Hold On

Isabel mister sin far, som 15 årige. Isabel bor nu med sin mor, men eftersom hendes mor hele tiden arbejder, knokler og har travlt, så er Isabel for det meste bare alene. Isabel bor i London, og er 17 år. Hun har ikke ret mange venner, men igennem tiden møder hun nogen. Det forhold hun får til hendes venner, vil der være nogle op - nedture i. Der vil være problemer, mange dårlige og gode dage, mange forkerte men på samme tid rigtige følelser.

16Likes
14Kommentarer
1163Visninger
AA

35. The dream

Jeg sad bare her og så på drengene. Min øjne begyndte roligt at klappe i, og min vejrtrækning blev dybere og dybere, og kroppen afslappede noget mere. 

''Isa, der er noget jeg skal tale med dig om.'' sagde mor, og kom hen mod mig. Jeg sad på mit værelse, og solen skinnede. Om ikke ret langtid ville min far være hjemme, og jeg var så glad, her de sidste par dage. Jeg så afventende på min mor, og tåre strømmede ud af hendes øjne. En knude skabte sig i min mave, og jeg rynkede brynene. ''Mor, hvad er der i vejen?'' sagde jeg, med en nervøs stemme. Jeg havde ingen ide om, hvad der skulle ske, eller hvad hun ville fortælle mig nu. Det eneste jeg vidste, var at jeg var utrolig bange, nervøs og bekymret. Please, fortæl mig noget som ikke er så slemt. ''Isa, jeg ved det her vil være rigtigt hårdt for dig, at få afvide men..'' siger hun og hulker. ''Mor, jo længere tid det tager, jo mere bange bliver jeg.'' siger jeg og ser på hende. ''Isa, din far er...'' siger hun og hulker. Hun sætter hænderne op til ansigtet og hendes hænder og læber ryster. ''Hvad er der med ham?'' spørger jeg og rejser mig. ''Isa, din far er død.'' siger hun og hulker alt for meget igen. Hun falder på knæ og lægger og græder. Jeg kan mærke tårene presse sig på, og mit hjerte slår mere hårdt og stærkt. ''Nej! Det kan ikke passe. Mor, de lyver!'' råber jeg og tager hænderne op i mit hår. Min mor ryster på hovedet, og græder. Jeg falder i sengen, og græder mig selv ihjel. Jeg begynder at ryste, og...

''Isa!'' rusker Zayn i mig. Jeg åbner øjnene, og kan mærke hvor våde de er. Jeg er en smule forpustet, og jeg husker hvorfor. Jeg havde lige drømt om, dengang da min mor fortalte mig om min fars død. ''Hey, rolig nu.'' siger Louis og tager min hånd. Drengene sidder omringet om mig, og ser ned på mig. ''Hvad skete der lige, Isa?'' siger Zayn og ser mig i øjnene, med bekymring i dem. ''Jeg drømte om, da min mor fortalte mig, at min far var død.'' sagde jeg og lod nogen få tåre trille ned af min kind igen. ''Kom her.'' siger Louis og åbner armene. Jeg rejser mig, og lægger mit hoved ind til hans bryst. 

''Skulle i have pandekager, eller skal vi sidde her og se film?'' siger jeg. Vi kom hjem for to timer siden, og de har stadig ikke fået deres ønskende pandekager. ''Gå du bare ud og lav dem.'' siger Niall og sender mit et luftkys. Jeg vender kinden mod hans kys og lader som om jeg falder om, af at den kærlighed mellem os to. Drengene griner og ryster på hovedet. Jeg rejser mig, og går ud i køkkenet. Jeg tænder UAN albummet, og finder tingene frem. 

''Damn Isa.. Du er hermed kåret som den bedste, til at lave pandekager.'' siger Niall og tygger færdig på sin sidste pandekage. ''Tak Niallerbabe.'' siger jeg og smiler. Han smiler bare og jeg rejser mig, og begynder at sætte tingene i opvasken. Idag magtede jeg virkeligt ikke, at gøre rent efter os. Drengene rejste sig fra bordet, sagde tak for mad, og spurgte om hjælp, men jeg takkede nej, og ellers gik de ud i stuen. Jeg satte bestikket i vaskemaskinen og alt andet. Jeg synes alligevel, det var dumt hvis jeg bare lod tingene blive her. ''Isa?'' siger Niall bag mig. Jeg gisper forskrækket og tager mig automatisk til brystet. Jeg ser hen på ham, og han smiler undskyldende. ''Undskyld, jeg var ikke ude på at forskrække dig, men vil du med ud og gå en tur? Bare mig og dig?'' spørger han og smiler varmt. ''Ja, men gå lige ud og spørg drengene, fra mig om det er okay.'' siger jeg og vender mig om igen. Jeg kan høre han går ud i stuen, og taler med drengene. 

''Er du klar?'' spørger Niall og står ved døren. ''Ja, jeg skal lige have mine sko på.'' siger jeg og ser på ham. ''Og bliv nu ikke ude for længe.'' siger Harry, som kommer hen mod mig og Niall, med de andre drenge. ''Det lover vi.'' siger Niall og smiler. ''Niall, hvordan har du tænkt dig at passe på hende, når du ikke engang vil kunne flygte med de krykker?'' spørger Zayn og ser hen på Niall, med løftet øjenbryn. ''Hvis der nogen der rør hende, så kan jeg love jer for, at jeg smadre dem totalt med mine krykker.'' siger Niall og nikker. Vi griner en smule og jeg får lettet min røv fra gulvet. Jeg vender mig om, og ser Harry i øjnene. Han smiler og trækker sig ned for at give mig et kys. Daaaaaaamn, hvor har jeg savnet de læber. Jeg får krammet drengene farvel, og de står ved døren og vinker. ''Pas på hende, Niall. Du ender død, hvis du kommer hjem uden hende!'' råber Liam efter os. Niall griner bare og ryster på hovedet. 

''Hvor vil du hen?'' spørger jeg og ser på Niall. Vi har næsten gået og talt i en halv time nu. ''Lad os finde en fredeligt sted, hvor man kan sidde. Jeg har brug for at sidde.'' siger han og smiler. ''Desuden, der er noget jeg skal tale med dig om.'' siger han igen og ser ned på sine sko, mens vi går. Jeg vidste, at jeg skulle gå op til skoven med ham, for der var der fredeligt, og der var der masse af bænke. ''Det er helt i orden.'' siger jeg og smiler, også selv om han ikke kan se det. 

Nialls synsvinkel:

''Det er helt i orden.'' siger hun, og jeg kunne høre på hendes stemme, at hun smilede. Jeg var nervøs. Alt for nervøs. Det var næsten lige før, jeg ikke kunne holde mig op i mine krykker mere, så nervøs jeg var. Jeg dirrede indvendig og det føltes som om jeg frøs, men jeg vidste at det bare var af ren nervøsitet. Jeg kunne ikke holde alt det her inde længere, og jeg måtte ud med det. Jeg så op fra mine sko, og vi gik op at en lille bakke. 

''Hvilken bænk vil du sidde på?'' spørger hun og smiler. Vi er kommet længere ind i skoven, og der er perfekt her. Der er stille og det eneste man kan høre er fuglene, som synger. So beautiful. Solen skinnede stadig en smule og vejret var lige tilpas. Hverken for koldt eller for varmt. Jeg så rundt, og valgte en bænk længere henne af vejen. Hun nikkede og vi gik stille derhen. Vi havde indtil videre talt uafbrudt, om alting. Jeg var bange for, hvordan turen ville være på vej hjem. Efter jeg fortælle hende alt det her, hvordan vil hun så se mig? Stadig som en af sine bedstevenner eller som en af sine fjender?

''Nå, du ville tale med mig om noget?'' siger hun og kaster sit lange hår om på ryggen. Damn girl, are you trying to kill me? ''Isa, du skal love mig, at du ikke fortælle det her til nogen. Det skal KUN være mellem dig og mig.'' siger jeg og ser hende i øjnene. ''Selvfølgelig Niallerbabe.'' siger hun og smiler. ''Isa, jeg har i noget tid, haft en mærkelig følelse i mig. Hver gang dig og Harry kysser eller nusser, får jeg en mærkelig følelse i mig. En følelse af jalousi, og jeg hader det. Jeg ved jeg risikere at ødelægge alt, men jeg kan ikke holde det inde længere. Du er min bedsteveninde, og min bedre halvdel. Du er hende, som gøre mig glad, når jeg er nede. Du er hende, som altid er der for mig, når jeg har mest brug for det. Du er hende, der kan give mig sommerfugle i maven, bare ved at sige en af mine kælenavne, eller ved at smile til mig. Isa, jeg tror virkeligt jeg har fået følelser for dig. Jeg ved jeg risikere at miste dig, men så har jeg i det mindste en ting, jeg kan fortryde i vores venskab. Jeg synes du fortjener at vide det, Isa. Jeg vil ikke skjule det længere, og jeg forventer ikke at du skal gøre noget. Når vi kommer hjem, vil jeg have dig til at opføre dig helt normalt overfor mig. Du skal bare glemme det her, og bare gøre hvad du plejer at gøre. Jeg elsker dig virkeligt, Isa.'' siger jeg og tager en dyb indånding. Hun sidder og ser på mig, med tåre i øjnene. ''Stop med at græde.'' siger jeg skarpt, for jeg ved at jeg også om ikke ret længe vil begynde med at græde. ''Du er godt klar over at jeg virkeligt også elsker dig, Niall. Jeg elsker dig, men bare ikke i samme retning. Du ved jeg er kærester med Harry, og jeg elsker ham en del højere end jer andre, Niall. Han er min kæreste, og i er mine brødre, mine bedstevenner, mit smil, min glæde, mit hjerte og alt det positive i mig. Du har ingen ide om hvor højt jeg elsker dig. Jeg græd virkeligt meget, da jeg fik afvide, at du måske ville miste din hukommelse. Jeg var bange for, at du ville glemme alle de fantastiske minder vi har haft fra tour, strandene, hotellerne, interviewerne, restauranterne, og alle andre steder.'' siger hun og tør forsigtig sine tåre væk, så hun ikke ødelægger sin fine makeup. 

''Hvorfor tog det jer så langtid?'' siger Liam, da vi kommer ind. ''Niall, var langsom til at gå, og han skulle have pauser millioner af gange, fordi han er sådan et tykt flodhest.'' siger Isa, og tager sin læderjakke af. Liam griner og ryster på hovedet. ''Det var næsten lige før, vi ville ud og lede efter jer.'' siger Zayn, der nu også kommer med Harry og Louis. Isa sprænger glad hen til Harry og kysser ham, og jeg ser hjælpeløs hen på Zayn. ''Hjælp, med at få mine sko af.'' siger jeg og ser ham i øjnene. Han griner og kommer hen, og tager mine sko af. ''Kom ind med jer.'' siger Louis og vifter os ind mod stuen. 

- undskyld, for et kort kapitel. Love you, guys 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...