Hold On

Isabel mister sin far, som 15 årige. Isabel bor nu med sin mor, men eftersom hendes mor hele tiden arbejder, knokler og har travlt, så er Isabel for det meste bare alene. Isabel bor i London, og er 17 år. Hun har ikke ret mange venner, men igennem tiden møder hun nogen. Det forhold hun får til hendes venner, vil der være nogle op - nedture i. Der vil være problemer, mange dårlige og gode dage, mange forkerte men på samme tid rigtige følelser.

16Likes
14Kommentarer
1217Visninger
AA

40. Up again

Da jeg vågner er drengene ved siden af mig. Fra nu af, når jeg siger 'drengene' mener jeg alle drengene fra bandet, udover Harry. De sad og så på mig, med tårer i øjnene. Jeg sukkede lidt, og rykkede mig lidt, men stoppede da jeg lod mærke til hvor ondt i ryggen jeg havde. 

''Isa!'' siger Zayn, og springer fra stolen hen til mig. Efter få sekunder, er Niall, Liam og Louis her også. De sætter alle deres hænder på mig, og ser bekymret på mig. Jeg ser dem alle i øjnene, men da jeg kommer til Niall, er det anderledes. Hans øjne siger mere end tusinde ord, og han ligner en der kunne bryde sammen hvert sekund. Jeg lukker øjnene langsomt i igen, og det eneste jeg hører er en der løber ud af rummet, og ned af trapperne. Jeg åbner langsomt øjnene igen, og ser nu kun Liam, Louis og Zayn. ''En.. en af jer.. gå ned efter Niall, og.. og trøst ham.'' siger jeg med en svag hvisken. 

De alle tre så på hinanden, og det endte med at Liam gik ned og så til Niall. Jeg lænede mig op og mine albuer, og så rundt i værelset. Mine kufferter lå ude, og der var en smule rodet herinde. Jeg ved at min mor ikke var her, for hun havde flyttet til en anden by, og efterladt hele huset til mig og drengene. Byen var 5 timer væk herfra, og det ville ikke betale sig at hun kom her over kun for at se om jeg var okay. Jeg sukkede en smule, og kastede dynen fra mig, så jeg kunne rejse mig. Louis tog mine arme og hjalp mig, og Zayn skubbede forsigtigt fra ryggen så jeg ikke kunne falde bagover. ''Hvad er der sket med mit værelse?'' spurgte jeg. ''Isa, du skal ikke brokke dig, men vi har besluttet os for at vi tager en tur til et andet land. Du har brug for at komme væk fra det hele. Det eneste du skal gøre er at lave en liste over hvad der skal pakkes, så gøre vi det hele for dig. Vi vil ikke lade dig lave noget, indtil vi synes du ser rask ud.'' siger Louis. Jeg løfter øjenbrynene, og ser sikkert en smule chokeret ud, for de smiler til mig. ''Kommer han..'' og jeg når ikke at spørger færdig, før Zayn afbryder mig. ''Nej Isa, han kommer ikke med. Vi har sørget for at han ved at vi tager afsted, men vi fortalte ikke hvor. Vi vil også selv holde en pause fra ham, efter vi havde talt sammen. Han havde fortalt os hele historien, men vi synes ikke du er klar til at vide det endnu.'' siger Zayn, og kysser mig på panden. ''Skal vi gå ned?'' spørger jeg og retter på mine afslappende shorts. 

Vi går nedenunder og jeg ser Niall sidde med Liam, og han græder stadig en smule. ''Hej Niallie.'' siger jeg og går hen og krammer ham. ''Hej Isa. Er du okay?'' spørger han. ''Ja, jeg har det fint Niall. Hvornår rejser vi?'' spørger jeg og ser fra Niall hen til drengene. ''Imorgen.'' siger Liam, og giver mig et kram, og et kys på kinden. ''WHAT? IMORGEN? OMG, NU STRESSER JEG JO TOTALT! OMG, SKYND JER DRENGE, VI SKAL NÅ OG PAKKE OG GØRE HUSET RENT, OG BARE SKYND JER!'' siger jeg og skynder mig at løbe op på mit værelse igen. Jeg skynder mig at strække min rygge ud, og faktisk gøre den ikke så ondt mere. Jeg går hen til mit skab, men løber så nedenunder igen. ''Hvor langtid skal vi være væk?'' siger jeg forpustet. ''En måned.'' siger Zayn, og tager mig rundt om hofterne bagfra. ''Super!'' siger jeg og går væk fra Zayn, men bliver meget hurtigt trukket tilbage igen, da han tager fat i mit håndled. Jeg ser ham i øjnene, og han har et smil på læben. ''Hvor tror du at du skal hen, frøken?'' siger han. ''Øhm, op og pakke.'' siger jeg og løfter det ene øjenbryn. ''Sagde Louis ikke til dig, for mindre end ti minutter siden, at du skulle skrive en seddel til os, og så skulle vi nok klare det hele? Isa, vi har styr på det hele, okay? Tro mig, vi har aftalt det hele, og vi har altid en plan B.'' siger han og skubber mig hen til Liam, som sidder på sofaen. 

''Drenge, i skal ikke pakke mine ting. Der er for mange pige ting, som jeg synes er akavet, hvis i ser det.'' siger jeg og ser på dem. ''Rolig Isa. Det er ikke forsjovt, at vi så har ringet til Emily.'' siger Niall, og smiler. ''Oh, så hun kommer og pakke mine ting, men hvem gøre huset rent?'' spørger jeg og ser på dem. ''Vi har bestilt rengøringsdamer.'' siger Zayn. ''Hvem pakker jeres ting?'' spørger jeg. ''Det gøre vi selv.'' siger Louis. ''Hvordan kommer vi derhen? Vel ikke med jeres Tourbus, vel?'' siger jeg og ser på dem. ''Nej nej, vi tager flyet.'' siger Niall, og griner med de andre drenge. ''Sku da ikke med Tourbussen, den bruger vi jo kun når vi er på Tour, ellers ville det ikke hedde en TOUR-bus.'' siger Liam, og griner. Jeg ryster på hovedet af dem, og griner med dem. 

Du undre dig nok over hvorfor jeg ikke er så ked af det over det med Harry. Okay, jeg er måske en smule ked af det over det, men SÅ ked af det er jeg heller ikke, for jeg har været van til at alle de her skænderier har været her. Det eneste jeg er ked af det over, er at han indrømmede at han var mig utro. Han fortalte sandheden, og forlod bare. Det kom som et chok, og derfor valgte jeg at cutte. Ellers er jeg ikke så ked af det over de andre ting, med at han ignorer mig osv, for det er jeg van til. 

''Hvornår kommer Emily så?'' spørger jeg. ''Når du har lyst til at hun skal komme. Hun kommer når vi ringer.'' siger Louis, og smider sig i sofaen. ''Så ring til hende nu, og få de rengøringsdamer til at komme her.'' siger jeg og slår ud med hænderne. ''Isa, vi forlader huset, når de kommer. Både når Em kommer og når rengøringsdamerne kommer.'' siger Zayn og smiler. ''Det fint, men jeg skal lige nå at hilse på Em. Har ikke set hende i millioner år.'' siger jeg. ''Hvor skal vi tage hen?'' spørger jeg igen. ''Du bestemmer.'' siger Liam. ''På bakken.'' siger jeg og smiler. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...