys stemme, jeg ser op og en blond pige står for over bøjet over mig, 

”Ja, det fint. Bare gå” siger jeg til hende, hun kigger på mig en enkelt gang, jeg lukker dog øjne og prøver at få smerten væk, med min åndedragt er hurtigt og det føltes som om jeg ikke kan få vejret.

”Rolig, dybe vejrtrækninger” fortæller hun mig, jeg prøver at tage dybere indåndinger, jeg holder vejret et enkelt inde før jeg lader det komme ud, og hurtigt er mit åndedragt normalt.

Jeg sætter mig op og tager flere dybe indåndinger og hun kigger på mig, med nogle dybe grønne øjne.

”Tak, men du behøver ikke.” siger jeg, hun begynder bare at smile et kønt smil og siger. ”Vi ses måske” og går ned af gangen, hun stopper for enden ved en dør, og tager en dyb indånding, før hun træder ind.

Jeg kigger frem og tilbage og ser ingen omkring mig, alle er vist til time…

Jeg rejser mig og går imod toiletterne og tager noget vand fra vasken, jeg støtter mig op af vasken, jeg kigger på mig selv.

Jeg er sku da vildt patetisk fordi jeg er som jeg er.

Slap, ensom, grim

Jeg sukker og kigger væk, klokken ringer ind, og jeg går imod min næste klasse.

 

 

❈❈❈

 

Jeg kigger mig omkring, klokken ringede for lidt tid siden, frokost er begyndt, folk myldrer imod cafeteriet.

Jeg kigger mig omkring inde i cafeteriet, min ven, Liam, burde være her?

Jeg ser ham sidde nede i hjørnet, jeg sætter mig hen til ham.

”Hey Liam!” siger jeg og han smiler til mig.

”Hva så Nialler!” siger han og jeg griner.

”Ikke meget” siger jeg og lyver lidt.

Liam, han er typen som ved når noget er galt, men også den ven som altid lytter og man kan fortælle alt.

”Niall?” spørg han, pokkers også.

"I morges fandt Harry mig,” starter jeg.
”Han gjorde det igen ikke?” spørg han, og jeg nikker.

”Han var også efter mig i morges, men jeg nåede at gemme mig på pigetoilettet, til gengæld endte det med jeg fik peberspray af en Freshmen, så ja.” siger han, og jeg griner. ”Seriøst?” siger jeg mellem mine grin.

”Gider du lige!” siger han og kaster en pomfrit efter mig!

Hvor vover han!

”Hvor vover du at smide dyrebar mad efter mig!” siger jeg og tager pomfritten som var landet i mit hår, og spiser den.

Han griner bare.

”Jeg kommer om lidt, jeg skal lige på toilettet” siger jeg, ”fede nyheder” siger Liam, ”jeg ved det” svarer jeg og går ud af cafeteriet.

Jeg går ned af den lange gang, dog stopper jeg da jeg et højt råb, eller mere. Et skrig.

Jeg løber imod pige toilettet, det sikkert bare en pige som har fundet en edderkop der ude, men stadig, hvad nu hvis der er sket noget?

 Jeg løber imod dørene, og smækker dem op, da jeg ser pigen fra tidligere, og hun ligger skræmt med lukkede øjne og skriger på gulvet.

 ”Hallo!” siger jeg til hende, og tager fat i hendes vilde arme som prøver at skubbe noget væk, eller nu. Mig.

”Er du okay!” prøver jeg igen, og får et tag omkring hendes ben, så de ikke sparker mig, i maven, får det har jeg allerede prøvet.

Hun åbner sine øjne, og jeg ser hendes pæne dybe grønne øjne kigge forvirret ind i mine.

”Er du okay?” spørg jeg, og hun rejser sig lidt op, og kigger rundt på det beskidte gulv, før hun stiller sig op.

”Hvad skete der?” spørg jeg, og kigger forvirret rundt.

”Du burde ikke være her, det pigetoilettet” siger hun, og prøver at tale uden om.

”Lad være med at snakke uden om” svarer jeg.

Hun kigger op mig, og prøver sikkert at komme videre, fra den her. Mærkværdig situation…
”Det gør jeg da ikke” siger hun og kigger imod spejlet.

Jeg ser hvordan hendes blik går fra normalt til bange, hun ser næsten panikken ud.

Jeg kigger imod spejlet, men intet er det ud over vores spejlbillede.
”Jeg er helt okay. Jeg må gå” siger hun, og går rundt om mig.

Jeg går efter hende, men hun forsætter hurtigt ned af gangen til hun er ude af syne.

Den nye pige, ja, hun er ret mærkelig.

 

 

❈❈❈

 

Den sidste time kom ret hurtigt, dog virkede det som om tiden var gået i stå, jeg kan også tydelig mærke jeg ikke har spist i tre timer, for min mave grumler lidt.

Jeg kigger op på uret, vi er der næsten!

Jeg kigger mig lidt omkring i klasse lokalet, og jeg indser, at hende pigen fra tidligere er der.

Det er ret så mærkeligt, men der er noget omkring hende som bare tiltrækker mig, hun virker bare sp mystiks, hun skreg og faldt ude på toilettet?

Og hun var simpelthen bange for spejlet?

Hun er da noget for sig selv, og jeg ved ikke hvorfor, men jeg bliver ved med at tænke på episoden tidligere.

Hvad skete der overhovedet?

Klokken ringer og hun er en af de første ude, jeg tager mine bøger og går imod gangene og alle vores skabe, lydene af smækkende skabe, latter og råb fylder hele gangen, jeg holder mig bare i baggrunden og lister mig hen til mit skab.

"Hvad lavede du med den nye pige tidligere?" spørg han.

Jeg vender mig imod ham, og der står han.

"Louis, jeg gjorde intet, jeg hørte hun skreg, og løb hen for at hjælpe" siger jeg, han nikker. "Ja, ja. Men hun er Harrys, fatter du det. Han siger allerede hun så for meget i morges," siger han og kigger ned i jorden. "Så det er den bedste ide for dig at glemme om at snakke, hjælpe, eller så på hende, det ender galt, for dig" siger han og går sin vej.

Jeg kigger efter ham, normalt er han så glad, og hvad pokker mener han med at hun er Harrys, der står ikke ligefrem et skilt på hende hvor der står hun er Harrys objekt, vel?

Jeg griner, og smider mine bøger ind i mit skab og går ned af gangen til busserne. Jeg ser pigen går hen til en af de andre busser, og lige efter hende kommer Harry.

Mærkeligt, Harry har ikke taget hans vildt fede bil, som han plejer?

For pokker, jeg går ind i min bus, og ender med at sidde ved siden af drengen som alle kalder, 'busseper' fordi han hedder Peter, men piller bussemænd konstant og han er ekstrem klam, engang puttede han det på sidekammaratens jakke!

Og lad mig sige dig, jeg vil helst undgå det. Og det gjorde jeg heldigvis, jeg stiger af bussen, og skynder mig hen til mit hus, min mor står i køkkenet og varmer mad, Greg, min store bror sidder i stuen sammen med hans kone.

Og lille Theo!

"Theo!" siger jeg og løber hen til sofaen og sætter mig ved siden af Greg som holder Theo, jeg smiler til ham. "Hvad laver i så her?" spørg jeg, og kigger på dem.

"Vi ville bare lille besøge familien, vi tager snart på ferie, eller snarere tilbage til Irland, besøger resten" siger han.

"Hvor er det unfair, jeg savner sku de andre" siger jeg og skubber ham lidt, og Theo begynder at sige nogle lyde. En lugt spreder sig pludselig i hele rummet.

"Hvis du for ovetalt mor, kan du måske tage med?" siger han, jeg griner. "Som om mor ville lade mig, efter sidste gang" siger jeg. Jeg sukker en enkelt gang.

Jeg kigger rundt og vifter min hånd foran mig før jeg siger.

"Theo skal vist skiftes" og går hen til mit værelse, jeg smider min taske og går i gang med alle dages lektier, men af en eller anden grund, kommer hændelserne tilbage til mig.

Hvorfor lå hun dog på gulvet og skreg at en skulle lade hende være?

Men hvem skulle?

 

 

❈❈❈

 

Det var så andet kapitel, endda i Niall's synsvinkel!

Her er tingene fra hans perspektiv, ikke alle af Niall's, eller nogen af de andres ud over Juleitt's vil være omkring det samme, FYI.

Men hvad synes i? Her møder vi Liam!

Når, men håber ikke det er for kedeligt at læse, men historien skal lige i gang.

Men vi ses! i næste kapitel.

 

-Mad Hatress

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...