Hold On

Isabel mister sin far, som 15 årige. Isabel bor nu med sin mor, men eftersom hendes mor hele tiden arbejder, knokler og har travlt, så er Isabel for det meste bare alene. Isabel bor i London, og er 17 år. Hun har ikke ret mange venner, men igennem tiden møder hun nogen. Det forhold hun får til hendes venner, vil der være nogle op - nedture i. Der vil være problemer, mange dårlige og gode dage, mange forkerte men på samme tid rigtige følelser.

16Likes
14Kommentarer
1174Visninger
AA

3. Syg

Jeg blev vækket af Steph. Hun stod og ruskede lidt i mig, og da jeg lukkede øjnene op smilede hun bare og vendte snuden hen mod døren. ''Steph?'' nåede jeg at sige inden hun forlod mit værelse. Jeg så hen på urret og Em, ville først komme om to timer. Steph så afventende på mig og ventede på det jeg ville sige. ''Er du færdig med alt dit rengøring? Hvis du er, så tænkte jeg på om du ikke kunne blive her en time mere, og rengøre mit værelse. Em kommer først om to timer og jeg aner ikke hvad jeg skal lave i de to timer, så jeg tænkte om jeg ikke bare kunne sove en time mere, og så kunne du ordne mit værelse, og så vække mig om en times tid? Skal nok sige til min mor hun skal betale dig for en ekstra time, jeg lover det.'' sagde jeg og sendte hende et smil. ''Jeg er færdig lige om to minutter dernede, så skal jeg nok komme herop, og ordne dit værelse. Og jo, jeg skal nok vække dig, igen.'' sagde hun og smågrinede. Jeg smilede til hende og nåede kun at registrere at hun gik langsomt ud og døren, lukkede døren efter sig og at det blev mere mørkt i mit værelse. Jeg faldt i søvn igen. 

Lige nu stod jeg og lavede popcorn. Emily ville komme snart og Steph var næsten lige gået. Hun havde ønsket mig en god aften med Em da hun for anden gang skulle vække mig. Steph var virkeligt en af de sødeste rengøringsdame, jeg kendte. Jeg fandt nogen glasskåle frem og hældte chips, salt stænger, tørrede bananer, chokolade og masse andre ting ned i de forskellige skåle. Popcornene blev færdige og dem hældte jeg ned i den sidste og tomme skål. Jeg gik ind i stuen med skålene og gik tilbage i køkkenet. Mit musik på mobilen var tændt. Jeg orkede ikke høre musik mere og derfor slukkede jeg det. Jeg fandt to glas frem.

Jeg skulle til at sætte dem over i stuen da jeg pludseligt hørte noget over ved hoveddøren. Jeg så over mod døren og så hvordan håndtaget blev taget på, så det gik op og ned. Det kunne ikke være min mor, for hun ville først komme klokken lort om natten. Det er ikke Em, for hun sagde hun ville ringe når hun var i nærheden af mit hus. Det kan ikke være rengøringsdamerne for Steph havde været her idag, og alle vores rengørings damer havde deres arbejds planer. Jeg lagde glasene og snuppede hurtigt min mobil og ringede til Christian.

Han tog telefonen og før han nåede at sige noget, afbrød jeg ham. ''Christian.. skynd dig her over. Der nogen der prøver at bryde ind og er alene hjemme! Der er nogen der står og trykker håndtaget ned og op, og jeg kan høre hvordan de prøver at låse op, fordi de bliver ved med at stikke noget ind i nøglemønstret. Christian skynd dig, please!'' sagde jeg. Min stemme dirrede virkeligt og jeg var bange. Jeg kunne høre at Christian allerede sad i sin bil. ''Rolig nu Isa. Du ved hvad du skal gøre. Gå gennem det lille rum og gem dig. Er der meget snart og skal nok komme ned og finde dig. Du må ikke lægge på, okay? Bliv i røret hele tiden.'' sagde han bestemt. Jeg satte kurs hen mod et lille skjult rum der var under trapperne. Man kunne ikke lægge mærke til det, for min far havde dækket det hele så perfekt. Jeg åbnede langsomt den lille dør, og gik derind. 

''Jeg er herinde nu. Hvor langt er du?'' sagde jeg nervøst og bange. ''Jeg er lige rundt om hjørnet.'' sagde han og der gik ikke få sekunder før han sagde han nu var i vores indkørsel. ''Jeg kommer ind lige om lidt.'' sagde han og lagde på. Der gik nogen minutter og den lille dør blev åbnet og Christians hoved stak ind. Jeg kastede mig ind i Christians arme. ''Det er okay. Jeg har bundet ham til og ringet til politiet. De kommer om ikke ret langtid.'' sagde han, og strøg hånden over mit hår. Også selvom jeg er 17 år nu, så opførte jeg mig som en 12 årig lige nu. Min mobil ringede og jeg trak mig fra Christian. Det var Em.

''Hej, hvad så?'' sagde jeg og prøvede at lyde så normal som muligt. ''Jeg er ved dit hus om ikke ret langtid. Hvad er der galt?'' sagde hun nervøst. Typisk Em. Hun kunne altid se lige igennem mig. Ligemeget hvor hårdt jeg prøvede at skjule nogen følelser for hende, så kunne hun se at der var noget i vejen. ''Jeg fortæller det når du kommer.'' sagde jeg hurtigt. Jeg kunne høre at politiet var kommet. ''Men jeg bliver nød til at smutte, så vi ses om lidt.'' sagde jeg og lagde på. Jeg skyndte mig hen til en betjent og før jeg nåede at spørger ham om noget var han allerede gået i gang med at bombarder mig med spørgsmål. Jeg svarede på alle og spurgte ham om hvad, de ville gøre med personen der prøvede at bryde ind.

Han sagde at han ville kontakte min mor og så ville de fikse det sammen. Jeg nikkede og fulgte dem alle ud. Da jeg stod i døråbningen og fulgte betjentene ud, kom Em også lige. Hun så chokeret ud. Jeg smilede bare til hende. ''Der er godt nok noget du skal fortælle, Isa.'' sagde hun med en bestemt tone og så stadig chokeret ud. Jeg fortalte hende det hele og efter det sad vi bare og hyggede os. Christian havde forlængst smuttet, og jeg havde talt i mobil med min mor. Em havde været her i næsten fire timer nu, og vi havde set mere end en film. Vi var ved at rydde alt maden op og ville smutte i seng. Vi hoppede i seng, fik sagt godnat og efter lidt faldt vi begge i søvn. Jeg synes det havde en virkelig mærkelig aften. 

Em stod og ruskede i mig og sagde at vi skulle i skole. Jeg havde det så dårligt. Jeg havde en mærkelig kvalme, var svimmel, jeg frøs, rystede, var bleg og svag i kroppen. Det her ville blive en katastrofe. Jeg rejste mig og smuttede hen på toilettet. Før jeg nåede at reagere havde jeg smidt mig over toilettet og kastet op. Em kom brasende ind og holdt mit hoved. Alt det chips og alt andet kom ud. Det var så ulækkert. Tårene strømmede ud af øjnene på mig, og jeg kunne mærke hvordan mit hoved bogstaveligt talt var ved at springe. Endelig var jeg færdig med at brække mig. Jeg rejste mig og gik hen til håndvasken. Jeg skyllede mit ansigt, børstede mine tænder og så hen på Em, som skyllede ned i toilettet. ''Du bliver nød til at smutte i skole selv idag, Em.'' sagde jeg og så på hende. Hun nikkede. ''Selvfølgelig. Og husk og ring hvis der er noget. Og jeg bliver nød til at smutte nu hvis jeg ikke skal komme forsent. God bedring, skat.'' sagde hun og krammede mig hurtigt, tog sine ting og smuttede ned. Jeg kastede mig tilbage i sengen og ringede til Christian. ''Kom hjem til mig.'' sagde jeg, med en mega syg stemme og lagde på uden han nåede at svare. Der gik ikke ret langtid, før døren nedenunder smækkede. Det var Christian.

Efter noget tid stod han på mit værelse. ''Hvad er der i vejen?'' sagde han lidt forpustet. ''Chris, du skal bare passe på mig, okay? Jeg stod op og jeg havde kvalme, jeg var svimmel, bleg, svag og jeg frøs og rystede utroligt meget. Jeg gik på toilettet og brækkede mig ret meget. Du skal bare passe på mig, okay?'' sagde jeg og så hen på ham med halv åbent øjne. Han så bekymret ud. ''Skal jeg nok. Er du sulten, skal jeg lave noget mad eller købe noget?'' spurgte han. ''Nej tak, tror bare jeg sover lidt. Vil du ikke ringe til min mor, og sige at jeg er hjemme fra skole idag?'' sagde jeg. Jeg registrerede at han nikkede og trak mobilen op af lommen og ellers fald jeg bare i søvn.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...