Hold On

Isabel mister sin far, som 15 årige. Isabel bor nu med sin mor, men eftersom hendes mor hele tiden arbejder, knokler og har travlt, så er Isabel for det meste bare alene. Isabel bor i London, og er 17 år. Hun har ikke ret mange venner, men igennem tiden møder hun nogen. Det forhold hun får til hendes venner, vil der være nogle op - nedture i. Der vil være problemer, mange dårlige og gode dage, mange forkerte men på samme tid rigtige følelser.

16Likes
14Kommentarer
1210Visninger
AA

43. Truet

''Liam.'' siger Isa ruskende i mig. Jeg rejser mig op, og ser på hende. Hendes krystalblå øjne, skinner og hendes lange øjenvipper er våde. Hendes kind har våde streger, og jeg ved hun har grædt. Jeg rejser mig helt fra sengen, og går hen og krammer hende. Hun begynder at græde og ryste. ''Hvad er der galt?'' spørger jeg hviskende, mens jeg kysser hendes hår. ''Jeg.. jeg hørte nogen sparke nede på døren, og da jeg gik ned og så gennem vinduet, stod Harry med en stor køkkenkniv og råbte og sparkede på døren. Han råbte at så snart han fik muligheden for at røre mig, ville han stikke kniven igennem mig.'' siger hun rystende af skræk. Min hjerte banker hurtigt, og jeg løsner hende fra vores kram, tager hende i hånden, og går hen til det nærmeste drenge værelse. Niall. Jeg åbner hans dør, og tænder lyset. ''Niall! Op nu!'' siger jeg, og holder stadig Isa i hånden. Hendes hånd ryster, og hun snøfter op til flere gange. 

Niall åbner øjnene, og kniber dem sammen på grund af lyset. ''Niall, op med det samme. Det er vigtigt.'' siger jeg alvorligt. Niall ser hen på Isa, og ser hun har grædt. ''Isa babe, hvad er der i vejen?'' spørger han og rejser sig. Han går hen og krammer hende. Jeg giver ham lov til at kramme hende, men jeg giver ikke slip på hendes hånd. Jeg tør ikke give slip, og jeg føler ikke hun er i sikkerhed, hvis jeg ikke holder hende. ''Niall, jeg fortæller det til jer alle. Gå ind og væk de andre, og løb. Vi venter på Isa's værelse.'' siger jeg, og går ud af døren. Vi går ind på Isa's værelse, og hun sætter kurs mod sin seng, men jeg trækker hende ind til mig igen. ''Vent her.'' siger jeg, kysser hende på panden og tjekker hele hendes værelse igennem. Harry kan sagtens have kommet ind, for jeg tror han stadig har nøglen til hendes hus. Vi skal have skiftet døren og låsen. Drengene kommer brasende ind, lige i det jeg bliver færdig. 

''Hvad sker der?'' siger de i munden på hinanden. ''Okay, så lyt godt efter. Jeg blev vækket af en grædende Isabel. Hun fortalte mig at hun hørte nogen sparke på døren nedenunder, og hun gik derned og så gennem vinduet. Ved døren stod Harry med en lang og stor køkkenkniv, råbte og sparkede på døren. Han råbte at så snart han fik chancen til at røre hende, ville han stikke kniven igennem hende.'' siger jeg og ser hen på drengene. Zayn har sammenbidte tænder, og hans knoer er hvide. Okay, lad os bare sige han er vred, og kunne smadre hvad som helst, hvert sekund. Louis ser chokeret ud, og det samme gøre Niall. Udover at Niall både er chokeret og ked af det, ooog vred. Han multitasker, nøj hvor er det flot Nialler. ''Hvad gøre vi?'' spørger Zayn, og krydser armene over brystet. ''En af os er hos hende hele tiden, indtil vi rejser. Når vi er hjemme fra rejsen, gøre vi det samme. Vi skal have skiftet låsen på døren, hvis vi skal bo her længere. Før vi rejser, sørger vi for at vi ved hvor Harry befinder sig. Det vigtigste af det hele er, at en af os altid har omringet hende. En som kan beskytte hende mod Harry, hvis han kommer. Vi kan altid skiftes, hvis man vil det. En af os skal være vågen i hendes værelse, hele natten, for jeg tror Harry stadig har nøglen til huset, og jeg tror han kan komme ind hvert minut.'' siger jeg og ser på dem.

De nikker alle sammen. ''Jeg skal nok blive hos hende.'' siger Louis og ser hen på Isa, der havde lagt sig i sin seng. ''Sker der hende den mindste ting, så er du død.'' siger Zayn til ham, og stirre ham i øjnene. ''Rolig nu. En af jer bliv lige her, jeg går ned og laver kaffe og finder cola, så jeg kan holde mig vågen.'' siger Louis, og forlader Isa's værelse. Zayn og Niall går hen til Isa og hvisker til hende, mens jeg går med Louis. ''Det er jo helt sygt. Jeg kan ikke fatte hvad grunden er til han vil dræbe hende. Det er jo ham der har gjort noget forkert i deres forhold, og det burde være hende der ønsker at dræbe ham, og ikke omvendt.'' siger Louis og finder sig kop frem. ''Vi skal bare passe på hende. Du skulle have set hvor meget hun rystede af skræk, og græd. Hun føler sig ikke beskyttet, og det skal vi have ændret. Jeg tror det bliver godt, med en ny start i et nyt hjem.'' siger jeg og går med Louis hen for at hente noget sodavand. 

''Jeg er enig.'' siger han, og finder træ flaske colaer frem. Vi går ud i køkkenet og han finder det hele klar. Vi går op på Isa's værelse igen, og jeg ser at Zayn sidder alene med hende. Niall må have gået. ''Men Louis bliver her med dig nu, og hans skal nok passe på dig. Jeg elsker dig.'' siger Zayn, og kysser hende på hovedet, mens han putter hende godt til med dynen. Hun mumler noget i retningen, med at hun også elsker ham, og krammer ham. ''Well, well, well, hvad har vi her?'' siger en bekendt stemme. Jeg vender mig mod døren, og ser Harry står i døråbningen. Vreden i mig bobler, og jeg prøver at kontrollere mig selv. ''Harry, lad Isa være. Hun har ikke gjort dig noget.'' siger jeg. Jeg ser ned i hans hænder, og ser ingen kniv. Harry står bare og smiler et flabet smil, og man skulle tro han ikke havde et hjerte. Det her var overhovedet ikke den søde, barmhjertige, beskyttende, bekymrende Harry jeg kendte til. Harry gik langsomt hen imod Isa. Han skulle til at gå forbi mig, da jeg tager fat i hans arm. ''Harry forlad huset. Nu.'' siger jeg, med stramt greb om hans tattooverede arm. Han ser mig i øjnene, og griner en smule. 

''C'mon drenge. Hvis jeg kunne klare Niall, kan jeg også klare jer.'' siger han og læner hovedet bagud og griner. Niall. Årh nej, hvad har han gjort ham? Mit hjerte banker hurtigt, og før jeg kan stoppe mig selv, svinger jeg armen og slår Harry med ind knytnæve lige i siden af hans hoved. Han falder på gulvet, og jeg giver ham et par knytnæver fra hver side af hovedet, til han er bevidstløs. ''Zayn. Tjek Niall.'' siger jeg og slæber Harry ud af Isa's værelse. Jeg kan hører hende græde, og jeg sværger at det føltes som om jeg kan mærke hendes hjerte banke hurtigere end jeg nogensinde selv har oplevet. Zayn kommer løbende ud på gangen, og ser hen i min retning. ''Han har kun næseblod, og klare sig selv.'' siger han, og kommer hen til mig, for at hjælpe med Harry. ''Hvad gøre vi ved ham?'' spørger Zayn. ''Lad os køre ham ud i en random skov, langt herfra, og gemme hans mobil et eller andet sted.'' siger jeg og ser på ham. Zayn udstråler hans fantastiske smil, og vi skynder os ud. Vi sætter Harry i bagagen og på vej ud, fandt Zayn nogen reb. Vi binder Harry's hænder og ben, og lægger ham i bagagen. 

Da vi kommer til skoven, sætter jeg ham over skulderen, og går med Zayn, langt ind i skoven. Jeg sætter ham op af et træ, og lader ham lægge. Mig og Zayn skynder os væk, og ind i bilen og hjem. ''Godt klaret, bro. Jeg tror ikke jeg er træt mere. Jeg føler mig vågen nok, til at blive op resten af natten. Forresten så havde jeg sat min alarm til at ringe om en time, så jeg kan bare pakke mine ting, når vi kommer hjem.'' siger han og ser på klokken. Den er seks. ''Hvornår er det nu vores fly flyver?'' spørger jeg og ser hurtigt hen på Zayn. ''Klokken 12.'' siger han og smiler. Jeg elskede Zayn's smil. Det var så pænt, og han kunne få en hver pige, bare ved at smile til hende. ''Og du havde tænkt dig at vågne klokken syv om morgen, kun for at pakke?'' spørger jeg med løftet øjenbryn og ser hen på ham. ''Liam, du skal tænke på at vi også skal nå at pakke, at få noget at spise, og vi skal være derover to timer før, så vi har alligevel ikke så langtid til at gøre os klar.'' siger han og ser ud af vinduet. ''Ja okay, det er vel også rigtigt.'' siger jeg. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...