Hold On

Isabel mister sin far, som 15 årige. Isabel bor nu med sin mor, men eftersom hendes mor hele tiden arbejder, knokler og har travlt, så er Isabel for det meste bare alene. Isabel bor i London, og er 17 år. Hun har ikke ret mange venner, men igennem tiden møder hun nogen. Det forhold hun får til hendes venner, vil der være nogle op - nedture i. Der vil være problemer, mange dårlige og gode dage, mange forkerte men på samme tid rigtige følelser.

16Likes
14Kommentarer
1214Visninger
AA

31. The Hospital

Hej allesammen. Jeg undskylder virkeligt meget for ventetiden, men jeg lover at jeg vil ændre på det. Det her kapitel vil blive en del længere end de andre, fordi at der var for meget ventetid. Jeg undskylder igen, og jeg håber I forstår. 

''Isa?'' siger Liam. ''Ja, Liamski?'' siger jeg og skifter gear. ''Øhm, jeg ville lige hører om du var klar over hvor langsomt du egentligt køre?'' sagde han og fniste. ''Liam, jeg kan ikke bevæge mine ben for meget pga. mine lorte skrammer.'' sagde jeg og sukkede. ''Oh, det kunne du bare have sagt. Skal vi stoppe op, så kan vi skifte?'' sagde han. ''Nej, det er fint. Tak Liamski.'' sagde jeg og smilede til ham i bakspejlet. ''Ey lovebirds, vores directions elsker jer virkeligt.'' siger Zayn og fniser. ''Hvad mener du?'' siger jeg og åbner munden, så Harry kan fodre mig. ''De har lavet tre verdens trender om jer, igen.'' siger han. ''Fortæl dem lige!'' siger jeg ivrig, med mad i munden, og er ved at blive kvalt. ''Den første er #IsabelMareckAndHarryStyles og den anden er #DirectionsSupportsHarryAndIsabel,  oooog den tredje er #DirectionsAreJealousOfIsabel.'' siger han og griner af den sidste. Jeg når lige at sluge mit mad, enden jeg flækker af grin. ''Jaloux på Isabel? What?'' griner Niall og klapper i hænderne. ''Jeres fans er.. amazing.'' siger jeg og smiler. 

''Det er min plads, din fede idiot.'' sagde jeg, da Zayn havde lagt sig i sofaen, OG ENDDA PÅ MIN PLADS. ''Ud af så mange sofaer og så mange pladser, så er dét her lige præcis din?'' siger han og ser op på mig, med løftende øjenbryn. ''Yup Zaynie. Jeg har udsyn til det hele, og derfor er det min plads. Jeg kan se tv'et perfekt, og se på jer.'' siger jeg og ser ned på ham. ''Jeg magter ikke at rykke mig. Læg dig nu bare.'' siger han. Jeg ruller med øjnene og lægger mig op af ham. Meine Zaynie. Harry kommer ind i stuen og sender Zayn et mærkeligt blik, som kun de to forstår. Drengene får lagt sig i sofaerne og vi zapper lidt rundt med kanalerne på tv'et. Jeg er på mobilen, og spiller nogen mærkelige nye spil, Louis er på sin Macbook og det samme er Niall. Harry, Liam og Zayn ser tv. 

''Hvad er klokken?'' spørger Niall og ser på os. ''Snart midnat.'' siger Zayn med en hæs stemme. En mærkelig følelser strømmer igennem mig, og jeg får kuldegysninger. Jeg er denne gang, igen heldig for at have en lang ærmet trøje på. ''Vi burde måske daffe i sengene.'' sagde jeg og havde forlængst lagt min mobil fra mig. ''Jeg smutter i seng nu.'' siger Liam og rejser sig. Han er på vej ud af stuen, men jeg stopper ham. ''Du kan godt komme her og sige godnat.'' siger jeg og rejser mig. Han griner og kommer hen og krammer mig. Niall og Louis får samme tur som Liam og jeg rejser mig. ''Harry, skal vi smutte?'' spørger jeg og ser på ham. ''Jeg kommer lige om lidt, babe.'' siger han og sender mig et smil, som giver mig sommerfugle i maven. Jeg nikker, krammer Zayn godnat, og tripper roligt op mod mit værelse. 

- ADVARSEL - DER ER SEKSUALITET I DET HER LILLE STYKKE AF KAPITLET, SÅ DET ER PÅ EGEN ANSVAR. Du kan rulle ned til overskriften der hedder ''Næste morgen'', hvis du ikke bryder dig om at læse om sex stykket. 

Jeg trækker blusen af hovedet, og nogen kolde hænder bliver lagt på min varme krop. Jeg gisper og vender mig om. ''Harry, hvornår er du kommet ind?'' sagde jeg og så forskrækket på ham. Hans ansigt lyset op i et frækt smil, og han læner sig hen til mit øre. ''Kan det ikke være ligemeget?'' hvisker han og kysser mig, ned langs halsen. Blusen jeg havde i hånden, taber jeg ned på gulvet. Jeg læner hovedet tilbage og stønner lavt. Hans kys gav mig kuldegysninger, og alt min savn til Harry stiger mere og mere i mig. Harry skubber mig blidt op af væggen og giver mig et sugemærke på halsen. Han bliver færdig og kysser mig langsomt op mod kinden igen. Han når kinden, og kysser blidt og dejligt hen mod munden. Før jeg ved det, har Harry presset sine læber på mine. Jeg kan mærke han er ivrig, men alligevel bliver det dog et langt og godt snav. Han løfter mig op, og jeg svinger mine ben, på hver side af hans hofter. Han går langsomt hen mod sengen, og han lægger mig stille ned. Han står med alle fire over mig, og kysser mig igen ned langs halsen. Han fortsætter ned mod mine bryster, derefter mave, og stopper ved trusserne. ''Babe, husk beskyttelse.'' siger jeg en smule forpustet. Han nikker og kysser mig igen på læberne. Jeg kører mine hænder op til hans nakke, og udvikler kysset til et snav igen. Hans tunge leger med min, og langsomt kører jeg hænderne ned til hans bukser. Jeg knapper hans bukser op, og han får dem på en måde trukket af, uden at afbryde snavet. This sexy motherfucker, got skills. Jeg begynder også at knappe hans skjorte op. Harry får imens trukket kondomet på, og hans øjne fanger mine. De stråler af lyst og hans smil bliver større. Han står igen på alle fire, over mig. Han læner hovedet ned ved min hals og planter kys igen. Han læner alt vægten over på en side, og trækker mine trusser af. Han kysser mig op langs halsen igen, og trækker mine bh stropper af. Efter få sekunder er min bh også af. Damn, hvordan kunne han være så hurtig. Vi lå splitter nøgen, og da jeg ser Harry bide sig i læben, kan jeg ikke andet end at trække ham ned til mig, i hans nakke og give ham et hårdt kys. Han var så fucking tiltrækkende. Han bider sig kun i læben for at pine mig. Hans varme hånd kører ned langs min mave, og han stopper op. Med hånden tager han fat i et af mine ben og spreder den væk fra den anden. Han gøre det samme ved den anden, og kører fingerspidserne op og ned af mit ene bens indelår. Jeg stønner mellem mig og Harrys snav. Mit hjerte galopere hurtigere og pusten stiger. ''Harry kom nu til sagen og få det gjort!'' sagde jeg mellem vores kys. Jeg var virkeligt ivrig lige nu, og jeg kunne mærke en smule irritation når han er så langsom til at bare komme ind i mig. Han griner en smule, og efter få sekunder har han stukket to fingre op i mig. Han sætter tempoet op, og jeg stønner. Jeg trækker vejret hurtigere og mit hjerte bankere hårdere og hurtigere. Jeg har det varmt og det er som om jeg er ved at dø af varmhed. ''Harry..'' stønner jeg og trækker mig ud af hans kys. Han sætter farten ned, og bevæger sig over mig. Efter få sekunder har han trukket sig ind i mig, og endelig følelse det meget bedre. 

Harrys synsvinkel:

''Harry..'' stønner hun mit navn for hundrede gang. Jeg sætter farten endnu mere op, og hun stønner højere og højere. Jeg ser på hende, og hun har sine øjne lukket mens hun bider sig i underlæben. Hendes hænder holder stramt fast i dynen, og hendes hoved rykker fra side til side. ''HARRY!'' råber hun og jeg bliver bare ved. 

''Harry, jeg smutter i bad.'' siger hun en smule forpustet efter vi blev færdig. Damn, hun var god. Er fandme stolt over at have en så sexet kæreste som hende, damn. ''Vil du med eller tager du bagefter eller imorgen?'' spørger hun og ser over på mig. ''Imorgen tidlig.'' siger jeg og smiler over til hende. Hun nikker og rejser sig. 

''Sover du?'' hvisker hun og lægger sig roligt i sengen. ''Nej babe, jeg halvsov.'' sagde jeg, stadig med lukkede øjne. Hun fniser og trækker sin brystkasse mod min, og resten af kroppen mod min. Jeg kan mærke hendes blik på mig, og jeg smiler ved tanken om at hun altid elsker at stirre på folk. Okay, hun elskede det nok ikke, men hun kunne ikke selv kontrollere det, og det var så cute. Damn, jeg elskede hende. Pludseligt bliver jeg revet ud af mine tanker, da hun planter et langt kys på min mund. Da hun trækker sig fra, griner jeg en smule og åbner øjnene. ''Fik du ikke nok for i aften?'' spørger jeg og ser smilende ned på hende. ''Jo, og endda lidt for meget. Jeg fik bare ikke ret meget af dine læber, og jeg må indrømme at dine læber er alt for tiltrækkende at det næsten er helt utroligt.'' siger hun og ser mig i øjnene. Hendes øjne var så smukke. Glæden strålede ud af de her krystalblå øjne, og jeg elskede følelsen af at vide at jeg var grunden til glæden i hendes øjne. ''Du kan få dem imorgen, babe.'' siger jeg og ser hende i øjnene. Hun nikker og smiler.

Næste morgen

Jeg åbner øjnene og ser hen ved siden af mig, men Isa er der ikke. Jeg kan høre stemmer nede fra, så jeg vil gætte på de sidder nede i køkkenet, og taler. Jeg strækker langsomt min krop, og rejser mig. Solen stråler og det gøre mit humør meget bedre. Jeg går smilende nedenunder og jeg lytter efter stemmerne. De sidder åbenbart ikke i køkkenet, men i stuen. ''Waaattup!'' siger Niall, da han ser mig i døråbningen. Jeg sender ham et smil og ser straks hen på Isa, som lyser op i et smil da hun ser mig. Jeg sender hende et større smil og hun fniser lidt. ''I fik åbenbart ikke nok af hinanden igår, siden i skal stå der og sende hinanden nogen mærkelige blikke og alt for kæmpe smil.'' siger Liam og Niall griner. ''Jeg er ligeglad, jeg har savnet min kæreste.'' siger Isa og rejser sig fra sofaen, mens hun langsomt kommer hen imod mig. Drengene fortsætter en snak, og jeg betragter hver en af Isa's bevægelser. Damn, hvor kunne hun bare gøre mig ivrig efter hende. Hun kommer hen til mig, og kører hænderne op til min nakke. Hun ser mig i øjnene og jeg trækker hendes mave længere ind mod min. Hun stiller sig på tæer og giver mig et dejligt godmorgen kys. Nøjagtigt ligesom igår aftes, så eksplodere min krop, og jeg er fuldstændig ved at dø, af hendes berøringer. Hun trækker sig fra mig og sender mig et dejligt smil. Jeg får kuldegysninger ved tanken om at et menneske som hende, kan være så smukt naturligt. Hun havde overhovedet ingen makeup på, og var sikkert også selv lige stået op, men jeg synes hun var overdrevet blændende smuk. 

Nialls synsvinkel:

Jeg så Isa, køre sine hænder op til Harry nakke og kysse ham blidt på munden. En mærkelig følelse spreder sig i min krop. Jeg ignorer det som altid, og kigger væk. Hvad var der dog i vejen med mig? Isa var min bedsteveninde og min bedre halvdel. Jeg elskede hende overdrevet meget. Jeg var her på det sidste begyndt at få en mærkelig følelser i kroppen, hver gang jeg ser Isa kysse Harry, eller bare være i nærheden af ham. En følelse af jalousi, men jeg forstod ikke hvorfor. Jeg var vel ikke begyndt at forelske mig i den pige, var jeg? Jeg håber hjerteligt ikke jeg falder for hende, for jeg har overhovedet ikke lyst til at ødelægge vores fantastiske venskab eller hende og Harrys forhold. Harry var som en bror for mig, og Isa som en søster. De her mennesker betød mere end alt andet for mig. Ja, selv min familie. Jeg er glad for at være her, for min mor har hele tiden en ny mand hjem hver weekend, og min far.. ja, min far ved jeg intet til for han er aldrig hjemme og når han endelig er det, så er han bare en fuld idiot, som bander og smadre ting. Mine forældre var frygtelige, og min bror bor i et helt andet land nu. Jeg aner ikke engang hvor, for han forlod huset så snart han blev 18. Men i hverfald håbede jeg af hele mit hjerte, at jeg virkeligt ikke ville falde pladask for Isa. Jeg ville hverken ødelægge mit og hendes venskab, hendes og drengens venskab eller hendes og Harrys forhold. Det er noget af det sidste jeg ville gøre. Jeg håbede bare den følelser jeg fik i maven, var en følelser som bare sagde at jeg ikke var van til at se dem sammen på den måde, eller bare at se Harry på den måde med en pige. 

Tre dage efter

Isa's synsvinkel:

''Isa? Smut i seng med dig. Du skal i skole imorgen.'' siger Louis og puffer mig hen mod trappen. ''Jaja, undskyld farmand da.'' siger jeg. Han griner bare og puffer til mig igen. ''Men jeg savner min kæreste, og jeg kan ikke falde i søvn uden ham.'' siger jeg og laver et sadface-udtryk. ''Isa, han kommer hjem om ikke ret længe. Ham og Niall skulle lige ud og købe noget mad.'' siger Louis og smiler beroligende til mig. Jeg nikker og jeg går op af trapperne med Louis i hælene på mig. Jeg går op af den sidste trappe og træder hen mod min dør. Jeg åbner den, og hopper i sengen. Dejligt at jeg allerede har børstet tænder og fået nattøj på. Louis betragter mig og da jeg lægger mig tilpas i sengen, kommer han hen og lægger dynen godt om mig, og giver mig et kys på håret. Han slukker lyset og går hen og åbner døren. Han træder ud af værelset med den ene fod, og ser tilbage på mig en sidste gang, med et smil på læben. ''Louis?'' siger jeg og ser på ham. ''Ja Isa?'' siger han og ser stadig på mig. ''Lover du at dig og Liam og Zayn bliver her hjemme, og ikke går ud nogen steder?'' spørger jeg. ''Ey Isa, slap af. Vi er lige nedenunder, og hvis det er så skal jeg eller drengene nok komme op og se til dig hvert kvarter. Du skal ikke være så bange. Jeg ved du er van til at Harry altid er ved dig, men han kommer nok hjem om en time, når han lige er kørt med Niall. Vi er lige nedenunder, Isi.'' siger han. Jeg nikker, og han lukker døren en smule. ''Louis!'' siger jeg en smule højt, for at være sikker på at han hørte mig. ''Ja Isa?'' siger han og stikker hovedet ind. ''Jeg elsker dig, Louiski.'' siger jeg. ''Jeg elsker også dig. Sov nu godt, og være ikke for længe op. Jeg skal nok selv komme op eller så sender jeg Zayn eller Liam her op, hvert kvarter. Jeg lover det.'' siger han og jeg kan høre på hans rolige stemme, hvordan han smiler. Jeg nikker og han lukker døren lidt, så den står på klem. Jeg lukker øjnene, og efter noget tid falder jeg i søvn. 

''ISA OP MED DIG!'' råber Zayn og trækker dynen fra mig. ''Nej Zaynie.'' siger jeg og ser hen på uret på mit natbord. Whut? Klokken er fire, snart fem om natten og Zayn vækker mig? ''Zayn, hvad er din grund til at vække mig klokken lort om natten?'' siger jeg og ser træt på ham. Han ser mig ret panisk i øjnene, og han ser såret ud. ''Isa, få tøj på. Louis, Liam og jeg venter på dig nedenunder. Skynd dig!'' siger han og skynder sig ud af døren. Jeg springer ud af min seng og hen til mit skab. Jeg trækker nogen sorte adidas bukser ud, og en sort hættetrøje. Jeg skynder mig nedenunder og jeg møder en grædende Liam. De står ved døren og venter, så jeg vil tro vi skal ud. Mit hjerte banker hurtigere og hurtigere, og jeg er mundlam. Deres reaktion har gjort mig bange, og jeg ved ikke hvordan jeg skal reagere. Jeg får hurtigt trukket mine vans på, og Zayn åbner døren. Vi stormer ud, og jeg fumler med nøglerne. Liam står snøftende ved siden af mig, og venter på mig. Louis og Zayn har allerede sat sig over i bilen, og Liam er som den eneste der altid står og passer på mig. Jeg låser døren, tager Liams hånd og stormer hen mod bilen. Tænk hvis der er sket Harry og Niall noget? Er de blevet dræbt? Er der sket dem noget? Er der nogen der måske har skudt dem, eller måske er de blevet kørt ned? Har de kørt galt? Jeg får svært ved at trække vejret, og det strammer om mit brystkasse. Jeg kan mærke tårene presse sig på, da jeg sætter mig i bilen. ''Fortæl hvad der sker!'' siger jeg med en høj stemme, og lader mine tåre slippe ud. Jeg turde godt vise drengene, hvor svag jeg var, når det gjaldt dem. ''Isa..'' fremstønner Louis, som nu også sidder og græder. ''Niall og Harry er..'' siger Louis og hulker. ''Er hvad!?'' siger jeg og græder endnu mere. ''Isa, jeg er ked af at sige det, men..'' jeg kunne se hvordan de kæmpede på at få det sagt, men de kunne ikke. Enten var det for hårdt for dem selv, at sige ordene, eller også var de bange for at se min reaktion og ikke turde at sige hvad der var sket. Jeg klistrede mig hen til Liam, som sad ved siden af mig og hulkede. Hans bryst hoppede en smule op og ned, og tårene stormede ud af hans øjne. ''Please. Vil i ikke nok fortælle mig det?'' hulkede jeg.

Vi trådte ind på hospitalets indgang. Drengene havde stadig ikke fortalt mig, hvad der var sket med Harry og Niall. Jeg dirrede indeni og udenpå rystede jeg, og græd. Jeg var bange for at få at vide, at de var døde. Jeg forestiller mig hvordan en doktor kommer hen til mig og drengene og siger: ''Jeg er ked af at sige det, men jeres venner klarede det ikke. De mistede for meget blod, og før vi vidste det, gav deres hjerte op. Jeg er ked af det.'' og bare forlader os. Jeg forestiller mig hvordan Liam vil fortælle mig at Harry og Niall, kørte galt og at de ikke overlevede det. 

''Drenge? Vi har siddet her i et kvarter, vil i ikke nok fortælle hvad fanden der foregår?'' siger jeg og ser på dem. De sidder stadig og græder en smule. ''Hvem fortæller?'' siger Louis snøftende, og ser på Liam og Zayn. ''Isa, jeg ved det her kommer til at gøre ondt på dig. Vi sad i stuen, og blev ringet op af politiet. De sagde at de havde fundet Harry og Niall. Jeg spurgte hvad der var sket, og han sagde at de havde på en eller anden måde kørt galt, og virkeligt stærkt. Det var ikke sikkert.. de ville kunne overleve.'' siger Zayn og græder igen. Jeg kan mærke hvordan tårene prikker mig i øjnene, og jeg sidder her og er helt mundlam. Tårene triller ned af min kind endnu mere. Tænk hvis en af dem ikke overlever, eller begge to? Tænk nu, hvis de har mistet for meget blod. Tænk hvis deres hjerte ikke kunne klare skaderne, og hjertet stopper med at banke. Jeg ser på drengene og de sidder og ser på mig. Et kort øjeblik bliver jeg svimmel, og jeg lukke mine øjne. Jeg føler jeg er ved at falde bagud i sofaen, men et par arme griber ud i min overkrop. ''Hey! Isa!'' siger Zayn og klapper mig et par lussinger. Jeg kommer til mig selv igen, efter nogen sekunder og jeg ser Zayn i øjnene. Hans øjne glanser helt efter alle de tårer, der er trillet ned af hans kind. Louis og Liam står pludselig også ved siden af mig, og jeg ser Louis i øjnene. ''Hey..'' siger Louis roligt, og lader en tåre trille ned af hans kind. ''Det skal nok gå, Isa.'' siger han beroligenede. Hans stemme er så lav, næsten en hvisken. Mine tårer bliver ved med at falde ud af øjnene, som et vandfald. Hvad sker der? 

''Mr. Tomlinson, Mr. Malik, Mr Payne og Mrs. Mareck? Er det jer?'' siger en doktor og står foran os. Jeg fjernede kluden fra hovedet, som Louis havde fundet til mig, da jeg var ved at besvime, for nogen minutter siden. ''Ja?'' siger jeg med en utrolig hæs stemme. Jeg sukker for at skifte den til normal igen. Doktoren ser på nogen papir hurtigt, og ser så på os igen. ''Jeg har en besked til jer.'' siger hun. Hendes ansigt og øjne, er ikke til at læse. Jeg ved ikke om jeg skal forvente det bedste eller det værste. ''Mr. Styles og Mr. Horan overlevede, men vi har et problem.'' siger hun og ser på os. Jeg smiler af glæde, og lader endnu flere tårer strømme ned af mit ansigt. ''Vi kan ikke rigtigt helt finde ud af om Mr. Horan vil miste sin hukommelse, eller ej. Han risikere at miste den helt, eller så kan han miste lidt af den. Han kan også være heldig, at kunne huske det hele, men som sagt så er vi ikke helt sikre på om hvad det vil resultere. Altså han kan jo ende med at ikke kunne huske noget som helt, f.eks sit navn, hvor han bor, hvor gammel han er eller nogen i den retning. Han kunne også ende med bare ikke at kunne huske hvor hans værelse derhjemme er, eller hvem en ny person han lige har lært at kende, er. Han kunne faktisk også bare ende med at huske alt og alle.'' siger hun og smiler. Vi nikker allesammen og smiler et hurtigt smil. 

''Er i Mr. Horan og Mr. Styles tætteste?'' siger en dyb stemme og vi kigger alle fire op. For en halv time siden, var hende kvindelig doktoren her, og nu også ham her? Vi nikker allesammen. ''Jeg er her for at sige, at i kan besøge dem om ti minutter.'' siger han og ser en del træt ud. ''Tak for beskeden.'' siger jeg og sender ham et kort smil. Han giver et kort nik, og fortsætter ned af den lange ensomme gang. ''Hvad er klokken?'' spørger jeg og ser på drengene. Min mobil er derhjemme, og der er intet ur her, så jeg blev nød til at spørger dem. ''Snart halv syv.'' siger Louis roligt. Jeg nikker og hans øjne møder mine. ''Louis, jeg ved det her er dumt at sige nu, eller mærkeligt, men altså det jeg nok allermest elsker ved dig, er at du altid kan berolige mig. Ligemeget i hvilken situation jeg står i, så kan du altid bare se mig i øjnene, og sige med en rolig stemme at det nok skal gå. Ingen andre af drengene, eller nogen fra den her verden kan gøre det ved mig, og jeg synes bare lige du skulle vide, at du er den eneste der kan det. Jeg elsker dig virkeligt, Louiski.'' siger jeg og krammer ham, da han sidder ved siden af mig. ''Aw Isi, jeg elsker virkeligt også dig. Jeg er glad for at høre at jeg har den effekt på dig.'' siger han og krammer mig blidt. Jeg fniser en smule, og trækker mig fra ham. 

''Drenge, slå nu jeres mobiler på lydløs. De kan da ikke blive ved med at vibrere?'' sagde jeg og så på dem. Deres mobil vibrerede hele tiden, fordi Directionerne havde fundet ud af nyheden med Harry og Niall og nu er de åbenbart igang med at spamme drengene, osv. Zayn hev sin mobil frem og slukkede den helt. Louis satte sin på lydløs og Liam slukkede den, ligesom Zayn. ''Om to minutter skal vi ind.'' siger Liam og ser på mig. ''Kan du klare det?'' siger Zayn og lægger sin hånd på min ryg. Jeg nikker roligt, og kan føle jeg spænder i hele kroppen. Ikke pga. Zayns berøring, men pga. jeg snart skal ind og se min bedsteven og kæreste, med en helt smadret krop, slanger ind til munden og næsen, og tape på armene og hænderne. Måske også en kæmpe bandage rundt om nakken. ''Hej igen.'' siger en kvindelig stemme, og vi alle retter blikket mod hende. Det var doktoren fra før. ''I må gerne gå ind til jeres tætteste nu, og der vil være en doktor der vil fortælle jer hvad der sker med deres kroppe lige nu.'' siger hun og smiler.

''Lad os starte med Mr. Styles.'' siger en ældre mand, og går hen mod sengen hvor Harry lægger sovende, eller besvimet eller hvad enden der nu er med ham. ''Mr. Styles var ham der kørte bilen. Da de kørte galt, slog han hovedet ind i ruden og fik et glaskår i hovedet. Efter det, slog han hovedet ind i rattet, og besvimede. Han har forstuvet sit venstre håndled og er kommet slemt til skade med sit højre knæ. Siden de kom har vi arbejdet på at gøre dem raske hurtigst muligt, selvfølgelig. Mr. Styles er lige nu i en form for besvimelse, men samme tid så sover han bare. Hans krop fungere ligesom når man besvimer, men hans hjerte og hjerne fungere ligesom når man sover. Hvis i prøver at vække ham nu, så vil det kun virke hvis i plasker en balje vand i hovedet på ham, eller hvis i giver ham nogen lussinger. Begge af drengene, skal være her på hospitalet i fire dage. Hr. Styles vil måske være heldig og blive udskrevet noget før.'' siger han og smiler forsigtigt. Vi nikker og han går hen mod Nialls seng. ''Og så har vi Mr. Horan her. Hans krop fungere også ligesom Mr. Styles'. De eneste små forskelle der er ved de her drenges ulykke, er at Mr. Horan vil risikere at miste sin hukommelse. Han har fået en hjerneskade, og vi er ikke sikker på om vi kan fjerne det. Som sagt så risikere han at miste sin hukommelse helt, eller også vil han bare miste en smule. Mr. Horan har brækket sin venstre ankel og forstuvet tre af sine fingre på sin venstre hånd. Mr. Horan vil måske først blive udskrevet om en uge, faktisk. Vi skal have fundet ud af, det med hans hukommelse, og det kan tage noget tid.'' siger han. ''Jeg lader jer være alene her og nu, og i kan desværre kun være her i fem minutter, fra nu af.'' siger han. Vi nikker og han forlader stuen. Jeg går med hurtigt skridt hen til Harry, og stryger min ene hånd hen over hans bløde kind, mens jeg tager hans hånd, med den anden. Hans kind har nogen skrammer, men det er ikke så slemt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...