Hold On

Isabel mister sin far, som 15 årige. Isabel bor nu med sin mor, men eftersom hendes mor hele tiden arbejder, knokler og har travlt, så er Isabel for det meste bare alene. Isabel bor i London, og er 17 år. Hun har ikke ret mange venner, men igennem tiden møder hun nogen. Det forhold hun får til hendes venner, vil der være nogle op - nedture i. Der vil være problemer, mange dårlige og gode dage, mange forkerte men på samme tid rigtige følelser.

16Likes
14Kommentarer
1205Visninger
AA

15. Uforventet glad torsdag.

Min alarm vækkede mig, og normalt ville jeg være irriteret over min alarm, men lige nu følte jeg mig glad og lige nu stod jeg helt glad op fra sengen ligesom Snehvide plejer at gøre. Solen skinnede uden for, og vejret var godt igen. Min gode start på morgen var endnu bedre nu. Jeg strakte mig og som sædvanligt tog jeg mig et bad. Jeg hoppede ud af badet og lod mit hår tørre. Idag ville jeg have mit naturlige hår. Jeg gik hen og fandt det samme tøj, som jeg havde på i søndags. Dog var tøjet rent, men tøjsstilen bestod af det samme. Mine stramme sorte jeans og Harrys grå hættetrøje. Jeg havde sagt til min mor at hun ikke måtte vaske Harrys trøje, fordi så ville parfumen falde af, og det ville jeg ikke have. Jeg gik nedenunder og tog et æble og smuttede ovenpå igen. Jeg åbnede mit vindue og redte min seng. Jeg blev hurtigt færdig med at spise æblet, så det smed jeg ud gennem vinduet og det landede nede mellem nogen buske. Jeg lod vinduet stå åben, og gik hen til spejlet for at tage makeup på. Da jeg havde lagt makeuppen, smuttede jeg ud og børstede mine tænder. 

Lige nu lagde jeg i mine seng, og jeg havde mobilen i hænderne. Jeg havde stadig en halv time tilbage, så jeg blev bare her. Jeg havde lige svaret drengene på deres sædvanlige morgen beskeder, da Liam ringer mig op. ''Ey hvadså?'' siger jeg, med en glad stemme. ''Tjek nyhederne.'' siger han bestemt og bekymret. Jeg tændte tv'et og ser en artikel af mig. ''ER ISABEL MARECK ET MILJØSVIN ELLER BARE FOR DOVEN?'' og ved siden af det var der et billede af mig, hvor jeg kaster mit æble ud af vinduet. Jeg sukker og griner. ''Kæft, hvor er de nogen stalkers.'' sagde jeg. ''Men ey, jeg er jo ligeglad. De kan tro hvad de vil.'' sagde jeg og grinede igen. Jeg var rent faktisk ligeglad med medierne. Det eneste de ville var, at få folk ned. Jeg så hen på klokken og så at jeg kun havde tyve minutter. Jeg slukkede tv'et, lukkede vinduet, tog min taske og daffede nedenunder, mens jeg talte med Liam. ''Men jeg bliver nød til at smutte nu, jeg skal i skole. Vi seeees imorgen, dejligste Liamski.'' sagde jeg og grinede over hvor handicappet jeg var til at tage sko på. ''Ja, vi gør så, dejligste Isabelski.'' sagde han grinende og lagde på.

Jeg var kommet på skolen til tide. Dog havde jeg stadig tre minutter til timen, men det var vel også fint nok. Jeg smuttede hen til mit skab og fandt mine bøger frem. ''Isabel Mareck bedes om at komme op på kontoret.'' lød det i højtaleren. Jeg sukkede og lukkede mit skab og satte kurs mod kontoret. Hvad fanden ville de nu? Altså, helt ærligt. 

Jeg skubbede døren op og gik ind på kontoret. ''Jeg blev kaldt her op?'' sagde jeg smilende til kvinden der sad bad disken. ''Isabel, du har fri fra idag og en måned frem. Du må gerne tage hjem nu.'' sagde hun og smilede. Jeg blev helt overrasket og nikkede bare. Hjem nu og fri fra idag? Jeg gik tilbage mod skabet, med mine bøger. Jeg stillede bøgerne pænt og ryddede lidt op. Igen finder jeg massere af papir og konvolutter og breve. Jeg tager dem allesammen og sætter dem i tasken. Jeg lukker skabet og vender snuden mod hjemmet. Jeg havde egentligt regnet med at jeg skulle stresse hele dagen idag, fordi at jeg fik sent fri idag, og jeg skulle nå at pakke aaalle mine ting på få timer, og imorgen skulle jeg meget tidligt op for at komme i bad og pakke det sidste. Men nejnej, nu havde jeg bare ekstra dejlig tid, til at pakke mine ting. 

Jeg låste døren op og smed skoene af. Jeg tog også min jakke af og gik ovenpå. Jeg åbnede døren til mit værelse og gik indenfor. Der var dejligt frisk luft herinde, efter jeg havde haft mit vindue åbent. Jeg gik hen til min store radio og tilsluttede min mobil med en ledning og afspillede Up All Night albummet. Jeg skruede helt op og gik hen og lukkede døren. Jeg elskede stemmerne. Jeg tog min store kuffert op på sengen og gik hen til mit skab. Jeg tog massere af tøj og ting og sager jeg havde købt i Søndags. 

ENDELIG VAR JEG FÆRDIG! I hvertfald NÆSTEN færdig med at pakke det meste af tøjet. Det havde taget mig flere timer og jeg havde været så irriteret over hvor dårlig jeg var til det her pis. Jeg så hen på uret og klokken sagde halv otte. Wow, allerede? Fuck man. Jeg slukkede radioen, for nu havde jeg hørt albummet, like hundrede gange idag. Jeg gik nedeunder og tjekkede hvad der var at spise. Well, nothing. Det bankede på døren. Jeg så hen på klokken igen for at være sikker på, at der ikke rigtigt skulle komme nogen på det her tidspunkt. Jeg gik hen til vinduet ved siden af døren for at se hvem der stod der. En flok drenge. Wow, en flok drenge, med sorte hættetrøjer, og dækket ansigter. Faktisk fem drenge. Med kuffeter. Okay, det kunne ikke være andre end dem.

Jeg sprang hen til døren, men åbnede den alligevel forsigtigt. Min øjne mødte nogen grønne. Jeg hamrede døren op i væggen, bag døren og trak Harry ind mod mig. Jeg tog fat i de andre og trak dem ind i huset og smækkede døren. ''HVAD FANDEN LAVER I HER OG NU?'' skreg jeg af glæde mens jeg hoppede, og klappede med mine hænder som et lille barn, der lige havde fået sin is. Jeg gad ikke engang vente på svar og hoppede på den nærmeste. Louis. ''ÅRH LOUIS, HVOR HAR JEG SAVNET DIG, OG SELVFØLGELIG DE ANDRE DRENGE! ÅRH, DRENGE!'' sagde jeg og sprang videre hen på Niall. ''NIALL JEG MANGLER.. ÅRH.. DU VED... NIALL!! LUFT.'' råbte jeg og sprællede med kroppen, som en eller anden handicappet fisk. Niall gav slip og jeg sprang hen på Harry. ''HARRAAAAY, MY ONE AND ONLY HARRY!! ÅRH HARRY, DIN LILLE HARRY!!!'' råbte jeg, men på samme tid sang. De andre drenge grinede. Jeg sprang på Liam. ''ÅRH LIAM. GUD HVOR HAR JEG SAVNET DIG, FARMAND TIL DE HER SMÅ FIRE BØRN!'' råbte jeg og krammede ham som en sindsyg, hvortil Liam var ved at dø af grin, som en sindsyg. Jeg sprang over på Zayn. ''ZAYNIE, MY BABYYYY! DET RIMER AND I DONT EVEN GIVE A SHIT, FOR JEG HAR SAVNET JER SÅ MEGEEEEET!'' råbte jeg og gav slip. Drengene stod bare og grinede af mig og mit humør var i top. ''FUCK HVOR HAR JEG SAVNET JER.'' råbte jeg og hoppede på gulvet og klappede med hænderne. 

Vi sad alle inde på mit værelse nu. Drengene havde sat deres ting ind på vores gæsteværelser og havde sat sig op i mit værelse. Harrys kuffert lagde ved min, for han skulle sove her inde igen. ''I svarede aldrig på hvorfor i er her nu? Altså skulle i ikke først hente mig imorgen mega tidligt?'' sagde jeg og lagde mig bedre tilpas i Harry arme. Ja, jeg lagde hos ham igen.. alt for skønt. Jeg havde savnet det. Hans varme, tryghed, duft, øjne, charme.. okay stop! Det lød som om jeg var forelsket i den dreng. Whaaaat? Okay nej.. det kunne jeg ikke. ''Altså vi blev jo færdig med koncerten i Dover igår, så Paul sagde at vi bare kunne tage hjem og så pakke vores ting og komme hjem til dig.'' sagde Louis og smilede. ''Nååårh okay. Paul er min gud, og jeg forguder ham, for at sende de 5 mest fantastiske drenge på hele jordkloden, ind i mit hus.'' sagde jeg og smilede og så over mod vinduet. Drengene grinede og Harry gjorde det samme, så mit hoved hoppede lidt, da det nu lagde på hans bryst. Hans hånd på min hofte, og min hånd på hans mave. ''Nialler bajber, det rimer.'' sagde jeg og grinte. De andre så mærkeligt på mig et kort sekund og var flad af grin. Niall grinede stadig og nikkede så. Hans læber var smalle, og hans kinder var blevet buddet og han var rød i ansigtet. Noget sagde mig, han kæmpede for at holde et grin inde. Jeg så hen på de andre drenge, som gjorde lige sådan. Zayn hostede for at dæmpe sit grine anfald, han kæmpede imod. Liam så væk og rejste sig hurtigt for at gå lidt rundt i værelset og se på ting. Og så Louis.. så kunne han ikke holde ud længere. Så brød de allesammen ud i grin. Selv Harry grinte, så det endte med jeg rejste mig væk fra ham og så mærkeligt på dem alle sammen. ''Hvad har i fået af mad og drikke idag, drenge?'' spurgte og så på dem hvilket fik dem til at bryde endnu mere sammen. Jeg vil gæt på, at det var fordi jeg så forvirret ud. 

Drengene havde lige sagt godnat og jeg havde fået nattøj på og smuttet ind under dynen ved Harry. ''Hvad grinede i af så meget?'' sagde jeg og lagde mig i den standarde stilling, ved Harry. ''Ikke af noget, babe. Mig og drengene, kan bare få grineanfald nogengange. Altså jeg tror jeg fik mit grineanfald over Niall, ligefør. Og det tror jeg også de andre gjorde. Når Niall, er ved at kæmpe imod sit grineanfald, så ser han mere end kun sjov ud. Og de blikke han giver os, fordi han søger hjælp efter at stoppe med at grine, får os andre til at grine. Og så, ja..'' sagde han og grinede hæst. Han lagde sin kolde hånd på min hofte og jeg gispede. ''Hazzaaay, din hånd er jo iskold. Her giv mig den, så varmer jeg den.'' sagde jeg og rakte hånden frem. ''Tak babe.'' sagde han og tog min hånd. Hans fingre flettede sig ind i mine og jeg fik en mærkelig følelse i maven. En positiv en. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...