Hold On

Isabel mister sin far, som 15 årige. Isabel bor nu med sin mor, men eftersom hendes mor hele tiden arbejder, knokler og har travlt, så er Isabel for det meste bare alene. Isabel bor i London, og er 17 år. Hun har ikke ret mange venner, men igennem tiden møder hun nogen. Det forhold hun får til hendes venner, vil der være nogle op - nedture i. Der vil være problemer, mange dårlige og gode dage, mange forkerte men på samme tid rigtige følelser.

16Likes
14Kommentarer
1167Visninger
AA

28. Ubehagelig aften

Isa's synsvinkel: 

''Dreeeenge? Skulle vi bestille noget, eller hvad?'' råbte jeg en smule. ''Harry kommer lige ud til dig.'' råbte Liam igen. ''Babeeeee.'' sagde Harry og stod i døråbningen, til køkkenet. Jeg lagde mobilen på køkkenbordet, og hoppede glad hen mod ham. Jeg svang armen om ham, og smilede til ham. ''Ja?'' sagde jeg. ''Drengene siger at vi bare bestiller.'' sagde han, og lænede sig ned til mig. 

''Isa, døren ringer. Åbner du, eller gør vi?'' sagde Louis og så på mig. Jeg sad og spillede et spil på min mobil, så jeg var slet ikke ude i den sociale verden. Jeg lagde mobilen fra mig, og så på Louis. ''Øhm..'' sagde jeg. Drengene sad og så med i det hele. ''Jeg åbner, men i kan stå bag væggen, så hvis der sker noget, så kan i bare hoppe frem, og sige 'RAUW' som nogen leoparder.'' sagde jeg og grinede. Vi gik hen til døren, og jeg så mig tilbage. ''Er i klar?'' hviskede jeg. ''Ja.'' sagde Zayn. Jeg åbnede døren, og to pizza drenge stod med vores mad. Den ene var 19 år, og den anden lignede en på 17-18 år. ''Hej smukke.'' sagde ham den ældste, og blinkede til mig. ''Hej.'' sagde jeg iskoldt. ''Her er din mad.'' sagde ham den ældste igen, og smilede. ''Tak. Og her er jeres penge.'' sagde jeg koldt igen, og lagde maden ned på et lille skab, og tog min pung frem. Jeg hev nogen sedler frem og gav dem pengene. Den yngste tog imod pengene, og idet jeg ville række min hånd mod mig selv, tager ham den ældste fat i mit håndled. ''Er du sikker på, at du kan spise alt det mad alene? Måske kunne mig og ham her lille fyren joine dig? Er du alene hjemme, smukke?'' spørger han og klapper ham den yngste på skulderen, med sin frie hånd. ''Slip mig.'' sagde jeg hårdt og iskoldt. Han så overrasket ud, over min hårde facade. Han strammede grebet om mit håndled, men jeg ville ikke vise jeg var svag. ''Ærgeligt, at du ikke har nogen til at beskytte dig ligenu.'' sagde han og smilede flirtende til mig. Badr, jeg fik helt kvalme af det smil. ''Slip hende.'' sagde en kold stemme bagfra. Harry, my heroooo. ''Ellers hvad, lille krøltop?'' sagde ham, som havde holdt mig om håndledet. ''Ellers vil du fortryde, du nogensinde rørte hende.'' sagde Harry hårdt, og koldt. ''Benjamin, gå ind og smadre det lille svin.'' sagde ham den ældste. Okay, så ham den yngste hed altså Benjamin. Benjamin trådte ind. ''Drenge.'' sagde Harry, og efter få sekunder, blev nogen velkendte dejlige bløde hænder, lagt om mine arme. Ham foran mig, blev slået lige i fjæset, så han gav slip på min hånd. ''Niall, op på trappen med hende.'' sagde Harry kommanderende. Niall tog min hånd og gik op på en af de øverste trapper. Jeg så med i slåskampene. Harry og Liam, stod og bankede ham den ældste, mens Zayn og Louis bankede Benjamin. ''Du rør hende ALDRIG mere. Forstår du det?'' sagde Liam, med sammenbidt tænder. Han var vred, og rød i hovedet. Harry slog løs på ham. ''Jeg sagde du ville fortryde, at røre min pige. Svin.'' sagde han, og gav ham endnu en knytnæve i hovedet. Jeg så hen mod Zayn og Louis. ''Du fortryder det vel også, lille Benjamin.'' sagde Zayn vredt, og gav ham en knytnæve i maven. ''Drenge, det nok!'' råbte jeg. ''Jeg ringer til politiet.'' sagde jeg og tog min mobil frem. Jeg så hen på Niall, som stod med sammenbidt tænder, og strammede grebet om trappe stativet. Hans knoer var hvide, og jeg kunne se hvor meget han kæmpede for at berolige sig selv. ''Niallbabe, det er okay..'' sagde jeg og lagde en hånd på hans skulder. ''Gå løs.'' sagde jeg og smilede til ham. Han fløj nærmest ned af trapperne, og gik hen til Benjamin. ''Fjern jer fra ham.'' sagde Niall, og fik Zayn og Louis væk. Niall tog ordenligt fat i Benjamins trøje ved brystet, og bankede ham hårdt ind i væggen. ''Du rør hende ALDRIG mere, forbandede lille svin!'' sagde Niall, og efter få sekunder slog han løst på Benjamin. Da han var færdig, gik han hen til ham den ældste. ''Og dig!'' sagde Niall vredt og fik Liam væk. ''Hvis du nogensinde igen, bare overvejer at komme med mad til hende her, så vent og se, at det hele vil blive meget værre end den her gang.'' sagde Niall, og gav ham en ordenlig knytnæve i fjæset. 

''Tak fordi du ringede, mrs Mareck.'' sagde betjenten, efter han havde udspurgt mig. ''Og tak fordi i kom.'' sagde jeg forsigtigt og så hen mod Benjamin og hans partner. De var helt blødt igennem, og havde hævet ansigter, og blå mærker overalt. Betjenten nikkede og vendte kurs hen mod bilerne. Jeg lukkede døren og tog maden, og gik ind i stuen. Jeg så på drengene. De var hverken blødt igennem, havde hævet fjæs eller blå mærker. ''Drenge, jeg undskylder virkeligt, for at have ødelagt jeres aften.'' sagde jeg og satte mig roligt i læder stolen, mens jeg lænede mig frem, og satte maden på bordet. ''Isa, du skal slet ikke undskylde. Du ved udmærket, vi altid vil beskytte dig, ligemeget hvad der skal til. Og det er slet ikke din skyld, for du vidste jo ikke, at det ville ske.'' sagde Louis og smilede beroligende til mig. IGEN virker hans beroligende ting ting. ''Enig med Louis. Vi vil altid beskytte dig, hvad enden der skal til.'' sagde Zayn og smilede til mig. ''Enig!'' sagde Liam, Niall og Harry pludselig i munden på hinanden. ''Ja drenge, men tænk nu hvis det havde været nogen, som var flere end os, og måske meeeeeget stærkere end os.'' sagde jeg og så på dem. ''Og igen siger jeg det.. vi vil beskytte dig, hvad enden der skal til. Om det så er 50 mennesker vi skal kæmpe mod, så gør vi fandme det. Der er ingen der rør dig.'' sagde Zayn og så på mig med løftende øjenbryn. Jeg nikkede og smilede så. ''Drenge, er i okay? Altså kom i til skade?'' sagde jeg og så på dem. ''Næ, jeg gjorde ikke.'' sagde Liam og så rundt på de andre. De andre rystede på hovedet og smilede så. ''Er i stadig sultne?'' sagde jeg og hentydede til maden. ''JEG ER FANDME!'' skreg Louis af glæde. Årh, damn boy.. elsker dem, fandme meget. 

''ÅRH, LORTE MEDIER I RØVEN MED JER.'' råbte jeg irriteret og rejste mig fra sofaen. Jeg gad ikke engang at se tv mere. ''Babe, slap nu af.'' sagde Harry og så bekymrende på mig. ''Og hey, jeg skal vise dig noget jeg så på twitter imorges.'' sagde Harry og klappede på sofaen ved siden af ham. Jeg satte mig ned ved ham igen, og han gik ind i sin galleri. Han fandt et screenshot og gav mig mobilen. Det var et screenshot af jordens mest trended trends. Der var to trends. Den ene var #DirectionsLoveIsabel og den anden var #WeAreHereForYouIsabelAndHarry. Jeg smilede som en idiot og tog mig til munden. Jeg så op på Harry, som også smilede. ''Jeg elsker jeres fans.'' sagde jeg. ''Hvad er der?'' sagde Niall smilende. Jeg kastede mobilen hen til ham, og han sad sammen med Zayn, så Zayn læste med. ''Vi vil også seeee.'' sagde Liam, og rakte ud efter Harrys mobil. ''Thats our fans.'' sagde Zayn stolt, og rakte mobilen videre til Liam, som sad sammen med Louis. ''Yes it issss.'' sagde Louis stolt, da han havde læst det. 

''Det er altså helt okay mor. Vi alle er okay, og du skal slet ikke bekymre dig. Jeg er okay, og det er drengene også.'' sagde jeg og åndede en smule irriteret ud, mens jeg rullede med øjnene. Kunne den kvinde blive ved? Hvis i ikke lige vidste det, så lagde jeg stadig i stuen med drengene, og talte i mobil med en bekymret mor, fordi hun havde set nyhederne om mig og drengene. Min mor sagde noget, og jeg sad bare og legede mig Harrys fingre, som også legede med mine. Drengene sad og snakkede lavmælt og grinede over noget jeg ikke fik spottet. ''Okay mor, men jeg bliver virkeligt nød til at smutte nu, for Niall har det dårligt. Han har næsten lige kastet op, så jeg bliver nød til at smutte ind og se til ham. Hej.'' sagde jeg og lagde på. ''Wow, hvor kan en kvinde være distraherende nogengange.'' sagde jeg og åndede lettet ud. ''Ey babe, hun er jo bekymret.'' sagde Harry og flettede til sidst sine fingre ind i mine. ''Hvorfor skulle du lige tale om mig?'' sagde Niall og så på mig, med åben mund. ''Fordi du er dejlig.'' sagde jeg hurtigt og rejste mig. Han grinede og rystede på hovedet. Jeg gik hen til et af de store vinduer, og åbnede det. Vinden blæste roligt ind mod mit ansigt, og mit hår fløj en smule bagud. Jeg så ud i min baghave og fik tårer i øjnene. Nej, jeg græd ikke, jeg havde bare modvind og det gjorde så jeg fik tåre i øjnene. Jeg tog en dyb indånding og åndede ud. Årh, det føltes skønt. ''Drenge, vil i med ud?'' sagde jeg og vendte mig. ''Har du grædt!?'' sagde Louis og rejste sig hurtigt, og kom hen i mod mig, med et bekymret blik. Derefter kom Harry og så resten af drengene. ''Ey drenge, slap af. Jeg har ikke grædt, jeg havde bare modvind, da jeg stod og så ud i haven. I kan selv prøve og se om i får en smule tårer i øjnene.'' sagde jeg og fjernede mig fra vinduet. Niall stillede sig hen foran og prøvede. Han vendte sig mod mig og drengene, og havde nogen tårer trillende ned af ansigtet. En knude kom frem i min mave. Jeg gik hen til Niall og lagde armene om ham. Også selv om han ikke græd rigtigt, så gjorde det ondt på mig og se ham med tårer i øjnene og ned af kinderne. Jeg trak mig fra ham, og tørrede tårene væk. ''Drenge, i må ikke prøve det. Det kun mig, som må det.'' sagde jeg og fik den sidste tårer væk fra Nialls ansigt. ''Også selv om du ikke græd rigtigt, Nialler.. så gjorde det altså ondt på mig, at se dig med tårer i øjnene og ned af kinderne, så du må ikke gøre det igen, eller jer andre drenge. Og i må da slet ikke græde rigtigt foran mig.'' sagde jeg og så bestemt på dem. Jeg krammede Niall igen, fordi jeg havde lyst. Han lagde blidt armene om mig, og jeg stod med hovedet på han skulder. ''Det er okay, Isa.'' sagde Niall, med en stille stemme. Drengene var stille og det eneste jeg kunne høre var vinden fra vinduet, og bladene udefra. En følelse af at lade nogen rigtige tårer slippe ud, kom frem. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg havde en trang til at græde i Nialls arme lige nu. Tårene pressede sig på. Jeg lukkede øjnene, og kunne mærke hvordan mine øjne, bag øjenlåget blev fyldt op med tårer. Tanker fløj rundt i hovedet. Jeg havde aldrig i mit liv troet at jeg skulle finde nogen så ægte venner, som de her fem drenge. ''Isa..'' sagde Niall og strøg sin hånd, hen over min ryg. Jeg snøftede, åbnede øjnene og så Liam lige ind i øjnene. Hans øjne skinnede, og et øjeblik troede jeg at det var pga. lyset udefra eller her inde fra, men da jeg så en dråbe glide ned af hans kind, kunne jeg umuligt være usikker på at han græd. Jeg lukkede øjnene i og åndede stille og roligt. Liam snøftede hvilket fik mig til at åbne øjnene igen. Jeg trak mig langsomt fra Niall og så ham i øjnene. HAN GRÆD. Nej! Jeg sagde de ikke måtte. Jeg så hen på Louis, som også stod med tårer i øjnene. Derefter Zayn og Harry. ''Drenge.. i må ikke græde..'' sagde jeg og så på dem. ''Det må du heller ikke..'' sagde Niall og fjernede en tårer der også trillede ned af min kind. ''Jeg græd fordi.. ikke noget. Jeg græd ikke. Mine øjne svedte en smule, og jeg..'' jeg nåede ikke sige mere, før Louis afbrød. ''Isa stop!'' sagde han og så mig direkte ind i øjnene, med sine skinnende blå øjne. Jeg så ned i gulvet og gik så hurtigt hen og krammede Louis. ''Undskyld Louis. Undskyld.'' sagde jeg og hulkede. Han lagde armene om mig, og snøftede. ''I må.. i må ikke græde.'' fik jeg sagt. ''Så må du heller ikke.'' sagde Liam, som stod ved siden af Louis. ''Jeg fik trangen til at græde, da jeg kom i tanke om min fortid. Jeg havde aldrig i mit liv troet, at jeg ville finde nogen så ubeskrivelige fantastiske venner som jer. Nogen som ikke bare brugte mig pga. penge eller berømthed på skolen. Nogen som ikke bare sagde, at de altid ville være der for mig, men aldrig var der. Nogen som ikke gik bag min ryg, og sagde pis og lort. Nogen som bare ville elske mig for den jeg var. Nogen som ville kunne få mig til, at være helt mig selv når jeg var sammen med dem. Nogen som kunne få mig til, at føle mig i sikkerhed og beskyttet når jeg var sammen med dem. Nogen som kunne gøre mig glad, og få mig til at glemme om min fortid, og min fars død..'' sagde jeg og trak mig langsomt fra Louis. ''Isa..'' sagde Zayn og kom hen til mig. Han vendte min krop front mod ham, og krammede mig. ''Jeg havde heller aldrig troet jeg skulle finde venner som jer. Nogen som altid var der for mig. Nogen som jeg kunne stole på mere end alle andre. Jeg havde heller aldrig troet jeg ville få en veninde som dig. En veninde som kunne ændre mit lorte humør, til et godt humør bare ved at være i mit selskab. En veninde som kunne få mig til at glemme om alt det hate, ude fra verdenen og kun huske mig på at holde hovedet højt. En veninde som dig, er værd at holde på. Jeg kunne stå her i dage vis og fortælle dig om hvorfor JEG elsker dig så højt, som jeg gøre. Jeg er mere end sikker på, at drengene VIRKELIGT også elsker dig. Ellers havde vi forlængst skubbet dig væk, og ikke ville tale med dig. Du må ikke græde. Hold hovedet højt, som du plejer at sige til os.'' sagde han og så mig i øjnene. Han sendte mig et smil og krammede mig igen. Jeg snøftede og trak mig langsomt fra ham. ''Babe, hvis du bare vidste hvor mange gange, drengene har skændtes om hvem af dem måtte være din bedsteven. De har skændtes så mange gange og diskutteret om hvis bedsteveninde du var. Der skal virkeligt meget til, for at man bliver accepteret af os, og at drengene ligefrem skal skændes om hvis bedsteveninde du er.'' sagde Harry og tog min hånd. Jeg så ham op i hans grønne øjne, som skinnede meget mere end Liams gjorde. ''Har du brug for, at komme ud en smule?'' sagde Harry med en beroligende stemme. Jeg nikkede, og begyndte med at gå i hånd og hånd med Harry, ud mod døren som førte ud i haven. ''Drenge, i skal med, ellers græder jeg.'' sagde jeg og smilede til drengene bag mig og Harry. Harry fniste en smule og kærtegnede min hånd. Drengene kom hen imod os, og vi gik alle sammen ud i min kæmpe baghave.

''Drenge? Ved i hvad jeg har tænkt på?'' sagde jeg og så på dem. ''Hvadså babe?'' sagde Harry og smilede til mig. ''Jeg vil virkeligt gerne med jer, ud i et form for sommerhus. Eller ud og slå telt i en skov, et par dage. Eller på camping.'' sagde jeg og smilede. ''Det kan vi finde ud af.'' sagde Harry og smilede stadig til mig. Jeg vidste at når han sagde det, så lovede han mig at han nok skulle finde ud af noget, og at han så meget som muligt prøvede at få mit ønske opfyldt. ''Yay!'' sagde jeg og kyssede ham hurtigt på kinden. Han fniste en smule og så rundt. En raslende lyd over fra busken fik mig til at gispe. ''Liam.'' sagde Harry hurtigt og puffede mig hen til Liam, som tog godt imod mig. Endnu en slåskamp? Nej, det kunne ikke passe. Det måtte ikke være nogen, der ville slåsse. Jeg har fået nok, for idag. Harry stod og gjorde tegn, til de andre drenge, og de bevægede sig stille rundt. Harry vendte sig, og gav et mærkeligt tegn til Liam. Efter få sekunder, havde Liam sat kurs, op mod huset igen. ''Det skal nok gå, Isa.'' sagde han og holdt godt fast, rundt om mig. Jeg nikkede og slugte den klump, jeg havde i halsen. Nogen bag os piftede, og Liam så tilbage. Han stoppede op, og grinede. ''Hvad er der?'' sagde jeg og så tilbage. Zayn kom hen imod os, med en kanin i sit favn. ''Det var en kanin.'' sagde han grinende og så på os. Jeg så på Liam, som så på mig. Han smilede og grinte så. ''Bare en kanin.'' sagde Niall bag Zayn, og grinede. Louis og Harry kom også hen til os, og jeg aede kaninen. ''Bare lad den gå.'' sagde jeg og så fredeligt på den. Den så skræmt ud, og det var sikkert fordi vi var så mange rundt omkring den. Zayn, lagde den forsigtigt ned i græsset og den hoppede hen mod en af de store buske. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...